På Sporet af Danerne - i Asien

8. Qin Folket

Indledning

Der findes en række iøjnefaldende kulturelle ligheder mellem Øst og Vest, mellem Kina og Skandinavien, som man ikke umiddelbart forventer.

Jeg tænker dragehovederne i stævnen af skibene, bygningerne med svalegang og dyrefigurer i gavl-spidser og tag-hjørner, de elegante og livfulde heraldiske figurer og nogle næsten enslydende danske og kinesiske ord med samme mening.

Til venstre: De oprindelige kinesiske stater i de krigende staters periode 500 - 221 BC med landet Qin længst mod vest.
Til højre: Qin Dynasty Kina 221 - 207 BC.

Den mest nærliggende og sandsynlige forklaring på disse ligheder er, at både Skandinavien og Kina har modtaget dem fra den samme kilde langt tilbage i historien. Det er indlysende, at adskillige folkevandrings folk har bragt deres kultur med dem fra Verdens Midte i Asien til Europa.

Omkring 500 f.Kr. var det stadig bronze-alder i Kina. Qin folket boede i Zhou-Dynasty Kinas vestlige grænseegne, hvor de levede i tæt berøring med de barbariske "Rong" stammer der. "Rong" var datidens fællesbetegnelse for de mange ikke-kinesiske stammer omkring Kina.

Til venstre: Tianshui - Qin's oprindelige hjemegn.
Til højre: Nogle af Terra Cotta soldaterne ser ret europæiske ud, bemærk øjenbrynsbuerne. De er dog undtagelser, de fleste ser ret "asiatiske" ud bortset fra at de er ret høje. Foto "Awakened Qin's Terra-Cotta Army. Shaanxi Travel & Tourism Press.

Man kan forestille sig, at betegnelsen "Rong" har omfattet Qiang og Di stammerne, som senere i historien optrådte i disse egne. Yuezhi folket, som også levede i de Vestlige egne, havde på dette tidspunkt allerede solgt jade til Kina i flere hundrede år. Betegnelsen "Rong" synes ikke at omfatte fjenderne mod nord, da disse altid er nævnt med deres egen betegnelse, "Xiong-Nu".

Qin Shi Huang's Grav

Den berømte historieskriver Sima Qian skrev sin "Shji", i Vesten kaldt "Historical Records", kun hundrede år efter Qin Shi Huangs død og begravelse. Men han nævner intet om Tera Cotta soldaterne.

Den første Qin kejser's, Qin Shi Huang's, gravhøj.

Han fortalte, at Qin Shi Huangs Grav blev plyndret og brændt af general Xiang Yu omkring fem år efter Qin kejserens død. Gravkomplekset brændte i tre måneder, skrev han.

Sima Qian fortalte i Shiji: "Så snart den første kejser var blevet konge af landet Qin i 246 BC, blev bygninger og udgravninger igangsat på bjerget Li. Qin Shi Huang var dengang tretten år gammel. I perioden efter han havde vundet kejserdømmet, arbejdede mere end 70.000 tvangsudskrevne fra hele kejserdømmet her. De gravede gennem tre underjordiske strømme og udstøbte smeltet kobber til den udvendige kiste, og graven blev fyldt med modeller af paladser, pavilloner og kontorer såvel som fornemme kar, en gylden gås, værdifulde sten og sjældenheder. Håndværkere blev beordret til at opsætte automatiske armbrøster, så enhver tyv, som brød ind, ville blive skudt. Alle rigets floder, Den Gule Flod og Yangtze blev reproduceret i kviksølv, som med nogle mekaniske midler blev bragt til at flyde ud i et miniature ocean. Så længe, som disse strømme ville blive ved med at flyde, ville kejseren eksistere i hans underjordiske Verden, ifølge Sima Qian. De himmelske konstellationer var foroven og jordens regioner forneden. Lamperne var lavet af hval-olie for at sikre, at de brændte så lang tid som muligt."

Sima Qian ca. 140 - 86 BC.

Sima Qian skrev om kisten: "Underneden er kobber og den ydre kiste er fin" - Nogle har heraf konkluderet, at kejseren hviler i en kiste af kobber. - Videre skrev han om kisten: "dens inderside er styrket med smeltet kobber, og dens yderside er dækket af "agricere" (voks?)." - Den er "indhyllet i perler og jade" og "smykket med smaragder". - "Kistens og den ydre kistes skønhed overgår originalen." - Nogle mener, at den ydre kiste derfor må have været af træ.

Li Si, Qin Shi Huangs betroede første minister, skrev om kisten: "En mejsel bider ikke, og ild får den ikke til at brænde. Den giver en hul lyd, når man banker på den, og den ser formløs ud forneden."

Sima Qian fortalte videre: "Den anden kejser, Huhai, (Qin Shi Huangs søn) gav ordre til, at alle hans faders barnløse hustruer og konkubiner skulle følge ham hinsides og begraves levende sammen med ham. Efter at dette var sket, fortalte en embedsmand den nye kejser, at håndværkerne, som havde arbejdet med graven, vidste for meget om graven og dens indhold. Da den første kejser var blevet placeret i gravkammeret, og alle rigdommene var sat på plads, blev pludselig den midterste, nederste og yderste dør lukket. Da alle dørene var lukket, kom ingen af håndværkerne, som opholdt sig bag dem, ud igen. Så plantede de græs og træer på graven, så den kom til at se ud som et lille bjerg.

3. Qins Kultur

Qin dynasty satte deres uudslettlige præg på Kinas kultur og hele organisation.

Mønsteret på den olympiske fakkel for Beijing 2008 kan genfindes i Qin Shi Huang's tøj, som også kan genfindes i tindingen af den berømte hest fra Gansu, og som også minder om mønsteret i tindingen af Cherchen Manden (mumie fra Xin Jiang). Det antyder nogle kulturelle rødder hos en Central Asiatisk "Midverden".

Til venstre: Et billede af den første Qin kejser på en stentavle. Hans klædning er dekoreret med spiral mønstre.
I midten: Faklen for Olympiaden i Beijing 2008 med spiral mønstre.
Øverst til højre: Cherchen manden med et spiral-mønster malet på tindingen.
Nederst til højre: Hesten fra Gansu med et spiral-mønster i tindingen.

Når man går rundt ser på Qin Shi Huang's terra cotta soldaters ansigter, må man indrømme, at de fleste ser ret "asiatiske" ud, bortset fra, at de er ret høje. Kun enkelte af soldaterne har kraftigt skæg og øjenbrynsbuer, de synes at være lige knap så høje som de andre. Alle soldaterne er ret forskellige. De kan meget vel være soldater fra forskellige folkeslag i det udstrakte rige.

De traditionelle billeder af den første Qin kejser, Qin-shi-Huang, viser en mand med en veludviklet næse og et ret kraftigt skæg. Det blev sagt, at han havde "leopard stemme", det vil sige, at han havde en kraftig stemme. Han kan godt have Indo-Europæiske aner, synes det; hans moder var en sangerinde fra staten Zhou.

Nedenfor ses et Qin bæltespænde fundet i Shaanxi, som forestiller et dyr, en løve eller en drage, tilsyneladende med flere hoveder, som kæmper mod en slange og bider den.

Det næsten tilsvarende motiv kan ses på den store Jelling sten, hvor et dyr med fire ben kæmper mod en slange.

Til venstre: Qin Bæltespænde fra Fengxiang Museum, Shaanxi Provinsen - 6. til 5. århundrede f.Kr. som stammer fra dengang, Qin var et lille grevskab ved den urolige vestlige grænse af Zhou Dynasty Kina.
Til højre: Den store Jellingsten med et helt lignende motiv trukket op i farver.

Tilsvarende motiver kan ses i detaljer på Oseberg skibet og flere steder i udskæringerne på Urne stavkirke i Norge. Der kan næppe være tvivl om, at de udspringer af lignende kulturer og lignende mytologi.

Et relief i sæbesten fundet i Kina fra det tredie eller fjerde århundrede f.Kr. på British Museum, viser to dyr som kæmper mod en slange og bider den, ganske det samme motiv som på bæltespændet, på de norske stavkirker og på Jellingestenen.

I det tidligere Indo-Europæiske Lille Asien er fundet et guld relief med et lignende motiv. Et dyr, som ligner en hund eller en ulv, kæmper mod en slange og bider den (Hermitagen St. Petersborg).

Til venstre: Træskæring på Urne Stavkirke i Norge.
Til højre: Detalje fra Oseberg vikinge skibet i Norge.

Et lignende motiv, et dyr som kæmper mod en slange, er fundet på et kistelåg fra Dulan i Qinghai provinsen i det vestlige Kina - Det må antages, at det er lavet af folket Tuyuhun, som var en gren af Xian-bei.

Også "Londondyret", et vikingtids relief fundet på Sct. Pauls Kirkegård i London forestiller et dyr, som kæmper mod en eller flere slanger.

Det vides at nogle af folkene i de Vestlig bjerge brugte løven som heraldisk dyr, lige som Qi Dan folket på den Østlig steppe gjorde det. I senere Europæisk heraldik var løven også et meget populært motiv. Derfor mener jeg, at at det er sandsynligt at dyret som kæmper mod slangen, må forstås som en løve. Kunstnerne havde imidlertid ikke rigtigt nogen ide om, hvordan en løve ser ud, de gjorde blot deres bedste.

Til venstre: Sæbestensrelief fra det tredje eller fjerde århundrede BC fundet i Kina - British Museum.
Til højre: Et lille relief i guld - Et dyr, som ligner en hund eller en ulv kæmper mod en slange - Hermitagen St. Petersborg - fundet i Lille Asien.

Fundet af bæltespændet og de Indo-Europæiske ord, som stadig kan genkendes i moderne kinesisk, indikerer, at kan have været sådan, at det meste af Gansu, og store dele af Qinghai, Sichuan og Shaanxi for tre tusind år siden var beboet af Indo-europæiske stammer, som talte nu uddøde Indo-Europæiske sprog beslægtet med Tocharian - som for eksempel Yuezhi, der havde boet i Gansu "altid".

I gammel tid vidste Kineserne, at Romerriget fandtes. De kaldte det "Da Qin", det betyder "Store Qin". Så de må have ment, at der var en forbindelse eller lighed mellem Qin folket og folkene Vesten.

Det vides fra Qins egen historie, at nogle tidlige Qin herskere dyrkede "Den Store Hvide Hersker- Guden i Vest", sådan som folkene på steppen i vesten gjorde det. Denne gud krævede hesteofre, gerne hvide heste.

Til venstre: Et dyr som kæmper mod en slange - Maleri på kistelåg fundet i Dulan i Qinghai province - Kina - Tang Dynasty tid - Det må antages, at det er lavet af Xian-bei Tuyuhun folket.
Til højre: Vikinge reliefet London dyret - Skt. Pauls kirkegård i London.

En af mange oprørerne mod Qin, stifteren af Han Dynasty, Liu Bang, proklamerede drabet af en hvid slange som et signal til oprøret mod Qin. Ifølge "Basic Annals" var den hvide slange søn af den "Store Hvide Hersker - Guden i Vest", som nogle tidlige Qin konger har tilbedt.

Et andet klassisk skrift, "Feng Shan Shu" forklarer episoden med drabet på slangen med, at sønnen af den røde kejser dræbte sønnen af den hvide kejser. (Nævnt i noter til Three Kingdoms)

Kinas Politiske Enhed På grund af Qins erobringer blev Kina i modsætning til Europa en politisk enhed, et kejserdømme. Qin herskerne inddelte landet i 36 provinser, hver ledet af en embedsmand og en militær guvernør.

Embedsmands Systemet Alle nominelle medfødte rettigheder blev fjernet for altid, og erstattet af et embedsmandssystem, mandarin systemet, som siden har været karakteristisk for Kina.

Standarder for Mål og Vægt mv- Mønt, Mål og vægt, skrift tegn, kalender og lovene blev ens i hele riget. Hærens våben, herunder pile og armbrøst mekanismer, blev også standardiseret.

Anlæg af Veje over Hele Riget Alle dele af imperiet blev forbundet af et netværk af kejserlige veje, og heste vognes sporvidde blev standardiseret.

Bygning af Kanaler og Dæmninger Qin gennemførte omfattende kanal og overrislings-systemer herunder Zheng Guo kanalen i Shaanxi, Lingqu kanalen i mellem Pearl River systemet og Yangtze systemet i Guanxi og Dujiangyan anlægget i Sichuan.

Bygning af den Store Mur Qin forbandt de oprindelige staters forsvarsmure mod nord til en kontinuert mur.

Qin Dynastiet varede blot i 15 år, men de forandrede Kina for altid med omfattende og dramatiske reformer.

Også Liu Bang, som overtog mange af Qin Dynasty's ritualer, ofrede hvide heste, i lighed med nogle tidlige Qin herskere.

I "Feng Shan Shu" er ofringen af en hvid hest nævnt af Wang Ling, som er en modstander af kejserinde Lu's plan om at omstyrte Liu kejserslægten. Wang Ling sagde: "Den oprindelige (Han) kejser, (Liu Bang), slagtede en hvid hest og proklamerede den generelle regel, at hvis nogen, som ikke er medlem af "Liu" klanen, blev konge, så skulle hele riget angribe ham."

"Hvis du (kejserinde Lu) nu gør nogen fra Lu klanen til konge, vil du overtræde denne bindende traktat". (Three Kingdom, noter side 547)

Ild og farven rød kom til at symbolisere Han Dynasty. De samme farver symboliserede også førhen Zhou Dynasty.

Qins banner farve var sort. ("Three Kingdoms" i noter side 545)

4. Qins Tidlige Historie

Ifølge Sima Qian stammede folket Qin fra den sydlige del af den moderne kinesiske provins Gansu, fra egnen omkring byen Tianshui.

Det fortælles, at kong Feizi af Qin tjente som hestepasser for kejser Xiao af Zhou Dynasty (omkring 1000 f.Kr). For denne tjeneste blev han belønnet med en kinesisk prinsesse og fik et område i det sydlige Gansu som len af Zhou kejseren.

Hans nye len var omringet af barbariske Rong stammer, nogle sikkert beslægtet med Yuzhi folket, som de senere Han Dynasty kinesere mødte i den øvre del af Gansu. Der var ofte sammenstød mellem Qin folket og de omkring boende stammer, lige som der sikkert var kampe mellem stammerne indbyrdes.

"Rong" var en datidig kinesisk fællesbetegnelse for alle stammerne omkring Zhou Dynasty Kina, uanset hvad disse folk ellers kaldte sig selv.

I 771 f.Kr. erobrede Rong stammerne Zhou Dynasty's hovedstad, som lå nær den moderne by Xian. Prinsen af Qin undsatte kejseren og beskyttede ham under hans flugt mod Øst. Zhou dynasty oprettede en ny hovedstad i Luoyang og prinsen af Qin modtog titlen "Bo", greve. Greven af Qin blev lovet, at alt tidligere Zhou Dynasty område, som han generobrede fra Rong stammerne, ville høre under Qin.

De følgende generationer af grever af Qin arbejde ihærdigt på at udvide deres område mod vest på bekostning af de barbariske stammer. Derfor kom en stor del af befolkningen i landet Qin sandsynligvis efterhånden til at bestå delvist af etniske Rong folk, som havde antaget kinesisk kultur.

De rigtige kinesiske stater så derfor ned på Qin folket og betragtede dem som nogle landlige barbarer. På samme måde som for eksempel de rigtige grækere så ned Makedonerne på samme tid.

Gennem tre hundrede år holdt Qin stand mod sine Østlige naboer, de kinesiske stater, medens de koncentrerede sig om at ekspandere mod Vest.

Imidlertid lykkedes det i 409 BC en koalition af kinesiske stater, ledet af staten Wei, at sætte over Den Gule Flod og tilføje Qin et alvorligt nederlag. De erobrede et stort stykke af landet Qin.

I lyset af dette alvorlige nationale tilbageslag gennemførte Hertug Xiao af Qin gennem-gribende reformer. Han knyttede internationale eksperter i statskundskab og lov til hoffet. Under ledelse af den berømte Shang Yang blev alle adelens medfødte privilegier afskaffet. Kun de, som gjorde sig fortjent til det, blev belønnet. Bønderne fik deres egen jord og skulle betale skat direkte til staten.

Landet Qin i 260 f.Kr. før erobringen af de andre Kinesiske stater i 221 f.Kr. Foto Philg88 Wikipedia.

Fra da af gik det støt fremad for Qin. De udviklede en solid økonomisk basis i deres bagland ved hjælp af det nye direkte skattesystem og takket være nye store overrislingsanlæg i Sichuan og langs Wei floden.

Ved hjælp af denne nye økonomiske styrke kunne de udvide hæren til en hidtil uset størrelse, som de andre stater ikke kunne matche. En for en underlagde de sig derefter de seks andre kinesiske stater, indtil landet Qi som det sidste overgav sig uden kamp i 221 BC.

5. Qin Dynastiet

Qin forenede de oprindelige stater i det gamle Kina til en nation, et Kejserrige, og det har det i hovedsagen været siden.

Efter sejren overvejede Qin's ledere, hvordan de kunne konsolidere deres magt.

Kejserens ledende minister og rådgiver, Li Si sagde: "Jeg foreslår ydmygt, at alle historiske optegnelser, undtagen Qins, skal blive brændt. Hvis nogen, som ikke er en lærd fra hoffet, drister sig til at opbevare gamle sange, historiske optegnelser eller skrifter om "de hundrede skoler", skal disse konfiskeres og brændes af provins guvernøren eller af den militære kommandør. Dem, som i samtaler vover at citere gamle sange og optegnelser, bør henrettes offentligt. De, som bruger gamle skikke til at imødegå den nye orden, skal have deres familier udryddet, og embedsmænd, som kender til sådanne tilfælde, men undlader at indberette dem, skal straffes på samme måde."

"Hvis ejerne af disse bøger, tredive dage efter udstedelsen af denne ordre, stadig ikke har fået dem tilintetgjort, skal de tatoveres i ansigtet og idømmes hårdt arbejde på den store mur."

"De eneste bøger, som ikke behøver at blive tilintetgjort, er sådanne, som handler om medicin, fremtids-forudsigelser og landbrug. De, som ønsker at studere loven, kan lære det hos embedsmændene."

Kejserens ældste søn, Fusu, gik i forbøn for de Konfutianske filosoffer, som dette forslag var rettet imod. Men det var forgæves, han opnåede kun at blive de facto interneret hos den militær afdeling, som overvågede arbejdet med den Store Mur.

De konfutianske filosoffer begraves levende, og deres bøger brændes.

Nogle hundrede historieskrivere og filosoffer fra de erobrede stater blev derefter begravet levende eller stenet ihjel, og alle deres bøger blev brændt.

Qin staten hyldede "legalismen", en slags politisk ideologi, som siden de store reformer under hertug Xiao og Shang Yang havde bragt dem så stor succes. Legalismen var et sæt teorier om statens styrelse, som stod i direkte modsætning til Konfutses ideer. Legalisterne satte statens interesser over alt, de gav intet for den dyd og retfærdighed, som en hersker skulle besidde ifølge Konfutse. Legalisterne satte statens interesser højere end moral og retfærdighed, højere end alt andet. Mennesker havde kun betydning i det omfang, de tjente staten.

Hertug Xiao's første legalistiske statsminister Shang Yang udtrykte sig således: "Kloge mænd laver love, dumme mænd er begrænset af dem.
Værdige mænd ændrer ritualerne, uværdige mænd klynger sig blot til dem."

Øverst til venste: Qin kejserens tera cotta soldater.
Øverst til højre: En terra cotta soldat med bakkenbarter.
Nederst til venstre: Qin Shi Huangs terra cotta soldater er alle forskellige.
Nederst til højre: En terra cotta soldat med overskæg.

Legalisterne mente, at mennesket er selvisk og egoistisk og kan kun kontrolleres ved hjælp af strenge love. Derfor var Qin's love usædvanlig barske.

Shang Yang skrev: Ved udmåling af straf skal små forseelser straffes strengt; hvis små forseelser ikke finder sted, vil store forseelser ikke forekomme. - Straffen bør ikke være afhængig af position, men fra statsministre og generaler ned til senior officerer og almindelige folk, alle der ikke adlyder kongens befalinger, krænker statens regler, eller gør oprør mod statutter, som er fastsat af herskeren, skal straffes med døden og må ikke benådes.

Qin folket var disciplineret i en grad, som får Frederik den Store og hans Prøjsere til at fremstå som en urolig syvende klasse. Efter et tabt slag blev alle overlevende officerer henrettet. For de højere klassers vedkommende var det ikke nødvendigt at henrette nogen, de blev blot beordret til at begå selvmord.

For eksempel Qin Shi Huangs ældste søn, Fusu, fik tilsendt et falsk brev med sin faders stempel, hvori han blev beordret til at begå selvmord, hvilket han gjorde. Hans ven, general Meng Tian, modtog et lignende brev, men nægtede at følge selvmords ordren. Han blev anklaget for lydighedsnægtelse, og blev derfor henrettet sammen med hele sin familie.

Ved foden af Qin Shi Huang's gravhøj findes en massegrav med, hvad man antager, de jordiske rester af kejsergravens bygmestre. De var blot blevet smidt ned i graven, hulter til bulter. En avis skrev, at disse skeletter var blevet opmålt, og det var blevet fastslået, at nogle af dem var kaukasiske typer.

Model af Qin's kejserlige Epang Palace - Xianyang Municipal Museum.

Hos Qin måtte det nominelt have været en ære at følge sin konge i døden, selv om måske ikke alle følgesvendene var lige begejstrede. Man kan spørge, om det så er sandsynligt, at de døde blev behandlet så skødesløst. Det er mere sandsynligt, at oprørs-generalen Xiang Yu havde indfanget nogle overlevende Qin, henrettet dem og smidt dem i et hul.

Hvis dette er tilfældet, viser skeletterne i massegraven, at Qin må have været et folk af delvis kaukasisk afstamning.

Oprørsgeneralen Xiang Yu ødelagde og afbrændte Qin's kejserlige Epang palads samt Qin Shi Huang's gravkompleks, siges det. Begge dele brændte i flere måneder derefter. Han henrettede den tredje Qin kejser samt hele hans familie. Det er kendt, at Xiang Yu dræbte alle de Qin, som han i det hele taget kunne få fat i. Det har andre oprørshære sikkert også gjort.

Litteratur