Forside DH-Debat

Demokrati - Pro et Contra (3)

John Stuart Mills og Alexander Tylers Argumenter for og imod Demokrati

John Stuart Mill

John Stuart Mill John Stuart Mill blev født i England og levede det meste af sit liv der. Han døde i Avignon i Frankrig. Sammen med sin far, James Mill, og vennen Jeremy Bentham repræsenterede de den filosofiske retning "nyttefilosofien".

I følge nyttefilosofien er enhver handling i vores liv forbundet med både lykke og smerte. Når lykken overstiger smerten, får vi "nytte", hvilket vi foretrækker.

Det kan sammenlignes med en økonomisk handling, som er forbundet med både omsætning og omkostninger. Når omsætningen overstiger omkostningerne får vi profit, hvilket vi foretrækker.

Mills politiske ledetråd var at støtte sådanne politiske beslutninger, som ville skabe den størst mulige nytte tilvækst for flest mulige mennesker.

John Stuart Mill havde sæde i parlamentet og var det liberale venstres bannerfører. Gennem et hundrede og halvtreds år har han været det engelske venstres store forbillede.

I 1859 udgav han sit politiske hovedværk "On Liberty". Tro mod sin nyttefilosofi argumenterede han for at skabe den bredest mulige ytringsfrihed for det størst mulige antal mennesker. Han skrev, at staten kun kan begrænse en borgers ytringsfrihed, når det er klart, at brugen af denne ytringsfrihed ville være årsag til en endnu større skade for andre.

Sufragette i konflikt med politiet Kvindekamp i det syttende århundrede Stuart Mill forsvarede mindretals rettigheder i et demokrati og argumenterede for kvindernes ligestilling.

Han har formentlig aldrig været i alvorlig tvivl om demokratiets berettigelse. Hans hovedbekymring har snarere været, om det demokratiske system var demokratisk nok.

Men han har sikkert følt, at han som filosof og parlaments medlem måtte argumentere for det demokratiske samfundssystem.



John Stuart Mills Argument I : "Lovene i et Demokrati er af Bedre Kvalitet end Lovene i Andre Samfundssystemer:"

John Stuart Mill var medlem af det engelske parlament Den demokratiske lovgivningsmetode er bedre end lovgivningsmetoderne i et aristokrati eller et monarki.

Da alle grupper i et demokratisk samfund har nogen politisk magt, vil det tvinge lovgiverne til at tage hensyn til alle disse gruppers interesser, rettigheder og holdninger.

Den demokratiske lovgivningsmetode implicerer en mængde mennesker i lovskabelsen. Et lovforslag vil derfor blive udsat for sund kritik fra alle interessegrupper. De demokratiske politikerne kan således drage fordel af informationer og kritiske vurderinger fra mange forskellige sider.

Derfor vil lovene i et demokratisk system i almindelighed blive bedre end lovene i andre samfundssystemer.

Fra Mill's "Considerations on Representative Government" (1861) side 74 - forkortet.

PRO Demokrati

John Stuart Mill var en meget åben person. Det siges, at der var ikke en trend i datidens samfundsdebat, som ikke på en eller anden måde er repræsenteret i hans forfatterskab.

Han elskede den intellektuelle søgen efter sandheden, efter den rigtige løsning. Han lyttede opmærksomt til modpartens argumenter. Han var altid åben overfor, at han måske kunne have overset en kendsgerning, eller der kunne være en brist i hans logik.

Den demokratiske lovgivnings metode implicerer en masse mennesker. Derfor vil en mængde information blive bragt frem i lyset. I et frit samfund med en forholdsvis fri presse vil ethvert lovforslag derfor blive belyst, kritiseret og debatteret fra alle sider og af alle politiske grupper.

Takket være denne kritiske proces vil de demokratiske love få ganske optimale formuleringer.

Vort moderne samfund er under hastig udvikling, og det er umådeligt vigtigt hele tiden at tilpasse de eksisterende love til de nye ændrede samfunds betingelser.

Den demokratiske lovgivnings er ikke nogen revolutionær proces. Man smider ikke det hele ud og begynder forfra hver gang.

Med hilsen fra velfærdsstaten Nutidens lovgivere står på skuldrene af deres forgængere. Så godt som alle lovforslag repræsentere en modernisering og forbedring af ældre, eksisterende love.

Af sådanne historiske grunde kan for eksempel skattelovene godt forekomme noget uoverskuelige.

Men lovene om skatteopkrævning og lovene om offentlige udgifter og overførsels indkomster er love af god kvalitet. De er i høj grad i stand til at skabe grundlaget for et lykkeligt liv for danskerne.

På trods af skattetrykket føler danskerne sig lykkelige Den ene opinions undersøgelse efter den anden har vist, at danskerne er et af verdens lykkeligste folk. Dette til trods for det høje skattetryk og de lidt komplicerede skattelove.

I virkeligheden har skattelovenes kontinuerte demokratiske forbedrings proces været en iterativ procedure, der successivt har slebet grovhederne af skattesystemet.

Først er sådanne detaljer, som har virket meget uretfærdige blevet forbedret, i næste omgang er dem, som virkede lidt mindre uretfærdige, blevet moderniseret, og således er velfærdssystemet år efter år blevet gjort stadigt mere velfungerende og stadigt mere acceptabelt for folket.

I dag er skattesystemet og de øvrige dele af velfærdssamfundet så godt justeret og velfungerende, at det store flertal af danskerne føler, at systemet er retfærdigt.

Derfor kan så mange danskere erklære, at de i almindelighed på trods af det høje skattetryk, føler sig lykkelige.

Det ultimative formål med politik må være at gøre borgerne rige og lykkelige. Og når borgerne erklærer, at de i almindelighed føler sig lykkelige, så må lovgivningen kunne betragtes som en vellykket.

CONTRA Demokrati.

Dybest set er demokrati en form for organiseret korruption.

I forbindelse med et valg vil de enkelte partier og kandidater henvende sig til udvalgte vælgergrupper.

Nogle partier henvender sig til selvstændige og højere funktionærer, nogle er fortalere for erhvervslivet, andre henvender sig til arbejdere og offentligt ansatte. Kandidatere fremsætter løfter, som favoriserer deres udvalgte gruppe af vælgere. Hvis en kandidat eller et parti vinder valget, må de gøre gengæld og i nogen grad favorisere den udvalgte gruppe på flertallets bekostning.

Kandidaterne opstilles af vælgerforeninger i de enkelte landsdele.

Til gengæld for stemmerne forventes det, at partierne og de valgte kandidater viser særlig forståelse for de udvalgte samfundsgruppers og landsdeles specielle problemer i periodens lovgivningsarbejde.

Derfor vil lovgivningsarbejdet have tendens til at blive kompromisser mellem forskellige særinteresser, og ikke så meget afspejle en objektiv strategi i hele nationens langsigtede interesse.

Med lov skal land bygges - Fortalen til Jyske Lov Fortalen til "Jyske Lov" fortæller, hvordan en god lov skal være : "Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstå, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet."

Skattelovgivningen er en af demokratiets vigtigste love, og den lever helt sikkert ikke op til Jyske Lovs kriterier.

Den er et typisk resultat af årtiers, ja af århundreders forlig og kompromisser. Der findes ingen skatteregler uden undtagelser. Ofte er der også undtagelser fra undtagelserne.

Den er fuldstændig uoverskuelig. Ingen nulevende personer har fuldt overblik over alle skattelovgivningens krinkelkroge. Der findes eksperter i personbeskatning, i virksomheds beskatning og eksperter i koncern beskatning. Men der er ingen, som simpelthen er eksperter i skattelovgivning. Dette emne er simpelthen for stort og uoverskueligt.

Således har den demokratiske lovgivningsmetode gennem årtier skabt nogle af vore vigtigste love ved knopskydning, forlig på forlig og undtagelser fra undtagelser.

Der findes tre argumenter for beskatning:

- At finansiere statens udgifter,
- At påvirke borgernes adfærd,
- At skabe en retfærdig indkomstfordeling.

En politisk koalition skaber måske en skatte lovgivning for at at finansiere statens udgifter til forsvar, toldere, politi, undervisning mv.

I den næste valgperiode vil en ny koalition måske ændre lovgivningen i den hensigt at påvirke borgernes adfærd. De vil eventuelt nedsætte rentebeskatningen for at sætte gang i økonomien eller øge beskatningen på alkohol for at modvirke, at borgerne bliver alkoholikere.

I en kommende periode kan en tredje politisk koalition så beslutte at øge beskatningen af velhavere for at skabe større retfærdighed.

Derefter begynder det hele forfra, samtidig med at specielle hensyn bliver blandet sammen med skattelovgivningen, måske gunstigere beskatning af eksportvirksomheder, nye fradrag for landbrug eller lignende.

Skatteloven er bare, som den er, og den kan vanskeligt ændres.

Så man må jo nok sige, at John Stuart Mill har fået fuldstændig uret. Den demokratiske lovgivningsmetode synes ikke at være særlig velegnet til at skabe gode love.



John Stuart Mills Argument II : "Deltagelse i et Demokrati Højner Borgernes Karakter"

Demokrati virker højnende på borgernes karakter.

I et demokratisk system vil borgerne være mere tilbøjelige til at stå frem og tale for selv. De ved, at de endelige beslutninger afhænger også af dem i langt højere grad, end det ville være tilfældet i et aristokrati eller i et monarki. Borgerne er klar over, at i et demokrati vil deres holdninger og meninger virkelig gøre en forskel; derfor vil de i almindelighed tænke mere omhyggeligt og rationelt over de politiske problemer.

I politiske diskussioner må de lytte til andre. Når de ønsker at overbevise andre om deres egne meninger, må de nødvendigvis i nogen udstrækning tage udgangspunkt i disse andres interesser og andre forudsætninger. Under sådanne omstændigheder vil borgerne virkelig i højere grad komme tage retfærdighed og det fælles bedste i betragtning.

Også Rousseau mente, at deltagelse i et demokrati forbedrer borgernes karakter.

Fra Mill's "Considerations on Representative Government" (1861) side 74 - forkortet.

PRO Demokrati

I moderne demokratier er borgere involveret i politiske diskussioner på meget højt moralsk niveau.

Global warming - Demokratiernes borgere nærer bekymring for klodens fremtid Nutiden demokratiske borgerne er dybt og uselvisk optaget af sådanne problemer, som vedrører kommende generationers levevilkår. Den globale opvarmning vækker ægte bekymring. Alle er bekymrede for virkningen af en øget vandstand i havene og øget udbredelse af ørkenerne. Mange engagerer sig i Greenpeace og lignende frivillige miljøorganisationer.

Borgere idemokratier føler sig ansvarlige for flygtningene Klodens millioner af flygtninge vækker en dybfølt ansvarlighed hos de moderne demokratiers borgere. Der findes utallige frivillige U-landsforeninger, der har til formål at hjælpe klodens fattige.

Der bliver overalt holdt loppemarkeder og afholdt indsamlinger til fordel for ofre for hungerkatastrofer og oversvømmelser. Berømte kunstnere afholder koncerter, hvor overskuddet går til fordel for flygtninge overalt i Verden.

Der findes mange sammenslutninger med idealistiske formål, som borgerne i demokratierne støtter med stor energi og frivillige midler. Blot tænk på verdens miljø organisationen "Greenpeace" som overvåger verdens miljø og modigt beskytter hvalerne. Tænk på "Amnesty International" som konsekvent beskytter flygtninges, etniske gruppers og minoritets religioners menneske rettigheder overalt i Verden.

Ja, også ansvaret for dyrenes rettigheder tager borgerne frivilligt på sig. Berømte skuespillere får stor opbakning i kampagner mod udnyttelsen af pelsdyr. Efter sigende kan kvinder i pels nu om dage dårligt få lov til at gå fred i London.

Demokratiske borgere kæmper for dyrenes rettigheder Der kan dårligt afholdes en selskabelig sammenkomst uden at klodens fremtid, flygtninge og minoriteters menneske rettigheder eller lignende emner bliver diskuteret.

Borgerne i demokratierne er simpelthen idealistiske og offervillige for en god sags skyld. Det er helt rimeligt at påstå, at de har bedre moralske kvaliteter end borgere i andre samfundssystemer.

Demokratiske borgere kæmper for regnskovene

CONTRA demokrati.

Tordenskjold og hans mænd ved Marstrand Kan det virkelig være sådan, at Tordenskjold og hans samtidige var mindre selvstændige og mindre ansvarlige end danskere og nordmænd er nu om dage, bare fordi de ikke levede i et demokrati?

Vi tror, at hvis mennesker lever i et samfund, som bliver styret efter lov, og ikke efter uforudsigelige og stadig skiftende dekreter, så kan de forudse virkningen af deres handlinger, og derfor kan de finde mod til at træde frem og tale deres sag. I Danmark har vi haft Jyske Lov, Sjællandske Lov, Skånske Lov og senere Danske Lov i mange hundrede år. Selvom vi ikke altid har haft et moderne demokrati, er vi er sikre på, at i al den tid har danskerne haft mod til at træde frem og tale deres sag, når de fandt det nødvendigt.

Vi er nogle, som mener, at et menneskers moralske kvaliteter først og fremmest afhænger af den opdragelse, de har fået af deres forældre og lærere, deres livs erfaringer og deres medfødte personlighed. Det har ikke meget med samfundssystemet at gøre.

En kineser under kulturrevolutionen aflægger selvkritik Ude omkring i Verden kan vi træffe venner og samarbejdspartnere fra andre lande, som ikke er demokratiske i vores forstand. Mange kinesere er for eksempel opvokset under meget usikre og helt sikkert meget udemokratiske forhold under kulturrevolutionen.

Men dem, vi har mødt, synes ikke at være af ringere moralske kvaliteter end mennesker, som er opvokset i et demokrati. En industriel udvikling kan faktisk ikke finde sted uden at den er understøttet af en kultur som sætter en ære i at holde sine løfter og gøre sin pligt.

I Velfærdstaten bliver ældre mennesker ofte forsømt af deres nærmeste De fleste Øst Europæere er heller ikke opvokset i et demokrati, men der er ikke noget, som tyder på, at de befinder sig på et ringere moralsk niveau end Vest Europæere.

Det er formentligt sandt, at mange mennesker i Asien og Sydamerika ikke taler så meget om global warming eller menneske rettigheder i fjerne verdensdele, som borgerne i de vestlige demokratier gør det.

I velfærdsstaten føler ældre sig ofte forsømt af deres familie Men til gengæld er de gode til at tage sig af deres egen familie og deres nærmeste, som de føler sig ansvarlige for. De leverer ikke bare deres bedsteforældre ind på et plejehjem, betalt af offentlige midler, og glemmer at besøge dem.

I det hele taget er det meget vanskelig at måle, om et bestemt folk har en høj eller lav moralsk standard. Det vil i alle tilfælde være en meget tilfældig og subjektiv vurdering.

Hvis vi er blevet bestjålen på en banegård, vil vi være tilbøjelig til at mene, at dette folk har en meget lav moralsk standard. Modsat, hvis private personer i det pågældende land har hjulpet os ud af en vanskelig situation, vil vi være tilbøjelig til at mene, at dette folk har en meget høj moralsk standard. Men dette er altsammen meget tilfældigt.

Rousseau har også skrevet om demokratiets gunstige virkning på borgernes moral. Men det forekommer os, at både han og Stuart Mill er ude på meget tynd is i denne sag.



Alexander Tyler

Alexander Tyler (Alexander Fraser Tytler - 1747-1813) var en skotsk økonom fra 1700 tallet, en af Adam Smith's samtidige.

Professor Tyler skrev nogle bøger om de antikke demokratiers historie. Han påviste, at demokratier i almindelighed kun eksisterede for en periode af omkring to hundrede år.

Den romerske republik endte jo som bekendt med folkets krav om "Brød og Skuespil". Vi husker også, at Platon afskyede den demokratiske styreform, fordi hans elskede lærer, Sokrates, blev henrettet efter et folkekrav i den demokratiske stat, Athen.



Alexander Tylers Argument mod demokrati :

"Et demokrati er altid af foreløbig natur; det kan simpelthen ikke eksistere som en permanent form for regering. Et demokrati vil fortsætte med at eksistere, indtil vælgerne opdager, at de kan vælge dem selv til gavmilde ydelser fra statens kasse. Fra det øjeblik af, vil flertallet altid stemme på de kandidater, der lover de største ydelser fra statens midler, med det resultat at et ethvert demokrati til sidst vil bryde sammen på grund af dårlig økonomi, altid efterfulgt af et diktatur.

Den gennemsnitlige levetid for demokratier, indtil de forfalder, har været 200 år. Disse nationer har udviklet sig på denne måde:

Fra slaveri til åndelig tro;
Fra tro til stor tapperhed;
Fra tapperhed til frihed;
Fra frihed til overflod;
Fra overflod til egoisme;
Fra egoisme til selvtilfredshed;
Fra selvtilfredshed til apati;
Fra apati til afhængighed;
Fra afhængighed tilbage til slaveri."

Det er temmelig sikkert, at Alexander Tyler ikke har udtalt sig nøjagtigt sådan. Det er ikke muligt at finde et dokument fra hans hånd, som indeholder denne passage. Det er formentligt et konstrueret citat.

Men det udelukker selvfølgelig ikke, at Tyler kan have ment noget i den retning. Under alle omstændigheder har "citatet" fundet vej til aviserne og Internettet og er anført talrige steder.

Der er noget, som slår os ved dette argument. Alene fordi det har været så populært, må der være noget om det. Derfor er det relevant at diskutere det.

PRO Demokrati

Bystævnet i landsbyen Martofte på Hindsholm på Fyn Social solidaritet er vokset organisk frem af den danske kultur og historie. Den er, og har i almindelighed altid været, en uadskillig del af det danske samfund.

I de gamle landsby fællesskaber var det bønderne, der på bytinget tog stilling til, hvad de skulle gøre med landsbyens fattige, enker og forældreløse.

Medlemmer af grovsmedenes laug I byerne var købmænd og håndværkere organiseret i gilder og laug. I deres vedtægter var nedfældet regler for den sociale solidaritet.

Blev en laugsbroder fattig, og havde han ingen familie, der kunne hjælpe ham, så skulle han spise på skift hos sine brødre. Blev en broder syg, ville hans laugsbrødre våge over ham på skift. Brændte en laugsbroders hus, ville hans brødre hjælpe ham med at bygge det op igen. Følte en laugsbroder sig truet på livet, skulle han følges af to bevæbnede brødre, hvor han stod og gik. (Slesvig Købmandsgilde)

Kerteminde skipper og ligbærerlaug's båre - Kerteminde Kirke "Kerteminde Skipper og Ligbærerlaug" blev stiftet i 1737 med tilladelse af kong Christian den Sjette: "Vi Christian den siette, af Guds nåde konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst, giøre alle vitterligt: - - at vi allernaadigst ville tillade dennem at oprette et lidet Societet -". Laugets medlemmer er forpligtiget til at møde op til medlemmers begravelse; dem, som forsømmer at møde op, vil blive afkrævet en bøde. Lauget udbetaler enkepension.

Sygekassen Enigheden i Farimagsgade i København Attenhundrede tallets foreninger til gensidig hjælp og støtte, syge-kasser, arbejdsløsheds-kasser og begravelses-kasser var børn af de folkelige bevægelser, andels bevægelsen, arbejder bevægelsen og en rig foreningskultur.

Fra begyndelsen var de solidariske foreninger uden nogen forbindelse med staten.

"Syge-kasserne" havde til formål at yde solidarisk gensidig hjælp i tilfælde af sygdom.

De ny-skabte fagforeninger skabte "arbejdsløsheds-kasserne", som havde til formål at yde gensidig solidarisk hjælp i tilfælde af arbejdsløshed.

Helt almindelige mennesker organiserede på lignende måde "begravelses-kasserne", som sikrede deres medlemmer i de voksende byer kunne få en anstændig begravelse.

Bestyrelsesmøde i Skovshoved Sygekasse I halvtreserne var det stadig en selvfølge, at naboer hjalp hinanden med børnepasning, reparationer af huset og lignende.

Meget tidligt så de demokratiske politikere mulighederne i det hurtigt voksende antal af nyskabte foreninger til gensidig hjælp. De tilbød hver enkelt forening finasiel støtte fra staten, forudsat at de indvilligede i at ændre deres vedtægter i henhold til statens retningslinier.

Allerede I 1892 blev det muligt for sygekasser med godkendte vedtægter at få statstilskud.

En efter en blev de spontant skabte foreninger til gensidig hjælp sammenføjet til en af det tyvende århundredes store politiske bedrifter "Velfærds Staten", klogt ledet af oplyste og fremsynede politikere.

Den moderne velfærdsstat er så viseligt konstrueret, at de frie demokratiske borgere kan nyde fordelene af den solidariske gensidige støtte, nøjagtigt som før, men uden at lide under ulemperne.

De kan modtage gratis ydelser fra sundhedsvæsenet, gratis uddannelse for deres børn og unge mennesker, de gamle og de invalide modtager automatisk enhver form for støtte fra velfærdsstaten, og kun fra staten.

Ældre på plejehjem har besøg af familie Men borgerne behøver ikke at tage del i snævre provinsielle grupper blot for at få social støtte. Al service og ydelser kommer fra staten og kun fra staten; regninger for disse er ikke underskrevet af nogen enkelte skatteydere, naboer eller kollegaer, og derfor behøver den moderne demokratiske borger ikke at føle taknemlighed mod navngivne personer; han modtager kun, hvad han har ret til.

Den moderne velfærds borger er derfor i sandhed fri og kan vælge sine venner, som han vil. Ja han kan endda vælge om han ønsker at have reelle forbindelser med sin familie eller ej.

Den nye landsomfattende velfærds ordning gjorde det muligt at udnytte de givne ressourcer langt mere effektivt samt at fordele ydelserne mere retfærdigt end de oprindelige lokale foreninger var i stand til.

De gamle fællesskaber og attenhundrede tallets foreninger støttede kun deres egne fattige.

Demokratiske borgere er ansvarlige for folk i hele Verden Udviklingen er løbet fra en sådan snæver kollektiv egoisme. Nutidens nye åbne demokratiske samfund, hvor folk kommer og går, stiller krav om en langt mere universel og international social solidaritet.

Allerede den franske revolutions politikere fastslog, at det er en opgave for staten at hjælpe de fattige.

Social solidaritet er en naturlig og uadskillig del af demokratiet med dybe rødder i Danmarks historie.

CONTRA Demokrati.

Det er svært at lade være med at tænke på episoden med efterlønnen. En massiv og udslagsgivende gruppe af vælgere havde besluttet sig til at lade sig pensionere tidligt på statens regning. De havde generelt et godt helbred og planlagde at tilbringe nogle år på golfbanerne, før de blev rigtig gamle.

Der var mangel på arbejdskraft og især mangel på de lidt ældre medarbejderes erfaring og ekspertise. Alligevel vovede politikerne ikke at røre efterlønnen. De var bange for, at i så fald ville de ikke blive genvalgt.

Græsk demonstration mod nedskæringer i velfærdsydelser Faktisk bliver de fleste vælgeres politiske holdninger domineret af ønsker om større ydelser fra det offentlige. Det kan være kortere ventelister på hospitalerne, mere hjemmehjælp, længere barselsorlov, lavere priser i børnehaverne, mere støtte til indvandrere og flygtninge eller gratis ungdomshuse.

I det danske demokrati må top-skat ydere til deres fortrydelse se hovedparten af deres indkomst forsvinde ned i en tilsyneladende umættelig statskasse. En stor del af pengene udbetales som understøttelse til folk, som de ikke kender, og som ikke engang er taknemlige.

Engelsk demonstration for progressiv skatteudskrivning Sådan har det tilsyneladende været i demokratier til alle tider. Borgerne synes at kunne disponere over hinandens indkomst og formue.

Atheneren Xenophon lader i sin "Memorabilia" Sokrates fortælle Critobulus, en rig og selvhøjtidelig borger, at han i virkeligheden er hæmmet af sin rigdom og position, og det ville have været bedre for ham at være definitiv fattig.

"Du er forpligtet til," siger Sokrates, "at ofre mange og strålende gaver til guderne; du er nødt til at modtage og underholde en stor mængde fremmede, og at arrangere fester for dine medborgere. Sokrates Du skal betale store bidrag til den offentlige administration, holde heste, udstyre kor i fredstid, og i krig må du bære udgifter til vedligeholdelse af krigsskibe og betale den særlige krigsskat; hvis du ikke gør alt dette, vil de straffe dig med samme strenghed, som hvis de havde taget dig i at stjæle deres penge."

I de klassiske græske demokratier betragtede borgerne sig som de retmæssige herrer over al ejendom i staten og forlangte deres part med den største selvfølgelighed. Det var almindeligt at konfiskere privat ejendom og fordele disse midler, som de synes, det var rigtigt.

Aeschines var en politiker fra Athen, en af Platons og Sokrates samtidige. Der er bevaret tre taler fra hans hånd.

I forbindelse med en omtale af sådanne beskatninger og konfiskationer giver han følgende kommentar. "Athenerene kommer ud af Ecclesia (Athens folkeforsamling), ikke som kommer de fra en politisk forsamling, men som om de kommer ud fra forretningsmøde, i hvilket overskuddet er blevet fordelt."

Politikerne tilbød de oprindelige syge- og arbejdsløsheds-kasser stats-støtte, betinget af at de tilpassede deres vedtægter efter regeringens krav. En for en blev de indpasset i det store statslige system, som senere skulle blive udvidet og forfinet til den senere "Velfærds-stat".

Forretningsføreren i Vejle Sygekasse Den politiske strategi at tilbyde de oprindelige syge- og arbejdsløsheds-kasser stats-støtte, betinget af godkendte vedtægter har været kendt i hundrede år.

Allerede i 1907 blev det muligt for arbejdsløsheds-kasser med godkendte vedtægter at modtage støtte fra staten, og denne fremgangsmåde er stadig i brug i forhold til alle former for foreninger.

Politikerne eller regeringen havde ingen penge at støtte med. De finansierede naurligvis den lovede statsstøtte med midler fra det generelle skatteprovenu, som var betalt af alle borgerne, herunder dem, som allerede var medlemmer af de subsidierede foreninger.

Velfærdsstaten har svækket eller direkte opløst grundlæggende forbindelser borgerne imellem. De enkelte behøver ikke længere at have stabile relationer til familie, kolleger, naboer eller venner. De vil modtage alle former for social støtte fra den almægtige velfærdsstat, uden at de behøver at gøre sig særlig umage med noget.

Rave party Forældre er ofte bange for at stille krav til deres børn, grundlæggende frygter de, at de som unge mennesker vil vende ryggen til familien. Den almægtige velfærdsstat står i baggrunden, rede til at forsyne de unge uafhængige individer med alt, hvad de behøver, gratis uddannelse og lægehjælp, økonomisk støtte, tilskud til huslejen, subsidierede sportsforeninger, gratis ungdomshuse og meget mere.

Ung kvinde indtager et stimulerende middel Naturligvis, intet er virkelig gratis, skatteyderne betaler, heriblandt også forældrene til de unge mennesker, som modtager velfærdstatens ydelser, men de kan ikke kontrollere pengestrømmen, og de kan derfor ikke stille betingelser.

Politikerne har afsporet danskernes traditionelle sociale solidaritet. De har misbrugt de enorme pengstrømme, som cirkulere i velfærds-statens indviklede systemer, Nye indbyggere i Danmark på fuld velfærdsydelse til at udbetale til hundrede tusindvis af bekvemmeligheds flygtninge og muslimske indvandrere, som de har inviteret til at bosætte sig i landet.

I den amerikanske diskussion på Internettet synes de at mene, at det amerikanske demokrati er nået til det stadium, som Alexander Tyler betegner som afhængighed. Det er fordi, at amerikanerne, som i øvrigt også europæerne, i så mange forretningsområder har opgivet at producere selv og i stedet er blevet afhængig af kredit og import fra Kina, Japan og Indien.


Se argumenter for at undlade at stemme: Why not vote?

Samt Jørn K. Balterzen's matematiske beregninger af ansvarsfordelingen i et demokrati:

Binary Math Against Democracy - J.K. Baltzersen articles

Tilbage til start af artikel

20130210
Passed W3C Validation