Forside DH-Debat

Den politiske Korrekthed udspringer fra det Ubevidste

De Europæiske folk synes at være grebet af en demografisk dødsdrift. Kvinderne afviser at føde børn under henvisning til deres krav om frigørelse og ligeberettigelse; de samme kvinder er lidenskabelige tilhængere af øget indvandring. I dag er det blevet agtværdigt at forære sit fædreland bort.

8. Brigades modangreb ved Dybbøl d. 18 April 1864
8. Brigades modangreb ved Dybbøl d. 18 April 1864 - udsnit af maleri af Vilhelm Rosenstand fra 1894. Frederiksborg Museum.

Den sorte anti-kolonialistiske forfatter, Franz Fanon, skrev at Europa har mistet al fornuft, den tredje Verdens folk skal blot vente og holde fast på deres eget. "I dag er vi til stede i Europa´s vaklen", skrev Frantz Fanon. "Europa har rystet al retningssans og fornuft af sig, og hun løber hovedkulds i dybet; vi gør klogt i at undgå dette af al kraft."

I århundreder har danskerne forsvaret sig med våben, for at fremmede ikke skal tage vores land. Vi har kæmpet mod Svenskere, Englændere og Tyskere. Men i moderne tid har politikerne tilladt hundrede tusinder af fremmede indvandrere at få del i landets goder og ressourcer - uden at spørge folket. De har blot slået døren op uden videre. Ikke en sten er blevet lagt i vejen for de fremmede, intet blev gjort for at standse dem, de blev nærmest opfordret til at komme. Tusindvis af mellemøstlige muslimer har oprettet deres egne sharia kontrollerede områder i Gjellerup Parken, Wolls Mose og mange andre steder i landet.

Situationen er den samme i mange andre Europæsiske lande, blot værre.

Udsnit af leder i Information d. 25. Juni 1945 Tyske flygtninge i 1945
Til venstre: Udsnit af leder i Information d. 25. Juni 1945.
Til højre: Tyske flygtninge i 1945.

I Januar 1945 indledte den Røde Hær en afgørende offensiv mod det nazistiske Tyskland. Millioner af tyskere fra især Øst- og Vest-Preussen, Danzig og Pommern flygtede for Russernes hævn. I krigens sidste måneder ankom en kvart million tyske flygtninge til Danmark. Det var mest kvinder, børn og gamle; de var i en elendig forfatning.

Den socialdemokratisk ledede samlingsregering besluttede, at de skulle anbringes i bevogtede lejre omkranset af pigtråd. Under strafansvar blev det forbudt for danskere at have samkvem og forbindelse med de internerede Tyskere. Samtlige flygtninge blev uden undtagelse nægtet varigt ophold i Danmark, og de sidste blev sendt tilbage til Tyskland i 1949.

Tres danske præster protesterede mod behandlingen af flygtningene.

Avisen Information skrev dertil i en leder 25. juni 1945: "Nogle præster, hvis navne man ikke erindrer at have hørt videre til i forbindelse med kampen for Danmarks befrielse, har nu fået mæle. De har gennem Ritzau's bureau udsendt en erklæring, som de selv betitler: Det er ikke sandt - ". "Fra Ende til anden til anden er den et Forsvar for de tyske Flygtninge og et Angreb på dem, som vil behandle Flygtningene haardt og ikke i dem se Medmennesker." - "Vi troede, kirken under denne krig havde lært, at Kristendom og Øllebrødsbarmhjertighed ikke er det samme!"

De samme aviser og politiske partier, som dengang mente, at vi ikke kunne leve sammmen med de protestantiske tyskere, er i dag de ledende fortalere for øget indvandring fra fjerne eksotiske dele af Verden. De fører sig frem som godhedens sande apostle og har glemt alt om afvisning af "øllebrødsbarmhjertighed".

Hvordan kan det gå til, at de samme partier og de samme aviser, som dengang konsekvent støttede danskernes ret til Danmark, idag er vendt 180 grader og er blevet lidenskabelige tilhængere af øget indvandring? - næsten for enhver pris.

Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti sælges som heilende sprællemænd
Den fin-kulturelle forfatter Carsten Jensen, kvindernes darling, skrev i Politikens kultur-sektion: "Går Pia Kjærsgaard i seng med marokkanere? - Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før?" Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Søren Krarup prædike?"
Ekstrabladet har vist hende tegnet som en hund med en stinkende bag.
Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er her vist som heilende sprællemænd, der solgtes til fordel for flygtninge børn på asylcentre.

Nu har indvandrerdebatten raset i årtier. Den har udviklet sig til en opslidende skyttegravskrig, uden nogen udsigt til et snarligt gennembrud. Alle argumenter preller fuldstændigt af på de politisk korrektes forsvarsværker. Ethvert nyt forsøg på at bringe den absolutte godheds fortalere til fornuft udløser blot nye rasende beskyldninger for forskellige kedelige -ismer.

Det er fordi at den moderne politiske korrekthed ikke er baseret på logik og argumenter eller andre bevidste tanker. Den har et langt stærkere psykologisk fundament, nemlig i vore ubevidste følelser og holdninger.

Derfor må vi søge hjælp hos Sigmund Freud og hans psykoanalyse.

Feminismen er den drivende Kraft i den politiske Korrekthed

Tresser oprøret Tresser oprøret var et oprør mod faderen - Freud ville sige et oprør mod super-ego'et.

De moderne røde politiske partier er ikke længere socialister i oprindelig forstand, det er en saga blot. De har erstattet den gammeldags socialisme med politisk korrekthed, som også kaldes kritisk teori. Det er sådan noget som "åbenhed og tolerance overfor andre racer og religioner", "homoseksualitet er naturligt", "kvinder er diskrimineret og undertrykt" og så videre. De vil aldrig indrømme sådan noget selv; de vil blot sige at deres holdninger er helt naturlige og oprindelige menneskelige holdninger, som står i modsætning til magthavernes stive regler og gammeldags værdier.

Politisk korrekthed påstås at være udsprunget fra 1960'ernes ungdomsoprør. Dens politiske ide beskriver at den Vestlige Verden i århundreder har været styret af, hvad feministerne plejer at kalde "de patriakalske magthavere", hvilket er hvide mænd af Europæisk type. Alle grupper i samfundet, med undtagelse af disse magthaverne, har i et eller andet omfang oplevet undertrykkelse, påstås det. Derfor kan feminister, homoseksuelle, muslimer og etniske mindretal finde sammen i en forenet front mod den fælles fjende, som er de hvide mænd.

Det er ikke således at det er tresser-oprøret og dets politiske korrekthed, som har skabt feminismen. Det er omvendt; feminismen er den drivende kraft i den moderne politiske korrekthed. Den er en dyb og stærk drift, som altid har luret under overfladen i den vestlige civilisation. Takket være den industrielle revolution, velfærdsstaten og mænds misforståede godhed har den i moderne tid fået sit gennembrud.

Amazoner
Amazoner - kvindelige krigere - kvinder har altid drømt om at vippe mændene af pinden.

Jeg tror at tendenser til feminisme altid har eksisteret i hele menneskehedens lange historie. I moderne tid har vi blot lukket ånden ud af flasken.

Når istidens Cro Magnon jægerne kom tilbage til hulen med bytte, blev de uden tvivl tiljublet af hele stammen. Men nogle kvinder må have følt et stik af misundelse, de drømte om at skubbe mændene til side og selv gå på jagt efter mammutter og uldhårede næsehorn.

Det er nemt at forestille sig at de gamle sagn om amazoner og skjoldmøer afspejlede kvinders drøm om at vippe mændene af pinden og selv blive frygtede krigere.

Sigmund Freud fastholdt hele sit liv, at kvinder er misundelige på mænd, fordi mænd har en penis.

En marlboro cowboy og en cigaret rygende kvinde
En ensom og barsk marlboro cowboy og en cigaret rygende kvinde - Hvis Freud havde levet længe nok til at se alle disse selvtilstrækkelige cigaret-rygende kvinder, ville han have sagt, at deres cigaretter er et symbol på den legemsdel, som de ubevidst ønsker sig så brændende.

Det siges at feminismen kan spores tilbage til 1700-tallet. Den nyfødte industrielle revolution havde givet borgerskabets fruer tid og overskud til at skrive breve til deres "søstre" om den uretfærdige behandling af det svage køn.

I November 1879 skrev Kjerteminde Avis: "Den tyske frk. Dohm har udgivet et Skrift herom. Dohm hører, skriver "Rtb", til en radikal Strømning i Emancipationsspørgsmålet, thi hun gør ligefrem Fordring på Overherredømmet for sit Kjøn. "Der vil komme en Dag," siger hun. "da Kvinden træt af Nålen og Stegepanden, vil kaste disse kvindelige Symboler langt bort, da hun, kjed af disse forslidte Fraser, ikke mere vil adlyde den Despot, der kaldes "Manden", og da vil hun forlange, at han skal adlyde hende, eftersom han er hende underlegen i Aandsevner. Der vil komme en dag da Kvinden vil trænge ind i Mændenes Templer, da hun vil bestige deres Talerstol, og da hun vil prædike et nyt Evangelium, det glade Budskab om Kvindens "Maskulinisation" (dvs. "mandliggørelse").

Tysk Emancipations forkæmper
Tysk emancipations forkæmper.

Det er altsaa et af de store Maal, mod hvilket Udviklingen bærer frem. Kvinden vil indtage Mandens plads fordi hun er ham aandeligt overlegen. Hun vil udføre de Funktioner, han ved hjælp af sin fysiske Kraft har tilrevet sig, og det vil da blive den styrtede Tyrans Opgave at haandtere Naalen og Stegepanden. Medens Kvinden saaledes bliver maskuliniseret bliver Manden "feminiseret". Han maa gaa i Husholdningen og omhyggeligt vaage over Toilette, medens Konen betaler Skrædderregningen og deltager i Kommunale og parlamentariske Forhandlinger." (Fra Kjerteminde Avis - En by og dens avis 1879-2004 af Svend Novrup side 18.)

Karl Marx' ven, Friedrich Engels, skrev først sin "Familien, Privat Ejendommens og Statens oprindelse" fem år senere i 1884, hvori han taler om "det oprindelige matriakat". Det viser igen at feminismen kom først, og derefter kom marxismen og tilsidst den politiske korrekthed; alt dreven frem af det feministiske angreb på de hvide mænd.

Pædagogstuderende
Pædagog studerende - I 1970'erne oplevede mange pædagoger sig i høj grad som politiske frontkæmpere for børns rettigheder. Den kritiske pædagogik, som fandt vej ind i den danske folkeskole i 70'erne og 80'erne, var inspireret af Jürgen Habermas, Herbert Marcuses og Paulo Freire. Kritisk pædagogik var en dialogbaseret undervisningsform, hvor underviseren og eleven var ligeværdige og ligestillede. Børn skal forberedes til livet, ikke kun til skolen, sagde de. Børnene blev instrueret i at bekæmpe uretfærdighed.

I sit manifest giver Utoya morderen, Anders Breivik, udtryk for den fejlagtige opfattelse, at den politiske korrekthed alene var skabt af en gruppe af samfunds-filosoffer, kaldet Frankfurter Skolen. Den økonomiske marxisme spillede fallit, skrev han, men den kulturelle marxisme overlevede. De kulturelle marxister fra Frankfurt Skolen infiltrerede derefter den vestlige kultur, film og litteratur, og skabte derved den politiske korrekthed, herunder feminismen og hele tressernes ungdomsoprør. Det er en teori, som kan genkendes mange steder, særligt i den amerikanske diskussion.

Men nu er det sådan, at jeg i min søgende ungdom faktisk har prøvet at læse nogle af Frankfurter filosoffernes bøger, fordi de blev mig anbefalet. Det lykkedes mig at komme igennem nogle af Erich Fromm's bøger, men alt resten måtte jeg give op overfor.

Gay parade i New York
Gay parade i New York.

Det er virkeligt noget sofistikeret ordgyderi, hvor de gentager næsten de sammen budskaber igen og igen i forskellige forklædninger. Jeg tror ikke på at sådanne skriverier alene kan have fremkaldt den politiske korrekthed, herunder feminismen. Forfatterne har blot redet på bølgen og udgivet en masse bøger, som de har tjent gode penge på.

Frankfurter skolens hovedbudskaber var sådan noget som: "objektiv moral findes ikke", "make love not war", "homoseksualitet er naturligt", "familien er magthavernes redskab til undertykkelse af kvinden" og så videre. De kaldte selv deres teorier for "kritisk teori"; de er i hovedsagen et angreb på de hvide mænd, som er bærere af Vestens kultur. De er et angreb på fader-rollen og alle Vestens værdier og normer.

Jeg har aldrig truffet nogen, som sådan lige kort kunne forklare den logiske tråd i nogle af disse bøger. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at sådan nogle intellektuelle spidsfindigheder alene kan have ansvaret for at have vækket et monster som den politiske korrekthed til live.

Først kom feminismens angreb på de hvide mænd. Det var den dybe strøm, som sammmen med den sociale indignation og den manglende sociale mobilitet gav vækst til marxismen. Marxismen blev senere erstattet af den politisk korrekthed, der har endnu dybere rødder i feminismen. Politisk korrekthed repræsenterer virkelig en afvisning af faderen med hans super-ego og dets værdier, moralske krav og standarder.

Feminismen og hele den politiske korrekthed synes at være drevet, ikke af bevidste overbevisninger, logik og argumenter, men af dybe ubevidste motiver. Derfor er det relevant at vende sig mod eksperten i det underbevidste, som er Sigmund Freud. Den amerikanske professor Howard S. Schwartz har på strålende vis analyseret feminismen og den politiske korrekthed ud fra Freud's teorier.

Sigmund Freud

Professor Howard S. Schwartz Howard S. Schwartz, professor i Organizational Behavior - Department of Management and Marketing - School of Business Administration - Oakland University i US. De fleste af betragtningerne nedenfor i denne artikel har jeg oversat temmelig frit fra Howard Schwarz' arbejder, tilføjet eksempler, byttet om på sætninger så de passer bedre, samt udeladt forbehold og undskyldninger mod kvindebevægelsen.

I sit senere arbejde definerede Sigmund Freud et menneskes ubevidste psyche med de tre begreber id, super-ego og ego.

Id'et er vores ukontrollerede instinktive behov; når vi føler sult eller får lyst til sex, er det id'et, som er på spil; id'et vil have tilfredsstillelse her og nu og tilsidesætter alle konsekvenser. Et lille barn's ønsker er styret af id'et. Id er kilden til al psykisk energi og dermed personlighedens vigtigste komponent.

Sigmund Freud Freuds isbjerg analogi
Til venstre: Sigmund Freud 1856-1939 - grundlægger af psykoanalysen.
Til højre: Freuds model af den menneskelige psyke - isbjerg analogien.

Super-ego'et repræsenterer vore ubevidste moralske ideer; Ifølge Freud, begynder super-ego'et at dukke op, når barnet er omkring fem år. Super-ego'et omfatter værdier, regler og standarder for god adfærd, som i princippet er hentet fra faderen. At adlyde super-ego'et krav fører til selvtillid og en følelse af stolthed og selv-realisering.

Ego'et er en realistisk forhandler, som søger at afveje id's ultimative krav om mad, drikke, sex og ubetinget kærlighed med super-ego's strikse moralske ideer og principper. Det jordbundne ego forsøger at balance id's hedonisme med super-ego's urealistiske moralske regler.

Desuden har Freud arbejdet med en drift eller en drøm, som han kaldte "ego ideal", som dybest set er vor længsel efter kærlighed. En slags konkurrent til super-ego. Freud mente, at ego-ideal var arving til barndommens narcissisme, den repræsenterer en dyb og ubevidst længsel efter at genskabe fussionen med moderen, hvor en kærlig Verden roterede omkring barnet med det ene formål for øje at opfylde dets behov. Freud brugte dog ego-ideal begrebet på flere forskellige måder, hvilket har skabt nogen forvirring.

Freuds sofa
Freuds sofa, som stadig kan beses i Wien. Her lå patienterne og slappede af, medens de fortalte om deres drømme, tanker og følelser. Freud sad bag dem, noterede og stillede spørgsmål.

Imidlertid er "ego-ideal" et meget vigtigt begreb for Howard Schwarz. Han argumenter: "Kærlighedens og arbejdets psykologi kan ikke adskilles." En mand accepterer arbejdets krav, idet han identificerer sig med sit faderbillede, netop fordi at i ægteskabet, som han gør sig fortjent til gennem sit konstante arbejde, og ved at genskabe den traditionelle husholdning, ser han muligheden for at genvinde den oprindelige kærlighed. "I virkeligheden", skriver Schwartz, "vil vi aldrig igen blive centrum for en elskende verden. Problemet er, at verden ikke er vores mor. Den har en uafhængig eksistens udenfor os selv... Men tanken om, at det er muligt at opnå den, at vi kan realisere "ego-ideal", er det, som giver vores liv mening."

Begrebet "maternal imago" kommer oprindelig fra Jung, men det er også blevet brugt af Freud nogle få gange. "maternal imago" er en idealiseret forestilling om en kærlig og almægtig moder. Det er i hendes elskelige og varme nærvær at vi drømmer om at genvinde den oprindelige fussion med moderen, denne drøm eller drift kaldte han ego-ideal.

Den primære Narcissisme

Fra begyndelsen er det nyfødte barn følelsesmæssigt en del af moderen, hvad det jo også var biologisk. Moderen er almægtig i opfyldelsen af barnets ønsker. Det behøver blot at ønske mad, og så kommer der et stort dejligt bryst fuld af den sødeste mælk. Man kan sige at barnet i dette stadium oplever sig selv som centrum i en varm og kærlig Verden, som er struktureret udelukkende for at servicere dets behov. Freud kalder denne enhed af mor og barn for "den primære narcissisme".

Venus fra Laussel
Venus fra Laussel er fundet under et klippeudhæng ved Laussel i Dordogne ikke langt fra Lascaux i Frankrig. Stedet antages i dag at have været et kultsted for en modergudinde. Den stammer fra istiden og det kan ikke afgøres om den er skabt af Cro Magnon eller Neandertal mennesker.

Men, ak, tiden i Paradiset varer ikke evigt. Der er en virkelig Verden "derude", som ikke er barnets moder, og som er ret indifferent overfor et tilfældigt barn. Ved denne erkendelse føler barnet sig sårbart, hjælpeløst og forsvarsløst. Denne følelse af hjælpeløshed vil gøre barnet endnu mere afhængig af moderens hjælp mod den ubarmhjertige virkelighed. For at dæmpe sin ængstelse opbygger barnet en idealiseret forestilling om en almægtige moder, som Freud kalder "maternal imago". For at undslippe den ængstelse, som barnet føler ved mødet med den hjerteløse virkelighed, vil det udvikle en længsel efter at vende tilbage til den oprindelige narcissistiske fussion med denne idealiserede moder. Freud kalder denne ubevidste fantasi og længsel efter at undslippe den grusomme virkelighed for "ego-ideal". I det ubevidste er "ego-ideal" en slags hedonistisk drift, som konkurrerer med "super-ego" om at tiltrække sig "Ego's" opmærksomhed. super-ego'et vil have os til at følge faderens bud, gøre vor pligt og handle moralsk rigtigt, medens ego-ideal frister os til at hengive os til hedonistisk nydelse, således som barnet engang oplevede sig som Verdens centrum og fik mad og kærlighed fra den almægtige moder.

Bemærk at såvidt har udviklingen været den samme for både drenge og piger.

Manderollen

Men, drenge og piger er forskellige. Gennem hele sit liv var Freud overbevist om, at kvinder ubevidst er misundelige på mænd, fordi de har en penis.

Isis med Horus barnet
Modergudinden Isis med Horus barnet. Bronze statue fra den Ægyptiske Karnak periode - 664-332 BC - findes på Egyptian Museum i Cairo.

Når drengen bliver omkring seks år, vil han begynde at opfatte faderen som en rival og have fantasier om at ødelægge ham for at få moderen for sig selv. Men efter nogen tid kommer drengen til erkendelse af, at han har ingen chancer mod den voksne mand. Især er drengen ubevidst bange for, at faderen vil kastrere ham og dermed ende rivaliseringen. For at afværge denne fare lærer drengen at forudse faderens straf og gøre faderens regler til en del af sin egen underbevidsthed; han lærer at straffe sig selv på samme måde, som han forudser, at faderen ville straffe ham. På den måde skabes den del af underbevidstheden, som Freud kalder "super-ego", og som er vor ubevidste moralske vogter.

Drengen tror, at faderen har noget, som moderen gerne vil have, og dette er grunden til, at den almægtige moder tillader denne mand i sin nærhed. Derfor bliver drengen ubevidst overbevist om, at ved at vokse op og blive som faderen og følge sit "super-ego's" moralske bud, så vil han blive i stand til fussionere med en, som ligner moderen og dermed "maternal imago".

Således bliver manderollen skabt ifølge Freud. Det er vor skæbne og hele motivation at stræbe efter at fussionere med "maternal imago" og føle velsignelsen ved hendes varme nærhed. Som Mick Jagger fra Rolling Stones sagde: "Hvorfor tror I at vi arbejder så hårdt med at skrive sange, øve os og rejse Verden rundt og holde koncerter?"

Buster Larsen i Farvel Thomas
Buster Larsen på bænken i rollen som Thomas i Leif Panduros fjernsynsspil "Farvel Thomas" fra 1968. Thomas' kone vil skilles, fordi hun ikke elsker ham mere, "farvel thomas" siger hun. Thomas går derefter til grunde i ensomhed og alkohol.

Den ideale almægtige moder, repræsenteret ved kvinden, holder således nøglerne til mandens lykke i sin hule hånd. Men det giver hende også en uhyggelig og skræmmende magt. Thi hun er blot en kvinde, og kvinder har deres uforudsigelige luner og nykker, hun kan give ham den kærlighed, som han begærer så heftigt, eller hun kan blot erklære, at hun ikke elsker ham mere, hun behøver end ikke at angive nogen årsag.

Moderen er genstand for mænds længsler, men jo tættere sammensmeltning manden opnår med kvinden, jo mere forsvarsløs bliver han overfor hendes nykker og luner, og jo mindre kan han tåle at blive helt afvist og forladt. Jo mere han tilnærmer sig den infantile relation med moderen, jo svagere bliver han, og jo stærkere bliver hun.

I 1968 kom Leif Panduros TV spil "Farvel Thomas". Det var en enorm success. Thomas var en midaldrende radio og fjernsyns forhandler, en ganske almindelig dansk mand uden den store originalitet. Hans kone ville skilles, fordi hun ikke elskede ham mere. Han opsøgte hende og tryglede hende om at tage ham tilbage. "Farvel Thomas", svarede hun blot. Derefter gik han til bunds i ensomhed og alkohol.

Kvinderollen

Også kvinderollen bliver skabt af underbevidsthedens "ego-ideal", som er fantasien om, og længslen efter, igen at fussionere med den almægtige moder, "maternal imago" (Chasseguet-Smirgel).

Mor og barn
Mor og barn.

Ifølge Freud er skabelsen af kvinderollen betinget af, at piger har ingen penis. Den lille pige betragter indledningsvis også faderen som en rival, men indser hurtigt at rivaliseringen er allerede overstået, hun er allerede kastreret. Hun føler misundelse mod dem, som har denne legemesdel, hvis attråværdighed Freud aldrig tvivlede på, og hun håber faderen vil give hende en (hun ønsker at blive accepteret som en dreng). Men som tiden går, resignerer pigen og opgiver ideen, og hun indtager en passiv holdning til faderen og til mænd i almindelighed.

Med tiden indser pigen, at hun selv kan blive en moder. Hun kan selv få et barn, som hun kan råde fuldstændigt over, eventuelt en dreng med det attråede organ. Hun kan selv skabe den sfære af varme og nærhed omkring "maternal imago", som mænd så heftigt begærer at få del i. Derfor behøver hun ikke som drengene at tilegne sig alle faderens moralske regler i et "super-ego" og at udføre alle mulige præstationer og bedrifter for at gøre sig fortjent til at få del i den varme og kærlige sfære. Hun kan nemlig selv blive et "maternal imago" blot ved at vokse op.

Maskulinitet og kultur

Mænd har et grundlæggende behov for at udrette noget, store bedrifter, heltedåd eller andre præstationer. Ganske som vi har behov for mad, drikke og husly, har vi også behov for at udføre præstationer. Bedrifter, som skal beskytte, udvide og understøtte den varme og kærlige sfære omkring kvinden og hendes repræsentation af "maternal imago". Mænd udfører præstationer grundlæggende for at fremstå værdige til at vinde kvindens kærlighed og anerkendelse.

Feodorovskaya Jomfru Maria
Jomfru Maria Guds moder. Dette meget gamle russiske ikon Feodorovskaya Jomfru Maria var meget vigtigt for Romanov familien. Ikonet kan føres tilbage til apostlen Lucas.

Vi kender billedet af den skæggede eneboer, som lever i et rodet og forfaldent hus omgivet af en tilgroet have. Det er fordi at alt det, som mænd gør, gå på arbejde, slå græs og klippe hæk, male og reparere, bygge legehuse og udekøkkener, det er præstationer, som de udfører for "hende" og børnene. Hvis hun ikke er tilstede, bliver det hele til nogle meningsløse sure pligter; en sky er gået for solen.

Mandens virke (arbejde) skaber forbedrede materielle forhold for kvinden og deres børn. Med sine præstationer kan han skubbe grænsen til den hjerteløse virkelighed tilbage og skabe plads til fornøjelse, fri leg og fantasi. Med sin målrettede aktivitet kan han udvide sfæren omkring den kvindelige repræsentation af "maternal imago", som han derved håber på at få lov til at opholde sig i. Mænds heltgerninger og heroisme er naturligvis for at forsvare denne varme og kærlige sfære, som er selve meningen med deres liv; men det kan også være bestræbelser på at præsentere sig selv som værdige til optagelse i denne sfære.

Men hvad nu, hvis kvinden nægter at give beundring til mandens præstationer? Det kan ske at, kvinden opfatter hans bedrifter som meningsløse selviske aktiviteter.

Så vil den mandlige rolle forsvinde som varm luft. Mænds præstationer tjener kun deres formål i det omfang, at de er værdsatte af kvinder. En hustru, som systematisk kritiserer mandens manglende karriere og nedgør hans arbejde med reparationer og forbedringer i hjemmet, vil i det lange løb opløse hans manderolle, og dermed deres forhold. Hvilket måske også er hendes hensigt.

Guan Yin
Guan Yin, den buddistiske Jomfru Maria, siddende på sin lotusblomst. Mange mænd foretrækker at bede til Guan Yin fremfor Budda. Dengang buddismen kom til Kina for mere end tusind år siden var Guan Yin en mere kønsløs intellektuel idenditet, men i tidens løb har hun antaget skikkelse af en kvinde, fordi mænd behøver kvinder.

Det sætter manden i en forfærdelig psykologisk position. En mands ret til tilstedeværelse hos kvinden er altid spinkel, hans rolle er altid genstand for afvisning og tilbageslag. En mand kan til hver en tid risikere at miste sin plads hos en kvinde. Det eneste, som hun behøver at gøre, er at sige: "jeg elsker dig ikke mere." Der er intet, han kan gøre ved det, fordi selve det, som han elsker hos hende, er kvindens repræsentation af den almægtige oprindelige moder, som nådigt har tilkendt ham en plads i hendes nærhed. Hvis han ikke anerkender hendes ret til at afvise ham, ville hun ikke længere repræsenter denne almægtige moder. Forudsætningen af kvindens frihed til at afvise ham er således den psykologiske rod af hele processen.

Feminister har overhovedet ikke forstået dette grundlæggende psykologiske forhold. De tror, at den mandlig psykologi er bestemt af mænds behov for at kontrollere kvinder. Mænd ønsker ikke at kontrollere kvinder. De ønsker at være sikre på kvinders kærlighed. Forsøgene på at opnå beundring er mandens måde at søge at opretholde en position af betydning i kvindens liv uden at true hendes almagt. Det er inden for rammerne af denne almagt, at den mandlige rolle opstår, og derfor kan han kun kontrollere kvinden ved at underminere sine egne følelser. Hvis kvinden ikke var almægtig, og derfor ikke er stand til at forkaste manden, ville hun ikke længere være genstand for mænds begær. Dette er grunden til at kvinder altid har magten i forholdet mellem en mand og en kvinde; fordi det er det almægtige kvindelige, som er genstand for mandens kærlighed.

Det er i denne sammenhæng, man skal finde årsagerne til mænds vold mod kvinder. Sandt nok, den manifesterer et forsøg på at kontrollere kvinder, men den er drevet af frustrationen over absurditeten og håbløsheden i denne bestræbelse. Den er stum, netop fordi den forstår sig selv som at værende uden for rækkevidde af sprog og fornuft. Mænds vold mod kvinder er ikke et udtryk for essensen af maskulinitet, men for dens sammenbrud.

Betydningen af Mænds Arbejde i den Vestlige Kultur

Målet med mænds præstationer, arbejde, er at gøre sig værdige til at blive elsket og beundret af kvinder. Men erkendelsen af styrken af dette behov skaber hos ham en stor frygt for at blive udstødt og ødelagt, han frygter at hans livs projekt måske ikke vil lykkes, at han ikke vil slå til. Man kan kalde det en slags eksamens nervøsitet. Idet han indser, at success er ultimativt vigtig for ham, og samtidig at kvinderes gunst er uberegnelig og uforudsigelig, bliver han grebet af frygt for at fejle.

Mahishasuramardini
Til venstre: Hindu Gudinden Mahishasuramardini ridende på en løve - den almægtige altings moder - både gudinde og dødelig.
Til højre: Den firearmede Sogdiske gudinde Nana med solen i den ene hånd og månen i en anden - siddende på en løve - sikkert også en modergudinde. Skitseret efter vægmaleri fundet i et udgravet hus i Uzbekistan. I den Skandinaviske mytologi har Nana en mere tilbagetrukket rolle som Balders hustru.

En sådan dyb og fundamental frygt kan ikke erkendes bevidst, og derfor viser den sig som et uforklarligt drive mod at opnå noget, at skabe noget, at gøre en forskel, en rastløshed og en nysgerrighed, som kun kan forklares med henvisning til det ubevidste, hvortil den er fortrængt.

Det er denne tvangsprægede side af mænds arbejde, der har resulteret i, at kulturel skabelse stort set har været en mandlig aktivitet. I det omfang, at den kvindelige identitet kredser om identifikation med "maternal imago", er en sådan tvangspræget stræben efter præstationer ikke til stede hos hende. Kvinder vil ofte føle, at de er allerede en repræsentation af "maternal imago" og hviler i sig selv, og derfor har de ikke behov for en sådan rastløs søgen og stræben.

To kvinder omfavner hinanden og to mænd giver hånd.
Til venstre: To kvinder som hilser hinanden med omfavnelse.
Til højre: To mænd hilser hinanden ved at give hinanden hånden.
Kvinder kan elske hinanden, medens mænd respekterer hinanden.
I nyere tid er Danske mænd også begyndt at omfavne hinanden, når de mødes. Jeg tror dog ikke at det føles godt for en mand at mærke en anden mands skægstubbe. Det er blot noget mændene gør, fordi de har givet efter for feministernes evige krav om at mænd skal også vise følelser.

Mænd er rivaliserende af natur. En mand føler en dyb usikkerhed om, hvorvidt hans livs projekt vil lykkes eller ikke, og derfor har han så at sige behov for nogle "mile stones", der kan fortælle ham, om han sandsynligvis vil nå sit mål eller ikke, og hvor tæt på han er. Derfor måler han sig mod andre mænd. Han føler, at hvis han ligger i førerfeltet, kan det ikke gå helt galt.

En anden karakteristisk side af mænds arbejde er afhængigheden af regler og en vis indbyrdes upersonlighed. Kommunikation i forbindelse med mænds arbejds-aktivitet er styret af regler, snarere end af følelser. Grunden til dette er, at mænds følelser er andetsteds, de er hos kvinderne. De kan ikke knytte sig til sig hinanden baseret alene på følelser, simpelthen fordi de ikke har så mange følelser for hinanden.

Edith Mærsk
Containerskibet Edith Mærsk og søsterskibet Emma Mærsk er Verdens største containerskibe, idet de efter specialisters skøn kan medbringe 15.200 TEU. Skibet er 397 m. langt og 56 m. bredt.
Bygget på Odense Stålskibsværft og afleveret til rederiet A. P. Møller i 2007.
Bygningen af Edith Mærsk er blot en af utallige bedrifter udført af Vestens hvide mænd.

Selvfølgelig kan man begræde denne mangel på følelser, men det er værd at bemærke, at det er denne ufølsomhed, der gør den logik og rationalitet mulig, som har været årsagen til, at mænds arbejdsorganisationer gennem hele historien har været så målrettede og effektive, som det har.

Dette er et punkt, som feminister fuldstændig ignorerer, fordi de mener at rationalitet står i modsætning til følelser, og de identificerer følelse med varme og kærlighed. Men rationalitet skal sammenholdes, ikke med følelser, men med irrationalitet. Og følelser omfatter ikke blot varme og kærlighed, men også kulde og had. Misundelse, jalousi, raseri og vrede er trods alt også følelser. Og det er, når vi tillader det komplekse spil af modstridende følelser at fortrænge fornuften, at irrationaliteten kommer til at dominere vores beslutninger.

ISS - Den internationale rumstation
ISS, International Space Station har været bemandet uafbrudt i siden 2. November 2000 - en uafbrudt menneskelig tilstedeværelse i rummet gennem de sidste næsten 11 år.

Præstations-orienteret, køligt kontrolleret, tvangspræget, rivaliserende, bureaukratisk regelbundet, ufølsomt, logisk, rationelt, hierarkisk, disse er de særlige kendetegn ved arbejde, der udføres med udgangspunkt i vestlige mænds psykologi.

Op gennem historien har sådanne organisationer, bygget op af hvide mænd, med stor kreativitet skabt den Vestlige civilisation, den industrielle revolution og hele det moderne samfund og dermed alle de bekvemmeligheder, som feministerne tager som en selvfølge.

Bevidst og ubevidst orienterer mænds præstationer sig mod kvinder og deres børn, hele deres stræben er grundlæggende motiveret af kærlighed til dem og til livet. Det er vanskeligt at se, hvordan mænd, som defineret gennem dette arbejde, kan være sådanne undertrykkende umennesker, således som feminister beskriver dem.

Problemet med den virkelige Verden

Freud og professor Schwartz definerer "ego-ideal" som en fantasi, en drøm, vi alle bærer i os, om at fussionere med en idealiseret almægtig moder, således som barnet engang var en del af moderen, en drøm om at vende tilbage til den oprindelige "primære narcissisme", hvor hele Verden synes struktureret med det ene formål kærligt at servicere barnet.

Oedipus ved søjlegangen - oliemaleri af Jean-Antoine-Theodore Giroust
Den græske Kong Laios af Theben var blev spået af Oraklet i Delfi, at han skulle få en søn, som ville dræbe ham og gifte sig med sin mor. Da Laios fik et drengebarn med sin dronning Iokaste besluttede han af frygt for orakelsvaret, at bede en af sine hyrder at sætte den lille dreng ud i ødemarken. Drengen blev fundet og adopteret af kongeparret af Korinth, som gav ham navnet Ødipus. De kendte ikke hans virkelige oprindelse. På tragisk vis gik spådommen i opfyldelse.

Oedipus ved søjlegangen - oliemaleri af Jean-Antoine-Theodore Giroust

Udtrykket ødipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for en ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til moderen samt et tilsvarende had til faderen, opstået i en meget tidlig barndom og som regel hurtigt fortrængt til underbevidstheden.

Faderen viser sig først for barnet som den af forældrene, som ikke er moderen. Han er en ubuden gæst, som forstyrrer den perfekte narcissistiske idyl mellem mor og barn (Chasseguet-Smirgel). For barnet er han en trussel, en blokering og en uvelkommen tilstedeværelse. Det forekommer barnet, at hvis det blot kunne slippe af med faderen, kunne det opnå fuldstændig og fuldkommen lyksalighed (Chasseguet-Smirgel). På denne måde bliver faderen personificeringen af ren ondskab.

Dette er den psykologiske kerne i feministernes teori om de undertrykkende mænd. Problemet er blot, at de anstødelige aspekter af dette genfærd ikke kommer fra faderen som sådan, men fra det faktum, at han repræsenterer virkeligheden, ved hvilken Freud og professor Schwartz forstår den virkelige objektive Verden, som den eksisterer udenfor den narcisistiske nexus af mor og barn, en grum Verden, som ikke har til formål kærligt at servicere barnet. Således er afvisningen af faderen dybest set en fornægtelse af selve virkeligheden.

Indenfor rammerne af den traditionelle familie, repræsenterer mandens og kvindens rolle forskellige orienteringer mod virkeligheden på grund af de to køn forskellige forhold til "ego-ideal" og "maternal imago".

En mand føler, at han skal gøre sig fortjent til at opholde sig i "maternal imago's" varme nærhed. Ego-ideal repræsenter hans længsel efter kærlighed. Han nærer en ubevidst, fundamental frygt for at hans livs projekt kan mislykkes, og derfor må han hele tiden være opmærksom på den virkelige Verden, som er befolket af andre agenter, som ikke automatisk elsker ham og hans nærmeste; den virkelige Verden med dens kolde ufølsomme naturlove.

Alice i Eventyrland
Alice i Eventyrland - I den oprindelige udgave af personlighedstesten MMPI optrådte udsagnet "I like Alice in Wonderland by Lewis Carol". Kritikere af testen kunne ikke se, hvad det for eksempel havde at gøre med en arbejdssituation. Udsagnet har med stor sandsynlighed scoret på femininitet (altså ikke feminisme, men lad os sige "kvindagtighed").
Men ifølge Freud og Schwarz er det sådan at kvinder modsat mænd ikke har den samme opmærksomhed rettet mod den virkelige Verden, "realiteterne"; de er mere orienteret mod deres egne følelser. Så måske er det alligevel rigtigt at interesse for "Alice i Eventyrland" signalerer en vis mangel på maskulinitet.

En kvinde kan derimod blive en repræsentation af "maternal imago", blot ved at vokse op. Også for hende repræsenter ego-ideal længsel efter kærlighed. Men hun kan selv skabe maternal imago's varme sfære uden at behøve at udføre præstationer og bedrifter. Hun hviler i sig selv, og hendes orientering er imod fantasien om at være begge parter i en barn/moder matrix, og derfor hun vil i højere grad opfatte den indifferente virkelige Verden som noget unormalt.

Denne opløsning af grænser, som karakteriserer den traditionelle kvindelige rolle, skal forstås i forhold til moderskabets logik, og særligt i lyset af den umiddelbarhed og varme, som hun bringer til barnet. Senere, som Freud noterede, vil denne grænseoverskridende varme og indlevelse også intensivere forholdet mellem mand og kvinde, men imidlertid kun i det omfang at kvinden identificerer manden med et barn. Faktisk, i almindelighed, kan vi se, at hvad der kan kaldes den kvindelige stil, som er venlig, formildende, varm og omsorgsfuld, i sig selv er en konsekvens af identifikationen med "maternal imago" og fantasien om at være begge parter i en moder/barn matrix.

Både drengen og pigen opfatter oprindeligt faderen som en forstyrrende agent for den fjendtlige virkelighed. Men den lille dreng indser, at han kan ikke skabe sit eget "maternal imago", han er nødt til at gøre sig fortjent til det - ved at efterligne faderen, hvilket fører til at han får et andet forhold til faderen end den lille pige. Han tilegner sig faderens værdier og regler som sine egne. I denne process opbygger han sit super-ego, som er den moralske del af vort ubevidste. Her holder moral, værdier og samvittighed til. Mænd lærer at straffe sig selv, når de har gjort noget forkert. Freud formulerede det således: "Du behøver ikke at straffe mig, far, jeg vil straffe mig selv."

Anders Breivik
Anders Breivik køres væk i en politibil. Han smiler, fordi han føler at han har gjort sin pligt - det værste er overstået.

Anders Breivik voksede op uden sin far, som så mange drenge gør det i disse tider. Men alligevel havde han opbygget strenge, ja rent ud sagt grusomme krav til sig selv, om hvad han burde gøre for sit land. Det antyder, at selvom en dreng ikke vokser op sammen med en faderskikkelse, vil han alligevel desperat søge i sine omgivelser efter værdier og regler, som kan udfylde det, for en mand så u-undværlige super-ego. De finder måske deres værdier og leveregler i film, i historien, hos fodboldtrænere eller gymnastiklærere, og deres super-ego kan meget vel blive noget afvigende fra drenge, som havde en traditionel opvækst.

Hvad vi således ser her, er den traditionelle differentiering af kønsroller. Den kvindelige rolle indebærer identifikation med den "maternale imago". Hun hviler i sig i en sfære af varme og nærhed, hun beholder muligheden for følelsesmæssig opløsning af grænser og fusion med andre, som hun har udviklet for at imødekomme barnets behov. For at muliggøre denne rolle har hun behov for manden til at konfrontere den virkelige Verden og til at holde den på afstand, så at sige ude i arm's længde, så hendes egen følelsesmæssige fordybelse og fusion kan opretholdes, uden at føre til en katastrofe for hende selv og børnene. Derfor vil hun værdsætte mandens præstationer og bedrifter, tillade ham at opholde sig i sfæren af varme og nærvær i hendes nærhed og tilbyde at hele de de fysiske og følelsesmæssige sår, som hans pligter og arbejde med den virkelige Verden indebærer. På den måde giver det mening for en mand at udføre heltegerninger, præstationer og arbejdsopgaver, som er farlige, anstrengende eller smertefulde.

Feminismen betyder Fornægtelse af Virkeligheden

Mandens rolle indebærer som sagt at fornægte ængstelse og at holde virkeligheden på afstand af den sfære af varme og nærhed, som skabes af kvindens idendification med den almægtige moderskikkelse. Hvis det lykkes for ham, kan kvinden fastholde hendes identifikation med "maternal imago". Men hvis det skal lykkes for ham, må han også skåne hende for hans egen smerte og angst, og derfor kan han ikke bringe den med sig ind i familien. Af dette opstår det "macho" image, som mænd søger at leve op til.

Mænds bedrifter og arbejde
Arbejde er smerte og afsavn. Mænd bedrifter og arbejde var mere synligt i fortiden.

I svundne tider var nødvendigheden af mandens præstationer og arbejde synlig. Han kom hjem til hulen med bytte, såret og udmattet, eller han kom træt hjem fra marken efter at have arbejdet alle døgnets lyse timer for at skaffe mad for familiens overlevelse.

Den traditionelle arbejdsdeling kønnene imellem hviler på kvindens forståelse af, at mandens rolle er hård, at mænd, som påtager sig denne, ofrer sig selv, at den er fuld af ængstelse, og at den eneste grund til at mænd gør det er af kærlighed. Dette overbeviser hende om, at den afhængighed, som hun føler af manden er en del af en gensidig afhængighed.

Et problem er, at hvis mænds arbejde og mande-rollen har tilstrækkelig succes med at skærme af for den uro-vækkende virkelige Verden med dens kolde og indifferente naturlove, kan hele tanken om, at der findes en virkelig Verden udenfor den varme og kærlige sfære omkring kvinden og hendes repræsentation af "maternal imago", kan blive tabt for hende. Virkeligheden kan så at sige miste sin virkelighed.

Reality check
Kør forsigtigt - reality check forude.

Det er nemt at se, at det moderne samfund med velfærd og overflod kan have sådan en effekt. De moderne produktions- og distributions systemer og velfærds-systemet er sindrigt konstruerede af mænd med det formål at gøre livet fuldstændig trygt og tage højde for alle tænkelige farer, som kunne true kvindernes og familiernes liv i lykke, leg og fantasi.

Konsekvenserne af en sådan fornægtelse af den virkelige Verden vil være, at kvindens identifikation med det almægtige "maternal imago" kan blive total. Hun vil ikke længere have nogen ide om, at hun behøver en mand til at beskytte hende og hendes børn mod en grum virkelighed - den findes jo ikke. Hun vil forestille sig, at hun kan gøre livet perfekt alene gennem sin kærlighed og godhed, bare ved at være sig selv. Hendes tro på, at manden har en funktion vil forsvinde.

Hvis dette sker vil mandens arbejde, præstationer og bedrifter blot blive nogle meningsløse selviske aktiviteter, og kvinden kan føle, at mandens tilstedeværelse i hendes sfære er en slags uønsket indtrængen, som han insisterer på kun for sin egen skyld.

Det feministiske monster kan således være kaldt til live af mændene selv, fordi de har haft så stor success i deres bestræbelser på at gøre livet så trygt og forudsigeligt for deres kære, idet de skabte den moderne teknologi og velfærdsamfundet.

Yderligere, hvis forståelsen af arbejde som afkald og smerte går tabt, vil hele forestillingen om mænds rolle og aktivitet ændres dramatisk, herunder den traditionelle arbejdsdeling mellem de to køn.

Hvis faderen simpelthen gør, hvad han vil, fordi han har lyst, hvis hans aktiviteter er fornøjelse, så er det åbenbart noget, som kvinder er blevet berøvet og udelukket fra. De traditionelle kønsroller vil da blive en struktur af aggression, underkastelse og undertrykkelse. Dette gælder i alle livets forhold, også i familiens enhed, der er det primære sted for seksuel interaktion.

Hvis mandens arbejde og præstationer således dybest set er egoistiske fornøjelser, så kan logisk følge forestillingen om, at faderen har fanget moderen og påtvungen hende sin vilje. Mænds seksualitet vil dermed blive identificeret med voldtægt, således som feministerne ynder at fremstille den.

Nu kan vi indse, hvordan den ændrede opfattelse af de seksuelle relationer forholder sig til den arkaiske opfattelse af faderen. Faderen, som vi så det før, synes i barnets verden at være en fremmed kraft, der udelukker barnet fra den intime sammenhæng med moderen.

Imidlertid faderen repræsenterer den virkelige Verden med dens barske naturlove og et utal af andre agenter, som har deres egne dagsordener og interesser, og er ret indifferente i forhold til et tilfældigt barn eller kvinde.

Derfor, hvis han bliver kompromiteret, hvis han magt over moderen kan blive fremstillet som aggression, som kun tjener hans egen interesse, hvis frigørelsen fra faderen kan opfattes som vejen til sand lykke. Så vil det betyde en fornægtelse af den virkelige Verden, som vil blive erstattet med smukke drømme og forestillinger.

Med andre ord kan fornægtelse af virkeligheden derved blive en retfærdig, legitimeret, befriende handling. Dette, skriver professor Schwarz, er den virkelige fare ved feminismen.

Familiens Psykodynamik

Den traditionelle familie manifesterer, hvad Freud og Schwarz kalder en bipolær forældremodel af børneopfostring. Den indeholder både faderlige og moderlige elementer, og anerkender forskellene og værdien af begge. Den leder til et billede af autoritet, der er både realistisk og kærligt.

Lykkelig familie
Dette kunne være en en traditionel bipolær lykkelig familie.

I en sådan traditionel familie med både en moder og en fader, vil moderen repræsentere "ego-ideal", som ifølge Freud er en forlængelse af den oprindelige "primære narcissisme". Hendes ubetingede kærlighed vil få barnet til at føle, at det er noget helt særligt og altid elsket, uanset hvad der sker. Det er hendes rolle at give børnene en følelse af at være centrum for en kærlig verden. Med andre ord er det moderens opgave at give dem en dyb følelse af, at de er elsket, at de er værd at elske. Den følelse giver dem lyst og appetit på livet og en varig følelse af lykke.

Faderen pragmatiske tilsagn om at arbejde og tjene tillader ham at støtte den traditionelle familie, hvor børnene vokser op og modnes, stort set fri for bekymringer, under tilsyn af moderen. Fader rollen vil indenfor familien repræsentere super-ego'et og dermed den kolde og magtfulde ydre Verden og dens krav om, at barnet skal gøre sig fortjent til kærligheden. Gennem hans værdier og krav om disciplin forstår barnet lidt efter lidt den ydre Verdens indifference og krav. Over tid optager børnene, specielt drengene, faderens forbud og regler i dem selv og bliver dermed forberedt på deres voksenliv. Det er hans opgave at lære dem om en god dags arbejde, at tale sandt og at holde deres løfter. Det er fra faderen de skal få deres værdier om loyalitet mod deres familie, deres gud, deres konge og deres fædreland. At adlyde sit super-ego's krav medfører en følelse af stolthed, selvtillid og selv-realisering.

Nymfen Narcissus
Nymfen Narcissus, som forelsker sig i sit eget spejlbillede.

En person, som lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse beskrives som værende alt for optaget af spørgsmål om sin personlige tilstrækkelighed, sin magt, prestige og forfængelighed.

Årsagen til narcissisme er ikke kendt, forskellige forskere har udpeget nogle muligheder:
- Et medfødt meget følsomt temperament.
- Barnet er blevet overdrevent rost for usædvanligt udseende eller evner.
- Personen har fået overdreven beundring, der aldrig er afbalanceret med realistiske tilbagemeldinger.
- Overdreven ros for god opførsel eller overdreven kritik for dårlig adfærd i barndommen.
- Barnet er blevet forkælet og overvurderet af forældrene.
- Alvorlige følelsesmæssige overgreb i barndommen.
- Uforudsigelig eller upålidelig forældreadfærd.
- Forældrene har brugt barnet som et middel til at forøge deres eget selvværd.
- Nogle narcissistiske træk er almindelige for teen-ager adfærd, imidlertid hvis personen ikke udvikler normale sociale forbindelser (f.eks. ved at flytte omkring), kan de fortsætte ind i voksenlivet og forstærkes.
- Nogle freudianske forskere mener, at hvis et barn ikke får tilstrækkelig anerkendelse for sine talenter i 3-7 års alderen, vil det beholde de tidlige narcissistiske træk og aldrig modnes.

Imidlertid, i slutningen af tresserne indtraf en katastrofe for den Vestlige civilisation, fader rollen blev forkastet. Den generation, som voksede op i halvtresserne, må have set noget ved deres fader, som fik dem til at vende ham ryggen. Måske fremkomsten af moderne industriproduktion, de nye store firmaer eller velfærdsstaten kan have gjort faderens arbejde og indsats for familien mere usynligt og tilsyneladende mindre vigtigt, end det før havde fremstået.

Den traditionelle bipolære familie, som Freud forstår den, er blevet erstattet at den moderne monopolære familie centreret omkring moderen og hendes ubetingede kærlighed. Selv i intakte familier, hvor den biologiske fader stadig er tilstede, vil en moderne frigjort kvinde med stor sandsynlighed ikke tillade en mand med en egentlig fader rolle i hendes nærhed. Hun ønsker flink fyr, rar og hyggelig, som vil "hjælpe til med børnene", en slags assisterende moder.

Dette fører til at børnene ikke som før modnes til at stå ansigt til ansigt med den virkelige Verden og dens benhårde naturlove og dets utal af agenter, som har deres egne interesser, og som ikke automatisk elsker dem. De vil udvise teen-age adfærd til langt op i trediverne, og i vid udstrækning søge at undgå at tage ansvar for dem selv eller andre. De har en stadig ringere arbejdsdisciplin, og deres værdier er ofte blot en del af deres iscensættelse af sig selv.

Se : Leder i Information 25. juni 1945

Se : MASCULINITY AND THE MEANING OF WORK: A RESPONSE TO MANICHEAN FEMINISM af Howard S. Schwartz School of Business Administration Oakland University

Som også findes oversat til dansk på: Maskulinitet og betydningen af arbejde Et svar på Manicheansk Feminisme Socialisme og Dhimmikrati - Et partnerskab fra Helvede.

I The Brussel Journal har Thomas F. Bertonneau lavet en indgående andmeldelse af: Society Against Itself: Howard Schwartz On The Suicide Of Western Civilization og blandt andet påvist forbindelsen mellem Schwarz og Nietzsche.

Se også: Narcissistic personality disorder - Wikipedia

Samt: Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede af Rasmus Karkov på videnskab.dk.

Tilbage til start af artikel

20130212

Passed W3C Validation