Forside DH-Debat

Demokrati - Pro et Contra (2)

Thomas Hobbes og John Lockes Argumenter for og imod Demokrati

Thomas Hobbes

Thomas hobbes 1588-1679 Thomas Hobbes blev født i året 1588, efter sigende for tidligt, da hans moder var skræmt af rygterne om den spanske armada, der netop dette år truede England.

Han oplevede den engelske borgerkrig mellem kongen og parlamentet, henrettelsen af kong Charles og Cromwells diktatur. Flere gange måtte han flygte fra England i frygt for sit liv. Han opholdt sig i lange perioder i Frankrig.

For at advare sine landsmænd mod farerne ved demokrati oversatte han Thucydides` klassiske værk om Den Peleponesiske Krig til engelsk.

Hobbes var den første, som formulerede ideen om en samfundskontrakt. Hans hovedværk "Leviathan" udkom i 1651. Leviathan er navnet på et stort uhyre nævnt i Bibelen.

Ifølge Hobbes er de enkelte egoistiske og magtbegærlige, og de har ingen naturlige tilbøjeligheder til at danne samfund. Imidlertid kan de med deres fornuft bringes til at indse, at det er til alles gensidige fordel, at de giver afkald på den frie naturtilstand og danner samfund. I naturtilstanden ville menneskene nemlig ødelægge hinanden i en forbitret alles kamp mod alle om rigdom, ære og magt.

Halshugningen af Charles d. 1 i 1649 Han mente, at i naturtilstanden kunne hver mand kun eje så meget ejendom, som han kunne forsvare med våben. Når der ikke var noget samfund, var der heller ingen lov, og derfor kunne der ikke være tale om ejendoms "ret". For "ret" er noget, man har ifølge loven.

Af samme grund ville Hobbes ikke vide af nogen menneske "rettigheder", som menneskene skulle have ret til forud for samfundsdannelsen.

Hobbes samfundskontrakt drejer sig ikke om demokrati, tværtimod. Hans kontrakt går ud på, at borgerne skal slutte sig sammen og i fællesskab underkaste sig en stærk og enevældig konge. En sådan ubegrænset magt er nemlig det eneste, der kan holde menneskenes egoisme og begærlighed i ave og sikre lov og orden.


Thomas Hobbes' Argument mod Demokrati :

Forsiden af Thomas Hobbes hovedværk Leviathan. Hobbes skrev om menneskets natur: "begæret efter magt, rigdomme, viden og efter ære. Alt dette kan blive reduceret til det første, det er, begær efter magt. For rigdomme, viden og ære er blot forskellige former for magt."

Den enkelte er kun er interesseret i at øge sin personlige magt, mente Hobbes. "Hele menneskeheden er i en tilstand af uendelig og hvileløs begær efter magt - som stopper først ved døden".

Derfor ville "naturtilstanden", en tænkt tilstand uden samfundsorganisationer, være uudholdelig. Han udmalede denne kaotiske samfundstilstand i sit hovedværk "Leviathan": "Ingen kunst, ingen breve, intet samfund, og værst af alt, vedvarende frygt og fare for en voldelig død: og menneskets liv ville blive ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort."

Det nødvendigt med en stærk kongemagt til at holde menneskenes magtbegær og egoisme i ave. "Det er bedre at betro selve regeringen til 'en end til mange, skrev han i "Rudiments".

Han mente ikke at demokrati var en god løsning. "De fleste har for travlt med skaffe mad, og resten er for uvidende til at forstå." (Leviathan, i. xv. 79.)

Derfor, hvis man gav magten til de enkelte i form af for eksempel demokratisk stemmeret, ville det starte en "hver mands kamp mod alle" som ville umuliggøre enhver form for lov og orden.

PRO Demokrati

Hobbes samfundsmodel minder en del om, hvad vi i dag ville betegne som en permanent undtagelsestilstand.

Regeringen, altså den enevældige konge, kan tage hvilken som helst foranstaltninger, som han finder nødvendige for rigets sikkerhed og for at bevare ro og orden.

Det er en vigtig pointe ved Hobbes samfundskontrakt, at det er kun en kontrakt mellem borgerne indbyrdes om i fællesskab at underkaste sig en enevældig regent. Der er ikke tale om nogen kontrakt mellem kongen og folket. Den enevældige monark skal ikke være bundet af nogen håndfæstninger eller andre traktater. Regenten skal have frihed til træffe hvilke som helst beslutninger, han finder rigtige.

Vor traditionelle opfattelse af ytringsfrihed I bag-klogskabens klare lys kan vi i dag sige, at det blev altså ikke nødvendigt, mindre kunne gøre det. Det var faktisk muligt at vedligeholde stabile samfund med mindre dramatiske midler i nogle hundrede år.

Thomas Hobbes tog fuldstændig fejl. Enhver kan overbevise sig om dette, ved at se sig om deres hverdag og læse den nyere historie.

I nu snart to hundrede år har de europæiske demokratier skabt velstand og ordnede forhold. Bortset fra enkelte krigsperioder har demokrati sikret uafbrudt vækst. Alle kan i dag færdes overalt uden frygt for deres liv og ejendom.

 Demonstration foran den danske ambassade i London September 2005 Ytringsfriheden er så total at det er enda muligt at demonstrere mod ytringsfriheden selv.

Erfaringerne viser, at det er fuldstændigt muligt for et demokratisk system at skabe grundlaget for et lykkeligt liv for den enkelte. Indtil nu har det ikke været nødvendigt med en permanent undtagelsestilstand, som anbefalet af Hobbes.

Vi foretrækker et demokrati frem for et enevælde, fordi vi ved, at ingen mennesker er ufejlbarlige, heller ikke en konge. Det er bedre, at folket har fat i den lange ende og er i stand til at sige stop, hvis det går for vidt.

Den Grundlovgivende Forsamling "No taxation without representation" var de amerikanske revolutionæres valgsprog i 1765. Det må jo siges at være et ret rimeligt krav, at de skatteydere, som skal betale, får et ord med i beslutningerne.

Danskerne er et frit folk. Vi er ikke slaver eller livegne. Det forekommer os retfærdigt og rimeligt, at også almindelige skatteydere har en nogen formel politisk magt. Det vil også være med til at sikre, at landets regenter til alle tider vil behandle borgerne med respekt.

CONTRA Demokrati

Den Romerske kejser Augustus Set med virkelig historiske øjne har demokrati kun eksisteret nogle få øjeblikke her og der. Langt de fleste mennesker, som har haft deres eksistens her på Jorden, har været undersåtter i en eller anden form for kongedømme.

I civilisationens tidlige historie har demokrati ikke været særligt almindeligt eller langvarigt. Kun nogle få, små og overskuelige lande og byer havde denne styreform.

Mest kendt er demokratiet i Athen, en lille bystat i oldtidens Grækenland. Athen var en overskuelig stat på størrelse med Fyn eller Sjælland. Det Athenske demokrati varede kun omkring 200 år.

Athens Akropolis De små Schweiziske kantoner har haft demokrati i nogle hundrede år. Wilhelm Tell anførte schweitserne i deres frihedskamp mod Habsburgerne i femtenhundrede tallet.

Nogle af de Italienske bystater valgte deres egne ledere, således som Venetianerne gjorde det i 726, da de løsrev sig fra Det Østromerske Rige.

Tingvellir sletten på Island På Island mødtes landnams mændene og deres efter-kommere hvert år på altinget og afgjorde fælles problemer på demokratisk vis.

I almindelighed synes det, at demokrati kun kan eksistere i små overskuelige samfund, som er etnisk og kulturelt homogene.

En ung soldat fra den amerikanske revolution Det amerikanske og de europæiske demokratier blev født samtidig med den industrielle revolution. De sidste godt to hundrede år har de oplevet næsten uafbrudt teknologisk og økonomisk fremgang. Bortset fra krigene har de så at sige udviklet sig i medvind. Det amerikanske demokrati har yderligere haft fordelen af at udnytte et stort og jomfrueligt land fyldt med alle slags ressourcer.

Disse historisk set exceptionelle forhold har gjort det muligt for demokrati også at eksistere i større samfund, som ikke er kulturelt og etnisk homogene.

 Demonstration foran den danske ambassade i London September 2005 Men i en mulig fremtid, hvor økonomien ikke er i uafbrudt vækst, og hvor de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere og nationerne vil blive befolket af en mangfoldighed af etniske og religiøse grupper, kan Hobbes forudsigelse stadigt nå at blive virkelighed.


John Locke

John Locke 1632-1704 Den engelske filosof John Locke var Thomas Hobbes samtidige, men noget yngre. Han skabte den filosofiske retning, empirismen.

Der er intet i et menneskes bevidsthed, som ikke først har været i sanserne, skrev han. Bevidstheden er ved fødslen en tom tavle, "Tabula Rassa".

Ifølge Locke er der intet i menneskets bevidsthed ved fødslen. Mennesket kan således ikke være født med nogen tilbøjelighed til at danne samfund, men heller ikke med nogen anden tilbøjelighed som for eksempel stærk egoisme. Menneskets natur er derfor helt åben. De kan elske deres næste, men de kan være aggressive og egoistiske.

John Lockes var arkitekten bag de Vestlige demokratier, som de eksisterer i dag. Han fremlagde sine ideer i sit politiske hovedværk "Two Treatises of Government" i 1690. Den var udformet som argumenter mod en Robert Filmer, som havde skrevet, at samfundet var en stor familie med kongen som faderen.

Sammen med Thomas Hobbes var han fortaler for ideen om en samfundskontrakt.

Den franske revolutions menneskerettighedserklæring 1793 De 13 oprørske engelske kolonier i Amerika Han mente, at de enkelte med deres fornuft kan bringes til at indse, at de hver især vil få bedre muligheder, hvis de indgår en samfundskontrakt.

I modsætning til Hobbes gik han ind for, at denne samfundskontrakt skal være et demokrati.

John Locke var især en inspiration for den amerikanske revolution. Mange passager i de Amerikanske erklæringer er skrevet direkte af efter Locke.

Han var meget optaget af problemer vedrørende bevarelsen af ejendom.

Han skrev, at i naturtilstanden, før menneskene dannede samfund, havde de visse "rettigheder". Det drejede sig om "retten til liv, helbred, frihed og ejendom". Ifølge Locke kunne disse "menneskerettigheder" afledes af "De Naturlige Love", som er givet af Gud. Mennesket kommer til erkendelse af de naturlige love med deres fornuft, som også er givet af Gud.

En forudsætning for menneskenes deltagelse i samfundsdannelsen er, mente han, er at øvrigheden respekterer disse "rettigheder". Hvis regenterne krænker "rettighederne", har borgerne ret til at gøre oprør.

Lockes "rettigheder" kan genfindes i USA's "Declaration of Independence" fra 1776 og "Bill of Rights" fra 1789. De kan også findes i den franske National Forsamlings "Erklæring om Menneskers og Borgeres Rettigheder" fra 1793.

Motiveret af Anden Verdenskrigs Holocaust vedtog også FN i 1948 en Menneskerettighedserklæring. FN's erklæring genoplivede ideen om sådanne rettigheder og danner grundlaget for deres nuværende højaktuelle status.


John Lockes Argumenter for Demokrati

John Lockes politiske hovedværk, Two Treatises of Government fra 1690 John Locke skrev: "Menneskets naturlige frihed er at være fri for nogen overordnet magt på Jorden, og ikke at være under et andet menneskes vilje eller lovgivende myndighed, men at være regeret kun af de naturlige love."

"Lov, og ikke magt, skal være grundlaget for regering. En regering, som ikke bygger på lov, er tyrannisk."

"Demokrati er regering på grundlag af lov, som er skabt efter lang overvejelse af passende valgte repræsentanter for folket og proklameret på en sådan måde, at alle mænd kan gøre sig bekendte med dem."

"Grunden til, at mennesker ønsker at danne samfund, er ønsket om bevarelsen af deres ejendom; og formålet med, at de vælger og godkender lovgivere, er, at der må vedtages love og fastsættes regler, som står vagt om og værner ejendom, tilhørende alle medlemmer af samfundet: for at begrænse magten og moderere dominansen af alle dele og medlemmer af samfundet."

"Naturtilstanden har en naturlov, som styrer den, som forpligtiger alle: og fornuften, som er den lov, belærer alle mennesker, som blot vil lytte til den, at alle er lige og uafhængige, ingen bør skade andre på hans liv, helbred, frihed eller ejendom."

PRO Demokrati

John Locke skabte principperne for de moderne vestlige demokratier. De har nu i to hundrede år skabt rammen for borgernes liv i vækst og velstand.

"Alle mennesker er født lige".

Dette fortolkes i dag som, at alle er lige for loven og alle har lige stemme ved valg af øvrighedspersoner. For samme forbrydelse vil rige såvel som fattige blive idømt samme straf. Både rige og fattige personer har hver kun en stemme i valget af samfundets øvrighedspersoner.

Folketinget udøver den lovgivende magt Det er folket, som er den øverste myndighed i et moderne demokrati. Regeringen er blot dets betroede sekretærer. Når folket har talt, er sagen afgjort, og regeringen skal blot effektuere beslutningerne.

Højesteret - Domstolene udøver den den dømmende magt Det er af allerstørste betydning, at magten ikke koncentreres i nogen instanser. En sådan koncentration af beføjelser kan nemlig medføre, at demokratiet korrumperes og at bureaukraterne tager magten fra folket.

Del og hersk var det engelske imperiums valgsprog. Således sikres det også, folket fastholder magten i et sandt demokrati.

Regeringen Nyrup Allerede Locke påpegede, at magten skulle tredeles, således at hver instans vil holde de andre i skak, og derved sikre, at folkets stemme forbliver den egentlig magthaver. Hans ide var, at øvrighedens magt skulle deles i den lovgivende, den udøvende magt og den federale magt. Denne sidste skulle tage sig at nationens udenrigspolitiske relationer. I nutidens moderne demokratier er magten delt mellem den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Christiansborg Særlig er der grund til at frygte, at den udøvende magt kan sætte sig i samfundets førersæde. Derfor er det vigtigt at fastholde, som Locke anbefalede, at den lovgivende magt er den øverste myndighed næst efter folket. Den udøvende magt skal blot effektuere de love, som den lovgivende magt har vedtaget. Den udøvende magt kan således ikke straffe nogen, medmindre de har overtrådt en lov, givet af et folketing.

For Locke var den vigtigste menneskeret retten til at eje ejendom Den lovgivende magt kan derfor til enhver tid afskedige den udøvende magt.

Ejendom er frugten af borgernes egen indsats og arbejde, skrev Locke. Den er skabt af borgerne selv, og ikke af samfundet. Derfor kan ejendom ikke tages fra dem af samfundet.


Anden Verdenskrigs holocaust motiverede de sejrende magter til at genoplive ideen om menneskerettigheder Ifølge Locke er den udøvende magts myndighed endvidere begrænset af, at der er bestemte områder af menneskelig adfærd, som er immune i forhold til en regerings beslutninger. Locke kaldte dem "rettigheder", hvoraf retten til at eje ejendom er den vigtigste. I tidens løb er listen over rettigheder blevet noget længere. Det drejer sig om retten til tro, hvad man vil, retten til at tænke og tale, som man vil og så videre. De er idag blevet kendt som menneskerettighederne.

FN  bygning i New York Det universelle aspekt ved menneskerettighederne er fundamentalt vigtigt. Udgangspunktet for FN's verdenserklæring om Menneskerettighederne er at menneskerettighederne er universelle: "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder".

Netop det, at menneskerettighederne gælder for alle, skal tjene som et bolværk mod en gentagelse af grusomheder, som dem, der blev begået under 2. verdenskrig.

Menneskerettigheder drejer sig også om beskyttelse af mindretalsreligioner Desuden handler menneske rettighederne om anerkendelsen af etniske minoriteter, mindretals religioner og beskyttelsen af kulturel mangfoldighed samt beskyttelsen af kvinder og fattige.

Menneskerettighederne er hele Verdens fælles værdier. Ja, hele menneskehedens fælles værdier.

FN's Universelle Menneskerettigheds erklæring fra 1948 er et umådeligt vigtigt dokument, det danner grundlaget for hele menneskehedens fællesskab og fremtidige samarbejde.

Eleanore Roosevelt i møde i FN's menneskerettigheds kommision
Eleanore Roosevelt med den endelige menneskerettigheds erklæring i 1948 Eleanore Roosevelt, USA's first lady, var initiativtageren til FN's menneskerettighedserklæring af 1948. Hun var formand for den kommision, som udarbejdede erklæringen.
Demonstration for menneskerettigheder for Guantanamo fanger i London Lukningen af lejren i Guantanamo er en sejr for Human Rights.

CONTRA Demokrati.

Det væsentlige problem med folket som den egentlige magthaver er, at folket er ikke 'en men mange.

Herodot "En stor mængde herskere er ikke en god ting", skrev allerede den antikke græske historiker Herodot.

I det virkelig lange historiske perspektiv må den største betænkelighed ved et demokratisk system være, om det nu også virkelig kan lade sig gøre.

Er det muligt i det virkelig lange løb at opretholde et stabilt samfund på grundlag af vælgernes skiftende luner og sympatier?

Locke lagde jo i sandhed mange begrænsninger på en regerings magt. Magten skal tredeles. Regeringen skal være fuldstændig underlagt et bestandigt diskuterende og intrigerende parlament. Ukrænkelige menneskerettigheder giver borgerne ret til oprør, hvis de ikke respekteres. Regelmæssige valg skaber med få års mellemrum nye regeringer med helt andre ideer.

Republikanere kontra demokrater I moderne demokratier er der en klar tendens til, at et parlament danner to rivaliserende grupper, som hver især har cirka 50 pct. af pladserne. Det er en slags spil teoretisk naturlov. I USA er det republikanerne kontra demokraterne, og i Danmark er det de borgerlige kontra venstrefløjen.

Hvis en af fløjene vinder terræn på den andens bekostning, vil den tabende part tilegne sig nogle af rivalernes populære standpunkter, og derved genskabe ligevægten.

Hvis venstrefløjens vinder frem på de borgerliges bekostning, kan de borgerlige for eksempel føre sig frem med nogle meget politisk korrekte udenrigspolitiske synspunkter, som er populære hos venstrefløjens vælgere.

Hvis de borgerlige vinder frem på venstrefløjens bekostning, kan venstrefløjen vise forståelse overfor skattelettelser og besparelser i det offentlige forbrug eller lignende, og derved genvinde terræn.

Det er en slags stabil spil teoretisk ligevægt.

Derfor har demokratiske regeringer altid et meget marginalt flertal blandt vælgerne.

Ingen regeringer, hverken borgerlige eller venstrefløj-regeringer kan gennemføre politiske programmer, som ikke giver positive resultater før tidspunktet for det næste valg. Demokratiske regeringer er dømt til at arbejde med meget korte horisonter.

Dette gør det ekstremt vanskeligt for en regering at forfølge en langsigtet politik. Ved det mindste tegn på ubehag, er der straks nogle marginale vælgere, som er klar til at skifte side. Og så er der noget, som hedder valg i utide.

En langsigtet strategi eller politik vil jo ofte være noget med, at man giver afkald på nogle goder her og nu for at opnå nogle større goder engang i fremtiden.

Kina er ikke et demokrati. Deres system er demokratisk centralisme. Netop derfor er de i stand til at forfølge en langsigtet strategi. Deres plan er uddanne sig selv som en højteknologisk industri nation samtidig med, at de holder løn omkostningerne nede. Når de er klar, vil de gå på markedet i alle forretningsområder. De vil levere det samme som Vesten, blot billigere.

Hobbes og Rousseau var ikke enige med Locke i hans teori om, at retten til ejendom var uafhængig af samfundet.

Jeremy Bentham Man kan kun have "ret" til ejendom ifølge en lov, og love skabes og opretholdes af samfundet. Derfor kan egentlig ejendoms"ret" ikke eksistere uden et samfund.

Uden love og myndigheder med magtmidler til lovenes opretholdelse kan enhver mand kun besidde de goder og rigdomme, som han er i stand til at forsvare med magt. Uden love kan man derfor ikke tale om, at nogen har "ret" til noget, hverken ejendom, liv, helbred eller ytringsfrihed eller noget andet.

Også nyttefilosoffen Jeremy Bentham (1748 - 1832) mente, at ideen om menneskerettigheder var noget vrøvl. "Ret er et barn af lov; fra virkelige love kommer virkelige rettigheder, men fra imaginær lov, fra "naturens lov", kommer imaginær ret - naturlige rettigheder er simpelthen nonsens."

I virkeligheden er det danske demokrati allerede kompromitteret.

Den lovgivende og den udøvende magt har i samarbejde tilladt hundrede tusinder af fremmede indvandrere at få del i landets goder og ressourcer - uden at spørge folket.

Slaget på Rheden 2. april 1801 Alle John Lockes snedige ideer med tredeling af magten, regelmæssige valg og ukrænkelige menneske rettigheder har været forgæves. Bureaukraterne fra den udøvende magt har allerede fortrængt folket fra nationens førersæde.

Indvandringen har en størrelsesorden, som kan sammenlignes med hele befolkningen på Lolland Falster. Dette kan sammenlignes med, at den udøvende magt har afgivet en hel dansk landsdel til et fremmed magt - uden at spørge folket!.

Ja, nogle politikere har endda arrogant udtalt, at spørgsmålet ikke egner sig til folkeafstemning.

8.brigades modangreb mod preusserne d. 18. april 1864 ved Dybbøl - Maleri af Wilhelm Rosenstand I århundreder har danskerne forsvaret sig med våben, for at fremmede ikke skal tage vores land. Nu har politikerne blot slået døren op uden videre. Ikke en sten er blevet lagt i vejen for de fremmede, de blev nærmest opfordret til at komme.

Lockes oprindelige menneskrettigheder har efterhånden udviklet sig til en temmelig lang liste af ofte ret urealistiske "rettigheder". Hans oprindelige enkle betragtninger om liv, helbred, frihed og ejendom er vokset til tredive artikler i FN erklæringen.

Se for eksempel artikel 24 i FN erklæringen: "Enhver har ret til hvile og fritid, inkluderet rimelig begrænsning af arbejdstiden og periodisk betalt ferie." Det har i hvert fald aldrig forstyrret nattesøvnen hos nogen regeringer, hverken i USA, Kina eller Indien. Nu er det tres år siden erklæringen blev vedtaget. Groft taget er det jo kun i Europa, man har ferie.

Se også artikel 14: "Enhver har ret til at søge og nyde asyl i andre lande i tilfælde af forfølgelse." Flygtninge kan søge asyl i for eksempel Japan eller Hong Kong. De modtager også flygtninge. Men betinget af at en privat japaner eller Hong Kong borger erklærer sig villig til at betale for den pågældendes ophold.

De skandinaviske lande er derfor langt mere populære som flygtninge mål. Her får de alting betalt uden problemer.

Det er også lykkedes de moderne politikere at vende Lockes menneskerettigheder på hovedet.

Det var Lockes ide, at de "naturlige rettigheder" skulle være et redskab for folket, den egentlige magthaver i et sandt demokrati, til at kontrollere især den udøvende magt. Hvis regenterne går for vidt, kan folket med "rettighederne" i hånden true med oprør.

I dag er det lige omvendt. Den udøvende magt bruger rettighederne som et våben mod folket. Når befolkningen protesterer mod indvandringen, svarer politikerne, at "det er vi sandelig nødt til, internationale forpligtigelser, menneskerettigheder, forstår I nok."


"Was Democracy just a moment?" af Robert D. Kaplan er en klassiker i debatten om demokrati: "Was Democracy just a moment? - The Atlantic Online

Se også "A practical criticism of political democracy": Democracy Is Impossible - Alex Strekal

FN's menneskerettighederklæring fra 1948 findes på: The Universal Declaration of Human Rights - United Nations

Den fulde tekst af Thomas Hobbes "Leviathan" findes på: Leviathan - Oregon State University

Den fulde tekst af John Lockes "Two Treatises of Government" findes på: Two Treatises of Government - Oregon State University

eller Two Treatises of Government - Ex Libris

Se også en diskussion om Social Contract Theory - The Internet Encyclopedia of Philosophy

Tilbage til start af artikel

20130210
Passed W3C Validation