DH-debat Forside

Demokrati - Pro et Contra (1) Platon

Platons Argumenter mod Demokrati

Platon

Den Peleponnesiske Krig. Athen og dets allierede er mærket med rødt og Sparta og dets allierede med blåt Platon 429-347 BC Platon var borger i den græske bystat Athen. Han levede fra 429 til 347 BC. På hans tid udkæmpede demokratiet Athen og kongedømmet Sparta "Den Peleponnesiske Krig", som varede i 27 år. Krigen var en katastrofe for den græske verden. Sparta vandt, men den egentlige vinder på langt sigt blev grækernes nordlige nabo, kong Philip af Makedonien.

Denne del af den græske historie minder om den senere europæiske historie i det 20. århundrede. De europæiske magter ødelagde hinanden i to blodige og forbitrede krige, som strakte sig over 31 år fra start til slut med en pause ind imellem. Den egentlige vinder blev imidlertid Amerikas Forenede Stater, europæernes vestlige nabo, som derefter erobrede verden, ganske som kong Philips søn, Alexander, gjorde det.

Sammen med Thomas Aquinas og Kant anses Platon for at være en af søjlerne i europæisk filosofi. Historikere ynder at citere A. N. Whitehead : "Den sikreste generelle beskrivelse af den europæiske filosofiske tradition er, at den består af en række fodnoter til Platon."

Platon er mest kendt for sin teori om de evige fuldendte ideer, som står bag den ufuldkomne virkelighed, som den viser sig for os.

Sokrates var Platons lærer. Han blev henrettet i Athen efter et demokratisk folkekrav. Platon og hans venner var tilstede i hans sidste timer. De så til, da deres lærer drak skarntydesaften.

Socrates død. Maleri af David Utallige steder i Platons værker skinner hans foragt for demokratiet igennem.

Platon mente, at ikke de fleste, men de bedst egnede skulle regere. Samfundet skulle bestå af tre klasser. Herskerklassen, som skulle have en meget langvarig uddannelse i filosofi, historie og politik. Vogterne, som skulle være modige, da de skulle være soldater og politi. Den tredje klasse var den egentlige produktive del af befolkningen. De skulle blot koncentrere sig om deres job og deres private liv.


Platons Argument I : Demokrati fører til pøbelvælde

Guilotineringen af Ludvig d. 16. Demokrati fører uundgåeligt til et "pøbelvælde". Almindelige borgere er ikke trænet i filosofi, og de har intet kendskab til de evige ideer om sandhed, retfærdighed og skønhed.

Det menes, at mellem 18.000 og 40.000 mennesker blev guilotineret under den demokratiske Franske revolution. Dertil kommer alle dem, som blev skudt, druknet eller henrettet på anden måde.

Almindelige borgere har ingen uddannelse og erfaring i statskundskab, udenrigspolitik, nationaløkonomi eller militær strategi og ledelse. En demokratisk ledelse af staten vil derfor uundgåeligt komme til at træffe forkerte beslutninger.

PRO Demokrati

Hvert individ har ret til frihed. Enhver må have ret og frihed til at være herre over sit eget liv. Den demokratiske beslutningsproces fører denne individuelle frihed videre ind i de offentlige beslutninger.

Den demokratiske beslutningsproces Når alle deltager i de offentlige beslutninger med lige vægt, vil enhver have lige andel i ledelsen af det fælles samfund. Kun derved kan alle være ligemænd.

Platons alternativ til demokrati er, at ikke de fleste, men de bedst egnede, bør herske. En omhyggeligt udvalgt elite skal have en lang uddannelse i filosofi, historie og statskundskab. De skal være statens ledere. Det store flertal skal blot koncentrere sig om den samfundsmæssige produktion og deres eget liv.

En sådan ordning vil vi aldrig kunne leve med. Hver gang, vi ser sådan et overmenneske stå ud af en bil med tonede ruder og gå ind på et femstjernet hotel, vil vi føle et stik i vore hjerter. Vi vil blive mindet om, at vi er kun andenrangs borgere i vort eget land, en slags lykkelige praktiske undermennesker.

Valgkamp Retten til demokratisk selv-bestemmelse indebærer også retten til at træffe forkerte beslutninger. På ganske samme måde som enkelte individer har frihed til at gøre deres egne erfaringer, har sammenslutninger også frihed til at træffe de beslutninger, de finder for godt. De skal jo selv leve med konsekvenserne af deres eventuelt forkerte beslutninger, og de kan således ikke bebrejde andre for deres ulykker.

Vi vil langt foretrække at være ligemænd i et hvilket som helst mangelfuldt fungerende demokrati fremfor at være undermennesker i en mere effektiv autoritær stat. Dybt i vort sind vil vi aldrig acceptere, at blive reduceret til samfundsmæssigt tyende i vort eget land.

Kø ved amerikansk afstemningssted Amerikanske vælgere venter tålmodigt på at komme til at afgive deres stemme til presidentvalget.

CONTRA Demokrati

Lad os forestiller os, at vi fik blindtarmsbetændelse.

Ville vi så lade os operere af en mand, som ikke var uddannet kirurg? En mand, som var valgt til jobbet på grund af hans populære holdninger til sundhedsvæsenet og hans tillidsvækkende offentlige fremtræden.

Vi vil helst opereres af en uddannet kirurg, en erfaren fagmand Nej! Vi ville foretrække en erfaren fagmand, som virkelig var uddannet i medicin og kirurgi.

Statens ledelse, udenrigspolitik og forsvar er vanskelige funktioner, ganske som kirurgi. Vor velstand, vore børns fremtid og hele vores liv afhænger af, om nationens ledere træffer de rigtige beslutninger. Skulle vi så overlade disse vanskelige opgaver til populære amatører?

Det er en smuk tanke at tillade vælgerne at lave fejltagelser og derved gøre deres egne erfaringer med statens styrelse i krig og fred, velstand og fattigdom. Men i den virkelige verden er der ikke råd til at gøre fejltagelser. De ubønhørlige økonomiske love og vore internationale rivaler og fjender vil udnytte situationen længe før, sådanne erfaringer eventuelt kan blive nyttiggjort.

Den Peleponesiske Krig på græsk vase Thucydides var en af Platons samtidige. Han skrev historien om Den Peleponesiske Krig. Hans klare budskab var, at Athen tabte krigen, fordi det var et demokrati. Vælgerne i Athen lod sig for let ophidse til ukloge handlinger, som førte til unødvendige tab, ydmygelser og nederlag.

Platons forslag til en tredeling af samfundet minder en hel del om den styreform, som socialisterne kalder demokratisk centralisme. Medlemmerne af det socialistiske parti er herskerne, som er specielt udvalgt for deres kendskab til den "sande viden", som i dette tilfælde er marxismen - leninismen og den dialektiske materialisme.

Slaget om Stalingrad var vendepunktet i Den Anden Verdenskrig. Tabene på begge sider var enorme Mange mener, at Sovjet Unionen aldrig kunne have vundet den store krig mod Nazi Tyskland, hvis landet havde været et demokrati. De ville ikke have været i stand til at fastholde en strategi gennem modgang og midlertidige nederlag.


Platons Argument II : "Demokrati medfører, at de dumme kommer til magten"

Politiker holder tale Demokrati fører til at "de dumme", altså sofisterne, kommer til magten.

Sofisterne havde ypperlige teoretiske kundskaber. De var fremragende talere, demagoger, som det kaldtes, og derfor var de mestre i at styre vælgerne. Imidlertid har de ikke selv nogen "sand viden". Det vil sige, at de ikke havde kendskab til de evige fuldkomne ideer om sandhed, retfærdighed og skønhed. Derfor havde de ikke nogen faste ideer om, i hvilken retning staten skulle styres.

PRO Demokrati

Forholdet mellem politikerne og deres vælgere er ikke det samme som forholdet mellem en læge og hans patienter.

En politiker mødes med vælgerne En læge har patent på sandheden. Han ved, hvad der er godt for hans patienter. Hvis patienterne ønsker at blive raske, må de følge lægens anbefalinger.

Men en politiker har ikke på samme måde patent på sandheden. Vælgerne bestemmer selv, hvilke samfundsmæssige forhold og overordnede mål, som vil gøre dem lykkelige. Politikerne skal blot lytte til vælgerne og indrette deres politik derefter.

Vælgere og politiker i dialog Dette er Platons fundamentale fejltagelse. I Platons verden er herskerne en slags formyndere for deres undersåtter, fordi de ved, hvad der er godt for dem. På samme måde som forældre er formyndere for deres børn. Men vælgerne er frie, modne personer i et demokratisk samfund, og de har ret til selv at bestemme, hvad der vil gøre dem lykkelige.

Sofisterne er således ikke så dumme, som Platon gerne vil gøre dem. De er nemlig åbne overfor vælgerne. De respekterer dem og reagerer på deres ønsker og behov.

Platon ide var, at samfundet skal ledes af de bedst egnede, som var særlig udvalgt og uddannede i filosofi og statsledelse.

Men fordi, man ikke har en lang teoretisk uddannelse, behøver man jo ikke at være dum. At tilbringe årtier på skoler og undervisningsanstalter, løsrevet fra den praktiske virkelighed, kvalificerer ikke nødvendigvis til at blive en af samfundets topledere. Det er ikke en absolut fordel, at have tilbragt det halve af sit liv i et beskyttet universitetsmiljø.

Bill Clinton - den største taler af alle - havde ikke studeret retorik Erfaringer fra det virkelige praktiske liv med virkelige mennesker, indlevelsesevne og gode kommunikationsevner, viser sig ofte at være mere værdifuldt end en stor sum af teoretisk viden om jura og retsvæsen.

CONTRA Demokrati

Fra og med Grundlovens indførelse i 1848 er Danmark i det store og hele blevet ledet af demokratisk valgte regeringer.

Noget af det første, de gjorde, var at føre Danmark ind i de Slesvigske Krige.

Vi havde for få soldater, som var bevæbnet med gammeldags bagladere. Hærens kanoner var for få og små og havde for kort rækkevidde. Resultatet af krigen er velkendt. Næsten halvdelen af riget gik tabt.

Tilbagetoget fra Danevirke De nye demokratiske politikere valgte at gøre sig populære blandt vælgerne ved at føre sig frem med en højtråbende nationalisme. Det var mindre populært at opkræve de skatter, der kunne have givet militæret mulighed for leve op til de konfrontationer, som en sådan aggressiv national politik uundgåeligt ville medføre.

Politisk agitator Men det var jo sådan, at Platons sofister opførte sig. Med deres blændende talegaver greb de en tilfældig stemning blandt folket, de forstærkede den, og blev derved populære blandt vælgerne. Men de havde ikke selv nogen god langsigtet og gennemtænkt plan om, hvad det hele skulle ende med og hvorfor.

De manglede så at sige et fyrtårn at styre efter, nemlig de evige uforanderlige ideer om det sande, det retfærdige og det smukke. Derfor kaldte Platon dem "de dumme".

Den tidligere præsident i Singapore, Lee Kuan Yew, har anført, at sådanne disciplinerede stater, som hans eget Singapore, Syd Korea og Kina under Deng Xiao Peng og hans efterfølgere, har haft en høj vækst, netop fordi de har stabile regeringer og ikke giver frit løb for avanceret demokrati og tolerance. I Singapore har man meget strikese regler. Man må ikke tygge tyggegummi, det sviner. En amerikansk teenager blev idømt 50 stokkeslag med en bambusstok mættet med vand for at vandalisere lakken på parkerede biler.

Singapore  Da Lee Kuan Yew blev statsminister i 1959 var Singapore blot en fattig malaria befængt forhenværende engelsk koloni.

Idag er det en af de rigeste lande i Asien. Han fratrådte i 1990, men blev i regeringen som senior minister.


Platons Argument III : "Demokrati fører til kaos og efterfølgende tyrani"

Gade kampe i Irland Demokrati fører til uenighed og konflikter blandt folket, hvilket er et fundamentalt onde og bør undgås.

De indbyrdes stridigheder vil skabe kaos, og derfor vil et demokrati uundgåeligt efterfølges af et diktatur.

PRO Demokrati

I dag er samfundet fuldstændigt forskelligt fra Platons Athen. I datidens græske byer havde hver borger sin statiske plads i hierarkiet, og den teknologiske og samfundsmæssige udvikling var minimal. Athen var etnisk homogent, beboet af kun hellenere.

De moderne samfund derimod, er under stadig udvikling. Der er en kolossal geografisk og social mobilitet. Nutidens samfund er multikulturelle med mange etniske og religiøse grupper.

Hvis vi ikke giver folk mulighed for at give deres mening til kende og afgive deres stemme, vil de ikke føle, at dette samfund også er deres. Vi vil risikere, at nationen falder fra hinanden i forskellige grupper.

Det er ikke nødvendigvis dårligt at være uenige. Der vil altid være forskelle mellem mennesker, og det er netop, når disse forskellige synspunkter mødes, at det nye, de rigtige løsninger kommer ind i Verden.

Den demokratiske beslutningsproces muliggør netop et retfærdigt og fredeligt kompromis mellem stridende politiske grupper og deres ideer.

Den demokratiske beslutningsproces De rivaliserende grupper mødes og udveksler synspunkter om, hvad de hver især anser for særligt vigtig. På dette grundlag kan de udarbejde et fælles handlingsprogram, som indeholder de vigtigste punkter fra hver gruppe eller kompromisser på særlige punkter, som begge parter anser for vigtige.

Denne demokratiske beslutningsproces har i mange år afgjort alle interne stridigheder på fredelig vis.

Det amerikanske demokrati har således ikke oplevet uroligheder af betydning siden borgerkrigen sluttede i 1865.

De europæiske demokratier har ikke oplevet væsentlige uroligheder siden anden verdenskrig sluttede i 1945.

Der har i flere hundrede år ikke været nogen indikation af, at demokratierne skulle efterfølges af diktaturer, snarere omvendt, som det er set i Grækenland, Spanien, Portugal og Øst Europa.

Nellike revolutionen i Portugal 1974 I Portugal blev Verdens længst eksisterende diktatur omstyrtet af militæret i 1974.

I Athen i 1974 demonstrerede polytekniske studenter mod Papadopolus diktaturet Ligeledes i 1974 indledte de polytekniske studerende i Athen modstanden Papadopulus diktaturet. Kort tid efter blev det omstyrtet af militæret.

Fagforeningen Solidaritet demonstrerer 3. maj 1982 i Gdansk i Polen I 1982 strejkede de polske skibsværfts arbejdere, ledet af deres fagforening Solidaritet med Lech Walesa i spidsen. Det var det første slag mod de socialistiske systemer i Øst Europa i moderne tid.

Den tidligere rumænske diktator og hans hustru for retten i en militærbase











Nicolae Ceausescu blev skudt den 26 december 1989 Elena Ceausescu fulgte sin mand i døden 2. juledag 26 dec. 1989 Efter_en militær opstand i 1989 blev den rumænske diktator Nicolae Ceausescu og hans hustru Elena arresteret.

Efterfølgende en kort rettergang på en miltærbase udenfor Bukarest blev de, 2. juledag 1989, blev de skudt af en henrettelses peleton. Dermed sluttede det rumænske diktatur, og vejen var banet for demokrati i Rumænien.

Jeltsin holder tale stående på en tank og afviser et modkup Sovjetunionen og dets socialistiske system faldt i 1991.

Det kan ikke benægtes, at Verdens folk længes efter frihed og demokrati. Et efter et falder diktaturerne og demokrati tager over.

Demokrati er en stor success, og det har på ingen måde ført til kaos og diktatur, sådan som Platon forudsagde.

Valgkamp i Indien - Verdens største demokrati Indien er Verdens største demokrati.

Modig Irakisk kvinde som har deltaget i et demokratisk valg Modig Irakisk kvinde som har deltaget i et demokratisk valg Modige Irakiske kvinder bærer det blå adelsmærke på deres fingre efter at have deltaget i et demokratisk valg.

CONTRA Demokrati

At demokrati fører til uenighed og konflikter blandt folket kan ikke afvises.

Borgerne engagerer sig følelsesmæssigt i forskellige potentielle løsninger på samfundets problemer, foskellige politiske retninger. Når deres foretrukne løsninger ikke bliver valgt, vil de føles sig vrede og frustrerede.

Hvem har ikke prøvet at få stemningen ved en festlig sammenkomst med venner eller naboer ødelagt af engagerede politiske diskussioner, mere, eller måske navnlig mindre, saglige efterhånden som aftenen skred frem?

Ludvig Holberg, maleri af Johan Roselius 1752 Det kan være svært, ikke at sende en tanke til Ludvig Holberg og hans "Politiske Kandestøber". Det er faktisk latterligt, at almindelige borgere forventes at engagere sig dybt i noget, som de ikke kan have nogen særlig viden om.

Almindelige mennesker har travlt med deres job og deres familie, og de har ikke adgang til fortrolig og detaljeret udenrigspolitisk information.

Vi ser ned på den kinesiske kulturrevolution. Almindelig kinesere engagerede sig fanatisk i alle mulige politiske spørgsmål, som de ikke havde nogen forudsætninger for at vurdere. Alle politiske problemer blev reduceret til holdninger. Politik blev trukket helt ind i alle personlige relationer, som en slags religion.

Men vi kan selv sidde i dagligstuen og fører ophedede diskussioner om, hvorvidt USA nu skal være i Irak eller ej, eller lignende fjernt liggende emner. Vi kan jo selv lave vores egen lille kulturrevolution.

At demokrati fører til indbyrdes uenighed og konflikter er let at få øje på. Vi kan blot se i fjernsynet, hvordan politikerne anklager hinanden, afbryder hinanden, når de diskuterer. De synes mere interesserede i at markere forskellene i deres holdninger, end de er i at finde frem til fælles løsninger på nationens problemer.

Benito Mussolini og Adolf Hitler Det er et faktum, at Hitler og Mussolini kom til magten i forbindelse med uroligheder og efterfølgende demokratiske valg.

Den Tredje Verden har mange eksempler på, at kaotiske demokratiske tilstande har skabt grobund for efterfølgende diktatoriske regimer.

I 1985 blev militærregimet i Sudan erstattet af en demokratisk regering. Det efterfølgende valg førte straks til anarki og kaos. Ganske som Platon forud sagde, blev de turbulente demokratiske tilstande hurtigt erstattet af et nyt og endnu mere brutalt militær diktur.

Efter pres fra de vestlige regeringer etablerede Rwanda i 1992 et flerpartisystem. De nye politiske partier blev dækker over etniske grupper, som etablerede morderiske militser. Modsætninger mellem de disse politiske partier og deres bagland skabte grundlaget for de begivenheder, som førte til folkedrabet på Tutsierne i 1994.

I dag, Januar 2008, kan ingen objektive iagttagere være i tvivl om, at kun hæren og præsident Musharef står i vejen for fundamentalisme og kaos i Pakistan. Et demokratisk valg vil blive begyndelsen til enden af ordnede forhold.

I Kenya har uroligheder i forbindelse med en et demokratisk valg netop ført til, at flere hundrede mænd, kvinder og børn er blevet indebrændt eller hakket ihjel.

Valg i Congo En arbejdsløs Tunesisk akademiker sagde: " I Tunis har vi 25 pct. arbejdsløshed. Hvis vi holdt valg under sådanne omstændigheder, ville resultatet blive en fundamentalistisk regering samt vold og terror, lige som i Algier. Først må vi skabe en god økonomi, og dernæst kan vi begynde at tænke på valg."

Et politisk parti må have et ståsted, et fundament i samfundet, ellers vil de aldrig få stemmer nok. Nogle partier henvender sig til arbejdere og offentligt ansatte, andre henvender sig til pensionister og etniske minoriteter, nogle repræsenterer de selvstændige, nogle partier har et godt samarbejde med erhverslivets store koncerner og så videre. Ind imellem kan de slå sig sammen i kampagner målrettet mod specielle grupper, som for eksempel vel-uddannede kvinder eller teen-agere.

En demokratisk valgt regering må være loyal mod sin basis vælgergruppe og og holde ihvertfald nogle af de løfter, de har giver under valgkampen. Derfor kan de i sagens natur ikke til fulde repræsentere hele nationens interesse.

I lande med flere etniske idenditeter vil en demokratisk valgt regering ofte have sin rod i en bestemt stamme, en bestemt region eller i et bestemt folkeslag. Regeringerne er loyale mod deres egne etniske rødder og giver privilegier til deres egne stammefrænder.

Det er netop bagrunden for de gentagne uroligheder og massakrer i de afrikanske demokratier.

Yoweri Museveni holder tale i FN Ugandas præsident, Yoweri Museveni skrev: "Jeg er en af dem, som ikke tror på et flerparti demokrati. Faktisk er jeg totalt imod det, ihvertfald hvad angår Afrika i dag." - "Hvis man skaber et flerparti system i Uganda, kan et parti ikke vinde valgene, medmindre de finder en måde opdele de fire og halvfems procent af vælgerne (som er bønder), og det er her hovedproblemet dukker op, stammer, religion og regionale tilhørsforhold, som danner basis for intens guerilla aktivitet.

I følge Security firmaet, Kroll Associates, er det demokratiske Syd Afrika vurderet som en af de mest voldelige steder i Verden, som ikke er krigszone.

Demokrati gudinden på den Himmelske Freds Plads I moderne tid har Kina præsteret en nærmest eksplosiv økonomisk vækst med tocifrede vækstrater. Dette er kun muligt, fordi landet ikke er et demokrati. Sådan noget som et-barns politikken ville aldrig have overlevet en demokratisk valgkamp. Hvis studenterne på Den Himmelske Freds Plads havde fået deres vilje og "Riget i Midten" havde haft ubetinget ytringsfrihed og rivaliserende politiske partier, ville det for længst være gået i opløsning i overbefolkning, fattigdom, strejker, borgerkrige og nationale frigørelser.


Se på filosofisk forum hos Frostburg State University: Plato: The Failure of Democracy

Se også "The International Commission on Nobility and Royalty": Criticisms and Benefits of Monarchy

Den fulde tekst af The History of the Peloponnesian War - By Thucydides translated by Richard Crawley.

Tilbage til start af artikel

20130210
Passed W3C Validation