Forside DH-Debat

Demokrati - Pro et Contra (3)

John Stuart Mills Argumenter for Demokrati

John Stuart Mill

John Stuart Mill John Stuart Mill blev født i England og levede det meste af sit liv der. Han døde i Avignon i Frankrig. Sammen med sin far, James Mill, og vennen Jeremy Bentham repræsenterede de den filosofiske retning "nyttefilosofien".

I følge nyttefilosofien er enhver handling i vores liv forbundet med både lykke og smerte. Når lykken overstiger smerten, får vi "nytte", hvilket vi foretrækker.

Det kan sammenlignes med en økonomisk handling, som er forbundet med både omsætning og omkostninger. Når omsætningen overstiger omkostningerne får vi profit, hvilket vi foretrækker.

Mills politiske ledetråd var at støtte sådanne politiske beslutninger, som ville skabe den størst mulige nytte tilvækst for flest mulige mennesker.

John Stuart Mill havde sæde i parlamentet og var det liberale venstres bannerfører. Gennem et hundrede og halvtreds år har han været det engelske venstres store forbillede.

I 1859 udgav han sit politiske hovedværk "On Liberty". Tro mod sin nyttefilosofi argumenterede han for at skabe den bredest mulige ytringsfrihed for det størst mulige antal mennesker. Han skrev, at staten kun kan begrænse en borgers ytringsfrihed, når det er klart, at brugen af denne ytringsfrihed ville være årsag til en endnu større skade for andre.
Sufragette i konflikt med politiet Kvindekamp i det syttende århundrede Stuart Mill forsvarede mindretals rettigheder i et demokrati og argumenterede for kvindernes ligestilling.

Han har formentlig aldrig været i alvorlig tvivl om demokratiets berettigelse. Hans hovedbekymring har snarere været, om det demokratiske system var demokratisk nok.

Men han har sikkert følt, at han som filosof og parlaments medlem måtte argumentere for det demokratiske samfundssystem.



John Stuart Mills Argument I : "Lovene i et Lemokrati er af bedre Kvalitet end Lovene i andre Samfundssystemer:"

John Stuart Mill var medlem af det engelske parlament Den demokratiske lovgivningsmetode er bedre end lovgivningsmetoderne i et aristokrati eller et monarki.

Da alle grupper i et demokratisk samfund har nogen politisk magt, vil det tvinge lovgiverne til at tage hensyn til alle disse gruppers interesser, rettigheder og holdninger.

Den demokratiske lovgivningsmetode implicerer en mængde mennesker i lovskabelsen. Et lovforslag vil derfor blive udsat for sund kritik fra alle interessegrupper. De demokratiske politikerne kan således drage fordel af informationer og kritiske vurderinger fra mange forskellige sider.

Derfor vil lovene i et demokratisk system i almindelighed blive bedre end lovene i andre samfundssystemer.

Fra Mill's "Considerations on Representative Government" (1861) side 74 - forkortet.

PRO Demokrati

John Stuart Mill var en meget åben person. Det siges, at der var ikke en trend i datidens samfundsdebat, som ikke på en eller anden måde er repræsenteret i hans forfatterskab.

Han elskede den intellektuelle søgen efter sandheden, efter den rigtige løsning. Han lyttede opmærksomt til modpartens argumenter. Han var altid åben overfor, at han måske kunne have overset en kendsgerning, eller der kunne være en brist i hans logik.

Den demokratiske lovgivnings metode implicerer en masse mennesker. Derfor vil en mængde information blive bragt frem i lyset. I et frit samfund med en forholdsvis fri presse vil ethvert lovforslag derfor blive belyst, kritiseret og debatteret fra alle sider og af alle politiske grupper.

Takket være denne kritiske proces vil de demokratiske love få ganske optimale formuleringer.

Vort moderne samfund er under hastig udvikling, og det er umådeligt vigtigt hele tiden at tilpasse de eksisterende love til de nye ændrede samfunds betingelser.

Den demokratiske lovgivnings er ikke nogen revolutionær proces. Man smider ikke det hele ud og begynder forfra hver gang.
Med hilsen fra velfærdsstaten Nutidens lovgivere står på skuldrene af deres forgængere. Så godt som alle lovforslag repræsentere en modernisering og forbedring af ældre, eksisterende love.

Af sådanne historiske grunde kan for eksempel skattelovene godt forekomme noget uoverskuelige.

Men lovene om skatteopkrævning og lovene om offentlige udgifter og overførsels indkomster er love af god kvalitet. De er i høj grad i stand til at skabe grundlaget for et lykkeligt liv for danskerne.
På trods af skattetrykket føler danskerne sig lykkelige Den ene opinions undersøgelse efter den anden har vist, at danskerne er et af verdens lykkeligste folk. Dette til trods for det høje skattetryk og de lidt komplicerede skattelove.

I virkeligheden har skattelovenes kontinuerte demokratiske forbedrings proces været en iterativ procedure, der successivt har slebet grovhederne af skattesystemet.

Først er sådanne detaljer, som har virket meget uretfærdige blevet forbedret, i næste omgang er dem, som virkede lidt mindre uretfærdige, blevet moderniseret, og således er velfærdssystemet år efter år blevet gjort stadigt mere velfungerende og stadigt mere acceptabelt for folket.

I dag er skattesystemet og de øvrige dele af velfærdssamfundet så godt justeret og velfungerende, at det store flertal af danskerne føler, at systemet er retfærdigt.

Derfor kan så mange danskere erklære, at de i almindelighed på trods af det høje skattetryk, føler sig lykkelige.

Det ultimative formål med politik må være at gøre borgerne rige og lykkelige. Og når borgerne erklærer, at de i almindelighed føler sig lykkelige, så må lovgivningen kunne betragtes som en vellykket.

CONTRA Demokrati.

Dybest set er demokrati en form for organiseret korruption.

I forbindelse med et valg vil de enkelte partier og kandidater henvende sig til udvalgte vælgergrupper.

Nogle partier henvender sig til selvstændige og højere funktionærer, nogle er fortalere for erhvervslivet, andre henvender sig til arbejdere og offentligt ansatte. Kandidatere fremsætter løfter, som favoriserer deres udvalgte gruppe af vælgere. Hvis en kandidat eller et parti vinder valget, må de gøre gengæld og i nogen grad favorisere den udvalgte gruppe på flertallets bekostning.

Kandidaterne opstilles af vælgerforeninger i de enkelte landsdele.

Til gengæld for stemmerne forventes det, at partierne og de valgte kandidater viser særlig forståelse for de udvalgte samfundsgruppers og landsdeles specielle problemer i periodens lovgivningsarbejde.

Derfor vil lovgivningsarbejdet have tendens til at blive kompromisser mellem forskellige særinteresser, og ikke så meget afspejle en objektiv strategi i hele nationens langsigtede interesse.
Med lov skal land bygges - Fortalen til Jyske Lov Fortalen til "Jyske Lov" fortæller, hvordan en god lov skal være : "Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter Landets Sædvane, passende og nyttig og tydelig, saa at alle kan vide og forstå, hvad Loven siger. Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet."

Skattelovgivningen er en af demokratiets vigtigste love, og den lever helt sikkert ikke op til Jyske Lovs kriterier.

Den er et typisk resultat af årtiers, ja af århundreders forlig og kompromisser. Der findes ingen skatteregler uden undtagelser. Ofte er der også undtagelser fra undtagelserne.

Den er fuldstændig uoverskuelig. Ingen nulevende personer har fuldt overblik over alle skattelovgivningens krinkelkroge. Der findes eksperter i personbeskatning, i virksomheds beskatning og eksperter i koncern beskatning. Men der er ingen, som simpelthen er eksperter i skattelovgivning. Dette emne er simpelthen for stort og uoverskueligt.

Således har den demokratiske lovgivningsmetode gennem årtier skabt nogle af vore vigtigste love ved knopskydning, forlig på forlig og undtagelser fra undtagelser.

Der findes tre argumenter for beskatning:

- At finansiere statens udgifter,
- At påvirke borgernes adfærd,
- At skabe en retfærdig indkomstfordeling.

En politisk koalition skaber måske en skatte lovgivning for at at finansiere statens udgifter til forsvar, toldere, politi, undervisning mv.

I den næste valgperiode vil en ny koalition måske ændre lovgivningen i den hensigt at påvirke borgernes adfærd. De vil eventuelt nedsætte rentebeskatningen for at sætte gang i økonomien eller øge beskatningen på alkohol for at modvirke, at borgerne bliver alkoholikere.

I en kommende periode kan en tredje politisk koalition så beslutte at øge beskatningen af velhavere for at skabe større retfærdighed.

Derefter begynder det hele forfra, samtidig med at specielle hensyn bliver blandet sammen med skattelovgivningen, måske gunstigere beskatning af eksportvirksomheder, nye fradrag for landbrug eller lignende.

Skatteloven er bare, som den er, og den kan vanskeligt ændres.

Så man må jo nok sige, at John Stuart Mill har fået fuldstændig uret. Den demokratiske lovgivningsmetode synes ikke at være særlig velegnet til at skabe gode love.



John Stuart Mills Argument II : "Deltagelse i et Demokrati Højner Borgernes Karakter"

Demokrati virker højnende på borgernes karakter.

I et demokratisk system vil borgerne være mere tilbøjelige til at stå frem og tale for selv. De ved, at de endelige beslutninger afhænger også af dem i langt højere grad, end det ville være tilfældet i et aristokrati eller i et monarki. Borgerne er klar over, at i et demokrati vil deres holdninger og meninger virkelig gøre en forskel; derfor vil de i almindelighed tænke mere omhyggeligt og rationelt over de politiske problemer.

I politiske diskussioner må de lytte til andre. Når de ønsker at overbevise andre om deres egne meninger, må de nødvendigvis i nogen udstrækning tage udgangspunkt i disse andres interesser og andre forudsætninger. Under sådanne omstændigheder vil borgerne virkelig i højere grad komme tage retfærdighed og det fælles bedste i betragtning.

Også Rousseau mente, at deltagelse i et demokrati forbedrer borgernes karakter.

Fra Mill's "Considerations on Representative Government" (1861) side 74 - forkortet.

PRO Demokrati

I moderne demokratier er borgere involveret i politiske diskussioner på meget højt moralsk niveau.
Global warming - Demokratiernes borgere nærer bekymring for klodens fremtid Nutiden demokratiske borgerne er dybt og uselvisk optaget af sådanne problemer, som vedrører kommende generationers levevilkår. Den globale opvarmning vækker ægte bekymring. Alle er bekymrede for virkningen af en øget vandstand i havene og øget udbredelse af ørkenerne. Mange engagerer sig i Greenpeace og lignende frivillige miljøorganisationer.
Borgere idemokratier føler sig ansvarlige for flygtningene Klodens millioner af flygtninge vækker en dybfølt ansvarlighed hos de moderne demokratiers borgere. Der findes utallige frivillige U-landsforeninger, der har til formål at hjælpe klodens fattige.

Der bliver overalt holdt loppemarkeder og afholdt indsamlinger til fordel for ofre for hungerkatastrofer og oversvømmelser. Berømte kunstnere afholder koncerter, hvor overskuddet går til fordel for flygtninge overalt i Verden.

Der findes mange sammenslutninger med idealistiske formål, som borgerne i demokratierne støtter med stor energi og frivillige midler. Blot tænk på verdens miljø organisationen "Greenpeace" som overvåger verdens miljø og modigt beskytter hvalerne. Tænk på "Amnesty International" som konsekvent beskytter flygtninges, etniske gruppers og minoritets religioners menneske rettigheder overalt i Verden.

Ja, også ansvaret for dyrenes rettigheder tager borgerne frivilligt på sig. Berømte skuespillere får stor opbakning i kampagner mod udnyttelsen af pelsdyr. Efter sigende kan kvinder i pels nu om dage dårligt få lov til at gå fred i London.
Demokratiske borgere kæmper for dyrenes rettigheder Der kan dårligt afholdes en selskabelig sammenkomst uden at klodens fremtid, flygtninge og minoriteters menneske rettigheder eller lignende emner bliver diskuteret.

Borgerne i demokratierne er simpelthen idealistiske og offervillige for en god sags skyld. Det er helt rimeligt at påstå, at de har bedre moralske kvaliteter end borgere i andre samfundssystemer.
Demokratiske borgere kæmper for regnskovene

CONTRA demokrati.

Der er ingen tvivl om at moderne borgere i de Vestlige demokratier selv mener at de befinder sig på et meget højt moralsk niveau. Men man har lov til at spørge om denne moral er sand. Dels i betydningen af om det virkelig er noget vi i vore hjerter kan være tilhænger af, og dels om de fakta og den logik som forudsætter de moralske krav er sande.

Vestens demokratiske indbyggere mener for eksempel at det er moralsk rigtigt at tillade millioner af fattige afrikanere og mellemøstlige muslimer at slå sig ned i deres lande, fordi det er så synd for dem at de er fattige i deres egne Afrikanske hjemlande.

Men når vi i vore hjerters godhed tillader den massive indvandring til Vesten, vil vi samtidig gøre vore samfund mere afrikanske og muslimske, og derved bringe vore egne børn og børnebørns velstand og sikkerhed i fare. Hvad er så mest moralsk rigtigt: At hjælpe nogle få procent af Afrikanerne ud af fattigdom, eller at sikre vore egne efterkommeres velstand, sikkerhed og eksistens? Føler vi virkelig i vore hjerter at det er det rigtige at støtte indvandringen?
Ship with African welfare emigrants Mange mener, at det er direkte umoralsk at hjælpe komplet fremmede på bekostning af vore egne, som vi er ansvarlige for.

Desuden er det ikke sandt at vi udøver særlig megen godhed ved at tillade afrikanerne at slå sig ned i vore lande. For de samme penge, som det koster underholde disse såkaldte flygtninge i de vestlige lande, kunne man hjælpe mange gange flere i deres egne lande.

Vestens demokratiske indbyggere mener at det er moralsk rigtigt at ofre deres velstand for at nedbringe atmosfærens CO2 indhold og derved redde hele Jorden fra at gå under på grund af ukontrollerbar temperaturstigning. Det er en smuk tanke at redde hele planeten, som vi vore hjerter må være tilhængere af - men er det er sandt at planeten er i umiddelbar fare for at gå under på grund af ukontrollerbar temperaturstigning forårsaget vort syndige forbrug?
Skolestrejke for klimaet Hele CO2 teorien, som forudsætter dette moralske krav er efter al sandsynlighed uholdbar. Jordens atmosfære indeholder idag omkring 360 ppm CO2, hvilket er 0,036 i volumenprocent. Det er 3,6 titusinde-dele, altså en helt ubetydelig del af den atmosfæriske luft. Det strider mod al sund fornuft at tro på at en marginal ændring i dette meget lille volumen kan øge en i forvejen formentlig ubetydelig drivhuseffekt og derved få Jordens temperatur til at stige eller falde.

Se argumenter for at undlade at stemme: Why not vote?

Samt Jørn K. Balterzen's matematiske beregninger af ansvarsfordelingen i et demokrati:

Binary Math Against Democracy - J.K. Baltzersen articles

Tilbage til start af artikel

20191113
Passed W3C Validation