På Sporet af Danerne - i Asien

10. Tarim Bækken II

I april 1991 offentliggjorte det amerikanske "Discovery Magazine" en række billeder af mystiske mumier fundet i sandet i Katlamakan ørkenen i Tarim Bækken i den kinesiske provins Xin Jiang. De var klædt i tøj i klare farver. En baby havde blå sten lagt på øjnene.

En mand med kraftigt skæg havde hjorteskinds støvler. Kvinder havde høje spidse "heksehatte". Det var første gang at Vesten blev gjort bekendt med de velbevarede mumier fra Katlamakan ørkenen.

Til venstre: Den kinesiske provins Xin Jiang.
Til højre: Et spædbarn med blå sten på øjnene.

I denne ørken regner det aldrig, og derfor er mumierne her bedre bevaret end de ægyptiske. I sin bog "The Mummies of Urumchi" har Elizabeth Wayland Barber fortalt om dette epokegørende fund. I dag er der blevet udgravet hundrevis af mumier i Katlamakan Ørkenen.

De ældste mumier er fra 2000 BC. Indtil år 0 er alle mumierne af den "kaukasiske" type, det vil sige kraftig næse, øjenbrynsbuer, dybe øjenhuler, lyst eller brunt hår, og hos mændenes kraftigt skæg. Det vil sige, som europæere er flest. Fra år 0 og fremad i tiden optræder stadig flere kinesiske, tibetanske og tyrkiske mumier.

Til venstre: Cherchen manden.
Til højre: Cherchen kvinden

En af de mest kendte er "Cherchen Manden" fundet i Cherchen nogle hundrede kilometer vest for Dun Huang. Han var tæt på 2 meter høj, havde lysebrunt skæg og bar hvide hjorteskindsbukser med filt indlæg og ulden trøje og jakke. Han døde da han var 55 år i 1.000 f.Kr.

Skønheden fra Loulan.

En anden er "Cherchen Kvinden", også fra Cherchen og også død omkring 1000 f.Kr. som en ung kvinde. Hun var 1,9 meter høj. Hun bar hjorteskinds støvler og en rød ulden kjole.

Den mest berømte er "Skønheden fra Loulan" som døde 2.000 f.Kr. Hendes tøj var lavet af pels og uld; hun bar pels-mokkasiner med hårsiden ud. På hovedet havde hun en ulden kyse isat en stor fjer. Der er noget indianeragtigt over hende. Hun kom fra Loulan, en by som lå ved bredden af den nu forsvundne saltsø, Lop Nor.

Nogle Franske og Kinesiske arkæologer har udgravet en bebyggelse i Katlamkan ørkenen. Stedet kaldes i dag for "Kjumbulak Kum" og ligger ikke langt fra fordum Khotan.

Fra oven og ned:
Et par fra Kjumbulak Kum forenet i døden.
En mand begravet med sin bue.
En kvinde ser ud som om, hun sover. Det har hun gjort i 2.000 år.
En kvinde begravet med foldede arme og bøjede knæ.
Kjumbulak Kum, som det ser ud i dag. Det er langt ude i Katlamakan Ørkenen.

Mumierne som er fundet i ørkenen har hår og skæg i brune nuancer, som det også er meget almindeligt blandt moderne Skandinaver og Nord-Europæere. Børnene har sikkert været lyshårede som små, sådan som børn ofte er det. Man kan tro at Tarim Basin var et Indo-Europæiske urhjem, som Snorre kaldte Midgard.

I det mindste nogle af Midgards beboere har været ret høje, som Cherchen Manden og Cherchen Kvinden, henholdsvis 2 m og 1,9 m.

To mænd som bringer pengegaver til et buddhistisk kloster. Grotte maleri fra Bezelik ved Turfan grotte no. 20 fra ca. 900 AC. Bemærk manden til højre med blå øjne og rødt skæg.

I det gamle Kina var der en tradition for at soldater, det var noget, man hvervede hos folkene på sletten. Det var alt for farligt at bevæbne sit eget folk. Det var også således hos Romerriget i vesten. Især specielle funktioner som slyngkastere, bueskytter og kavaleri, syntes ofte at at være hvervet hos forskellige barbariske stammer. At sidde på en hest i fuld fart uden stigbøjler og udføre bueskydning og andre våbenøvelser har været særdeles vanskeligt; det kunne man kun gøre, når man var startet som barn.

Sådan må det også have været i Han Dynasty Kina. Kavaleristerne, som sad på ryggen af hestene, der svedte blod, har sikkert i hovedsagen været hvervet hos stammerne på steppen. I selve Kina var der oprindeligt ikke græsnings-muligheder for heste, og der var ikke nogen tradition for at ride.

Billedet viser et Vægmaleri fra Qizil nær Turfan fra omkring 500 AC. Det forestiller donorer med lyst hår og lys hud. Ansigterne er blevet beskadiget, sikkert af de lokale muslimer.

Før beboerne i Midgaard blev buddister, kan de have dyrket "Den Store Hvide Hersker i Vest", som nogle tidlige Qin-herskere gjorde. Som det er fortalt i noterne til "Three Kingdoms" Foreign Language Press. Måske var det Odin.

En by i det nuværende Xin Jiang nord for Kunlun Bjergene langs den sydlige gren af silkevejen hed Khotan. Den er nu forlængst begravet i sand. Den blev besøgt af de buddistiske munke Fa-xian og Xuan-zang med nogle hundrede års mellemrum i begyndelsen af første årtusind.

Til venstre: Et hulemaleri fra omegnen af Kucha, som viser en kriger med kaukasisk udseende herunder store øjne. Udgravet ved Sampula cemetery, Lop, Xinjiang Uygur Autonomous Region, 1983-84 Xinjiang Uygur Autonomous Region Museum.
Til højre: Figur fra Khotan med udprægede kaukasiske træk - Tang Dynasty - Hong Kong Heritage Museum.

Fa-Xian besøgte byen ca. år 400 e.Kr. Han fortalte, at indbyggerne samledes for at dyrke musik. De klædte sig i broderede klæder. Nogle gik dog stadig i pelse. Han bemærkede, at kongen var en vesterlænding, og der var en stor mængde buddistiske klostre i landet.

En anden buddistisk munk, Xuan-zang, besøgte byen på hans hjemrejse fra Indien i ca. 650 e.Kr. Han fortalte, at indbyggerne var meget venlige mennesker. De levede af landbrug og kvægavl. Khotanerne værdsatte musik og dans højt. At dømme efter det store antal buddistiske klostre, som var der, har de også været meget interesseret i intellektuelle, religiøse mysterier. De klædte sig i almindelighed i silke og andre tekstiler; Nogle få klædte sig stadigt i uld og pelsværk. Deres bogstaver lignede de indiske bogstaver, og deres sprog afveg fra andre sprog.

Mumien af en mand med overskæg og fletning fra Xinjiang Uygur Autonomous Region Museum.

Folkets egen myte fortalte, at stammede fra den indiske by Taxila. De var efterkommere af de mænd, som havde blindet kong Asokas søn Kunula, og derfor var de blevet fordrevet.

Khotan var en af de bystater i Tarim Bækken, som længst bevarede deres selvstændighed. I 700 tallet blev den imidlertid skiftevis behersket af Kineserne og Tibetanerne.

Marco Polo besøgte byen mellem 1271 og 1275 e.Kr. Han fortalte "at indbyggerne alle dyrkede Mothamet."

I dag er byen for længst blevet dækket af sand. Det omkringliggende område er i moderne tid overalt befolket af Kinesere og de muslimske Uygurer.

Til venstre: Et væg maleri fra et buddistisk tempel ved Miran udgravet af Stein i 1914. En kaukasisk udseende engel med store øjne og røde læber.
Til højre: Lyshåret bodisatva fra grottemaleri ved Kucha.

Den Japansk Kinesiske Silk Road Ekspedition besøgte en anden by, Kucha, omkring 1980. Den lå ved den nordlige gren af Silkevejen. På de buddistiske grottemalerier identificerede de flere nuværende japanske musikinstrumenter som var bragt til Japan med buddismen. Der var strengeinstrumenter, som mindede om lut og mandolin, panfløjter og almindelige fløjter.

Den buddistiske munk Xuan-zang besøgte byen Kucha på vej til Indien efter hellige buddistiske skrifter omkring 650 e.Kr. Han skrev, at musikken og dansen i Kucha overgik alle andre nationers.