Forside DH-Debat

De Danske Politikere forbereder Grønlands Løsrivelse

Grønland har været en naturlig del af det Danske rige siden middelalderen. Alligevel er det lykkedes de danske politikere at fremstille de grønlandske Inuitter som et oprindeligt folk, som uretfærdigt og uretmæssigt har lidt under dansk imperialisme.

Isbjerge ved Grønlands kyst
Isbjerge ved Grønlands kyst.

Uden af at være tvungen af militære nederlag, epidemier eller andre udefra kommende faktorer er politikerne i fuld gang med at forberede Grønlands løsrivelse fra det Danske rige.

En Grønlandsk repræsentant har, ifølge en amerikansk ambassadør indberetning til Washington, i spøg fortalt ambassadøren, at "Grønland kun er et oliefund fra at opnå økonomisk og politisk uafhængighed."

De ambitiøse Grønlandske politikere drømmer om at den spredte og fåtallige befolkning kan opretholde en egentlig uafhængig stat med egen udenrigspolitik, forsvar og uddannelses system. Det er åbenlyst urealistisk og vil kun resultere i at Grønland i praksis vil blive overtaget af USA.

D. 21. juni 2004 blev der nedsat en selvstyrekommissionen på initiativ af landsstyreformand Hans Enoksen og statsminister Anders Fogh Rasmussen med dette kommissorium: " - at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang, inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab".

De Danske politikerne har givet grønt lys til at Grønland kan løsrive sig når som helst. De ambitiøse Grønlandske politikere kan forlade rigsfællesskabet den dag, de har fundet olie og mineraler nok til, at de tror, at de kan klare sig selv, og derefter alene nyde fordelene ved at sælge deres mange resourcer.

Præsident da Silva Kobbermalm i J.C Christensen Land i Nord Grønland
Til venstre: Den tidligere Brasilianske præsident da Silva erklærede at Amazomas' resourcer skulle være til gavn for hele Brasilien og ikke blot for de fåtallige indianere, som bor der.
Til højre: Kobbermalm i J.C Christensen Land i Nord Grønland.

Har man nogensinde hørt at den Svenske eller Finske regering skulle have planer om at give de samiske folk i deres nordlige distrikter fuld selvstændighed og for al fremtid overlade dem retten til de geologiske ressourcer der?

Det har ikke så meget som strejfet amerikanernes bevidsthed at overlade Alaska til de alkoholiserede indianere og eskimoer, som har hjemme der. Hvis en enkelt-stat truer med løsrivelse vil de formentlig sætte militæret ind, som de gjorde da Sydstaterne ville løsrive sig i 1860.

Den Brasilianske præsident da Silva erklærede ufortøvet, at Amazomas og regnskovens ressourcer skal være et aktiv for hele Brasilien og ikke blot for de indianerstammer, som bor der.

Heller ikke Cananda kunne drømme om at forære det hele væk. Da den canadiske premierminister Stephen Harper afsluttede en "sandheds- og forsoningskommision" og på statens vegne gav en undskyldning til landets indfødte befolkning, var det med ordene: "Den vil være et første skridt i retning af skabelsen af - et stærkt Canada for os alle."

Kun danske politikere kan finde på sådan noget som selvstyreloven. De har hovederne fuldt af ædle tanker om menneskerettigheder, demokrati, tolerance og respekt for andre racer og religioner - men deres eget folks velstand og fremtid synes at betyde meget lidt for dem. De synes mest interesserede i at gøre et godt indtryk overfor deres udenlandske politiske kollegaer.

Det oprindelige kommisorium lød som nævnt:" - at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang, inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab".

Men selvstyrekommisionens arbejde mundede ud i "Lov om Grønlands Selvstyre", som blev underskrevet af hendes majestæt dronningen 12. juni 2009. I denne lov fastslås at:

"§ 7. Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre."

"§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk."

"§ 5. Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog § 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009- pris- og -lønniveau."

Loven lever ikke op til det oprindelige kommisorium fordi:

- Den peger klart ud over "det eksisterende rigsfællesskab", idet loven i praksis tillader at Grønland alene kan beslutte sig for fuld selvstændighed.

- Der er i praksis ikke tale om "at sikre størst mulig grad af ligeværdighed" idet fremtidige indtægter ved råstof udvinding alene tilfalder Grønlands selvstyre. Indtægter ved råstoffer udvundet i Danmark, f. eks fra olie i Nordsøen, går derimod til hele rigsfællesskabets udgifter til forsvar, udenrigspolitik, bloktilskud etc.

- Der er heller ikke tale om "at sikre størst mulig grad af ligeværdighed", idet alle fremtidigt valgte folketing forpligtes til at yde bloktilskud med et bestemt beløb til Grønland; medens Grønland ikke pålægges nogen tilsvarende modydelse af nogen art på ubestemt tid. En lov, som giver Grønland alle fordele og Danmark alle pligter og udgifter kan heller ikke siges at sikre ligeværdighed.
Landsstyreformand Hans Enoksen og statsminister Anders Fogh Rasmussen Landsstyreformand Hans Enoksen og statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Der er tre årsagerne til at kommissoriet ikke er blevet opfyldt.

- Allerede fra begyndelse tilrettelagde landsstyreformand Hans Enoksen og måske navnlig statsminister Anders Fogh Rasmussen forhandlingerne således at de fik karakter af, at det var to nationer, som forhandlede med hinanden.

- Fra grønlandsk side har man generelt haft øjnene stift rettet mod at forberede Grønlands selvstændighed - således forstået, at selvstyret for en stor del af de grønlandske legationsmedlemmers side alene har skullet tjene det overordnede formål at være springbræt til egentlig selvstændighed.

- Men den mest udslaggivende årsag til at loven blev, som den blev, må være de danske politikere manglende vilje til at bevare Rigsfællesskabet og deres manglende politiske vilje til at støtte Danmark og Danske interesser. De har været alt for optaget af at det hele skulle se godt og humanistisk ud set fra udlandet.

Grønland
Grønland.

- Desuden, hvorfor skal en selvstændig Inuit stat have Nord- og Øst Grønland med alle dets resourcer foræret oven i hatten? Inuits hjemland et Vest Grønland og de ekstremt fåtallige oprindelige beboere, som lever i Øst Grønland, har en helt anden kultur. Øst- og Nord Grønland er først og fremmest blevet udforsket af danske polarforskere.

I virkeligheden er Danmarks udgifter til Grønland meget større end bloktilskuddet. En del af udgifterne går for eksempel over forsvarets budget. 4 inspektionsskibe, 3 inspektionskuttere og helikoptere, som udelukkende er bygget, som de er, for at kunne operere i isfyldt farvand, koster vel omkring 1,5 milliard om året i drift og afskrivninger. Dertil kommer udgifterne til kontanthjælp og anden understøttelse til Inuitter, som vælger at bo i Danmark.

"Der er ikke noget at rafle om", udtalte daværende statsminister Anker Jørgensen i 1976 til Kalaallit Nunaata Radioa - Grønlands Radio - da det Grønlandske venstrefløjsparti parti Siumut stillede krav om, at Grønland fik ejendomsretten til undergrunden. Hvis grønlænderne ville have ejendomsretten til undergrunden, måtte de løsrive sig fra Danmark, sagde Anker Jørgensen.

Men siden har piben fået en anden lyd. De danske politikere, dem alle undtaget Dansk Folkeparti, har foræret det hele væk.

Selvstyreloven er i virkeligheden i praksis en godkendelse af, at Grønland kan forlade rigsfællesskabet den dag, de har fundet olie og mineraler nok til, at de tror, at de kan klare sig selv, og derefter også beholde resourcerne for sig selv.

Grønlands tidlige Historie

De danske politikere synes at forestille sig at Inuitterne er de oprindelige grønlændere, som har boet i landet "altid", indtil de imperialistiske danskere kom og forstyrrede deres oprindelig idylliske liv i harmonisk sammenhæng med naturen. Derfor bør danskerne føle dårlig samvittighed og give de ambitiøse grønlandske politikere, alt hvad de beder om.

Dorset - independence og saqqaq kulturer Men i virkeligheden er Inuit ikke Grønlands oprindelige folk mere, end andre historiske jægerfolk og Skandinaver var det.

Foruden Nordboerne er mindst fem forskellige folk indvandret til Grønland i tidens løb. De var formentlig alle af forskellig etnisk type og talte forskellige sprog. Inuit, som nu befolker Grønland, ankom nogle hundrede år senere end Nordboerne. De indvandrede fra nord og Nordboerne kom fra syd.

Omkring 2.500 - 1.800 BC fandt den første indvandring til Grønland sted. De kom fra Canada og fulgte efter moskusokserne over isen og bosatte sig i Peary Land højt mod nord. De kaldes "Independence I" folket. Ingen ved hvordan de så ud, og hvilket sprog de talte. Grønlandske kilder kalder dem ofte "eskimoer", men man kender kun deres bosteder og flintredskaber, de kunne have været rødhårede eller mørkhårede, vi ved det ikke.

Nordboere og Inuit omkring år 1100 AC Independence II maske i elfenben
Til venstre: Nordboere og Inuit omkring år 1100 AC - Norboerne ankom allerede år 985 AC.
Til højre: Independence II maske i elfenben.

Omkring 1400 - 700 BC indvandrede et jægerfolk, som kaldes "Saqqaq" kulturen, de bosatte sig langs kysten i Vest Grønland fra Upernavik til Godthåb. Samtidig indvandrede et andet folk tilhørende "Independence II" kulturen til Nord Grønland. Københavns Universitet har ud fra en genanalyse af nogle få hår genskabt en Saqqaq mand, han ser ikke specielt eskimoisk ud.

Imidlertid bukkede begge folk under for en kuldeperiode, som startede 400 BC og varede til omkring 200 AC.

"Dorset" folket indvandrede omkring eller lige efter år 0 og bosatte sig i Vest Grønland. Imidlertid forsvinder de arkæologiske spor efter dem for 600 til 700 år siden. De blev fordrevet og udslettet af Inuitterne, som indvandrede fra Baffin Land til Grønland omkring år 1200 e.Kr. via Thule området, hvorfra de langsom bredte sig sydpå.

I 1954 deltog magister Jørgen Meldgaard i en international arkælogisk ekspedition, som havde til formål at udforske rester af Dorset bopladser på Melville halvøen og Baffin Islands. De fandt 208 Dorset huse på Melville halvøen og 48 på Jens Munk øen. Han skrev en artikel om ekspeditionens resultater.

Et Dorset selvportæt Dorset selvportræt fra Baffin Island
Til venstre: Et andet Dorset selvportæt.
Til højre: Dorset selvportræt fra Baffin Island.

Inuitterne kaldte Dorset folket for Tunit.

Der findes stadig Inuitiske sagn om dem. Inuit myterne fortæller, at de første beboere var "kæmper", det vil sige folk, som var højere og stærkere end Inuit, men alligevel nemme at skræmme og fordrive. Det siges at "de var meget dygtige hvalros- og sælfangere. Iklædt lange kapper med store kraver stod de og ventede på, at sælerne skulle komme op for at trække luft ved deres åndehuller. Når fangerne kom hjem med hvalros, var de meget trætte, men så snart kvinderne viste sig uden for deres huse, fik de ny styrke. For, som sagnet fortæller, de elskede deres kvinder og børn meget."

Inuitterne fra Igluik fortalte ekspeditionen at Tunit var gode rensdyrjægere, som kunne nedlægge rensdyrene til fods kun bevæbnet med spyd. Bue og pil kendte de ikke. Om vinteren fangede de sæler ved åndehullerne i isen. Et andet vigtigt fangstdyr var hvalrossen; og her var Tunits legendariske styrke til stor hjælp, navnlig ved transporten hjem, for de havde ingen hunde, men kun en kort slæde, som de trak selv.

"Øen Uglit syd for Alarnek var Tunits sidste tilholdsted," berettede gamle Arnanguanq til ekspeditionsdeltagerne. "Ofte måtte de gå meget langt på isen for at få fat på hvalrosserne, og derfor var de trætte, trods deres styrke, når de nærmede sig Uglit. Men da behøvede kvinderne blot at vise sig uden for husene for at bringe kræfterne tilbage til fangerne, for Tunit var meget glade for deres kvinder. - Tunit blev drevet bort af vore forfædre, ofte efter kamp. Vore forfædre holdt meget af at kæmpe, ligesom hvide mænd i dag."

Dorset selvportrætter udskåret i ben
Dorset selvportrætter udskåret i ben - De ser ikke særligt eskimoiske ud, de tre første ligner mere europæere.

Vi bemærker os, at Inuit ikke er et ubetinget fredeligt folk, hvis de føler, at de har overtaget. De veg ikke tillbage for at udføre et slags folkedrab på Dorset folket.

De første skandinaver slog sig ned i Sydvest Grønland i 985 AC.

Nogle år senere omkring år 1200 e.Kr indvandrede "Inuit" til det nordlige Grønland og spredte sig langsomt mod syd langs den Grønlandske vestkyst.

Nordboerne på Grønland

Erik den Røde og hans mænd bosatte sig i 985 AC i bunden af en af de frodige og lune fjorde i sydvest Grønland, hvor han anlagde gården Bratthalid. Han blev hurtigt fulgt af nye indvandrere. Der opstod tre bygder med mellem 3000 og 5000 indbyggere ialt. Det svarer omtrent til indbyggerantallet i København på samme tid.

Nordbo bebyggelser i Grønland Nordbo bebyggelser i Grønland
Til venstre: Nordbo bebyggelser i Grønland.
Til højre: Udgravning i gang på Baffin Island, hvor et muligt nordbo hus er blevet fundet.

Da Nordboerne slog sig ned i Grønland var landet ubeboet. Inuitterne var endnu ikke ankommet til Grønland fra Canada og slet ikke til den sydlige del af Grønland. Nordboerne beboede Vest Grønland i mindst 560 år. Det vil sige, at Skandinaver er mindst lige så meget Grønlands urbefolkning som Inuitterne, ja faktisk mere oprindelige indbyggere, da de kom først.

Den største bygd, Østerbygden, var centreret omkring de nuværende Tunulliarfik og Igaliku Fjorde i sydvest Grønland nær Julianehåb. Vesterbygden lå i bunden af Godthåbsfjorden, og endelig fandtes den mindre Mellembygden i området omkring det nuværende Ivigtut.

Den Grønlandske uld var berømt i hele Europa. I omkring femhundrede år blev blev den Grønlandske uld spundet til klæde i de mørke Grønlandske gårde, fragtet til ladepladserne og hentet af fremmede skippere. De Grønlandske storbønder ejer ikke søgående skibe, bygderne var på liv og død afhængige af skibe, som kom udefra.

Uld var ikke deres eneste eksportvare. De eksporterede også "svard-reip", som var snoede skindreb af hvalrosskind. Man fremstillede dem ved at skære skindet i endeløse smalle spiralgående strimler, som så blev flettet sammen. De blev anvendent som anker- og fortøjningstove.

Islændingen Arngrímur Jónsson (1568-1648) beretter om Hvalrossen: "Dette dyr findes både i Grønland og i Island. Af dets hud blev der engang lavet reb og ankertov, og det kaldes på folkemålet, både huden og tovværket, der laves af huden, svordur. Derfor siger vor digter Hallfred, at når man ser, at ankertovet vil knække i stormen så:

Hvalsø kirke på Grønland
Hvalsø kirke i Østerbygden - omkring Julianehåb.

Færum festar vorar
fer særok ad knøre
Svord tekur helldur ad herda ... [4]

Og det kaldes også svardreip[5], et ord der er velkendt for vore folk. Både islændinge og grønlændere har ofte givet hvalroshuder som gave til danske og norske konger, og derved vundet deres venskab."

Grønlænderne havde også en stor eksport af hvalros- og narhvaltænder. Hvalrostænder er elfenben, ikke så store som elefanttand, men finere i benet, desuden har hvalrostand ikke så let ved at flække. Grønlandsk elfenben nåede Europa rundt som dekorationer på bispe- og abbed-stave, relieffer på rejsealtre og små skrin og dåser, knapper og smykker.

Desuden eksporterede de pels, skind, fjer og dun.

Middelalderlig elfenbensfigur udskåret i Grønlandsk elfenben
Middelalderlig elfenbensfigur udskåret i Grønlandsk elfenben. - nogle mener at fremkomsten at elefant tand, altså egentlig elfenben, skabte en krise i den Grønlandske økonomi på grund af svigtende eksport af hvalros- og narhvaltænder.

Men i begyndelsen af det fjortende århundrede brød den nordiske skibsfart sammen, og sejladsen på Grønland stilnede af.

Arngrímur Jónsson skrev: "Jeg finder ikke andet, jeg kan skrive om Grønland, uden at det står fast, at sejladsen på Grønland ikke ophørte før år 1461. Det var det år, som jeg før sagde, at Andreas, Grønlands biskop, var i Island. Men det synes mig meget forunderligt og som et jærtegn, at dette folk, og Grønland selv, der engang var undergivet og skatskyldig! til Norge, og siden til Danmark, da Norgesvældet tilfaldt de danske konger, kunne forsvinde så pludseligt og på mindre end hundrede år. Hvordan det end er sket, så står det fast, at det er blevet borte for os."

Men der er indikationer af, at der var skibsforbindelse til Grønland endog senere.

Dithmar Blefken rejste 10. april 1563 som skibspræst til Island ombord på det ene af to handelsskibe. De ankom til Havnefjord på Island den 15. juni 1563. Han overvintrerede på Island, og drog i foråret 1564 med Islands danske høvedsmand (Lenshøvding, Præfectus Regius) på opdagelsesrejse i Grønlandske farvande. Anledningen til denne opdagelsesrejse angives at være:

Elfenbensfigurer fra tidlig middelalder (1100 tallet) sat til salg på Christie - med stor sandsynligvis lavet af Grønlandsk hvalrostand
Elfenbensfigurer fra meget tidlig middelalder sat til salg på Christie - med stor sandsynligvis lavet af Grønlandsk hvalrostand.

"I Klosteret Helgafiel (Helgafell) på Island, som var blevet ophævet og Indtægterne inddragne til Kongens Kasse, var en blind Munk blevet tilbage, som var født i Grønland, var af dunkel Legemsfarve og havde et bredt Ansigt (oriundus ex Gronlandia, obscuro colore et amplo vultu) og førte i Klosteret et kummerligt Liv. Høvedsmanden lod ham bringe til sig, for af ham at erfare noget vist om Grønlands Tilstand. Munken forklarede, at han i sine unge Aar var af hans forældre blevet indespærret i et Kloster på Grønland ("coenbium D. Thomæ" - klostret blev stiftet 1224), men at han, da han var 30 år gammel blev udtaget af Biskoppen på Grønland, som var en Indfødt der, reiste med ham til Erkebiskoppen i Nidaros og efterlod Munken, på Tilbagereisen derfra, i Helgafells Kloster. Dette skete efter hans Angivelse i Aaret 1546 - Grønland var kun lidet beboet; Indbyggerne havde intet Kvæg, og levede derfor kun af Fisk -" (Flemming Rickfors)

Da den blinde munk var ankommet til Island, må der have været skibsforbindelse til Grønland så sent som i året 1546.

Rekonstrueret Nordbokirke og langhus i Qassiarsuk
Rekonstruktion af Nordbokirke og langhus i Qassiarsuk.

Der er ingen mangel på teorier om årsagen til Grønlændernes endeligt. Pest, insekt-angreb, hårde vintre, eskimoiske angreb, udvandring til Amerika og angreb af britiske hvalfangere altsammen har været nævnt. En anden mulighed er at mange af dem udvandrede tilbage til Skandinvien, hvor de overtog nogle af de mange gårde, som blev ledige efter pesten. Men ingen ved det, hidtil er det forblevet et mysterium.

Niels Rasch Egede (1710 - 1782) beretter et Inuitisk sagn om at der, i tiden hvor der stadig var Grønlændere på Grønland, ankom 3 skibe fra sydvest for at plyndre de overlevende i den lille koloni. Hans Egede kalder grønlænderne for nordmænd og skriver at mange af dem blev dræbt. To af de tre skibe slap væk, og året efter ankom en hel flåde for at plyndre og røve fødevarer. Ifølge inuit-sagnet var dette årsagen til at de sidste grønlændere måtte sejle bort mod syd.

"Det er værd at bemærke Inuitternes navn for Hvalsey, som var Grønlændernes hoved-ø (Hvalsø). De kalder øen for "Akpaitsivik", oprindende fra "akpápok" (løbe). Ophavet til det Inuitiske stednavn er forklaret som at Inuit tvang dem til at flygte derfra, underforstået de var der først. Vi kan fra Inuitiske folkesagn se, at der på et langt senere tidspunkt, i et allerede fuldt etableret nordisk samfund med "sildepladsen" i bunden af Hvalseyjarfjörðr, i dag "Kakortok", er et møde, et drab og et hævntogt mellem en Inuit og en (flere) "kablunak" (Nordbo, Grønlænder). Dette folkesagn er dateret til 1500 tallet og derfor helt i afslutningen af bosættelsestiden (se "Grønlandske Folkesagn (1863, 1. Bind, 1. Fortælling om Oungortok). I Vesterbygden ankommer Inuiterne så sent som i 1300 tallet, hvor de er en trussel mod Grønlænderne (Grønlands Historiske Mindesmærker 1845, 3. bind, s. 876)" (Flemming Rickfors).

Tiden efter Niels Egede

I 1721 ankom Hans Egede (1686 - 1758) til Grønland, og der blev igen knyttet varig forbindelse mellem Grønland og Danmark-Norge efter 175 år.

Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen Ekspeditions-skibet Danmark i den Nordøstgrønlandske is i 1907
Til venstre: Hans Egede skælder ud på åndemaneren. Både åndemaneren og en kvinde græder, resten af husets beboere virker også berørte. - Aron of Kangeq 1822-1869.
Til højre: Den norskfødte præst Hans Egede 1686 - 1758.

Hans Egede blev støttet af Frederik 4. Det private Bergenskompagni fik monopol på handelen, men gav op allerede i 1726, og kongens kasse overtog støtten. Da økonomiske resultater udeblev, befalede Christian 6. i 1731, at kontorerne i Grønland skulle lukkes. Det lykkedes dog Hans Egede med henvisning til de mange døbte grønlændere at få værket videreført. I 1734-50 under den danske købmand og godsejer Jacob Severins monopol, og 1750-72 under Det Almindelige Handelskompagni.

I 1776 var de fleste af kolonistederne allerede anlagt på Vestkysten fra Julianehåb (Qaqortoq) i syd til Upernavik i nord. Fra dette år fik Den Kongelige Grønlandske Handel monopol på handelen med Grønland, og dette kom til at gælde indtil 1950.

Dampskonnerten Hans Egede på en Bing og Grøndal platte.
Dampskonnerten Hans Egede på en Bing og Grøndal platte - Den nåede at komme væk fra København før besættelsen og sejlede siden mellem Grønland og USA. Den afsejlede fra Ivigtut d. 29 Februar 1942 med kurs mod Amerikansk havn, og på denne rejse blev den torpederet af en tysk U-båd. Alle 23 mand ombord omkom heriblandt 3 Grønlandske besætningsmedlemmer.

De mest presserende problemer i Grønland var af økonomisk art. Den grønlandske befolkning var i 1800-tallet vokset fra knap 6000 til lidt over 11.000 indbyggere på et uændret erhvervsgrundlag. Ved århundredskiftet syntes fangsten af sæler ikke at kunne forøges, og derfor indførte man i 1906 fåreavl i det sydligste Grønland. Desuden blev kommercielt fiskeri efter hellefisk sat i værk fra 1908, mens de mange forsøgsfiskerier efter torsk først begyndte at give resultater fra omkring 1917.

Den store Grønlandskommission afstak i sin omfattende betænkning fra 1950, udmøntet i otte love, de retningslinjer, der kom til at gælde den næste menneskealder. Hovedidéen bag hele dette gigantiske udviklingsprogram var at modernisere det grønlandske fiskeri med danske private firmaer som læremestre. Desuden skulle infrastrukturen udbygges.

Med Danmarks Riges Grundlov af 1953 blev Grønland integreret i Danmark, hvorved to medlemmer af Folketinget skulle vælges i Grønland.

Infrastrukturen, undervisning og sundhedsvæsen blev stærkt udbygget. I perioden 1952-1963 opførtes omkring 3000 boliger, sygehusene blev udbygget og tuberkulosen blev næsten udryddet fra 1963.

Grønlandsskibet Hans Hedtoft
Grønlandsskibet Hans Hedtoft stævner ud på sin jomfrurejse i 1959. Skibet blev betragtet som synkefrit, da det havde mange vandtætte skodder og var isforstærket.

Den voldsomme befolkningstilvækst nødvendiggjorde udbygningen af byerne, der skulle være centre for et havgående helårsfiskeri, da de private danske investeringer viste sig utilstrækkelige begyndte myndighederne i slutningen af 1950'erne at bygge fiskefabrikker og indkøbe trawlere til det fiskeri, der skulle være det økonomiske grundlag. Det projekterede torskefiskeri gik dog drastisk tilbage fra midten af 1960'erne for kun langsomt at blive afløst af rejefiskeriet som det vigtigste primære erhverv.

Dampskonnerten Hans Egede sejlede på Grønland i 22 år. Den nåede at komme væk fra København før besættelsen og sejlede siden mellem Grønland og USA. Den afsejlede fra Ivigtut d. 29 Februar 1942 med kurs mod Amerikansk havn og på denne rejse blev den torpederet af en tysk U-båd. Alle 23 mand ombord omkom heriblandt 3 Grønlandske besætningsmedlemmer.

Det helt nye og isforstærkede "Hans Hedtoft" sank på sin jomfrurejse ud for Kap Farvel i 1959 med alle 55 passagerer og 39 besætningsmedlemmer ombord, kun en redningskrans blev nogensinde fundet.

De danske polarforskere Knud Rasmussen, Ejnar Mikkelsen og Peter Freuchen og mange andre udforskede det Nordlige og østlige Grønland. Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund omkom under Danmarks ekspeditionen til Nord Grønland.

Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen Ekspeditions-skibet Danmark i den Nordøstgrønlandske is i 1907
Til venstre: Tre medlemmer af den store Danmarks ekspedition, som kortlagde Nordøst Grønland 1906-1908: Harald Moltke, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen (wikisource).
Til højre: Ekspeditions-skibet Danmark i den Nordøstgrønlandske is i 1907.

Havde det ikke været for den ansvarlige og vedholdende danske indsats i Grønland, ville der idag ikke have været levemuligheder for 56.000 indbyggere - ja, der ville end ikke have været så mange indbyggere.

I årene mellem 1953 og 1979 forud for hjemmestyrets indførelse blev Enorme subsidier overført fra Danmark til Grønland; de Grønlandske kommuner opnåede fuld udligning i forhold til Danske kommuner. Også i årene frem til 1953, mens Grønland endnu havde kolonistatus, overførtes store subsidier fra staten til Grønland. De offentlige udgifter i Grønland finansieres stadig ved hjælp af bloktilskuddet fra Danmark, som i dag udgør godt 3,5 milliarder årligt.

Vi hører ofte fra moderne Inuit politikere om dansk udnyttelse af Grønlænderne op gennem historien. Men virkeligheden er, at pengestrømmen altid har gået den anden vej, og til gengæld for dette har Danskerne blot fået nogle sentimentale historier om imperialistisk udbytning.

De Grønlandske Resourcer

Kan Grønland blive det arktiske svar på de velhavende emirater i Mellemøsten? Ja, måske? Hvis grønlandske selskabsskatter og afgifter på udvinding af olie, guld, diamanter, bly og andre mineraler en dag ud i fremtiden kan dække bloktilskuddet, er Grønlands politikere parat til helt at sige farvel til det økonomiske sikkerhedsnet fra Danmark på årligt 3,5 milliarder kroner.

Kuupik Kleist fra venstrefløjspartiet Inuit Atagatigiit (IA) fastslår at der er ingen tvivl om, at den dag Grønland ikke længere behøver danske subsidier, tilfalder hele kagen og olieindtægterne derefter Grønland.

"Vi er fra grønlandsk side villige til at forhandle med Danmark. Det kan måske blive om 30 år", siger Kuupik Kleist i en kommentar til et Dansk ønske om at Danmark eventuelt kan få del i oliemilliarderne, den dag Grønland står økonomisk på helt egne ben.

De amerikanske geologiske undersøgelser, US Geological Surveys (USGS) vurderinger og statistiske beregninger viser, at olie- og gasressourcerne i Nordsøen omregnet i olie svarer til små 100 milliarder tønder olie. Statsgeologen anslår, bl.a. på baggrund af USGS' vurderinger for ressourcerne i Nordøstgrønland, at der i havene omkring hele Grønland sagtens kan gemme sig mellem en tredjedel og halvdelen af, hvad der er af olie i Nordsøen.

Cairn industri - olie ved Grønland Boreskibet Stena Forth
Til venstre: Cairn industri - gasfund ved Sigguk feltet ved Vest Grønland.
Til højre: Boreskibet Stena Forth udfører prøveboringer ved Grønland for Cairn industri.

I 2007 fortalte det britiske olieselskab Cairn, at det havde fundet gas i Sigguk feltet ved Vest Grønland. Det anses som et tegn på at der er olie tilstede.

Det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy vil senest i starten af 2016 begynde at udvinde de stærkt eftertragtede sjældne jordarter. "Da vi startede projektet, regnede vi med 25 og 30 års produktion. Nu er vi oppe på over 100 års produktion. Og vi er slet ikke færdige med at afdække. Vi har boret 70 km prøveboringer, og der mangler meget endnu", siger Ole Ramlau-Hansen, administrerende direktør i Greenland Minerals and Energy. Med et 200 millioner kroner stor betaling har mineselskabet netop sikret sig eneretten til at efterforske i Kvanefjeld. Men til gengæld forudser direktøren, at forekomsten udvikler sig til verdens mest profitable produktionskapacitet i branchen REE, Rare Earth Elements. Selskabet regner med at have investeret mellem 1,5 og 2 milliarder kroner i minedrift i Kvanefjeld i 2016.

De sjældne jordarter
De sjældne jordarter - i de kommende år vil vi komme til at høre meget mere om disse 17 metaller fra midten af det periodiske system med navne som lanthan og neodym, som er vanskelige at udtale.

Et andet australsk selskab, Platina Resources, har netop afsluttet sin efterforskning Syd for Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), i Skærgården, og afventer analyseresultater. De har gennemført 6.000 meter dybe diamantboringer i guldzonen og venter spændt på analyserne, som bliver foretaget i Canada. På det grundlag vil selskabet udarbejdere en forretningsplan. Ifølge Platina Resources rummer den 141 km2 store Skærgården-koncession et af verdens største kendte guld- og palladiumdepoter.

Længere sydpå i Kringlerne, mellem Narsoq og Qaqortoq, er endnu et australsk selskab, Rimbal Power Resources, nu i den afsluttende fase af efterforskning efter den sjældne jordart eudialyt. Planen er at producere en million ton eudialyt om året og beskæftige mindst 80 mand i minen.

London Mining Plc annoncerede den 21. februar 2011 resultaterne af en foreløblig undersøgelse gennemført af SNC. Prognose lyder på en mine, som kan bryde 15 millioner ton jernmalm om året ved Isua, som ligger 150 km nordøst for Nuuk. Adm. direktør Graeme Hossie udtalte "Isua vil være en væsentlig ny producent fra et vigtigt nyt jernmalm område. Vi forventer produktion af 15 Mtpa premium kvalitet jernmalm med start i 2015 med et estimeret efter skat nutidsværdi på USD 2.5 til 4,5 billioner USD efter skat - Vi har fuld opbakning fra Grønlands regering og vi er ved at gennemgå mulighederne omkring den optimale finansierings-struktur for byggeriet."

Forekomst af zink og bly ved Citronen Fjord Citronen Fjord i Nord Grønland
Til venstre: Forekomst af zink og bly ved Citronen Fjord.
Til højre: Citronen Fjord ligger i Nord Grønland, der vil kun være åbent vand og afskibningsmuligheder nogle få måneder om året.

I 1993 opdagede mineselskabet Platinova A/S opdagede en stor zink og bly malm forekomst ved Citronen Fjord i Nord-Grønland. Forekomsten er beliggende i Nationalparken i Nord-og Øst-Grønland. Forekomsten ligner til en vis grad zink-bly forekomster i identiske geologiske miljøer i Alaska. Disse steder har der eksisteret miner i årevis. Siden 1993-1998 har Platinova A/S boret omkring 34 km fordelt på 143 huller. På grundlag af disse boreresultater har Platinova A/S estimeret en ressource på mere end 20 millioner ton malm, der indeholder 7% zink og 1% bly. Citronen Fjord resourcener større, end bly-zink forekomsten ved Maarmorilik, men concetration af de to metaller er lavere. Virksomheden er af den opfattelse, at en mine i Citronen Fjord kan betjenes af isbrydere, i de to til tre måneder om sommeren, hvor fjordisen er på et minimum kan forbrugsvarer bringes ind og metal koncentratet transporteres ud.

Et australsk selskab Ironbark Zinc er også aktivt ved Citronen Fjord med et et zink-mine projekt, som de venter sig meget af. Selskabet er meget optimistisk og regner med at udvinde 250.000 ton zinkkoncentrat og 30.000 ton blykoncentrat om året. Der er et shippingwindow på halvanden måned, fra midt i juli til slutningen af august, hvor fjorden er isfri siger Kim Ulrik Hansen, der imidlertid godt mener, det kan lade sig gøre at have en operation kørende året rundt og udskibe i halvanden måned. Oparbejdningsanlægget vil blive samlet færdigt på en pram i Island, hvorfra anlægget vil blive sejlet til Citronen Fjord. Dér bliver udgravet et område, hvor prammen kan sejle ind ved højvande. Når vandstanden falder, sætter prammen sig på bunden, og så bygger MT Højgaard en dæmning for at holde vandet ude. Og så er anlægget klar til brug.

Citronen Fjord i Nord Grønland
Havn til lastning af skibe; den faktiske Nalunaq guldmine ligger flere kilometer inde i landet.

I Nanortalik åbnede i 2004 Nalunaq, Grønlands første guldmine. Den er et positivt eksempel på, at der er masser af lokale arbejdspladser i mineraludvindingen. Ud over de 150 ansatte i Nalunaq og et canadisk minearbejderfirma, er der opstået lokale entreprenør- og cateringfirmaer.

Avannaa Resources Ltd rapporterede i 2011 at de har fundet en betydelig forekomst af sedimenteret kobbermalm i J.C. Christensen Land i nord Grønland omkring 150 km syd for Citronen Fjord. Af-mejslede prøver viste 0,8-3,4% kobber sammen med 33-79 g/t sølv og; udgravede prøver viste 12,5% kobber og og 385 g/t sølv. Disse resultater betragtes som yderst positive. Exploration direktør Stefan Bernstein udtalte: "Regionen har en meget lignende geologi og mineralisering system som Kantangan supergruppen i det Zambiske kobber bælte. - vi mener, at området har potentiale til at indeholde et stort volumen af kobbermalm. Vi gør en betydelig indsats for at bevise dette."

Hudson Resources Inc. annoncerede den 1. februar 2011 at metallurgiske test var påbegyndt på ST1 Zonen af selskabets Sarfartoq sjældne jordarter projekt i det sydvestlige Grønland. James Tuer, Hudson's præsident, udtalte: "Vi er meget glade for at starte det metallurgiske test arbejde på ST1 Zonen. Resultaterne af dette arbejde vil være en vigtig komponent i vores foreløbige økonomisk vurdering, som vi planlægger at iværksætte i første halvår af 2011. - vil indgå i grundlaget for en en ansøgning om en 30-årig mineral udnyttelses-tilladelse til Råstof og Petroleum Direktoratet i Grønland, som vi planlægger at indsende i 2012."

Grønlandske rubiner 200 karat multikrystalinsk rubin sten fra Aappaluttoq
Til venstre: Grønlandske rubiner i klippen.
Til højre: 200 karat multikrystalinsk rubin sten fra Aappaluttoq.

I forbindelse et med møde for de berørte parter, har True North Gems udarbejdet et Project Briefing om fastsættelse af en strategi for udvikling af Aappaluttoq området, således at interessenter kan vurdere projektet og dets potentiale med hensyn til både positive og negative virkninger. Selskabet har også forberedt en ruby og pink safir introduktion, som også kan fås på grønlandsk og dansk, som er beregnet til at hjælpe med at forstå karakteren af de ædelstene, der skal udvindes på Aappaluttoq. Nicholas Houghton, CEO og formand for True North Gems udtalte: "Vi er glade for at starte SIA-processen og begynde direkte drøftelser med folk i Grønland om fordelene ved dette projekt. Jeg tror, at hele det Grønlandske folk vil få gavn af projektet, enten direkte fra uddannelse og beskæftigelse, gennem spin-off fra disse aktiviteter, eller fra den øgede turisme, som den verdenomspændende markedsføring af Grønlandske rubiner vil bringe. Jeg ser frem til en konstruktiv proces med maksimering af de fordele, vi kan levere og opbygning et varigt forhold til befolkningen i Grønland."

Hunter Minerals Pty Ltd har sendt følgende oplysninger til MINEX News om en hidtil ukendt magnetit-rig forekomst i Syd-Grønland, licenteret siden 2004. Gardar Projektet, der ligger i Isortoq området øst for Nunarsuit halvøen, viste sig at være skjulested for imponerende magnetiske og elektromagnetiske geofysiske anomalier der efter bore tests viste sig at indeholde magnetit-rige forbindelser. Boringer tyder på ressourcer på mindst 1 billion tons med koncentrat kvaliteter på 62,6% FeO, 19,1% TiO2 og 0,32% V2O5. - En foreløblig undersøgelse er blevet gennemført.

Der er allerede åbnet en olivinmine i Maniitsoq Kommune.

Dette er blot nogle eksempler på de mange projekter, som er i gang i Grønland.

USA er klar til at spille en stor rolle på Grønland

Amerikanerne har altid haft et godt øje på Grønland.

Peary Land med Indenpendence Fjord
Peary Land med Indenpendence Fjord.

Den amerikanske polarforsker Peary påstod i 1892, at Peary Land var en ø adskilt fra Grønland. Denne ide var uden tvivl motiveret af, at han ønskede at kræve denne ø for USA.

Peary kom til bunden af Independence Fjord i 1892. Her mente han at kunne konstatere, at Peary Land var en ø, adskilt fra Grønland ved den såkaldte Peary Kanal, en fortsættelse mod NV af Independence Fjord.

Imidlertid i 1907 berejste Danmark-ekspeditionen den nordlige kyst og konstaterede, at Peary Kanalen ikke eksisterede. T 1920-23 rejste Lauge Koch som den første rundt om Peary Land, hvor han bl.a. foretog geologiske undersøgelser.

Amerikanerne har ikke glemt Grønland. De er klar med en plan, når Grønland opstår som en ny uafhængig nation.

De forventer at der findes olie - og gas i den grønlandske undergrund. Og når det sker, vil Grønland efter alt at dømme løsrive sig endeligt fra Danmark, vurderes det.

Den Amerikanske Thule Air Base i Nord Grønland
Den Amerikanske Thule Air Base i Nord Grønland.

USA er efter alt at dømme overbevist om, at grønlandsk selvstændighed ligger lige om hjørnet. "USA har en enestående mulighed for at påvirke de omstændigheder, en ny uafhængig stat opstår under," skrev ambassadør ambassadør i Danmark, James Cain, i et internt notat (fra wiki-leaks).

James Cain, som var ambassadør i Danmark mellem 2005 og 2009, opfordrede samtidig til, at USA styrker alle kontakter og bånd til Grønland og opretter "en lille og periodisk amerikansk tilstedeværelse i Grønlands hovedstad, så snart det er praktisk muligt."

Cain har endvidere oplyst, at han har introduceret amerikanske finansmænd i New York for grønlandske politikere for at sikre amerikanske investeringer på øen.

Kontakterne skal udnyttes, fordi Grønland meget vel kan finde olie- og gas i undergrunden. Og når det sker, vil Grønland efter alt at dømme løsrive sig endeligt fra Danmark.

Grønland fik hjemmestyre i rigsfællesskab med Danmark i 1979, mens der i 2009 blev vedtaget en selvstyreordning.

En grønlandsk repræsentant har ifølge indberetningen angivelig i spøg fortalt den amerikanske ambassadør, at Grønland "kun er et oliefund" fra at opnå økonomisk og politisk uafhængighed.

Et uafhængigt Grønland kan ikke bestå

De ambitiøse grønlandske politikere forstiller sig muligvis at de kan manipulere med danskere og amerikanere ud fra en rigdommens position, så at sige.

Inuitter i Aarhus
Inuitter i Aarhus. foto: Leiff Joensen.

Men den grønlandske befolkning er på størrelse med befolkningen i Vejle, nemlig omkring 50.000 mennesker. De bor umådelig spredt, de er generelt dårligt uddannede, ret alkoholiserede og har efter sigende en dårlig arbejdsdisciplin. De kan ikke etablere hverken forsvar, politi, domstole eller en virkelig udenrigspolitik.

I et uafhængigt Grønland ville enhver nation eller blot et stort internationalt firma kunne etablere sig og stort set gøre, hvad der passer dem. De grønlandske politikere ville kun være i stand til at holde nogle taler i Godthåb (Nuuk) og udsende nogle erklæringer. De vil ikke være i stand til at udøve nogen virkelig magt.

Den dag, hvor Danmark ikke længere er tilstede på øen, vil USA som den mest naturlige ting i Verden tage over.

Igennem flere hundrede år har generationer af af danskere bidraget til at udvikle Grønland. Enorme miliardbeløb er blevet brugt på udvikling af landet, betalt af danske skatteydere. Dengang danskerne kom, var det et fattigt fangersamfund, som gav føden til formentligt mindre end fem tusind indbyggere. I dag er der mere end ti gange så mange indbyggere, der nyder en meget betydelig højere levestandard.

De nordiske landes flag Grønlands flag
Til venstre: De nordiske landes flag.
Til højre: Grønlands flag.

Så kunne man forestille sig, at de moderne Grønlandske politikere ville føle en slags respekt og taknemlighed mod Danmark. Men det synes ikke at være tilfældet. De har fundet det opportunt at påtage sig en slags offerrolle, som ofre for fortidens onde Danske imperialisme.

Hvis de havde følt nogen respekt og taknemlighed for årtiers, ja århundreders dansk indsats så havde de ikke ændret alle de Grønlandske byers navne fra de oprindelige, Godthåb, Julianehåb, Holsteinsborg og så videre, til nogle mere eller mindre nyopfundne navne på Inuit sproget. Den dag, de får opfyldt deres hede drømme om fuld selvstændighed, vil de sikkert også give Grønland et nyt Inuitisk navn.

Alle skandinaviske flag er korsflag; Norges, Sverriges, Islands, Finlands, Færøernes, Ålandsøernes og Danmarks nationalflag er alle korsflag; Kun de ambitiøse Inuit politikerne på Grønland ønskede at demonstrere en forurettet enegang med et nyopfundet Inuit flag.

De Danske Politikere har foræret de Grønlandske Resourcer væk.

Kun danske politikere kan finde på noget sådant, som selvstyreloven.

Med en storslået håndbevægelse har de foræret rigets Grønlandske resourcer bort til de lokale Inuitter - uden at spørge det Danske og det Færøske folk. Ingen andre steder i Verden har nogen stat overladt så betydelige resourcer til en så lille etnisk minoritetsgruppe. Brasilien har for eksempel stået fast på at Amazomas' resourcer tilhører hele Brasilien, ikke blot de indianerstammer, som bor der.

Poul Schluter
Poul Schlutter gik forud med et dårligt eksempel ved at give Færøerne retten til øgruppens undergrund.

Ganske på samme måde blev folket ikke spurgt da politikerne i 1982 besluttede at Danmark skulle være et indvandrer land - en beslutning, som har fået, og vil få, enorm betydning for Danmark. En beslutning som de også tog under påberåbelse af menneskerettigheder, demokrati, tolerance og respekt for andre racer og religioner.

Daværende statsminister Poul Schlüters gik foran med et dårligt eksempel i 1992, da han traf en aftale med det færøske Landsstyre om at Færøerne alene har retten til øgruppens undergrund. Ved denne lejlighed blev vælgerne heller ikke spurgt.

Derimod blev vælgerne spurgt i sagen om grundlovsændringen vedrørende den kvindelige arvefølge. En fuldstændig unødvendig afstemning, da der ikke er nogen mangel på prinser. Politikerne gav blot vælgerne lov til at føle sig betydningsfulde ved at give dem lejlighed til at diskutere kvindernes ligeberettigelse og demokrati-teoretiske detaljer.

Vi har været meget uheldige med vore politiske ledere. Danmark vil blive et meget lille og fattigt land takket være de dårlige beslutninger, de har truffet på folkets vegne.

De danske politikere vigtigste motivation er formentligt at gøre et godt indtryk på deres internationale politiske kollegaer. Deres eget folks fremtid synes ikke at være særlig vigtig for dem. De siger det selv ret ofte med udsagn som: "Udlandet undrer sig over den og den beslutning", eller "I udlandet betragtes Danmark som et intolerant og lukket land" og lignende.

Selvom man rent hypotetisk forestiller sig, at politikerne på grund af udenlands pres var nødt til at acceptere en Inuit stat på Grønland, så er det vanskeligt at forstå, hvorfor en sådan stat også skal have tildelt Nord- og Øst-Grønland med alle deres resourcer. Inuits oprindelige hjem fra sen middelalder er Vest-Grønland, og der har aldrig boet Inuitter af betydning i de andre dele af Grønland. Inuitterne ville ikke have vidst, hvad der er på den anden side af indlandsisen, hvis ikke danskerne havde fortalt dem det.

Kuupik Kleist Hans Enoksen
Til venstre: Formanden for det Grønlandske selvstyre Kuupik Kleist.
Til højre: Landsstyreformand Hans Enoksen.
De ambitiøse Grønlandske politikere forfører de dårligt uddannede Inuitter til at tro, at Grønland kan eksistere som en selvstændig stat.

Formanden for det grønlandske Selvstyre, den venstreorienterede Kuupik Kleist, præsenterede for nyligt på en fremtids-konference i Nuuk en vision, hvor Grønland allerede om ti år har sin egen grundlov - stadig inden for det danske kongeriges rammer, men i en løsere associering med Danmark end det Rigsfællesskab, der i dag forbinder Danmark, Grønland og Færøerne.

Landsstyreformand Hans Enoksen har netop i sin nytårstale slået fast, at regeringen vil arbejde for en snarlig overtagelse af ansvaret for udlændinge og indvandring. Han henviser til, at Grønland forventer en stor mangel på arbejdskraft inden for den nærmeste fremtid. Han tænker sikkert på at indføre billig asiatisk arbejdskraft til de mange projekter. Hvis så projekterne slår fejl kan de danske skatteydere altid samle de sociale skår op.
Selvstyreloven - Lovtidende A (pdf).

USA vil fedte for Grønland - JP Amerikanerne er tilsyneladende klar med en plan, når en ny uafhængig stat opstår.

Kampen om Grønlands oliemilliarder - Business.dk Grønlands 57.000 indbyggere skummer fløden på olieudvindingen, når landet får selvstyre.

Kampen om Grønlands oliemilliarder - Business.dk Grønlands 57.000 indbyggere skummer fløden på olieudvindingen, når landet får selvstyre.

Råstofferne er rigsfællesskabets - kronik i Politikken af Søren Espersen Rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark bør bestå. Derfor bryder Dansk Folkeparti med enigheden i Selvstyrekommissionen.

Grønland vil have sin egen grundlov - Politikken Selvstyreformand Kuupik Kleist fremlægger kontroversiel plan, som kan opfattes som skridt mod total løsrivelse fra Danmark.

Grønlands "sjældne jordarter" kan redde Europa ud af en knibe - Videnskab.dk Grønlandsk grundfjeld er fuld af råstoffer, som Europa tørster efter. Mineselskaber står på spring for at få lov til at udvinde og til maj påbegyndes en afgørende undersøgelse af miljø og sundhed ved en mine på Kvanefjeld, Grønland.

Rare earth er slet ikke så rare. Udvindingsprocessen, altså bearbejdningen af den udgravede "malm" kan være meget forurenende. Det kræver store komplexe og meget beskidte kemiske processer. Med andre ord, det går ikke i Vesten, fordi det sviner for meget, og den tekniske arbejdskraft er dyr.

Rare Earth Metals Not So Rare but Valuable - Seeking Alpha The rare earth metals are, in fact, not that rare.

Rare Earth Metals Not So Rare but Valuable - USGS The rare earth metals are, in fact, not that rare. Significant Deposits Found in 14 States.

The Geology of Rare Earth Elements - Geology.com Several geologic aspects of the natural occurrence of rare earth elements strongly influence the supply of rare-earth-elements raw materials. These geologic factors are presented as statements of facts followed by a detailed discussion.

Se Newsletters på Minex - Greenland Mineral Exploration Newsletter for igangværende projekter.

Læs om den danske polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen på aerenlund.dk. (NB! med explorer vises de danske bogstaver ikke, men med Crome går det fint).

Grønlandia af Arngrímur Jónsson - Crassus Latinsk tekst med oversættelse og kommentarer ved Richard Mott.

Geoviden geologi og geografi nr. 1 Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det Grønlandske samfund.

Grønlændere i tre tusind år - pdf af magister Jørgen Meldgaard - om udforskningen af Dorset folket.

Jeg bliver aldrig træt af at anbefale Flemming Rickfors' afsnit om Vinland og Grønland Fra Grønland til Nyaland - Asernes Æt.

S/S Hans Egede - Skibe i Grønlandsfarten af skibsinspektør R. Tving.


Tilbage til start af artikel

20140225

Passed W3C Validation