Forside DH-Debat
10. Midgaard - Mumier i Sandet
12. Et Dan-gård på den Tibetanske Højslette

11. Hvor lå Danevang?

Men det var Midgaard. Hvor lå så det oprindelige Danevang?

Danevang er et gammelt navn for Danmark, som blev brugt i middelalderlige folkeviser.

Nogle etniske elementer i Danmarks historie forbundet med folkenavnet Dani kan spores til Asien. Efterleddet i Dane-vang giver associationer i retning af vugge, altså et oprindeligt urhjem. Den mest iøjnefaldende kandidat til Dane-vang er den moderne kinesiske by Dun-Huang.

Dun-Huang Her i den nordlige del af den moderne provins Gansu boede for godt to tusind år siden Yuezhi (Yuch Chi) folket. De udøvede agerbrug, kvægavl og avlede heste. De brændte deres døde. Hos kineserne var de kendt for deres hårvækst, deres hvide hud, deres forkærlighed for stegte påfugle og for deres store ølforbrug.

Yuezhi var bevæbnede med spyd, sværd og buer, de brugte ringbrynjer. De klippede deres hår af ved skulderne, undtagen kongen, som bar langt hår, bundet op med et bånd. I Europa på samme tid bar frankernes kongeslægt, Merovingerne, også langt hår, tænk på Bengtsons roman "De Langhårede Merovinger".

Her i Gansu havde de levet "altid".

Gamle kinesiske kilder indeholder en beskrivelse af "hvide folk med langt hår" hinsides den nordvestlige grænse. Den findes i beskrivelsen af Bai folket i "Shan Hai Jing", som er en klassisk kinesisk tekst, der er mindst 2.200 år gammel. Den indeholder eventyrlige beretninger vedrørende mytology, geografi og kultur i og omkring Kina fra tiden før Qin dynasty.

Repræsentanter for Yuezhi folket ankom til Shang dynasty hoffet i kong Tang's æra (ca. 1000 BC), og de optræder også på en liste over hyldest bærere fra Beidi (de nordlige indfødte) i Yi Zhoushu (Lost Book of Zhou fra 400 til 300 BC) under Zhou dynastiet. En Guan Zi bemærkede i det tredje århundrede BC, at en politiker ved navn Guan Zhong fremsatte et forslag om, at "(vi) bør acceptere jade af Yuezhi fra nord." Øjensynligt stod de for handel med jade fra Tarim Basin til Kina. Alt jade, som er fundet i Kina fra Shang og Zhou dynastierne, kan spores til Tarim Basin; og de rå jadesten er sikkert leveret af Yuezhi handelsmænd.

Jadefigur fra Shang dynasty - en knælende mand Jadefigurer fra Shang Dynasty fundet i Henan - en mand og en kvinde fundet sammen
Left: Jadefigur fra Shang dynasty - en knælende mand - han synes at have store øjne og en bred næse og en slags fiske eller slangehale.
Right: To jadefigurer fra Shang Dynasty fundet sammen i Henan - en mand og en kvinde - de har fremtrædende øjenlåg som moderne asiater og brede næser.

Alle jade stykker, udgravet fra kong Fuhao af Shang dynasty's (1600 BC – 1046 BC) grav, var fra Khotan i Tarim Bækken. Det var mere end 750 stykker.

Under Shang og Zhou dynastierne (1600 BC - 200 BC) var området omkring det nordlige Gansu beboet af tre nomadestammer, Qiang, Wusun og Yuezhi.

Men på Qin dynastiets tid (221 BC - 206 BC) var Yuezhi på toppen af sin magt og havde tilegnet sig hele området omkring det nordlige Gansu

Kinesiske kilder fortæller, at deres nordlige naboer var Heptalites, der oprindeligt boede på Dzungaria sletten nord for Tien Shan bjergene.

Jadefigurer fra Shang Dynasty
Jade figurer fra det kinesiske Shang Dynasty - omkring 1000 BC.
Fra venstre mod højre: knælende mand eller kvinde med bred næse og store øjne, en mand også med store øjne og bred næse, en slange med en slags fiskehale, en lille fed slange, en anden slange med en rigtig slangehale.
Det ser ud som om at Shang Dynasty kineserne havde store øjne og brede næser; og de havde en stor interesse i slanger.

Yuezhi sluttede en våbenhvile med deres naboer mod øst, som de foragtede, nemlig Xiongnu (Hunnerne), som leverede et gidsel, en Xiongnu prins ved navn Modun. Xiongnu Kongen brød våbenhvilen og angreb Yuezhi. De ønskede at dræbe deres gidsel, men Modun stjal en god hest og flygtede mod øst.

Jade figur fra Shang Dynasty som forestiller en slange eller en drage med fiskehale
Jade figur fra Shang Dynasty Kina, som forestiller en slange eller en drage med fiskehale - en Midgaards orm?

Modun dræbte sin far og blev konge af Xiongnu, og det var starten på deres storhedstid. Han førte krig mod Yuezhi, dræbte deres konge, gjorde et drikkebæger af hans hovedskal, og drev dem væk fra deres gamle land i 170 BC.

Hvad der forbløffede kineserne mest var, at Yuezhi havde så meget hår på kroppen og i ansigtet. (Fra "The Mummies of Urumchi" og "In Search of The Indo-Europeans")

Det antages, at de talte det uddøde indo-europæiske sprog Tocharin A, der er fundet på dokumenterne fra Dun Huang, som de opdagelsesrejsende bragte hjem i begyndelsen af det tyvende århundrede. Dokumenterne var mest buddistiske sutraer, som også kendes fra andre sprog, og derfor er Tocharin ret godt udforsket.

I det femte århundrede AC oversatte munken Kumarajiva nogle tekster til kinesisk, derved oversatte han navnet Tochar med skrifttegnet for Yuezhi.

Et typisk kulturelt betinget deformeret kranie - Stavropol Museum Typisk kulturel betinget kraniedeformation fra Melanesisen mønt med portæt af Kushan kongen Vima Kadphises
Til venstre: Fra Stavropol Museum i det sydlige Rusland - en typisk deformeret kranium, sandsynligvis fra en Goth, Hun eller Alan - eller kunne det være fra en Dan?
I mdten: Et eksempel på et kunstigt deformeret kranie fra Melanesien.
Til højre: En mønt, der viser Kushan kongen Vima Kadphises - han havde deformeret kranium - og kongelig hestehale. Kushans var efterkommere af Yuezhi.

Sproget Tocharin A har påfaldende mange ord til fælles med dansk, som for eksempel "ko", "malke", "nu" og "samme". "Søn" hedder "se" på Tocharian A, det minder om det sidste led "-sen" i traditionelle danske efternavne, Han-sen, Niel-sen, Mad-sen og så videre. Det afsluttende "n" kan være en bøjningsendelse, dem er der jo mange af i Indo-Europæiske sprog (På dansk tilføjer vi -n eller -en for at gøre et navneord bestemt, så måske betyder "-sen" oprindeligt "sønnen"). Ordet "se" minder også om den meget brugte kinesiske endelse "-zi [-ze'e]", som også er det grundlæggende kinesiske ord for "søn".

Yuezhi brugte hovedskals deformation af udvalgte drengebørn. Det var en meget udbredt skik i Central Asien på denne tid og havde sandsynligvis været det i årtusinder. Kinesiske arkæologer oplyste således i TV, at de fandt hovedskalsdeformerede kranier ved en udgravning af en stor begravelsesplads fra Shang Dynasty (1600 BC - 1000 BC) ved Puyang i Henan. Hunnerne, Sava, Alaner og Goterne brugte det også. Hovedet på nyfødte drengebørn blev lagt i klemme mellem to stykker træ eller bundet stramt op. Hovedskallen på nyfødte er meget blød og kan ret nemt deformeres.

Den amerikanske professor Erik Trinkaus fandt i 1982 i Shanidar Hulen i Irak et Neanderthal kranium, 45.000 år gammelt, som udviste tegn på kulturelt betinget hovedskalsdeformation. Så uden overdrivelse kan vi sige, at det er en meget gammel skik. (Se: 15. Hvem Var Jætterne?)

Tocha-
rian A
Dansk Engelsk
sas et one
wu to two
tre tre three
stwar fire four
pæn fem five
sæk seks six
spæt syv seven
okæt otte eight
nu ni nine
sæk ti ten
kænt hun-
drede
hun-
dred
pacer fader father
macer moder mother
pracar broder brother
ser søster sister
yuk hest horse
ko ko cow
vak stemme voice
nom navn name
malk (at) malke (to) milk
sam samme same (as)
tæm dem them
nu nu now
se søn son
Chinook indianer fra den Amerikanske Vestkyst med spædbarn i træklemme Mønt med Kushan kongen Vhishka's portræt Mønt med portræt af Heptalites konge Til venstre: En Chinook indianer fra den amerikanske vestkyst med et spædbarn i en træ klemme.
I midten: Portrættet på mønten forestiller Kushan kongen Vhishka med deformeret kranium - bemærk hans kongelige hestehale frisure.
Til højre: Portrættet på den sidste mønt viser kongen af Heptalites, De hvide hunner. De brugte også kranie deformation. Nu om dage mener mange, at Heptalites var et folk nært beslægtet med Yuezhi.

Den moderne kinesiske udtale af byen Dun Huang med "dansk alfabetisering" er sådan noget som "Dån Hwuang" altså meget tæt på "Dan Vang", "å'et" er lidt mere "å" agtig end i den danske udtale af "o" i navnet på den russiske flod Don.

Yuezhi keramik fundet nær Hami
Yuezhi keramik fundet nær Hami.

Dun-Huang er ikke et standard kinesiske bynavn, som f. eks. noget med -zhou eller -jing. Det er et navn, hvor elementerne ikke kan genkendes fra andre byer i Kina.

Sir Aurel Stein, en af de tidlige opdagelsesrejsende, mente at vide, at navnet Dun-Huang betyder noget i retning af "blazing beacons", altså brændende bavner (fjenden kommer).

Faktisk er det svært at forestille sig, at en by bærer navnet "Blazing Beacons". En by må have et godt navn.

Kushan Kongen Kanisha 100 - 146 AC - statue fra Indien
Billedet viser Kushan kongen Kanisha 100-146 AC med sværd og stridskølle; det er en statue fra Indien. Bemærk hans solide støvler, det må have været varmt i det Indiske klima. Måske var Yuezhi et konservativt folk, som holdt godt fast i deres oprindelige skikke fra hjemlandet. Kushans var efterkommere af Yuezhi.

Hvilken købmand ville vælge at slå sig ned i en by med et sådant navn, med udsigt til at Barbarerne ville komme hvert andet år og stjæle hans guld, brænde hans varelager af og udsætte ham for det, som var værre. Hvem ville satse en fremtid med sin familie sådan et sted?

Det er langt mere sansynligt, at Dun-Huang er et ældgammelt navn, givet byen af dem, der boede der, før Hunnerne og Kineserne kom, sådan som det ofte er med stednavne. Og at de kinesere, som Stein talte med, simpelthen ikke vidste, hvad det betød. De har blot givet et svar for ikke at tabe ansigt og for at gøre gæsten glad. Det er jo faktisk også sjældent, at vi virkelig ved, hvad stednavne betyder, også i Danmark.

Størstedelen af Yuezhi blev af Hunnerne forjaget fra deres oprindelige hjem i det nordlige Gansu. Det skete omkring 170 BC.

De fleste rejste mod Vest og prøvede først at bosætte sig på sletten ved Ili Floden, men blev imidlertid fortrængt af Wusun, dernæst bosatte de sig i Fergana Dalen, nogle år efter i Sogdiana og omkring og syd for den nuværende by Samakand. De fortsatte til Baktrien, og tilsidst skabte de Kushan Riget i det nuværende Afganistan, Pakistan og nordlige Indien.

Yuezhi's vandring fra Gansu over Ili Sletten, Fergana Dalen, Baktrien til det nuværende Afganistan, Pakistan og nordlige Indien De, som rejste mod vest, blev af kineserne kaldt "Da Yuezhi", som betyder "Store Yuezhi". De tilbageblevne trak sig højere op i Qilian og Kunlun bjergene. De blev af kineserne kaldt "Xiao Yuezhi", som betyder "Lille Yuezhi".

I det tredje århundrede gjorde den kinesiske lærde Wan Zhen en tilføjelse til historikeren Sima Qian's værk "Shi ji". "Da Yuezhi's land ligger omkring syv tusind li nord for Indien. Deres land er beliggende i stor højde; klimaet er tørt; regionen er afsidesliggende. Landets konge kalder sig selv "Himlens søn".

"Der er så mange rideheste i landet at antallet ofte når adskillige hundrede tusind," fortsatte han. "Byernes og paladsernes indretning er ganske ligesom hos Da Qin (Romerriget). Befolkningens hudfarve er rødligt hvid. Folket er dygtige i bueskydning fra hesteryg. Lokale produkter, sjældenheder, værdifulde ting, beklædning og betræk er meget gode, og endog Indien kan ikke sammenlignes med dette." (oversat af Joe E. Hill)

Han Dynasty skriftet, "Hou Han shu", fortæller, at da Yuezhi ankom til deres nye hjem i Vesten, splittede de sig op i fem grupper. Navnet på en af grupperne var "Guis Huang". Denne gruppe tilkæmpede sig senere magten over de andre andre fire grupper, siges det, og de blev da i Vesten kendt under navnet "Kushans".

Navnet "Kushans" skal således være afledt af "Guis-Huang". Derved kan vi se, at suffix "-huang" må have haft en vis tradition hos Yuezhi. Hvilket gør det endnu mere sandsynligt, at også navnet "Dun-Huang" stammer fra Yuezhi.

Kvindelig musikant 1. fra Kushan Templet ved Khalchayan i moderne Uzbekistan Kvindelig musikant 2. fra Kushan Templet ved Khalchayan i moderne Uzbekistan Kvindelig musikant 3. fra Kushan Templet ved Khalchayan i moderne Uzbekistan
Billederne viser musikanter afbilledet på Kushan templet ved Khalchayan i moderne Uzbekistan.

Den store rejsende Zhang Qian, opsøgte Yuezhi i deres nye hjem i Vesten og søgte at overtale dem til støtte Han Dynasty i kampen mod Xiong Nu. Men de var ikke interesserede, de havde fundet "en dal, rig og frodig, og sjældent forstyrret af invasioner."

Da Zhang Qian i 140 BC passerede salt søen Lop Nor på sin vej til "Da Yuezhi" i Vesten, berettede han, at: "Loulan og Gushi folkene levede i befæstede byer langs med salt sumpens bred." Det var jo netop Yuezhis tidligere hjemland, så de Gushi folk, som Zhang Qian så ved saltsøen, må have været nogle af de tilbageblevne Yuezhi, som ikke drog mod vest.

Det er nærliggende at antage, at "Gushi" må være det første led i "Guis-Huang", da det øjensynligt er det samme folk, der tales om.

Zhang Qian på vej mod Vest - motiv fra Grotte ved Dun Huang
Billedet er et hulemaleri fra Dun Huang som viser Zhang Qian på vej mod Vest.

Så kan det med rimelighed antages, at det første led i "Dun-Huang" og "Guis-Huang" er navnet på det pågældende folk, her "Guis" og "Dun", og det sidste led betyder måske hjemland, hjemstavn, stamme eller kongedømme, vi ved det ikke.

På moderne kinesisk betyder "wang" "konge". Det udtales "wang", hvor "w" udtales lidt u-agtigt, som på engelsk. Wang-ze'e betyder prins, og Ny'e-wang betyder dronning. Nedenfor er et billede af en kopi af en løve fra Tang dynasty med ordet wang skrevet i panden, et symbol på magt. Faktisk er udtalen af wang meget tæt på det sidste led i Dun Huang, men kineserne vil sikkert belære os om, at det er to forskellige ord, da de har to forskellige skrifttegn. På kinesisk er der nemlig umådelig mange ord, der lyder ens, eller næsten ens, men repræsenteres ved forskellige tegn. Derfor går de meget op i, hvilke tegn ordet har. Men hvis det er, som vi tror, at kineserne fra begyndelsen ikke vidste, hvad navnet "Dun-Huang" betød, og at de blot tildelte det nogle tegn, så har det argument jo mindre betydning.

Kopi af løve fra Tang Dynasty med ordet konge Figur fundet i Indien, som menes at forestille Yuezhi
Til venstre: En kopi af en løve fra Tang-dynastiet med skrifttegnet for Wang i panden.
Til højre: En figur fundet i Indien, som menes at foretille Yuezhi. De er godt klædt på efter indiske forhold. Måske har det været et konservativt folk - som holdt fast i deres gamle skikke.

Et dansk "a" er vanskeligt at udtale for mange, tror jeg. Tag f. eks. navnet Schwarznegger, som bør udtales med et markant "a", som det bliver i Tyskland og Danmark; men amerikanerne er allerede begyndt at udtale det "Schwårznegger", fordi det falder dem nemmere i munden. Det er ikke på nogen måde usandsynligt, at et oprindeligt "dan" er blevet til et "dån" i løbet af to tusind år. Det ville faktisk være billigt sluppet det lange tidseum taget i betragtning.

Vi ved også fra historien, at da Qi Dan's første konge, Abaoji, i 916 AC grundlagde sin nye hovedstad, gav han den navnet "Lin-Huang", altså Lin Vang. Den lå i det nuværende Indre Mongoliet nær vore dages Liaoning Province. Sidste led i navnet er helt som sidste led i "Dun-Huang". Det understøtter, at "-Huang" kan have betydet noget i retning af kongesæde eller kongedømme. (se kapitel 17 om Qi Dan )

Så alt i alt er "Dun-Huang" i det nordlige Gansu et ganske kvalificeret bud på et oprindeligt "Dan-Vang".

Yuezhi skrevet med skrifttegn
Dette er de kinesiske tegn for Yuezhi. Det første tegn betyder "måne". Det andet tegn betyder "zhi", noget i retning af "medlem af" eller "tilhænger af". I gamle dage fik døtrene i en kinesisk familie ofte ikke noget navn, det var jo kun piger, de nøjedes med et nummer. Når så en pige blev gift ind i en anden familie, som f. eks. hed "Wang", så blev dette tegn brugt, og pigen kom til at hedde "Wang Zhi". Tilsyneladende dyrkede Yuezhi folket altså månen.

Nedenfor: Frisuren med hårpuden på skrå i den ene side synes at gå igen hos på det afhuggede hoved fra Osterby i Tyskland, Terra Cotta Soldaterne og hos Kushans og .

Ved Hadda, en Kushan udgravning i Afganistan, er en figur, som forestiller huvederne af to mænd. Den ene har en frisure, som ligner Osterby mandens og Terra cotta soldaternes og med hårpude i venstre side.

Et afhugget hoved fra Romersk Jernalder fundet i en mose ved Osterby i Tyskland Mange Terra cotta soldater har en hårpude i venstre side To ansigter fundet ved Hadda i Afganistan Den romerske historiker Tacitus, som levede samtidig med Osterby manden, beskriver frisuren som karakteristisk for Suebi folkene i Germanien. Det var den "Suebiske Knude".

For Tacitus, omfatter Suebi Semnones, der er "de ældste og ædleste af Suebi", Langobardi, de syv Stammer i Jylland og Holsten: Reudigni, Aviones, Anglii, Varini, Eudoses, Suarini og Nuitones; Hermunduri ved Elben; tre stammer langs Donau: Naristi, Marcomanni og Quadi, Marsigni og Buri. Derefter er en bjergkæde, og bag denne i afvandingssystemet af Vistula, placerer Tacitus fem stammer i Lugii herunder Harii, Helvecones, Manimi, Helsii og Naharvali; Gothones, Rugii, Lemovii bor langs Østersøen, alle staterne som tilhører Suiones beliggende på halvøen Skandinavien, og endelig de ikke-germanske Aestii, og Sitones og bag Aestii langs Østersøen endnu fortsætter Suiones". Så siger Tacitus: "Her ender Suebia".

Tacitus forklarer:"Suebi består ikke af en enkelt nation, som Chatti eller Tencteri. De optager faktisk mere end halvdelen af Germanien." Det var denne frisure, "Sueber Knuden", som "kendetegnede frie mænd fremfor slaver".

Tilsyneladende byggede Suebia sammenslutningen ikke på afstamning eller sprog. Det må have været en slags politisk eller religiøs sammenslutning.

Sogdiana En Sogdisk konge Men imidlertid, tilbage til Asien.

Kortet viser Sogdiana, en mønt har et protræt af en Sogdisk konge med krone.

Sogderne var Yuezhi's mere eller mindre direkte efterkommere. I henhold til den klassiske kilde "Xin Tang Shu", var der fra begyndelsen ni grupper af Sogdere. Det var Kang (Samarkand), An (Bukhara), Cao, Shi2 (Tashkent), Mi, He, Huoxun, Wudi, og Shi4 (Kesh) (Shi2 og Shi4 dækker over forskellig udtale af det samme skrifttegn). Kongen af Kang (Samarkand ) hævdede, at han nedstammede fra Yuezhi, og at hans forfædre havde boet i byen Zhaowu i Gansu nord for Qilian Bjergene. De øvrige otte grupper var skabt af prinser fra Kang.( "Xin Tang shu Chapter 221 part 2, "The Western Regions Part 2", siges det)

Navnet "Kang" kan stadigt genkendes i det sidste led i navnet på byen Sarmakand.

Sogderne boede groft sagt i det nuværende Uzbekistan omkring Sarmakand. Sogdiana blev aldrig en samlet nation, det var en løs sammenslutning af rivaliserende byer. De blev overvundet af nyomvendte muslimer fra Mellemøsten i 705 AD. Muslimerne udslettede adelen efter et mislykket oprør.

Østvæggen på sogderens Wirkaks Sarkofag i Xian
Et foto af østvæggen på sogderen Wirkaks sarkofag i Xian.

I 1220 AC blev yderligere størstedelen af befolkningen slaaet ihjel af Djengis Khans mongolsk-tyrkiske hære.

Alligevel lykkedes det den japansk kinesiske silkroad ekspedition i begyndelsen af 1980'erne at finde en gammel mand i Tadjikistan, som stadig talte sogdisk.

I Xian er fundet ialt tre sogdiske grave, nogle siger fire. Desuden, i 1999 fandt man den rigt dekorerede Yu Hong's Grav i en sydlig forstad til Taiyuan i Shanxi. Den mest kendte er i Xian og tilhører Wirkak og hans hustru Wiyusi. Hans kinesiske navn var Shi Jun. Graven er et sarkofag udformet som et hus, rigt dekoreret med relieffer på alle side. Østvæggen indeholder den mest interessante motiv, som minder om Hermods passage over Gjallar Broen på hans vej til underverdenen for at hente Balder fra de døde.

Wirkak og hans hustru er på vej over Cinvat Broen til det Sogdiske Paradis. Øverst til højre ser man Wirkak og hans hustru feste i Paradiset, over dem ses den Sogdiske Gud Wesparkar, som hilser de afdøde.

Tegning af østvæggen på sogderens Wirkak Sarkofag i Xian
Tegning af østvæggen på sogderens Wirkak Sarkofag i Xian.

Øverst til venstre svæver solguden Mithra over Verden sammen nogle "apsaras", som er en slags engle, og vingede heste. En synder syntes at være i frit fald ned mod vandet. Under broen lurer monstre på de syndere, som vil blive afvist af broens vogtere. På broen antages de afdøde at møde en ung lys kvinde, som vil være personificeringen af deres livs gerninger.

Wirkak og hans hustru døde i en høj alder, efter et langt liv fyldt med fredelige gerninger, handelsrejser og vigtige forhandlinger. På hans sarkofag er ingen antydning af kamp og strid. Og derfor kom de i Paradiset, kan man formode.

Den skandinaviske mythologi indeholder et helt lignende motiv, men så at sige med modsat fortegn.

Efter Balders død påtog Hermod sig at ride til de dødes rige, "Hel", for at udvirke, at han kan komme tilbage til den levende Verden. Hermod kommer til Gjallar Broen, som de afdøde skal passere for at komme til de dødes rige. Her bliver han råbt an af møen Modgun, som vogter broen. Hermod får udvirket, at hvis alle i hele Verden vil græde over Balders død, vil han blive løsladt fra underverdenen.

For Sogderne var Nana en meget vigtig gudinde. I den Skandinaviske gudeverden har hun en mere tilbagetrukken rolle som Balders hustru.

Den firearmede gudinde Nana med solen i den ene hånd og månen i en anden - siddende på en løve
Den firearmede gudinde Nana med solen i den ene hånd og månen i en anden - siddende på en løve.

I den skandinaviske mythologi er de dødes Verden på den anden side broen en mørk og skummel skyggeverden. Kun mænd, som dør i deres seng af sot og sygdom, kommer derned. Derimod mænd, som dør for våben vil komme til Valhalla, et muntert og herligt sted, hvor de hver dag vil sidde bænket ved Odins bord sammen med andre helte.

Det syntes som om, at Dan af Asernes Æt engang i fortiden har dyrket den samme ariske religion som Sogderne. Men at de har forkastet den som noget blødsødent overtro. De har degraderet det Sogdiske Paradis til en mørk og skummel underverden. Måske har de skiftet tro, tvungen af tidens barske nødvendighed.

På sogderen Wirkak's sarkofag var også et relief af en dansende gud. (i midten) Den dansende gud's ansigt ligner meget den traditionelle kinesiske "Monkey King" maske (til højre). Det er grimt og med tandpløkkerne stående lige ud af munden.

Den kinesiske myte om "Abe Kongen" fortæller, at han var en gud, som levede i Himlen. Men fordi han var så grim, så smed de andre guder ham ud af himlen. Han kom til Jorden, og der lærte han menneskene at bruge ild, fremstille potter m.m., siger nogle.

Guden Shivas kosmiske dans Dansende Sogdisk gud fundet nær Xian Traditionel Monkey King Maske Den dansende guds fire arme udstråler fra hovedet, og synes at danne en kors lignende figur med hager, som vi kender den fra historien. Den lille mand forneden synes at holde guden oppe.

Yderst til venstre ses en indisk figur fra 1700 taller, som forestiller guden Shivas kosmiske dans. Den næste er den dansende sogdiske gud fundet i Xian på Wirkaks grav. Til højre en traditionel kinesisk monkey king maske.

Bemærk den stakkel mand, som guden Shiva tramper rundt på. Det er et lignende motiv som på Wirkak's grav. Så mon ikke, at vi kan antage, at figuren på den sogderen Wirkak's grav også forestiller Den Kosmiske Dans. Den, som vi husker i vores kollektive bevidshed som pinsesolen, der danser.

Wirkak's grav har altså træk, der peger mod både Indien, Kina og Skandinavien.

Det er interessant, at de Sogdiske fund fra Kina er rigere end fund fra selve Sogdiana. Man får næsten indtrykket af, at tyngdepunktet for den Sogdiske kultur lå i Kina, og Sogdiana var blot et satelit område.

Et andet Dan Vang kan have været det "Dan Huan", som ifølge - De vestlige områder ifølge "Weilue" og "Hou Han Su" (se klassiske tekter) blev udslettet af Ju Chi. Der var altså et sted, der hed sådan. I "Weilue", beskrives de enkelte kongedømmer i de vestlige områder, ad den nye tredje rute til de Vestlige områder, heriblandt også Dan Huan, som jeg tror, kan være en Dan Vang.:

Spor af Dan i Verdens Midte
Aserne kom fra Asien, skrev Snorre. Men vi ved ikke hvor i Asien, de kom fra. Men det ses på kortet at det interressante område groft taget strækker sig fra Manchuriet over Indre Mongoliet, Gansu, Qinghai og Xin Jiang.

"23.4 The Kingdom of Danhuan, (Tan-Huan): Sædet for kongens regering er byen Tan Huan, og den ligger i en afstand fra Ch'ang (Xian) 8870 li (1 "li" er omkring 0,41 km. Altså lige knap 3600 km.). Der er 27 husholdninger, 194 individer med 45 personer som er i stand til at bære våben. Der er de følgende embedsmænd : Den ædle Fu-kuo (statens støtte), statsoverhovedet, generalerne af venstre og højre fløj og den ledende oversætter."

Dan Huan skrevet med skrifttegn
Dan Huan skrevet med skrifttegn.

Hvordan navnet Dan Huan blev udtalt af de lokale Dan for to tusind år siden er svært at bedømme. Det er først blevet omdannet til nogle gamle kinesiske tegn, dernæst er det blevet bevaret i et par tusind år, medens kinesiske sprog udviklede sig meget. Dernæst er det i moderne tid blevet "alfabetiseret" til "Dan Huan". Men det er rimeligt at udtale det "Dan Hwuan(g)" (dansk udtale).

Dan Huan lå langs den nye tredie rute til vesten, nord om Tien Shan Bjergene og nord om Pamir. Nogle forskere placerer Dan Huan i nærheden af det moderne Urumchi, hovedstaden i Xin Jiang. De meget nøjagtige demografiske oplysninger antyder et ret nært forhold til kineserne.

Men i alle tilfælde, hvis Dan Huan var det eneste og første Dan Vang, må 45 våbenføre mænd siges at være en meget spæd begyndelse, og det er ubetinget gået fremad siden.

Dan Huan's naborige hed Wu Tan Zili, det lyder som den tyske betegnelse for Odin, Wo Dan. Det lå mellem Dan Vang og Wu Sun. I "Hou Han Shu" bliver den blot kaldt Wu Tan. De var åbenbart en slags "Wu-Dan". Bemærk at Xiao Yuezhi's by nær Koko Nor kaldtes "Zilu", som er meget tæt på "Zili".

Wu Tan Zili skrevet med skrifttegn
Wu Tan Zili skrevet med skrifttegn.

(NB Der findes forskellige systemer til at omdanne kinesiske skrifttegn til alfabet, "Wade-Giles" og "ping ying", blot for at nævne de mest brugte. Derfor kan stavningen af kinesiske ord være ret forskellig).

Et par hundrede kilometer syd-øst for byen Dun Huang, lidt oppe i Qilian Bjergene ligger "Shan Dan". Det betyder Bjerg Dan. "National Geografic" har lavet en fjernsynspræsentation af Silkevejen. Her besøgte de "Shan Dan" som et sted, hvor livet gik sin gang lige som for to tusind år siden. De levede af at opdrætte heste. Sandsynligvis har det altid heddet Shan Dan, og de lokale ved ikke hvorfor. Sådan er det bare.

Da det nu synes, at der kan have været flere "Dan-Vang", må vi se i øjnene, at vi ikke ved hvor mange. Det kan være således, at det Dane-Vang, vi søger, har eksisteret, men blot ikke fundet vej til nogen nedskrevne historiske kilder.

Den Romerske historiker Plinius havde kendskab til, at et folk kaldet "Tagorae" havde krydset floden Tanais fra øst mod vest sammen med "andre scyther" (Pliny VI, 22).

Imidlertid var der i oldtiden to floder kaldet Tanais, nemlig Don og Jaxartes. Der var også to Plinius, nemlig den ældre og den yngre. Men det må være sket omkring 100 AC med en god margin.

I Justin's prologue til Pompejus Trogus' bog XLII står:"Reges Tocharorum Asiani interitusque Saraucarum", "Asiani blev konger af Tochari og udslettede derefter kongen af Saka (Baktrien).

Det minder om "Danerne" ledet af kongeslægten "Aserne". I andre beretninger nævnes "Asiani", som et særskilt folk.

Det hele er lidt uigennemskueligt. Men under alle omstændigheder; Vi er på sporet af Danerne.

Om sproget Tocharin se: Tocharian Online - Todd B. Krause and Jonathan Slocum Linguistics Research Center

Se en Tocharin A ordbog: Glossary Tocharian

Om Mithra religionen: Mithraism - David Fingrut on Bill Thayer's Web Site

Se en sammenligning mellem Mithra dyrkelsen og kristendommen: Mithra's Contributions - Iinnvista

Albert J. Carnoy har skrevet syv kapitler om Iranian Mythology - Robert Bedrosian's Homepage
Historisk Iransk religion kaldes også Arisk religion.

Hos Metropolitan Museum of Art - Yu Hong's tomb findes en interaktiv side, som viser alle dele af Yu Hong's grav.

På: Absolute Astronomy - Yuezhi. findes en temmelig udtømmende redegørelse for forskningen omkring Yuezhi - med yderligere links

Samme website har også en god artikel om Kushans med flere links: Absolute Astronomy - Kushan Empire.

Se også Hans Loeschner's: Notes on the Yuezhi - Kushan Relationship and Kushan Chronology (pdf) om Yuezhi's vandringer.

Tilbage til start af artikel
20130210

Passed W3C Validation