På Sporet af Danerne - i Asien

9. Tarim Bækken I

I Snorre Sturlasons "Yngre Edda" under "Gylfaginning" fortælles om Jorden: "Da mælte Gangleri: Dette er store tidende, jeg nu hører. Det er et stort smede-håndværk og snedigt gjort. Hvordan var Jorden udtænkt?"

Tarim Bækken set fra oven.

"Da svarer Hár: Hun er ringformet udenpå, og der uden om ligger det dybe hav, og langs denne søstrand gav de land til bygder for jætte-ætten. Men på den indre jord gjorde de en borg omkring deres hjem mod jætternes fjendtlighed, og til deres borg havde de jætten Ymirs øjen-bryn og kaldte den borg Midgaard."

Tarim Bækken i Xin-Jiang i det vestlige Kina er en god kandidat til Midgaard. Den er omgærdet af gigantiske bjergkæder, så høje som Alperne, og ligner et kæmpemæssigt øje. Man kan rejse fra Kasgar, den vestlige øjenkrog, mod øst langs de nordlige Tien Shan Bjerge, den nordlige gren af Silkevejen. Eller man kan rejse mod øst langs de sydlige Kunlun bjerge, som er den sydlige gren af Silkevejen, og begge dele fører til Dun-Huang, den østlige øjenkrog. I midten ligger den gloende ørken Taklamakan.

Hulemaleri fra Turfan i Xin Jiang provinsen, som viser to buddistiske munke, en af Europæisk type og en af Kinesisk type.

Selv når man ikke har mulighed for at se landet fra rummet, kan man nemt forestille sig, at det ligner et kæmpemæssigt øje, de enorme bjergkæder er øjenbrynene, og ørkenen i midten er pupillen.

I civilisationernes historie er der flere eksempler på at det oprindelige hjem, eller udgangspunkt for en civilisation, er et ret begrænset område opdelt i mange små stater og områder, som rivaliserer heftigt indbyrdes, medens de områder som civilisationen spredte sig over er langt større end de oprindelige stater. Således var der omkring små 600 bystater i det antikke Grækenland, medens de områder som denne civilisation spredte sig til var langt større, for eksempel Sicilien og Syditalien for ikke at tale om Alexanders den Stores Imperium. I verdens-målestok er Europa af begrænset størrelse og opdelt i en mængde mindre stater, som har ført mange krige indbyrdes, men de områder, som den Europæiske civilisation bredte sig til, er langt større. Tænk blot på USA, Sirbirien, Canada, Brasilien og mange andre områder.

Til venstre: Stein fandt de første mumier af kaukasisk type i Tarim Bækken.
I midten: Stein og hans hund Dash, som fulgte ham overalt.
Til højre: Sir Aurel Stein 1862-1943.

Tarim Bækken var også sådan et område af meget begrænset størrelse opdelt i en mængde indbyrdes rivaliserende små stater.

Et kinesisk dokument fra Han Dynasty, "Hou Han Shu", beskriver Central Asien vest for Kina i de første par århundreder e.Kr. Det opregner 36 kongedømmer, heriblandt er de fleste i Xin Jiang, men også en del vest for Pamir. Området blev senere opdelt i 55 kongedømmer, siges det.

En anden Kinesisk kilde fortæller, at der var 40 kongedømmer. Men formentlig er ingen af tallene helt rigtige, eller sagt på en anden måde: Der var evig strid og kamp mellem de forskellige kongedømmer, og nogle blev besejret, medens andre gjorde oprør, intet var statisk.

En to tusind år gammel filt hat fra Tarim Bækken.

Det er fristende at tro at Tarim Bækken var et sådant oprindeligt område, som har været fødested og udgangspunkt - et Midgaard - for mange civilisationer, måske oprindeligt et refugium for menneskeheden gennem sidste istid på samme måde som hulerne i Syd-Frankrig og Spanien var det i Europa.

Der er mange bud på et Indo-Europæisk urhjem, men Tarim Bækken er helt klart en af dem. I så tilfælde må regnbuebroen, "Bifrost", mellem Midgård og Asgård have ligget et sted på overgangen over et Pamir Pas. Et sted, hvor sporet krydser en flod med en kraftig strøm, så der dannes vanddråber i luften og dermed en konstant regnbue.

Den ungarsk fødte, engelske opdagelsesrejsende sir Aurel Stein ankom til Dun Huang i det nordlige Gansu for første gang omkring 1903. Han fandt en gammel forsvarsmur, som strakte sig fra foden af bjergene ved Dun Huang helt til "Kara Hotho", "Det Sorte Slot", ved den nuværende mongolske grænse. Han brugte nogle dage til at udforske den. Den blev bygget lige i starten af første årtusind.

"Hou Han Shu" fortæller, at kongen af Suoche, der bar navnet Xian, udslettede adskillige kongedømmer, men efter hans død begyndte de at kæmpe indbyrdes. Xiao, Yuan, Junggjue, Rong Lu og Qiemo blev erobret af Shan Shan. Qule og Pishan blev erobret af Yu-tian (Jy-tian). Yuli (Jy-li), Dan Huan (Dan Wang) og Guhu, blev udslettet af Ju-chi. De betrængte små stater sendte deputationer til Han Hoffet og bad om kinesiske soldater til beskyttelse mod deres naboer. Men da de blev trætte af kineserne gjorde de oprør og hyldede i stedet Xiong-Nu, men da Xiong-nu opkrævede for meget i skatter, vendte de tilbage til kineserne. Jokeren i det politiske spil var de nordlige Xiongmu, "De nordlige Vilde", hadet af alle, også af de sydlige Xiongmu.

Den svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin.

Han kejserne havde en meget stærk motivation til at holde ruten mod vest åben. Kineserne behøvede gode heste til deres krige mod Xiong-Nu.

De traditionelle kinesiske heste var af meget dårlig kvalitet. Men de heste, som de købte af Yuezhi folket i Fergana dalen, var fortræffelige, og de blev nøglen til sejren over Xiongmu. De var "De Himmelske Heste", hestene, som svedte blod. At opretholde en sikker forsyningslinie for disse heste var en hovedårsag til kinesernes tilstedeværelse i Tarim Basin. Nogle mener, at dette var begyndelsen til "Silke Vejen".

Kongerigerne i "De Vestlige Områder" i den nuværende Kinesiske Xin-Jiang Provins konverterede til buddhismen meget tidligt og blev en af buddhismens højborge. De fulgte den budhistiske doktrin om ikke at slå ihjel og ikke at føre krig. De har troet på buddhismen med stor styrke og inderlighed, hvilket tusindvis af buddhistiske grotte malerier vidner om.

Den buddhistiske munk Fa-xian rejste igennem oasebyerne ca. 400 e.Kr. han skrev: "Alle kongedømmerne havde i tusindvis af munke, og hvert kongedømme talte deres eget barbariske sprog."

Til venstre: Musikanter på kamel - fundet i Xianyu Tinghui's grav nær Xian 1957 - dateret 723 AC Tang Dynasty. Nogle af musikantene på kamelen synes at have blondt hår og skæg.- The National Museum of Chinese History.
Til højre: Den franske opdagelsesrejsende Pelliot i en af Dun Huangs huler.

Musikere og dansere fra byerne i Tarim Basin var meget berømte ved Tang hoffet i Kina. Den kinesisk-Japanske Silk Road Ekspedition var de første, som rejste ind i området efter åbningen i 1980. De identificerede en halv snes forskellige strengeinstrumenter på de buddhistiske grotte malerier. De mente, at nogle typer var bragt til Japan med buddhismen.

De tidlige opdagelsesrejsende Przhevalskii, Svend Hedin, Stein, Le Coq, Pelliot, Kozlov og andre indsamlede en mængde gamle dokumenter, der var bevaret gennem mere end tusind år i det ekstremt tørre klima. En del var skrevet på et hidtil ukendt sprog, som blev kaldt Tokharian. Det viste sig at være et Indo-Europæisk sprog med ligheder til navnlig tysk og keltisk sprog, siges det. Det blev fundet i to varianter Tokharian A og B. Vi husker, at den buddhistiske munk Fa-xian, fortalte, "at hver by talte sit eget barbariske sprog".

Tokharian må have været det generelle sprog i Midgaard, sandsynligvis i mange forskellige varianter og dialekter. Det kunne være et sådant sprog, som Aserne bragte med sig til Skandinavien.

Nogle af Dun-Huang skrift-rullerne.

Den buddiske munk Xuan-zang fortæller om Kucha i 645 e.Kr: "Jorden er god for ris og korn, de dyrker druer, pærer, og mange slags ferskner og mandler. Jorden er rig på mineraler, guld, kobber, jern, bly og tin. Luften er behagelig og folkets optræden er ærlig. Der er 100 klostre med 5.000 eller flere disciple." Oasebyerne var tilsyneladende meget rige, og de havde kastet enorme ressourcer ind i religionen. De må have virket meget fristende på de omkring boende nomader.

En for en blev kongerigerne i Oaserne overtaget af Tibetanere og Kinesere. Senere kom Heptalites, De Hvide Hunner; så kom Vest-Tyrkerne; så kom Liao Tartarerne, derefter kom de Mongolsk-tyrkiske hære ledet af Djengis Khan. Mongolernes hersker tillod de tyrkiske Uigurer at bosætte sig i landet. Det er derfor, de insisterer på at kalde landet for "Øst Turkestan". Til sidst kom Kineserne.

Pige fra Xin Jiang med blå øjne.

Men der er stadig en relativ stor frekvens af blå øjne og lyst hår i Xin Jiang. Ofte, når der en fjernsyns-udsendelse derfra, svinger kameraet hen og viser en lyshåret lille pige eller dreng.

I moderne tid har vi været vidne til en anden buddhistisk stats endeligt, Tibet, som blev opslugt af Folkerepublikken Kina. Måske er de buddhistiske kongeriger i det gamle Midgaard gået under på samme måde. Alle ressourcer blev kastet ind i religionen. Hver familie sendte en ung mand til klostrene, som samfundet som helhed så skulle underholde.