En Freudiansk Forklaring på den Industrielle Revolution

1. Indledning

I Kina har jeg ofte hørt den bemærkning, at vestlige mænd er alt for interesserede i kvinder. De synes ikke at det er helt naturligt at mænd er så stærkt optagede af kvinder.

"Mule spinning room" i Chace Cotton Mill i Bulington England. Photo wikipedia.

Mænd higer efter at udrette præstationer - grundlæggende og ubevidst for at fremstå værdige til at vinde kvinders kærlighed. Men jeg tror at vestlige mænd higer mere end andre, og dette har været den vigtigste årsag til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa.

Traditionelt taler man om tre grupper af faktorer som mulige årsager til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa og ikke for eksempel i Kina, Japan eller Indien. Imidlertid, inspireret af Freud og professor Schwarz, vil jeg foreslå at vestlige mænds store ubevidste behov for at udføre præstationer - for at opnå kvinders kærlighed - var og er den egentlige dybere psykologiske drivkraft i Europas tekniske og økonomiske udvikling.

2. Traditionelle Forklaringer på den Industrielle Revolutions Fremkomst i Europa

Sædvanligvis peger man på tre grupper af faktorer som mulige årsager til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa. Historikeren Niall Ferguson har foreslået en fjerde årsag.

Geografi:

Kort over Europa i 1519. Europa har altid været et kludetæppe af republikker, kongedømmer og fyrstedømmer.

Floder, ufremkommelige sumpe og bjergkæder skabte naturlige forudsætninger for at Europa forblev et kontinent opdelt i mange nationer og fyrstedømmer. Derved kunne en enkelt konge eller fyrste ikke standse et teknisk fremskridt ved at forbyde det, som for eksempel bogtrykning, kanoner eller nye skibstyper, fordi der altid var mindst et nabofyrstedømme, som ville tillade det.

Især tidligere blev det foreslået at i de nordlige lande, som det meste af Europa tilhører, er vinteren meget lang, og dette fremelskede en tradition for planlægning.

I England forekom kul- og jern-forekomster geografisk tæt på hinanden, hvilket tillod jern-fremstilling baseret på koks uden store transport-omkostninger.

Kultur:

Martin Luther slår sine 95 teser op på kirkedøren i Wittemberg d. 31. Oktober 1517 og indleder dermed den protestantiske reformation i Europa.

Den protestantiske arbejdsmoral, som er introduceret af Weber, kommer af at Gud er almægtig, hans veje er uransagelige, og han frelser de sjæle, som han ønsker at frelse. Menneskene kan ikke opsætte regler for Guds beslutninger ved at sige, at personer, som gør de og de gode gerninger, vil blive frelst.
Den enkelte kan derfor aldrig vide, om hans sjæl vil blive frelst eller ikke, da alt er i Guds hånd, og Hans vilje kender ingen dødelige. Protestanter kan kun arbejde hårdt og systematisk i deres liv her på Jorden, og tage arbejdet frugter som et bevis på Guds nåde. Således, at hvis de har god profit, er det et tegn på at Gud ser nådigt på dem, og det kan give dem håb om frelse - men ikke vished. Fordi de aldrig kan føle sig helt sikre på deres sjæls frelse, er dette en konstant motivation til at være flittig.

Andre verdensdeles religioner fortæller at Gud hele tiden er til stede i denne Verden og intet sker uden hans beslutninger (islam), alt er således en kæde af uforudsigelige mirakler; eller at Verden er hyllet i mystik (Budda), som ikke kan forstås rationelt. Men imidlertid Europas Jødisk-kristne kultur udsiger at Gud skabte Verden med dens evige naturlove, han drog derefter bort til en fjern galakse og overlod det hele til menneskene, som et urværk, der var trukket op; derfor giver det mening at udforske disse evige naturlove og selv tage hånd om sit liv her på Jorden.

Institutioner:

Den engelske borgerkrig - Cromwell leder angrebet i slaget ved Marston Moor d. 2. July 1644. - Tegnet af John Crew.

Alt andet lige vil lande med høj arbejdsmoral opnå større velstand. Allerede i Middelalderen fremkom munkeordenen Cistercienserne, hvis munke var kendte for at være meget arbejdsomme og sparsommelige, hvilket er præcis de dyder, som Weber tilskrev protestantismen. Weber fremhævede Cistercienserne som tidlige forløbere for den protestantiske etik.

Efter den Engelske borgerkrig blev fedualismen afløst af den økonomiske liberalisme, og en mængde små markeder blev afløst af et stort marked, hvilket gjorde at at det kunne betale sig at udnytte tekniske nyskabelser.

Nogle mener at patentsystemer, det vil sige tildeling af tids-begrænsede monopoler til opfindere inden for rammerne af en patentlovgivning, har været afgørende den økonomiske udvikling i Europa.

Konkurrence:

Adam Smith 1723 - 1790. Mange mener at den økonomiske liberalisme, som introduceret af Adam Smith, var årsagen til at den industrielle revolution slog igennem netop i Europa.

Niall Ferguson mener at konkurrence er årsagen til at den industrielle revolution slog først igennem på det Europæiske kontinent. Det er muligvis rigtigt, men dog et upræcist udsagn. For hvem konkurrerede og hvorfor? Var det nationerne, virksomhederne eller individerne, som konkurrerede indbyrdes? Han vil muligvis hævde at hele den Vestlige kultur var gennemsyret af konkurrence.

Men hvis det først og fremmest var nationerne, som konkurrerede indbyrdes, så vil det forudsætte sammenhold og samarbejde internt i nationerne, altså det modsatte af konkurrence. Hvis den tekniske udvikling primært blev drevet frem af virksomheder, som konkurrede indbyrdes, så vil det forudsætte det modsatte, nemlig samarbejde og fællesskabsfølelse internt i virksomhederne.

Desuden, hvis individuel konkurrence var årsagen til at den industrielle revolution slog igennem i Europa, så vil det blot åbne op for et nyt spørgsmål: Hvad var årsagen til at Europæiske mænd konkurrerede mere end andre?

3. Udviklingen af Mænds Psykologi som Beskrevet af Freud og Schwarz

Den industrielle revolution blev skabt af rivaliserende hvide mænd, som blev drevet frem af deres begær efter kvinders kærlighed.

Mor med barn - malet af ukendt kunstner.

Fra fødslen er det nyfødte barn følelsesmæssigt en del af moderen, hvad det jo også oprindeligt var biologisk. Moderen er almægtig i opfyldelsen af dets ønsker. Barnet behøver blot at ønske mad, så kommer der et stort dejligt bryst fuld af den sødeste mælk. Man kan sige at barnet i dette stadium oplever sig selv som centrum i en varm og kærlig verden, som udelukkende har til formål at servicere dets behov. Freud kalder enheden af mor og barn for "den primære narcissisme".

Men, ak, livet i Paradiset varer ikke evigt. Der er en virkelig Verden "derude", som ikke er moderen, og som er ret indifferent i forhold til et tilfældigt barn. Denne spirende erkendelse får barnet til at føle sig sårbart og forsvarsløst, og gør det endnu mere afhængig af moderen. For at mindske sin ængstelse ved mødet med den kolde og hjerteløse virkelighed opbygger barnet en idealiseret forestilling om en almægtig moder, som Freud (og Jung) kalder "maternal imago", som repræsenterer en længsel efter at vende tilbage til den oprindelige narcissistiske sammensmeltning med denne idealiserede moder.

Freud kalder denne ubevidste længsel efter at undslippe den kolde og grusomme virkelighed for "ego-ideal". I det ubevidste bliver "ego-ideal" en slags hedonistisk drift, som konkurrerer med "super-ego" om at tiltrække sig "Ego's" opmærksomhed. Super-ego'et vil have os til at følge faderens bud, gøre vor pligt og handle moralsk rigtigt, medens ego-ideal frister os til at hengive os til hedonistisk nydelse, således som barnet engang oplevede sig som Verdens centrum, da det fik mad, varme og kærlighed fra den almægtige moder.

Sigmund Freud.

Imidlertid, drenge og piger er forskellige. Gennem hele sit liv var Freud overbevist om, at kvinder ubevidst er misundelige på mænd, fordi de har en penis.

Når drengen bliver omkring seks år gammel, vil han begynde at opfatte faderen som en rival og opleve fantasier om at ødelægge ham for at få moderen for sig selv. Men efter et stykke tid kommer han til erkendelse af, at han har ingen chancer mod den voksne mand. Drengen tror, at faderen har noget, som moderen gerne vil have, og dette er grunden til, at den almægtige moder tillader sådan en mand i sin nærhed. Derfor bliver drengen ubevidst overbevist om, at ved at vokse op og blive som faderen, så vil han blive i stand til fussionere med en, som ligner moderen og dermed "maternal imago".

Drengen gør faderens moralske regler til en del af sin egen underbevidsthed; han lærer at straffe sig selv på samme måde, som han forudser, at faderen ville straffe ham. På den måde skabes den del af underbevidstheden, som Freud kalder "super-ego", som er vor ubevidste moralske vogter.

Til venstre: Venus fra Laussel er fundet under et klippeudhæng i Frankrig ved Laussel i Dordogne ikke langt fra Lascaux. Stedet antages at have været et kultsted for en modergudinde. Den stammer fra istiden.
I midten: Modergudinden Isis med Horus barnet. Bronze statue fra den Ægyptiske Karnak periode - 664-332 BC - udstillet på Egyptian Museum i Cairo.
Til højre: Jomfru Maria, Guds moder. Det meget gamle russiske Feodorovskaya ikon var meget vigtigt for Romanov familien. Ikonet kan føres tilbage til apostlen Lucas.

Således bliver mænds psykology skabt ifølge Freud. Det er vor skæbne og motivation i vort liv at stræbe efter at fussionere med "maternal imago" og føle velsignelsen ved hendes varme nærhed. Som Mick Jagger sagde: "Hvorfor tror I mon at vi arbejder så hårdt med at skrive sange, øve os og rejse Verden rundt og holde koncerter?"

Kvinder holder nøglen til mandens lykke i deres hule hånd.

Denne ideale almægtige moder, repræsenteret ved kvinden, holder således nøglerne til mandens lykke i sin hule hånd. Men det giver hende samtidig en uhyggelig og skræmmende magt. Thi hun er blot en kvinde, og kvinder har deres uforudsigelige luner og nykker, hun kan give ham den kærlighed, som han begærer så heftigt, eller hun kan blot erklære, at hun ikke elsker ham.

Den ideale moder er genstand for mænds længsler, men jo tættere en sammensmeltning manden opnår med kvinden, jo mere forsvarsløs bliver han overfor hendes nykker og luner, og jo mindre kan han tåle at blive afvist og forladt. Jo mere han tilnærmer sig den infantile relation med moderen, jo svagere bliver han, og jo stærkere bliver hun.

Mænd ønsker at fremstå værdige til til kvinders kærlighed. De har et grundlæggende behov for at udrette noget, som kan give dem anerkendelse, udføre store bedrifter, opfinde nye metoder eller andre præstationer, blive rige eller berømte og derved vinde kvinders kærlighed; og vestlige mænd har et stærkere behov end mænd i andre kulturer, og derfor brød den industrielle revolution igennem i Vesten.

En mand føler en dyb usikkerhed om, hvorvidt hans livs projekt - som er at vinde kvinders kærlighed - vil lykkes eller ej for kvinder er uforudsigelige og uberegnelige. Sådan en dyb og fundamental frygt kan ikke forstås bevidst, og derfor viser den sig som en uforklarlig søgen mod at udrette noget, at skabe noget eller på anden måde gøre en forskel, en rastløshed og en nysgerrighed, som kun kan forklares med ud fra det ubevidste, hvortil den er fortrængt.

Det moderne industrisamfund er skabt af mænd.

Det er denne ubevidste og tvangsprægede motivation til mænds arbejde, der har resulteret i at tekniske opfindelser og kulturel skabelse stort set har været en mandlig aktivitet igennem hele den Vestlige civilisations historie.

Formålet med vestlige mænds præstationer er at gøre sig værdige til kvinders kærlighed.

En sådan ubevidst tvangspræget stræben efter præstationer er i almindelighed ikke til stede hos kvinder. De føler ofte at de hviler i sig selv, at de er attråværdige blot fordi de kvinder, og derfor har de ikke behov for en sådan rastløs stræben og søgen.

Formålet med vestlige mænds præstationer og arbejde, er således at gøre sig værdige til at blive elsket af kvinder. Men hans erkendelse af styrken af dette behov skaber en stor frygt for at fejle. Idet han indser, at success er ultimativt vigtig for ham, og samtidig med at kvindens gunst er uberegnelig og uforudsigelig; han bliver derfor grebet af frygt for at det ikke vil lykkes. Man kan kalde det en slags eksamens-nervøsitet.

Mænd er rivaliserende af natur - og derfor grundlæggende ensomme. Venskab og fællesskab med andre mænd i stræben og arbejde kan dulme ensomheden, men ikke på samme ultimative måde som en kvindes kærlighed kan gøre det. En mand føler en dyb usikkerhed om, hvorvidt hans livs projekt vil lykkes eller ikke; derfor måler han sig mod andre mænd.

Præstations-orienteret, køligt kontrolleret, tvangspræget, rivaliserende, bureaukratisk regelbundet, ufølsomt, logisk, rationelt og hierarkisk, disse er de særlige kendetegn ved arbejde, der udføres med udgangspunkt i vestlige mænds psykologi.

En karakteristisk side af mænds arbejde er afhængigheden af regler og en vis indbyrdes upersonlighed. Kommunikation i forbindelse med mænds arbejds-aktivitet er styret af regler, snarere end af følelser. Grunden til dette er at mænd simpelthen ikke har så mange følelser for hinanden. Deres følelser er andetsteds, de er hos kvinderne. Kvinder kan elske hinanden, medens mænd respekterer hinanden.

Asiater undrer sig også over at voksne vestlige mænd ofte kan lide søde sager, som for eksempel chokolade, cola og søde deserter. Europæiske mænd husker - men dog ikke bevidst - at modermælk er sød.

Det er denne spænding mellem de to køn, som har været drivkraften i udviklingen af den vestlige civilisation, og som er den egentlige forklaring på, hvorfor den industrielle revolution slog igennem i Europa og ikke andre steder.

4. Hvorfor slog Feminismen Først Igennem i Vesten?

Feminismen er en social-konstruktionistisk politisk ideologi, som hævder at de to køn er fuldstændig ens og identiske bortset fra nogle ubetydelige biologiske detaljer. Deres mål er indrette samfundet efter denne påståede lighed. Dermed vil feministerne fjerne den spænding mellem mænd og kvinder og mellem mænd indbyrdes, som hidtil har været - og er - drivkraften i udviklingen af den vestlige civilisation. Det er den mest dødelige trussel, som den Vestens kultur indtil nu har stået over for.

Suffragette demonstration i 1910.

Feminismen kom til verden i Vesten af samme årsag som den industrielle revolution startede der, nemlig at vestlige mænd elskede deres kvinder - så at sige - for meget.

Tendenser til feminisme har uden tvivl eksisteret gennem hele menneskehedens lange historie. Når istidens Cro Magnon jægerne kom tilbage til hulen med bytte, blev de helt sikkert tiljublet af hele stammen. Men nogle kvinder må have følt et stik af misundelse, de drømte om at skubbe mændene til side og selv gå på jagt efter mammutter og uldhårede næsehorn og modtage stammens hyldest.

Det er nemt at forestille sig at de pikante sagn om amazoner og skjoldmøer afspejlede kvinders urgamle drømme om at vippe mændene af pinden og selv blive frygtede krigere.

Sigmund Freud mente hele sit liv, at kvinder er misundelige på mænd, fordi mænd har en penis. Det vil sige at kvinder dybt i deres ubevidste misunder mænd de typiske mandlige egenskaber såsom fysisk styrke, en vis ufølsom beslutsomhed og analytiske egenskaber.

Der har utvivlsomt været tendenser til feminisme også i andre civilisationer i Asien, Afrika og Mellemøsten, men der har mændene ikke elsket deres kvinder så højt, som vestlige mænd gør, og derfor har de blot givet de oprørske kvinder nogle tørre tærsk og smidt dem hen i sengen, hvor de efter deres mening hørte hjemme.

Men vestlige mænd har været paralyseret og ude af stand til at reagere beslutsomt mod feminismen, fordi de elsker deres kvinder for højt og gerne vil give dem, hvad de ønsker.

5. Litteratur