DH-debat Forside
Et kort Blik på Rusland - 1925
Slut med Laissez-Faire - 1926
"Auri Sacra Fames" - 1930 -
National Selvforsyning - 1933
Et åbent Brev til Præsident Roosevelt - 1933

Keynes i Hovedpunkter

Indledning. - Ekspansiv Finans-politik - Inflation - Rente - Religion og Kapitalisme - Lighed - National Selvforsyning - Keynes og Laissez-Faire - Sociale Konsekvenser af Ændringer i Penges Værdi - Keynes og Guldfoden - Keynes og Befolkningskontrol - Links og litteratur

Indledning

John Maynard Keynes var den mest indflydelsesrige økonom i det tyvende århundrede. Hans økonomiske teori gav nøglen til afslutning af den store depression i trediverne.

John Maynard Keynes 1883 - 1946
John Maynard Keynes 1883-1946.

Han blev født i en akademiker-familie i Cambridge. Han havde to yngre søskende. Faderen John Neville Keynes underviste i politisk økonomi, logik og etik ved Cambridge University. I sin skoletid på Eton udmærkede den unge Keynes sig navnlig i matematik.

I 1905 tog han embedsmands-eksamen og fik arbejde i India Office. I sin fritid arbejdede han på en bog om matematisk sandsynlighed. I 1909 begyndte han at undervise i økonomi på Cambridge.

Under Første Verdenskrig arbejdede han for den Engelske regering med ansvar for udenlandske valutaer og relationer til allierede.

Keynes i 1915
Keynes i samtale med filosoffen Bertrand Russell til venstre og forfatteren Lytton Strachey til højre i 1915. Foto National Portrait Gallery.

Ved fredsforhandlingerne i Versailles efter krigen var Keynes sekretær for den Britiske regering; men i juni 1919 han trådte tilbage med den begrundelse, at de forslag, der fremsattes vedrørende tyske erstatningsbetalinger, var både uretfærdige og upraktiske.

I december 1919 udgav han "The Economic Consequences of the Peace". Bogens budskab var at Europa ikke ville kunne trives uden et retfærdigt, effektivt og integreret økonomisk system, hvilket ikke var muligt under traktatens økonomiske vilkår. Desuden mente han at de allierede i fredstraktaten havde svigtet de løfter, som de gav i våbenhvileaftalen med hensyn til erstatning, territoriale tilpasninger og ensartethed i økonomiske forhold. Han forudsagde at Versailles traktaten ville fremme et ønske om hævn blandt tyskerne. Bogen blev en best-seller og gjorde ham verdensberømt.

Lydia Lopokova og John M. Keynes
Lydia Lopokova og John M. Keynes. Foto Walter Benington Wikimedia Commens.

I løbet af mellemkrigstiden skabte han sig en betydelig personlig formue takket være heldige investeringer. Han blev bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og en fremtrædende støtte for kunsten. Hvilket sidste harmonerer godt med hans livslange overbevisning at mennesket lever ikke af brød alene - at den vestlige civilisation er inde på et blindt spor, fordi den fokuserer for meget på vækst, individualisme og rentabilitets-beregninger og fortrænger religion og kulturelt og åndeligt fællesskab. Han fik blandt andet bygget et teater i Cambridge.

I 1926 giftede han han sig med den Russiske ballet-danserinde Lydia Lopokova. Sammen rejste de til Sovjet-Rusland for at besøge Lydias familie. Efter hjemkomsten skrev han "A Short View of Russia", hvor han analyserede Leninismen betragtet som religion.

I 1926 holdt han sin forelæsning "End of Laissez-faire" netop i Tyskland. Som man vil huske, havde Keynes helt fra Versailes forhandlingernes tid gode forbindelser i Tyskland.

Da tredivernes store depression udviklede sig i USA med fabrikslukninger og stigende arbejdsløshed, skitserede han sin løsning i to "åbne breve" til Franklin D. Roosevelt i december 1933 og Juni 1934, såvel som i nogle taler han holdt i England, hvori han vurderede resultaterne af den amerikanske "New Deal" politik.

Arbejdsløse i tredivernes USA
Arbejdsløse i tredivernes USA. Foto Alphaville.

Keynes betragtede Franklin D. Roosevelt som "Værge for reformatorer i alle lande, som søger at udbedre samfundsmæssige onder med begrundede eksperimenter indenfor rammerne af det eksisterende sociale system." For Roosevelt var Keynes "den mest sympatiske i Verden".

Også i 1933 kom nazisterne til magten i Tyskland. Det tyske finansgeni, økonomiminister Schacht, kom hurtigt arbejdsløsheden til livs med en helt lignende ekspansiv finans-politik, som karakteriserede Keynes' ideer såvel som Roosevelts New Deal.

I sit forfatterskab fra tyverne og begyndelsen af trediverne argumenterede han for en "ny liberalisme". Han demonstrerede, at regeringernes "deficit-spending" var et effektivt middel til at overkomme den Store Depression. Hans tidlige artikler og taler indeholdt alle de vigtigste indrigenser, som senere blev indeholdt i hans hovedværk "The General Theory of Employment, Interest and Money", som udkom i 1936, og skulle blive hovedværket for flere generationer af nationaløkonomer og politikere.

Arbejdsløse i kø foran nødhjælpskontor New York 1929
Arbejdsløse i kø foran nødhjælpskontor i 1929 i New York. Foto Wikimedia Commons.

"The General Theory" er et omfattende værk på omkring 400 sider, som i mange kapitler, ofte svært tilgængelige, forsøger at vise, hvorfor de klassiske økonomiske teorier havde slået fejl, og ikke kunne forklare den verdens-omspændende økonomiske depression, som hærgede hele den vestlige verden i trediverne.

Bogen omhandler mange emner som for eksempel arbejdsmarked, penge, rente, investering, opsparing og forbrug, men der er ingen afsnit om ekspansiv finanspolitik.

Ved udtrykket "General Theory" skal forstås at Keynes' akademiske modstandere, de klassiske økonomer, herunder Marshall, Mill, Ricardo og Malthus, efter hans mening kun beskrev specielle tilfælde i økonomien, medens hans bog beskriver økonomien som helhed.

De klassiske økonomer beskrev, hvorledes kurverne for udbud og efterspørgsel af arbejdskraft krydsede hinanden og dannede et ligevægts-punkt, som med sikkehed ville indtræffe i det lange løb, fordi arbejdere og entrepenører ville tilpasse prisen på arbejdskraft efter hinanden. Keynes argumenterede at i det lange løb vil vi alle være døde, at fuld beskæftigelse ikke altid kan nås ved at gøre lønningerne tilstrækkelig lave.

Suppekøkken i Berlin i 1923
Suppekøkken i Berlin i 1923. Foto Bundesarchiv.

De klassiske økonomer - herunder Marx - så knivskarpe definitioner, total- gennemsnits og marginal-kurver og ufravigelige økonomiske love alle vegne, medens Keynes sagde at "samfundsøkonomien er et uforudsigeligt system præget af ustabilitet".

Den klassiske Say's lov siger at udbud skaber efterspørgsel. Hver gang nogle sælger en vare, får de penge på hånden og skaber derved efterspørgsel, fordi de skal bruge deres penge. Keynes vendte Say's lov på hovedet, idet han fremførte at udbud er bestemt af efterspørgsel.

Filosoffen Bertrand Russell fortalte, at Keynes var den mest intelligente person, han nogensinde havde kendt. "Hver gang jeg argumenterede med Keynes, følte jeg, at jeg stod med livet i hænderne, og jeg undslap sjældent uden at føle mig som lidt af et fjols."

Keynes ved Bretton Woods konferencen i 1944
Keynes ved Bretton Woods konferencen i 1944 i samtale med den Sovjetiske repræsentant. Foto National Archives.

I 1944 deltog han i Bretton Woods konferencen som leder af den britiske delegation. Konferencen havde til formål at organisere det internationale økonomiske system for den kommende efterkrigstid. Verdensbanken og IMF blev stiftet. På denne konference foreslog Keynes at etablere en international reference valuta, som en slags overordnet global valuta. Han fik ikke sit forslag igennem, navnlig på grund af amerikansk modstand. Efter krigen blev dollar i praksis den internationale reservevaluta, til stor gavn for den amerikanske økonomi.

John Maynard Keynes døde i en alder af kun 62 år af et hjerteanfald i sit bondehus i East Sussex i april 1946.

Ekspansiv Finans-politik

"Der var ingen løn så lav, at den kunne eliminere arbejdsløsheden" skrev Keynes i "General Theory". Hans løsning på tredivernes massive arbejdsløshed var at stimulere efterspørgslen ved at skabe jobs og derved give de arbejdsløse penge mellem hænderne.
Franklin D. Roosevelt underskriver loven om Tennessee Valey Projektet 18. maj 1933 Opførelsen af Douglas Dam som var en del af Tennessee Valley Projektet
Til venstre: Franklin D. Roosevelt underskriver loven om Tennessee Valey Projektet 18. maj 1933",
Til højre: Opførelsen af Douglas Dam som var en del af Tennessee Valley Projektet.

Hans akademiske hovedmodstandere, de klassiske økonomer, så arbejdsmarkedet som en selv-regulerende mekanisme, som i det lange løb af sig selv ville skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel uden indgreb fra en regering. De mente at i tilfælde af arbejdsløshed ville arbejderne med tiden nedjustere deres forventninger til lønnen. Arbejdsgiverne ville derefter igen finde deres projekter rentable og ansætte flere arbejdere, og problemet ville således løse sig selv i en ny balance mellem udbud og efterspørgsel.

Åbning af en ny Autobahn i Tyskland 1934
Åbning af en ny Autobanh i Tyskland 1934.

Men "i det lange løb vil vi alle være døde", som han skrev til en ven. De klassiske økonomer kom for let om ved deres opgave. De fortalte kun at når stormen ophørte, ville oceanet blive roligt igen; og hvad skulle søfarende bruge det til?

Men han fortæller os ikke gerne, hvorledes denne stimulering af efterspørgslen skulle foregå i praksis. I hans "General Theory" går han ikke i sådanne detaljer. Dog kan vi ud af hans støtte og accept af bestræbelserne i USA og Tyskland ræsonere at han var tilhænger at regeringerne iværksatte anlægsarbejder og i den forbindelse udbetalte løn til de tidligere arbejdsløse og derved gav dem penge mellem hænderne, som ville stimulere efterspørgslen.

Vi husker at han i 1933 sendte et åbent brev til den Amerikanske præsident Roosevelt, hvor han opregnede tre punkter for hvorledes Amerikanerne kunne komme den Store Depression til livs: "Generelt kan en stigning i output således ikke forekomme, medmindre man anvender mindst en af tre faktorer. (1) Individerne skal tilskyndes til at bruge mere ud af deres eksisterende indkomster, (2) eller erhvervslivet skal tilskyndes til, enten ved øget optimisme eller med en lavere rente, at give yderligere indkomster i hænderne på deres medarbejdere, hvilket er hvad sker, når enten landets omsætningsaktiver eller anlægsaktiver forøges; (3) eller de offentlige myndigheder må kaldes til hjælp for at skabe yderligere likvide indkomster ved at bruge lånte eller trykte penge."

Hoover Dam under opførelse
Hoover Dam under opførelse på grænsen mellem Nevada og Arizona i USA. Den blev bygget mellem 1931 og 1936. Foto Vibe Science.

Han kommenterer de tre punkter yderligere: (1) "I dårlige tider kan den første faktor ikke forventes at virke i tilstrækkelig grad. (2) Den anden faktor vil komme ind som den anden bølge af angreb på lavkonjukturen efter at tidevandet er blevet vendt ved offentlige myndigheders forbrug. (3) Det er derfor kun fra den tredje faktor, at vi kan forvente den første store impuls."

Det er jo forholdsvis klar tale, men han skriver alligevel ikke helt entydigt, hvorledes dette forbrug af "lånte eller trykte penge" skulle udføres; skulle man direkte give de arbejdsløse penge i hånden som en slags dagpenge eller kontanthjælp, eller skulle regeringen starte store offentlig anlægsprojekter som skabe arbejdsplader og dermed indkomster?
Den gamle Lillebæltsbro
Den gamle Lillebæltsbro blev bygget 1925-1935 blandt andet for at skabe beskæftigelse til de mange arbejdsløse. Dengang havde Danmark stadig en national økonomi i den forstand at man kunne forvente at penge udbetalt til lønninger og materialer stort set ville blive brugt i Danmark og således bidrage til at sætte gang i hjulene.
En lignende ekspansiv finans-politik idag ville ikke have denne virkning i samme grad da vi nu har en globaliseret økonomi. Den ville sætte gang i hjulene, men altså i Kina, syd Europa, og lignende steder hvor produkterne kommer fra. Selv barerene kan vi ikke have for os selv, nogle udbetalte lønninger ville sikkert blive brugt på Mallorca og i Bankok. Foto: Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-3.0

Men da han sammenligner situationen med en krig, som jo er et meget stort offentligt projekt, må vi tro at han ikke havde i tankerne blot at give de arbejdsløse nogle kontanter: "Således, som den primære årsag i den første fase af genopretningsteknikken lægger jeg overvældende vægt på stigningen i den nationale købekraft resulterende fra statslige udgifter, der finansieres af lån og ikke ved beskatning af nuværende indkomster." - "Derfor har en krig altid forårsaget intensiv industriel aktivitet. Tidligere har den ortodokse økonomi betragtet en krig som den eneste berettigede undskyldning for at skabe beskæftigelse med offentlige udgifter. De, hr præsident, efter at have afkastet sådanne lænker, er fri til at engagere den teknik, der hidtil kun har været tilladt for at opfylde formålene med krig og ødelæggelse, til fordel for fred og velstand."

Bonneville Dam
Public Works Administration Project Bonneville Dam under opførelse mellem staterne Oregon and Washington i USA. Bygget 1934-1937. Foto U.S. National Archives and Records Administration Wikipedia.

Der var mange komponenter i Roosevelts New Deal program, men store anlægsprojekter var dominerende. De omfattede tre fjerdedele af landets nye skoler, udbygning af infrastruktur, socialt boligbyggeri samt en række lufthavne, broer og dæmninger. I Tyskland kom national-socialisterne til magten - også i 1933 - og det tyske finansgeni, økonomiminister Schacht, kom hurtigt arbejdsløsheden til livs med en helt lignende ekspansiv finans-politik, som Keynes' anbefalede præsident Roosevelt i sit åbne brev; Det vil sige autobahnen og lignende.

I trediverne havde nationerne også eksport og import som idag, men i langt mindre omfang. Nationernes økonomier var så at sige meget mere nationale.

En ekspansiv finans-politik havde til formål at sætte nationens økonomiske hjul igang ved at skabe en kædereaktion. I forbindelse med store anlægsarbejder udbetalte staten store beløb til lønninger, materialer og underleverandører. Disse penge kom i hænderne på arbejdere og entrepenører, som straks brugte dem til hovedsageligt indenlandsk forbrug, indkøb og investeringer. Dette skabte nye indtægter andre steder i samfundet, som også blev brugt til hovedsageligt indenlandsk forbrug, som igen skabte nye indtægter og således fremdeles.

Helle Thorning Smith
Helle Thorning Smith. I valgkampen til folketingsvalget i 2011 foreslog den socialdemokratiske kandidat Helle Thorning flere gange en ekspansiv finans-politik "for at sætte gang i hjulene" på trods at hun burde vide at det ikke ville have effekt i en lille globaliseret økonomi som den moderne danske. Ingen sagde hende imod. Foto Kathemera.gr.

Idag er situationen fuldstændig anderledes. Nationernes økonomier er internationale og globale. Langt de fleste varer i butikkerne er fremstillet i lande meget fjernt fra fra salgsstedet. Mange brugsgenstande er produceret i Kina, grøntsager er fra Syd Europa, software fra USA og så videre. En ekspansiv finans-politik vil idag brænde ud som en våd kineser. Den vil sætte gang i hjulene, men altså i Kina, Syd Europa og Silicon Valey og mange andre eksotiske steder. Måske store nationer som USA, Kina og Rusland kan stadig have fordel af en ekspansiv finanspolitik.

Inflation

Keynes er gået over i den økonomiske teoris historie som manden, der gjorde inflation respektabel. Han advarede mod en ødelæggende hyperinflation, men mente i sidste ende at en mindre inflation på omkring to procent på mange måder var gavnlig for samfunds-økonomien.

Hyperinlation i Tyskland i starten af 1920'erne
Hyperinlation i Tyskland i starten af 1920'erne. En mor og hendes børn leger byggeklodser med bundter af pengesedler. Foto Pinterest.

I "The Economic Consequences of the Peace" fra 1919 beskrev han de ødelæggende følger af en mulig fremtidig hyperinflation: "Lenin siges at have erklæret at den bedste måde at ødelægge det kapitalistiske system på var at foringe valutaen. Ved en vedvarende inflationens-proces kan regeringer, i hemmelighed og ubemærkethed, konfiskere en vigtig del af borgernes rigdom. Med denne metode de ikke blot konfiskerer, men de konfiskerer vilkårligt." Borgerne har kun det antal monetære enheder, som de har sparet sammen, og værdien af dem bliver konstant reduceret med inflationsraten, medens regeringer kan lade trykke alle de penge, som de finder passende.

I "Social Consequences of Changes in The Value of Money" fra 1923 opvejer han inflation mod deflation: "Inflationen er uretfærdig, og deflationen er uhensigtsmæssig. Af de to er måske deflation, hvis vi udelukker hyper-inflationer som den i Tyskland, den værste; fordi det er værre i en fattig verden at fremprovokere arbejdsløshed end at skuffe spekulanten. Men det er ikke nødvendigt, at vi vejer et onde imod det andet. Det er nemmere at acceptere, at begge er onder, som bør undgås."

Keynes ved et møde i Tyskland
Keynes ved et møde i Tyskland i 1922, som havde til formål at søge at stabilisere den tyske mark. Foto Sueddeutche Zeitung.

Herbert Hoover, der havde været Amerikansk præsident under det meste af krisen, tabte stort ved præsidentvalget i november 1932 til demokraten Franklin D. Roosevelt. Under valgkampen havde han ført skræmmekampagne mod Roosevelts forslag, som han mente ville øge inflationen.

I sit åbne brev forklarede Keynes tålmodigt præsident Roosevelt at en mindre inflation i almindelighed blot er et økonomisk sundheds-tegn, som ikke burde afskrække ham: "Nu er der tegn på, at to tekniske fejltagelser kan have påvirket Deres administrations politik. Den første vedrører den rolle som stigende priser spiller i et opsving. Stigende priser skal hilses velkommen, fordi de normalt er et symptom på øget produktion og beskæftigelse. Når der bruges mere købekraft, forventer man øget produktion til stigende priser. Da der ikke kan være øget output uden at stigende priser, er det vigtigt at sikre, at opsvinget ikke hæmmes af utilstrækkelig forsyning af penge til støtte for den øgede monetære omsætning."

Municipal Auditorium i Kansas City
KC Municipal Auditorium i Kansas City under konstruktion i 1935. Det blev bygget som del af New Deal.

Men derimod stigende priser, som resultat af begrænset udbud, vil være et tegn på at samfundsøkonomien har det dårligt: "Men der er meget mindre at sige til fordel for stigende priser, hvis de opstår på bekostning af stigende produktion. Nogle skyldnere kan blive hjulpet, men den nationale genopretning som helhed vil blive hæmmet. Sådanne stigende priser forårsaget af bevidst øgede direkte omkostninger eller ved at begrænse produktionen har en umådelig ringere værdi sammenlignet med stigende priser, som det naturlige resultat af en stigning i landets købekraft."

Han forklarede at præsidenten heller ikke af frygt for inflation burde vige tilbage for at øge pengemængden efter behov: "Det andet sæt fejlslutninger, hvis indflydelse jeg frygter, opstår ud af en primitiv økonomisk doktrin, som almindeligvis er kendt som "Quantity Theory of Money". Øget output og stigende indkomster vil få et tilbageslag før eller senere, hvis mængden af penge forbliver stift fastlåst. Nogle mennesker synes at udlede heraf, at output og indkomst kan hæves ved at øge mængden af penge. Men det er som at forsøge at blive fed ved at købe et større bælte. I USA i dag er Deres bælte rigeligt stort nok til Deres mave. Det er en mest vildledende ting at fremhæve mængden af penge, som kun er en begrænsende faktor, fremfor udgifts-volumenet, som er den operative faktor."

Penge illusion
Penge illusion - Ansatte har nemmere ved at acceptere en mindre inflation end en ækvialent gage-nedsættelse. Tegning fra Market Business News.

Virksomheder har brug for at belønne medarbejdere, som har gjort en god indsats, med lønforhøjelser. Sædvanligvis bliver det ikke brugt direkte at nedsætte lønnen for medarbejdere, som har gjort det mindre godt, da det kan medføre meget negative reaktioner. Derfor kan det samlede lønniveau i en virksomhed have en konstant stigende tendens. Imidlertid, hvis der er en inflation på måske to procent vil dette modvirke de stigende lønomkostninger. Ansatte har nemmere ved at acceptere en inflation på to procent, som rammer alle, end de har ved at acceptere en personlig lønreduktion på to procent. Det kaldes "penge-illusionen", selvom forfatteren ikke kan se at Keynes har brugt dette udtryk.

Med Keynes' egne ord i "General Theory": "Medens arbejdstagere normalt vil yde modstand mod en reduktion i penge lønninger, er det ikke deres praksis at trække deres arbejde, når der er en stigning i prisen på de varer, som de kan købe for lønnen." og senere: "Det ville være upraktisk at modstå enhver reduktion af reallønnen på grund af en ændring i pengenes købekraft, som påvirker alle arbejdstagere." og endnu senere: "Mens de ikke yder modstand mod reduktioner i reallønnen, som er forbundet med stigninger i den samlede beskæftigelse og efterlader relative lønninger uændret."

Rente

Keynes forkastede ikke neoklassikernes smukke og enkle rentemodel, der simpelthen beskrev renten som prisen på penge skabt af balancen mellem sparernes udbud af penge og projektmagernes efterspørgsel efter penge. Han forbedrede og forfinede den.

Indvielsen af Storestrømsbroen på postkort
Indvielsen af Storestrømsbroen i 1937 på postkort. Foto: Lokalhistorisk arkiv for Nord Falster

Også hos Keynes bestemmes renten af udbud og efterspørgsel efter penge. Pengeudbuddet kommer i hovedsagen fra centralbankens pengeforsyning. Den kan dog også komme fra for eksempel indtægter fra et muligt overskud på udenrigshandel og lignende. Centralbanken kan øge penge-mængden ved at "trykke" penge og direkte udlåne dem til bankerne eller ved at købe obligationer og andre gældsbreve af bankerne og betale dem med "trykte" penge. Den kan mindske pengemængden ved at lade lån og gældsbreve til bankerne udløbe og opkræve de udestående beløb.

Efterspørgslen efter penge bestemmes hos Keynes af transaktionsmotivet, forretningsmotivet, sikkerhedsmotivet og spekulationsmotivet.

Transaktionsmotivet er ønsket om at have likvide midler nok til at klare de daglige betalinger.

Forretningsmotivet forklares ved at næsten alle projekter er karakteriseret ved at investeringer og omkostninger kommer først, medens indbetaling ved salgs først indtræffer efter nogen tid. Firmaer ønsker at have likviditet nok til at slå bro mellem disse tidspunkter.

Sikkerhedsmotivet forklares ved at fremtiden er usikker, og det er godt at have noget på kistebunden til at imødegå uventede situationer.

Spekulationsmotivet indebærer så at sige at investere i en kontant beholdning. I usikre tider uden inflation af betydning er kontanter en udmærket passiv investering. Hvis investorer forventer et kursfald, vil de øge deres kontantbeholdning, så de er klar til at købe op, når kursen falder. Husholdninger og banker holder på pengene, og det kan drive prisen på penge, renten, op - hvis ikke tendensen bliver imødegået af Centralbanken, som kan øge pengeforsyningen.

John Maynard Keynes og  Kingsley Martin.
John Maynard Keynes og Kingsley Martin fotograferet ved Monk's hus. Harvard University Library Wikipedia Commons.

De klassiske økonomer mente at opsparingn er en funktion af renten, således at forstå at en høj rente vil motivere individer og firmaer til at spare mere op. Keynes mente derimod at opsparing er en funktion af indkomst snarere end af renten, således at forstå at i en økonomi med en højt indkomstniveau vil man spare mere op end i en økonomi med et lavt indkomstniveau.

Dette må indikere at de klassiske økonomer troede, at de menneskelige behov er uendelige og umættelige, og Keynes må have ment at fattige menneskers marginale behov er stærkere end mere velhavende mennesker marginale behov. Således at mere velhavende personer vil opspare en større del af deres indkomst.

Keynes introducerede begrebet likviditetsfælde. Det refererer til en situation, hvor en stigning i pengemængden imod forventning ikke får renten til at falde; dette kan motivere en centralbank til at tilføre endnu mere likviditet til markedet, som derefter viser sig heller ikke at have den ønskede effekt. Centralbanken kan således siges at være gået i en fælde og pumpet en masse likviditet ud til ingen nytte. Man kan forestille sig at den manglende effekt kan skyldes at der ikke fandtes tilstrækkelig mange potentielle forretningsmuligheder, forbrugerne har allerede grundlæggende behov dækket og lignende.

Likviditetsfælden
Likviditetsfælden - Den lodrette akse repræsenterer renten og den vandrette pengemængden. Det ses at selv om Ms0 reduceres til Ms1 eller øges til Ms2 vil renten forblive upåvirket. Tegning fra economicsdiscussion.net.

I mange år stod teorien om likviditetfælden i skyggen af andre økonomiske teorier, men den trådte frem fra kulisserne, da Japan på trods af et renteniveau omkring 0% oplevede en langvarig stagnations-periode. Efter finanskrisen i 2008 fik Japan selskab af USA og Europa, der også gik i likviditetsfælden. Økonom og nobelpristager Krugman bemærkede således, at en tredobling af den amerikanske pengemængde fra 2008 til 2011 ikke havde nogen nævneværdig effekt på den amerikanske rente og forbrugerpriserne.

Det stemmer meget godt med hans råd til præsident Roosevelt i hans åbne brev i 1932: "Øget output og stigende indkomster vil få et tilbageslag før eller senere, hvis mængden af penge forbliver stift fastlåst. Nogle mennesker synes at udlede heraf, at output og indkomst kan hæves ved at øge mængden af penge. Men det er som at forsøge at blive fed ved at købe et større bælte."

Religion og Kapitalisme

I "A Short view of Russia" skrev Keynes at Leninismen var absolut håbløs betragtet som økonomisk system. Den var: " - de røde boghandlers grumsede affald", men som religion betragtet var det en ganske anden sag. Her stod den nemlig over for et Vest Europa, som åndeligt og religiøst var praktisk talt afrustet og forsvarsløst. I stort omfang havde Europæerne nemlig smidt alle værdier fra sig undtagen "kærlighed til penge".

Marx, Engels, Lenin og Stalin
Marx, Engels, Lenin og Stalin på kommunistisk plakat fra trediverne. Keynes anså kommunismen som økonomisk teori for absolut ubrugelig, men som religion betragtet kunne den blive meget farlig for de Europæiske nationer, som i religiøs og åndelig henseende er fuldstændig afvæbnede og forsvarsløse. Foto: Fidelem Nuntium.

Han fortsatte i "A Short view": "I hvert tilfælde ser det for mig, klarere for hver dag, ud til, at det moralske problem i vores tidsalder drejer sig om kærlighed til penge, med den sædvanlige appel til penge motivet i ni tiendedele af aktiviteterne i livet, med den universelle stræben efter individuel økonomisk sikkerhed som vore bestræbelsers primære formå, med den sociale accept af penge som målestok for konstruktiv succes og med den sociale appel til hamster-instinktet som grundlaget for den nødvendige understøttelse af familien og for fremtiden. De hensygnende religioner omkring os, som har mindre og mindre interesse for de fleste mennesker, medmindre det skal være som en behagelig form for magisk ceremoni eller overholdelse af sociale pligter, har mistet deres moralske betydning, bare fordi - i modsætning til nogle af deres tidligere versioner - de overhovedet ikke berører disse væsenlige forhold. En revolution i vores måde at tænke og føle på om penge kan blive det voksende formål med nutidens udformninger af det ideelle. Derfor repræsenterer den russiske kommunisme de første forvirrede rørelser af en stor religion."

Og videre: "For den moderne kapitalisme er absolut irreligiøs uden interne bånd, uden meget offentlig ånd, ofte, men ikke altid, blot en uordentlig bunke af besiddere og efterspørgere. Et sådant system skal være umådeligt, ikke kun moderat, vellykket for at overleve." - "Hvis irreligiøs kapitalisme i sidste ende skal besejre religiøs kommunisme, er det ikke nok, at den skal være økonomisk mere effektiv - den skal være mange gange så effektiv."

Aktieselskab
Aktieselskaber er oftest, men ikke altid, ejet af tusinder af anonyme og evigt skiftende aktionærer, som kun har en interesse, nemlig at forøge deres formue. Ledelsens eneste opgave er at tilfredstille aktionærernes forventning om profit på langt sigt. Foto: Legalzoom.

Flere andre steder gentager han på forskellige måder at han mener at Europa behøver en ny religion som grundlag for nyt åndeligt sammenhold; Men siden hans tid er den kulturelle situation i Europa ikke blevet bedre. Kulturlivet har mest bestået i at frigøre sig, bryde mønstre, udfordre normer og overskride grænser og så videre.

For de Europæiske folk ville det være en helt nærliggende værdi at begynde med at elske sine egne, sin egen nation og dens historie, sprog, sange og litteratur. Det indebærer ikke at man dermed foragter alle de andre, men det er naturligt at elske sit eget.

Lighed

"Ingen i vores tidsalder var klogere end Keynes eller gjorde mindre forsøg på at skjule det", skrev økonomen F. Harrod i sin bog, "John Maynard Keynes' Liv".

I sin kritik af Leninismen lader Keynes skinne klart igennem at han anså sig selv som en del af en intellektuel elite, uundværlig for al menneskelig udvikling: "Hvordan kan jeg godtage en trosbekendelse, som foretrækker mudderet fremfor fisken, ophøjer det bondske proletariat over de borgerlige og de intellektuelle, der, med alle deres fejl er kvaliteten i livet og med sikkerhed bærer kimen til al menneskelig udvikling?"

Den sociale kontrakt af Rousseau
Den sociale kontrakt af Jean-JacquesRousseau. Foto: Term paper service.

Han følte sig i slægt med Newton, Darwin og Hume og han var overbevist om at de intellektuelle også i fremtiden ville vise vejen frem. Måske ville han have set anderledes på det, hvis han havde oplevet nutidens intellektuelles totale svigt i forhold til den islamiske indvandring, feminismen og klima religionen.

Han beskriver hvorledes ideen om lighed voksede frem i den Europæiske filosofi og blev den ny moralske standard, hvormed alting skulle blive målt: "Rousseau tog den sociale kontrakt fra Locke og fremstillede den som Almenviljen. Teoriernes forvandling blev i hvert tilfælde gennemført takket være lighedens nye moralske overlegenhed. Locke brugte sin Sociale Kontrakt til at ændre menneskehedens naturlige lighed så vidt som, at formuleringen indebærer lighed for ejendom og endog for privilegier, i betragtning af den almindelige sikkerhed. I Rousseaus version er lighed ikke blot udgangspunktet men selve målet."

Keynes var bekymret for harmoni og sammenhængskraft i vort kapitalistiske samfund - som vi virkelig ikke har noget alternativ til. Og forretningsmændene er de uundværlige agenter i dette system. Han skrev i "Social Consequences of Changes in the Value of Money": "At gøre forretningsmanden til profitmager er et slag mod kapitalismen fordi det ødelægger den psykologiske ligevægt, som tillader ulige belønninger. Den økonomiske doktrin om norml profit, vagt og i nogen grad ubevidst godkendt af enhver, er en nødvendig forudsætning for kapitalismen. Forretningsmanden bliver kun tolereret så længe som hans fortjeneste kan anses for at have nogen relation til - groft taget - hvad hans aktiviteter har bidraget til samfundet."

Hvis Keynes havde kendt de enorme individuelle formuer, som globaliseringen har skabt i vor tid, ville han bestemt have endog større grund til bekymre sig for harmonien og sammenhængskraften i vort kapitlistiske samfund.

National Selvforsyning

I 1933 offentliggjorde Keynes en kontroversiel artikel i The Yale Review, hvor han gjorde sig til talsmand for en større grad af national selvforsyning, og - logisk set - dermed en mindre grad af international samhandel. Dette for en økonom så kætterske synpunkt betegnes oftest som protektionisme. Hans mål var at bringe de arbejdsløse i arbejde og nyttiggøre landets resourcer ved at fremstille produkter, som England ellers importerede fra udlandet.

Dette var et opsigtvækkende brud med hundrede års Engelsk frihandelstradition som introduceret af Adam Smith og David Ricardo.
De nedlagte Thomas B. Thriges fabrikker i Odense
De nedlagte Thomas B. Thriges fabrikker i Odense er nu omdannet til genbrugsbutikker, orientalsk marked, offentlige kontorer, mødelokaler og meget mere. Thomas B. Thrige producerede elektromotorer, elevatorer og udstyr til kraftværker.
De gamle Europæiske fabrikker, som producerede en bred vifte af produkter indenfor hver deres område er i stort omfang blevet lukket og kun delvist erstattet af meget mere specialiserede virksomheder, som passer bedre ind i nutidens globaliserede økonomi. Photo Google Maps.

Adam Smith skrev 1776 i "Wealth of Nations": "Hvis en fremmed nation kan forsyne os med en vare billigere, end vi selv kan fremstille den, så er det bedre at købe den med en del af vor egen produktion, i hvilken vi har nogen fordel."

David Ricardo fremførte i 1817 det berømte eksempel med klæde, som fremstilles billigst i England, og portvin, som fremstilles billigst i Portugal. Han beskrev at Portugal eksporterer portvin til England, og England sælger klæde til Portugal. Denne internationale samhandel er til gensidig fordel, idet begge nationer derved bliver rigere, end de ville have været, hvis portugiserne havde drukket al portvinen selv, og englænderne havde beholdt deres klæde.

Brandts Klædefabrik
Den nu for længst nedlagte Brandts Klædefabrik i Odense. Der er nu indrettet kulturcenter, biograf, cafeer, mødelokaler, kunstskole, filmværksted og meget mere i bygningen. Foto: Marco Kahlund Wikipedia.

Keynes havde også Englands rigdom for øje. Han vidste at værdien af arbejdskraft, som ikke blev nyttiggjort, var tabt for evigt, når dagen var omme. England burde i større udstrækning producere selv istedet for at importere fra fjerne lande. Han skrev: "Selv i dag bruger jeg min tid" - "til at forsøge at overtale mine landsmænd om at nationen som helhed vil blive rigere, hvis arbejdsløse mænd og maskiner bliver brugt til at bygge tiltrængte huse, end hvis de understøttes i ledighed."

"Hvis jeg havde magt i dag," skrev han, "ville jeg med overlæg starte med at udstyre vore store byer med alle opnåelige kunstværker og anordninger af højeste standard" - "For med, hvad vi har brugt på understøttelse i England siden krigen, kunne vi have gjort vores byer til verdens største værker skabt af mennesker."

Alt taget i betragtning mente han ikke at fordelene ved international arbejdsdeling var så store, som de havde været: "Men jeg er ikke overbevist om, at de økonomiske fordele ved den internationale arbejdsdeling i dag overhovedet er sammenlignelige med, hvad de var." - "Men taget i betragtning en stadig bredere vifte af industriprodukter og måske også landbrugsprodukter er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt det økonomiske tab ved national selvforsyning er stort nok til at opveje de andre fordele ved gradvist at bringe produktet og forbrugeren inden for rammerne af den samme nationale, økonomiske og finansielle organisation. Akkumulerede erfaringer viser, at de fleste moderne masseproduktion processer kan udføres i de fleste lande og klimaer med næsten lige stor effektivitet."

Officine Meccaniche Reggiane
Den Italienske flyproducent Officine Meccaniche Reggiane mellem Parma og Bologna er lukket og lokalerne omdannet til alternativt brug. Foto: The Architecture Insight.

Keynes' betænkelighed ved alt for omfattende international arbejdsdeling var helt i tråd med de bestræbelser, som samtidig blev udfoldet i USA og Tyskland for at komme arbejdsløsheden til livs. I disse lande kom de ikke ud af tredivernes krise ved øget international arbejdsdeling, men ved at forstærke den nationale efterspørgsel og produktion, ganske som Keynes havde i tankerne.

I hans tid, såvel som i nutiden, blev tanker om øget national selvforsyning mødt med standard-argumentet at det ville føre til krig og den internationale samhandel og den øgede sammenfiltring af de nationale økonomier var fredsbevarende. Til dette svarede han: "Men nu ser det ikke ud til at være indlysende at en stor koncentreret national indsats for at styrke udenrigshandelen, at indtrængen i et lands økonomiske struktur ved hjælp af udenlandske kapitalisters ressourcer og indflydelse, og at en tæt afhængighed af vores eget økonomiske liv af udsvingende i fremmede landes økonomiske politikker er garanter og forsikring for international fred. I lyset af erfaringer og fremsyn er det lettere at argumentere for det modsatte."

Soldatergrave i Normandiet
Soldatergrave i Normandiet. Det er minderne om så mange unge mænds død og de enorme ødelæggelser over alt i Europa - således om de er fortalt af historikere, forfattere og digtere - der forhindrer en ny krig mellem Europas nationer. Også uden EU ville disse minder stadig være levende. Derfor er det absurd at forestille sig en ny krig mellem de Europæiske nationer. Foto: Pxhere.

I nutiden kan vi supplere ham ved at fremføre at internationalt samarbejde, for eksempel i EU - som unionen ser ud idag - ikke i sig selv er nogen garant for freden i Europa, tværtimod. Vi kan frygte at Bruxelles-ledelsens bestræbelser på underminere og ødelægge nationalstaterne ved at promovere og tillade uhæmmet indvandring fra Afrika og Mellemøsten vil føre - ikke til krig - men til borgerkrig og omfattende blodsudgydelser i en ikke særlig fjern fremtid.

Keynes var bekymret for at den økonomiske sammenfiltring nationerne imellem ville begrænse en regerings handlefrihed. Allerede i hans tid var mange virksomheder organiseret som aktieselskaber ejet af en hærskare af evigt skiftende aktionærer, som kun havde meget overfladiske ideer om firmaernes forretninger: "Tilrådeligt indenrigspolitik kan ofte være lettere at udføre, hvis fænomenet kendt som "kapitalflugt" kunne udelukkes. Adskillelsen af ejerskab fra det reelle ansvar for ledelsen er alvorlig inden for et land, når ejerskab som følge af joint stock-virksomhed er opdelt blandt utallige personer, der køber deres interesse i dag og sælger dem i morgen og mangler helt og holdent både viden og ansvar over for, hvad de i øjeblikket ejer. Men når det samme princip anvendes internationalt, er det i stressede perioder utåleligt - jeg er uansvarlig over for, hvad jeg ejer, og de, der opererer det, som jeg ejer, er uansvarlige over for mig. Der kan være nogle økonomiske beregninger, som viser, at det er fordelagtigt, at min opsparing skal investeres i hvilken som helst beboet del af kloden, der viser den største marginale kapital-effektivitet eller den højeste rente. Men erfaringer for at stor afstand mellem ejerskab og drift er et onde i forholdet mellem mennesker hober sig op, for at det sandsynligvis eller sikkert i det lange løb vil skabe spændinger og fjendskaber, der vil medføre at den økonomiske beregning bliver nytteløs."

Aktie handelsplatform
Aktie handelsplatform. Idag er nationernes økonomier sammenfiltret i en grad, som ville have fået Keynes til at rotere i sin grav, hvis han havde vidst det. Med nogle få klik kan enhver privat eller professionel investor købe aktier fra næsten over alt i verden. Kun Rusland og sikkert nogle få andre nationer tillader ikke at alle og enhver kan købe landets aktier. Foto: Nordea Invest Magasin.

Problemet med den økonomiske sammenfiltring, som Keynes dengang påpegede, har idag vokset sig langt større. Den øgede specialisering, som er en uundgåeligt følge af globaliseringen, har medført at de enkelte virksomheder i større omfang end før køber og sælger produkter og komponenter til andre internationale virksomheder.

Mange flere virksomheder er blevet sat på aktier, og disse er ejet mange flere og mere hyppigt skiftende internationale investorer. Mange investorer søger at mindske deres risiko ved at sprede deres aktie-investeringer til mange forskellige nationer, verdensdele og markeder.

Formentlig vil en sådan intenational casino-økonomi ikke vare evigt. Men den kan vare længe, fordi den indebærer komplekse og næsten uoverskuelige sammenhænge.

Keynes ide om at en vis begrænset inflation er fordelagtig for nationernes økonomier har alle verdens centralbanker taget til sig. Almindelige mennesker sparer op til deres pension; de står overfor at hvis de blot sætter opsparingen på en konto, vil den hvert år blive reduceret i værdi med inflationsraten. Derfor er de tvunget til at gå på markedet for investeringsgoder, specielt aktier, enkeltvis eller sammen i foreninger eller lignende. For aktiemarkedet gælder det at det er et nul-sums spil: der bliver indbetalt lige så meget til markedet, som der bliver udbetalt. På dette marked vil de små private sparere møde store internationale investorer, investeringsbanker og lignende, som med den største selvfølgelighed vil tage deres "cut" - på bekostning af især små og uerfarne investor.

Men når millioner, ja milliarder, af mennesker sparer op til deres pension, repræsenter det astronomiske formuer, som nationerne ikke kan tillade at forblive passive.

Keynes og Laissez-Faire

Laisssez-faire er ideen om, at regeringer skal afstå fra at blande sig i markedet og lade det udvikle sig "naturligt".

I middelalderen gennemførte pave Gregor 7. "libertas ecclesiae", hvilket betyder "kirkens frihed", som indebar at kun kirken selv - og ikke kongerne - skulle have ret til at vælge bisper, præster og abbeder og i det hele taget træffe beslutninger om kirkelige og religiøse sager. På lignende måde påberåbte erhverslivet Laissez-Faire som en nærmest guddommelig doktrin i deres krav om frihed for deres sektor af samfundet, således at forstå at regeringer skal afstå fra at blande sig.

Parisisk cafeliv
Parisisk cafeliv - maleri af Gaetano de Las Heras - 1903.

Laissez-faire blev overalt præsenteret som en hug- og stikfast videnskabelig sandhed, helt på niveau med Newtons love og Darwins udviklingslære. Imidlertid, Keynes påpeger at de store økonomer aldrig har støttet generel laissez-faire, og ideen i det hele taget ikke er særlig videnskabelig. Laissez-faire begrebet stammer grundlæggende fra nogle samtaleemner, som var populære i det parisiske cafe-miljø i begyndelsen af det nittende århundrede.

I 1926 udsendte han en artikel med titlen: "The End of Laissez-Faire", hvori han påviser at mange populære fraser og antagelser som støtter ideen om markedet frihed for regeringers indblanding er opstået ud fra bestemte fortolkninger af de klassiske økonomer og filosoffer: "Det er ikke sandt, at individer besidder en umistelig "naturlig frihed" i deres økonomiske aktiviteter. Der er ingen "samfundskontrakt", som tildeler evige rettigheder til dem, som har, eller til dem, som ikke har. Verden er ikke styret på en sådan måde fra oven, at private og sociale interesser altid er sammenfaldende. Den er ikke ledet hernede fra således, at de i praksis er sammenfaldende." - "Det er ikke korrekt at udlede fra de økonomiske principper, at oplyst selv-interesse altid virker i offentlighedens interesse. Det er heller ikke sandt, at selv-interesse i almindelighed er oplyst; oftere er individerne, som handler selvstændigt for at fremme deres egne mål, for uvidende eller for svage til at nå blot disse."

John Maynard Keynes
John Maynard Keynes i 1925. Foto: Bettmann Corbis.

Men hvor filosofferne slap, tog økonomerne over, og det var først og fremmest dem, som fremmanede ideen om laissez-faire. Keynes fortsatte: "Men det var økonomerne, som gav begrebet et godt videnskabeligt grundlag. Antag at ved de naturlige loves mellemkomst vil individerne, som forfølger deres egne interesser oplyst af friheden, altid samtidigt har en tendens til at fremme samfundets fælles bedste! Vore filosofiske vanskeligheder er løst - I det mindste for den praktiske mand, som nu kan koncentrere sine anstrengelser om at sikre de nødvendige betingelser vedrørende frihed. Til den filosofiske doktrin, at regeringen ikke har ret til at blande sig, og den guddommelige, at der er intet behov for at blande sig, er blevet tilføjet et videnskabeligt bevis, at dets indblanding er uhensigtsmæssig. Dette er den tredje strømning af tanker, som det netop er muligt at finde hos Adam Smith, som i hovedsagen var klar til at tillade samfundets fælles bedste at afhænge af "den naturlige indsats af hver enkelt borger for at bedre sin egen tilstand" - "Den politiske filosof kunne trække sig tilbage til fordel for forretningsmanden - for den sidstnævnte kunne opnå filosoffens summum bonum (højeste mål) ved blot at forfølge sin private profit."

Han citerer en professor Cairnes: "Læresætningen om laissez-faire", erklærede han, "har ikke noget som helst videnskabeligt grundlag, den er højest en praktisk tommelfingerregel." Og senere: "Skønheden og enkeltheden af en sådan teori er så stor, at det er nemt at glemme, at den ikke fremkommer fra de aktuelle kendsgerninger, men fra en ufuldstændig hypotese, introduceret for dens enkeltheds skyld."

Ronald Reagan og Magaret Thatcher ved Camp David
Ronald Reagan og Magaret Thatcher ved Camp David - Keynes' ideer syntes miskrediteret efter halvfjerdsernes inflation og arbejdsløshed, som regeringerne ikke kunne bringe til ophør med traditionel keynesiansk politik. Keynes teoretiske modstandere, monetaristerne, ledet af Milton Friedmann, triumferede.
Politikere hyldede igen privat virksomhed og laissez-faire. Inspireret af Ronald Reagan og Magaret Thatcher privatiserede regeringerne offentlige virksomheder rundt om i verden. Den britiske regering solgte British Steel og kulminerne, den tyske regering solgte sine aktier i VolksWagen, den danske regering solgte Tele Danmark, Girobank og Københavns Lufthavn. Færgeservice, boliger, rengøring af skoler og hospitaler blev overladt til private virksomheder. Valutakurser og renter blev sat fri til at finde deres niveau styret af markedskræfterne.

Hvilke sidste bemærkninger han forklarer i flere detaljer med at den klassiske økonomis enkle og smukke kurver, som repræsenterer udbud og efterspørgsel, der skærer hinanden i et balancepunkt, blot er en pædagogisk fremstilling, som dækker over en langt mere kompliceret virkelighed. Hvilket afspejler hans egen definition at "samfundsøkonomien er et uforudsigeligt system præget af ustabilitet".

De klassiske økonomer, fortæller han, udnævner et særtilfælde til at være det normale og resten til at være beklagelige komplikationer: "Økonomer reserverer generelt komplikationer til et senere stadium af deres argumentation, idet de opstår

(1) når de effektive produktionsenheder er store i relation til forbrugs-enhederne.
(2) når overhead-omkostninger eller fælles omkostninger er til stede.
(3) når den internationale økonomi har tendens til at samle produktionen.
(4) når den nødvendige tid til justeringer er lang.
(5) når uvidenhed hersker over viden.
og (6) når monopoler og kombinationer forstyrrer med ulighed i forhandlinger."


John Maynard Keynes i sine senere år
John Maynard Keynes på talerstolen i sine senere år. Foto: economic-definition.com

Han anbefalede at løsningen på laissez-faire's problemer er en regerings forsigtige indgreb i markedet efter behov. Han citerer Burke og Bentham: "Derfor kan vi ikke træffe en afgørelse udelukkende på grundlag af abstrakte argumenter, vi må inddrage dets fortjenester i detaljer, som Burke udtrykte: "Et af de fineste problemer i lovgivning, nemlig at bestemme hvad staten selv bør tage ansvar for styret af den offentlige visdom, og hvad den bør overlade, med så lille indblanding som muligt, til individuel udøvelse". Vi må skelne imellem, hvad Bentham, i hans glemte, men nyttige terminlogi, betegnede som agenda og ikke-agenda." - "Måske er det hovedopgaven for økonomer nu om dage på ny at skelne mellem agenda og non-agenda for demokratiske regeringer, som skal være i stand til at gennemføre agenda."

Keynes illustrerer sit synspunkt med to "eksempler":

(1) Han foreslår at oprette økonomiske organisationer i "den ideelle størrelse" - "mellem individet og den moderne stat", som ikke har profitmaksimering på langt sigt som deres overordnede mål, men "hvis kriterium for handling indenfor deres eget område udelukkende er offentlighedens bedste." - "Jeg foreslår en tilbagevenden, det må siges, til den middelalderlige organisation af separate autonomier. Men i hvert tilfælde i England er kooperationer en organisationsform, som aldrig har ophørt med at være vigtig, og er sympatisk mod vore institutioner. Det er let at give eksempler, fra hvad der allerede eksisterer, på separate autonomier, som har opnået eller er tæt på at opnå den tilstand, jeg har nævnt - Universiteterne, Bank of England, Londons Havnemyndigheder, endog måske jernbane selskaberne."

Grovsmedenes laug
Grovsmedenes Laug. Gammel tegning af ukendt oprindelse.

Vi husker at de middelalderlige laug ikke var profitmaksimerende organisationer i moderne forstand, og de var heller ikke fagforeninger. De virkede på mange måder til gavn for deres medlemmer ved at tage vare på kvalitet, svende- og mesterprøver, priser og antallet af udøvere i faget. De støttede de enkelte medlemmer i nødstilfælde, for eksempel hvis huset brændte, hvis de blev syge eller truet på livet. Oldermanden svor troskab mod kongen, og derved var laugene en vigtig del af samfundet. De skabte rammer om de enkeltes liv med deres ceremonier og årligt tilbagevendende festlige begivenheder.

Keynes er ikke meget konkret om hvad han mener, men man kan forestille sig at de Danske GTS institutter, offentlige forsyningselskaber, statslige jernbaner og andre selvejende eller statslige organisationer ville være helt efter hans smag.

Desuden mener han at mange aktieselskaber er ved gradvist at blive offentlig ejendom, idet de allerede er ejet af en bred offentlighed: "Men mere interessant end dette er udviklingens tendensen i aktieselskaberne, når de har nået en bestemt alder og størrelse, nærmer de sig den status af offentlige kooperationer mere end den af private selskaber."

China Unicom
China Unicom er et stort statsejet kinesisk telecommunication company. Foto China Unicom

"Vi må drage fuld fordel af nutidens naturlige tendenser, og vi må efter al sandsynlighed foretrække semi-autonome kooperationer frem for organisationer direkte underlagt staten, for hvilke en minister er ansvarlig," slutter han dette "eksempel".

I denne forbindelse er de store statslige kinesiske selskaber meget interessante. Under Deng Xiao Ping ændredes Kinas økonomi sig fra en traditionel socialistisk kommando økonomi til et såkaldt "socialistisk markedsøkonomisk system", som blev godkendt af den 14. partikongres i 1993. Statsvirksomhederne blev opfordret til at operere, som var de private virksomheder i et kapitalistisk marked. Grundlaget for denne beslutning var allerede lagt i 1988 med den såkaldte "Enterprise law", som gjorde store erhvervsorganisationer til lovmæssige enheder, hvis man kan udtrykke det sådan. Det skabte en karakteristisk struktur med nogle meget store, mere eller mindre statslige, enheder omgivet af tusinder meget mindre private initativer.

China Shipping
China Shipping er et stort statsejet kinesisk container rederi. Foto: Make money by import from China.

Man kan tro at det var denne struktur - og naturligvis kineserne selv - som gjorde Kina i stand til at absorbere og nyttiggøre den absurde mængde af teknologisk og merkantil viden, som er blevet øst ud over dem i forbindelse med globaliseringen.

Vi finder en lignende struktur i den Norske oliebranche. I midten rager det delvist statejede Statoil op, og rundt om dette opererer et utal af mindre, inovative og fleksible firmaer. Men Statoil er dog ikke ejet af staten på en måde, så det er underlagt en ministers daglige beslutninger. Vi kan tro at det er denne struktur - og ikke mindst Nordmændene selv - som er baggrunden for den Norske oliebranches store success ikke blot med hensyn til at tilegne sig den rigdom, som selve olien repræsenterer, men også med at tilegne sig og nyttiggøre hele den teknologi, som er knyttet til efterforskning og udvinding af olie.

Statoil produktions drilling rig
Statoils produktions-drilling rig på Troll feltet. Statoil har netop skiftet navn til Equinor. Foto Offshore Energy Today.

Til sammenligning er Venezuela Verdens mest olierige land, det har større oliereserver end Norge, men alligevel er det gået landet dårligt. Venezuela nationaliserede sin olieindustri fuldstændig allerede i 1971 og underlagde den regeringens direkte kontrol, hvilket medførte at den blev brugt til at financiere omfattede sociale programmer, som inkluderede direkte kontante udbetalinger til de krævende vælgerne. Den nationale olieindustri blev fuldstændig ødelagt og landet blev hærget af strejker og politisk uro og oplevede noget så absurd som mangel på benzin i marts 2017 og regulær hungersnød i 2018.

(2) I hvad Keynes kalder det andet eksempel understreger han igen vigtigheden af agenda: "Statens vigtigste agenda relaterer sig ikke til de aktiviteter, som private individer allerede udfylder, men til de funktioner, som falder udenfor det individuelle område, til de beslutninger, som ikke bliver taget af nogen, hvis ikke staten gør det. Det vigtige for regering er ikke at gøre ting som individerne allerede gør, og gøre dem lidt bedre eller lidt værre; men at gøre de ting som nu for tiden slet ikke bliver gjort."

Mangel på benzin i Venezuela
Mangel på benzin i Venezuela i 2017. Foto: Wikimedia commons.

Desuden foreslår han oprettelse af nogle organer, som skal kontrollere valuta og kredit samt indsamle og distribuere information i den hensigt at gøre markedets mere gennemsigtigt og derved gøre det mere stabilt: "Jeg tror, at kuren for disse ting delvis skal søges i en bevidst kontrol med valuta og kredit fra en central institution, og delvis i opsamling og fordeling i stor skala af data relateret til forretnings-situationen, inkluderet fuld offentlighed, ved lov om nødvendigt, af alle forretnings-fakta, som det er nyttigt at kende." Hvilket vi må tro i vidt omfang i dag er sket med den nu hedengangne valutacentral, Nationalbanken, Banktilsynet, Danmarks Statistik med videre.

Sociale Konsekvenser af Ændringer i Penges Værdi

Inflation beskriver en forringelse af pengenes værdi i form af prisstigninger. Ved deflation forstås en forøgelse af penges værdi som manifesteres ved prisfald.

I "Social Consequences of Changes in the Value of Money" skriver Keynes at enhver ændring i penges værdi vil være til fordel for nogle og til ulempe og ulykke for andre og vil derved skabe kimen til social utilfredshed, uro og ustabilitet: "Således vil ændringer i priser og belønninger, målt i penge, generelt påvirke forskellige klasser på ulige, de vil overføre rigdom fra den ene til den anden, give velstand her og forlegenhed der og omfordele skæbnens gunst og derved frustrere planlægning og skuffe forventninger." - "Hver proces, både inflation og deflation har medført store skader. Hver har en effekt ved at ændre fordelingen af rigdom mellem forskellige klasser, inflation i den henseende er værste af de to. Hver har også en effekt i at overstimulere eller hæmme skabelsen af rigdom, skønt her er deflation den mest skadelige."

Inflation under Weimar republikken i Tyskland
Inflation under Weimar republikken i Tyskland. Foto: Pinterest.

Ved inflation vil sparere, som har deres formue i en fast sum af penge f. eks obligationer, se deres livs opsparing reduceret med inflationsraten. Pensionister og andre, som modtager en fast ydelse hver måned, vil finde at de kan købe stadig mindre for den.

Derimod sparernes modparter, debitorerne, som er alle former for låntagere, vil finde at den reale værdi af deres gæld bliver reduceret med inflationen.

For forretningsmænd vil inflation være fordelagtig, fortæller Keynes: "Men i løbet af forandrings-perioden, mens priserne stiger måned for måned, har forretningsmanden en yderligere og større kilde til uforudsete indtægter. Uanset om han er forhandler eller producent, vil han normalt købe, før han sælger" - "han sælger altid til en bedre pris, end han forventede, og sikrer sig dermed et uforudset overskud, som han ikke havde forud-kalkuleret. I en sådan periode bliver handel urimelig let. Enhver, der kan låne penge og ikke er usædvanligt uheldig, vil skabe sig en en fortjeneste, som han måske kun har gjort lidt for at gøre sig fortjent til. Når priserne stiger bliver forretningsmanden, der låner penge, således i stand til at tilbagebetale långiveren med, hvad der i real værdi ikke kun repræsenterer ingen rente, men endog mindre end det oprindelig lånte beløb."

Han beskriver hvorledes efterkrigs inflationen forvandlede førhen agtværdige forretningmænd til skamløse profitmagere, som "begynder at tænke mere på store gevinster på kort tid end på det mindre, men permanente, overskud af normal forretning."

Satirisk beskrivelse af kapitalismen
Politikerne gav i praksis forretningsmændenes grådighed skylden for prisstigningerne ved at udsende mængde ekstraskatter på profit, subsidier, pris- og rente-stop. Foto: Cilgin kalaba likta nuzakta.

Men derved pådrog forretningsmændene sig de andre samfundsklassers vrede og uvilje, idet de forstod det således at det var forretningmændenes grådighed, som var årsag til prisstigningerne: "For forbrugeren fremstår forretningsmandens ekstraordinære profit som årsagen (i stedet for konsekvensen) af den forhadte prisstigning."

Men de Europæiske regeringers pengeskabelse var den egentlige årsag til inflationen. Gennem de sidste år af den Første Verdenskrig havde de financieret krigen ved at trykke penge og derved lagt kimen til den betydelige inflation i efterkrigsårene - ikke blot i Tyskland. Alligevel holdt de sig ikke tilbage med at ride på bølgen og i praksis give forretningsmændenes grådighed skylden for prisstigningerne med en mængde subsidier, pris- og rente-stop og ekstraskatter på profit. De var trods alt politikere, og der var flere stemmer i forbrugerne, end der var i forretningsmændene.

Keynes er tæt på at skrive direkte at pengeskabelsen, den deraf følgende inflation og de forstyrrelser af økonomien, som den skabte i form af omfordelinger af samfundes rigdom, var den egentlige årsag til fremkomsten af socialismen, som igen var årsag til ødelæggelsen af den Europæiske kultur og nationale fællesskaber, som vi stadig lider under: "Intet menneske af ånd vil samtykke i at forblive fattig, hvis han mener, at hans bedre stillede medborgere har fået deres gevinst ved rent og skært held. At omskabe forretningsmanden til profitmager er et hårdt slag mod kapitalismen, fordi det ødelægger den psykologiske ligevægt, der tillader opretholdelsen af ulige belønninger. Den økonomiske doktrin om normal fortjeneste, som er vagt forstået af alle, tjener som en en nødvendig retfærdiggørelse af kapitalismen. Forretningsmanden kan kun tolereres, så længe hans gevinster kan anses for at have noget forhold til hvad hans aktiviteter, groft sagt og på en vis måde, har bidraget til samfundet."

En forretningsmands uforudsete indtægter under inflation
En forretningsmands uforudsete indtægter under inflation. Foto: Good Returns.

Også deflation skaber en omfordeling af samfundets rigdom, som er skadelig for nationernes stabilitet, idet alle, som har deres formue i form af en fast sum af penge f. eks i obligationer eller andre gældsbreve, vil opleve at deres formue forøges: "Deflation, som vi har set det allerede, indebærer en overførsel af rigdom fra resten af samfundet til rentier klassen og til alle indehavere af fordringer på penge; ligesom inflation involverer det modsatte. Det indebærer især en overførsel fra alle låntagere, det vil sige fra handlende, producenter og landmænd til långivere, fra aktive til inaktive."

Som Keynes sagde, vil deflation især være skadelig for samfundets produktivitet: "Deflationen, som forårsager faldende priser, betyder, at arbejdere bliver fattigere og får ledende iværksættere til at begrænse produktionen i deres bestræbelser på at undgå tab; og er derfor katastrofal for beskæftigelsen. Det er selvfølgelig også sandt at deflation betyder uretfærdighed mod låntagere, fordi de vil finde, at deres gæld stiger."

Keynes og Guldfoden

Det er en gennemgående holdning hos Keynes at han støtter ledelse og regering og advarer mod Laissez-faire i både samfundsøkonomien, befolkningsudviklingen og også i valutapolitik. Guldfoden repræsenterer en form for Laissez-faire politik, idet man ønsker at læne sig tilbage og lade de frie markedskræfter på guld-markedet bestemme en valutas værdi.

Romerske solidi guld mønter
En skat bestående af 159 Romerske solidi guldmønter blev fundet ved St Albans i Hertfordshire i England i 2012. Foto Global Archaeology.

Lige siden den alvorlige inflation, som fulgte den store krig 1914-18, har almindelige borgere, som sparer op til deres pension, frygtet at deres opsparing skal blive ekspropieret af inflation besluttet af centralbankers bestyrelser. Især i USA ser mange med mistillid på at valutaer bliver administreret af centralbankers bestyrelser. Den østrigske økonomiske skole, repræsentert ved Ludwig Von Mises og Friedrich Hayek, er meget populær samme steds, netop fordi den foreslår en tilbagevenden til guldfoden, hvilket vil sige at værdien af en monetær enhed bliver defineret af markedsprisen på guld.

Guldfoden har rod i tusinder af års historien, idet mange Romerske og andre historiske mønter bestod af netop guld. Som mønt-materiale blev guld suppleret af andre ædle metaller, særligt sølv og kobber.

Især de Germanske stammer, som angreb Romerriget omkring år 500, havde et umætteligt begær efter guld. Således består de arkæologiske fund fra ældre Germansk Jernalder i Skandinavien - som beskriver perioden fra 375 til 550 - næsten udelukkende af genstande af guld. Da der ikke findes guld resourcer i Skandinaviens undergrund, må vi tro at dette er guld, som hjemvendende folkevandrings-stammer har bragt med tilbage til Skandinavien.

imboholm skatten fra Vester Gøtaland
Timboholm skatten fra Vester Gøtaland er en guldskat fra Folkevandringstiden fundet i 1904 på Timboholms godser i udkanten af Skövde nær Lidkøbing af tre landarbejdere ved navn Carl Wernlund, C. H. Lantz og Per Rythén. Den består af to barrer og 26 spiral ringe af ubearbejdet guld med en totalvægt på 7 kg. Den er dateret til 400-500 e.Kr. Foto: Historiska Varlder.

Guld har altid appeleret til menneskers begær. Selv efter det har været begravet i jord og grus i tusinder af år, vil det stadig have bevaret sit gyldne skær. Det er tungt og føles værdifuldt at have i hånden; dets lave varmefylde gør at det føles behageligt at røre ved. Det er blødt og nemt at forarbejde til fantastiske smykker. Psykologen Sigmund Freud mente at begæret efter det gyldne metal har sin oprindelse dybt i menneskets sind, grundlagt i den tidligeste barndom.

Men netop fordi mennesker begærer ædelmetallerne så heftigt, var det farligt at opbevare sin formue i guld og sølv i sit hjem. I løbet middelalderen begyndte rige borgere at deponere deres ædelmetaller hos guldsmede, købmænd eller andre, der havde faciliteter for sikker opbevaring. Som kvittering kunne de få en "Bank Note" for eksempel lydende på værdien "Et pund sterling sølv". I Frankrig drev allerede Tempelherrerne i 1200 tallet bankvirksomhed fra deres borg i Paris, Les Temples.

Det blev mere og mere almindeligt, at ejere af det deponerede sølv og guld ikke afhentede deres værdier, idet de brugte "bank notes" til betalinger istedet for selve guldet eller sølvet. Hvis sælger absolut ville have guld eller sølv, kunne han jo blot tage sin "bank note" og gå hen i banken og forlange det udleveret.

Hollands nationalbanks  Guldbeholdning
Hollands nationalbanks Guldbeholdning. Foto The Event Chronicle.

Bankerne fandt efterhånden ud af, at det var relativt sjældent, at nogen præsenterede deres kvittering og forlangte guldet udleveret. De kunne risikofrit sende flere "bank notes" i circulation, end de havde dækning for i ædle metaller, og alligevel være rimelig sikre på at leve op til deres løfte om at udlevere guld eller sølv på anfordring. Og dette var begyndelsen af "managed" valutaer.

Den østrigske økonomiske skoles mål er at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor en monetær enhed - dollar, pund eller krone - repræsenter en standard mængde guld, som opbevares i den valuta-udstedende banks kælder.

Keynes har en række betænkeligheder og argumenter mod en en tilbagevenden til Guld-standarden.

For det første er Keynes - som altid - tilhænger af ansvar og ledelse. En centralbanks beslutninger bør være styret af en valutapolitik, som definerer "Pris-stabilitet versus valutakurs-stabilitet" . Er det mere vigtigt, at værdien af en national valuta skal være stabil med hensyn til købekraft, eller stabil i forhold til valutaen i visse fremmede lande?"

British bank note
Britisk Bank note fra 1843. Foto: British Notes.

Store nationer kan ønske at sikre en stabil købekraft af deres valuta på hjemmemarkedet i forhold til alle andre varer end guld.

Men kan vi tro at verdensmarkedets guldforsyning vil være konstant - eller blot konstant voksende - i al fremtid? Hvis guldfoden blev indført overalt, og der pludselig bliver fundet nye rige guldminer nye steder i verden, ville guldforsyningen øges, og prisen på guld falde sammenlignet med andre varer - sammen med valutaerne, hvilket ville være inflation - og hvis verdensmarkedets guldforsyning stagnerer i forhold til et stigende nationalproduktet, og guldprisen derfor stiger, kan det medføre deflation.

Hvis en enkelt nation vælger at vende tilbage til guldfoden, vil dens centralbank være ude af stand til at fastholde en bestemt kurs overfor nationens vigtige eksport-markeder. Dens valuta vil være dømt til at gå op og ned i skiftevis deflation og inflation i takt med udsvingene på det international guldmarked. Hvert udsving i begge retninger vil medføre tab og omfordelinger af samfundets rigdom og deraf følgende politiske uro og medfølgende nedbrydning af nationens fælles værdier. Regering, politikere og centralbank vil slå ud med armene og sige at det er helt naturlige markedssvingeninger og ikke deres ansvar.

Bank of England Guldbeholdning
Dronning Elizabeth inspicerer Bank of Englands Guldbeholdning. Foto Gold 401k.

Kun hvis alle Verdens nationer overgår til guldfoden samtidig, kan udsving i de indbyrdes vekselkurser undgås.

For det andet mener han at guld er alt for sjældent til at være en international reservevaluta: "For undtagen i ganske korte perioder har guld været for knap en resource til at dække behovene som verdens vigtigste valuta. Guld er og har altid været en usædvanlig knap vare. En moderne liner kunne bringe alt det guld, der er blevet udvasket eller udvundet i syv tusinde år, over Atlanten i en enkelt rejse. Med mellemrum på fem hundrede eller tusinde år er der blevet opdaget en ny forekomst - den sidste halvdel af det nittende århundrede var en af disse epoker - og en midlertidig overflod fulgte. Men som regel har der generelt ikke været nok."

For det tredie, findes der ikke et effektivt marked karakteriseret ved fuldkommen konkurrence, der gennem tusinder af transaktioner kan definere en stabil pris på guld og fastholde vor facination af det gyldne metal. Kun få kvinder går med guld-smykker, og kun meget få mænd samler på guld-mønter. Langt det meste af verdens guldbeholdning er blevet smeltet om til barrer og lagt bag lås og slå i centralbankernes kældre: "Således er guld blevet trukket tilbage fra cirkulation i næsten hele verden. Det passerer ikke længere fra hånd til hånd, og det er taget væk fra mænds håndfladers grådige berøring. I hvert land er de små husguder, der boede i punge og strømper og blikdåser, blevet slugt af et enkelt gyldent gude-billede, der lever under jorden og ikke ses. Guld er ude af syne - igen gået tilbage i jorden. Men når guderne ikke længere ses i en gul procession, der går på jorden, begynder vi at rationalisere dem; og det vil ikke vare længe før der ikke er noget tilbage."
Guld pris 1344-1998
Et estimat af realprisen på guld. Det ses at prisen har været ret stabil i lange perioder af historien også i tiden for den klassiske guld-standard bortset fra nogle problemer i tiden for den franske revolution og Napoleonskrigene. Derimod har udsvingene været store i 1900 tallet. Grafen viser kun guldprisen til 1998, men i de efterfølgende 20 år har udsvingene også været store. Foto Zero Hedge.

Det moderne guldmarked er ikke et fuldkommen konkurrence-marked, det kan bedre karakteriseres som et oligopol. Langt det meste guld er ejet af nogle få centralbanker, som kender hinanden og mødes regelmæssigt.

For det fjerde Hvis der virkelig blev indført et valutasystem baseret på guldfoden, ville det alligevel blive en "managed" valuta. Centralbanker ville ikke acceptere at deres valutaer fulgte guldets uforudsigelige kursudsving med alle de problemer, som det ville indbære for eksportvirksomheder, lønmodtagere, forbrugere og handlende. De ville mødes, sikkert et sted i Schweiz og forhandle sig til rette om, hvorledes kagen skulle skæres.

Keynes og Befolkningskontrol

Ganske som Keynes ikke mente at laissez-faire var forsvarlig i samfundsøkonomien nærede han den livslange overbevisning at heller ikke med hensyn til befolknings-udviklingen var laissez-faire nogen god ide.

Thomas Malthus
Økonomen Thomas Malthus 1766-1834. Mange mener at Keynes lod sig inspirere af Malthus mere and af andre økonomer. Skønt Malthus var en alsidig økonom, er han dog blevet mest kendt for hans teori om den uundgåelige befolknings-tilvækst. Foto: John Linnell Wikipedia

Han studerede økonomen Thomas Malthus, som i 1798 påpegede at nationernes landbrugsareal så vel som Jorden som helhed har en bestemt begrænset størrelse, medens menneskene har evne og motivation til at mangfoldiggøre sig ubegrænset. Uanset hvor flekible og kreative vi er, vil befolkningsstørrelsen før eller senere nå en øvre grænse.

Allerede efter et besøg i Ægypten i 1914 advarede Keynes i en Oxford forelæsning om at koloni-regeringers bestræbelser på at hæve levestandarden i Egypten og Indien ville mislykkes på grund af befolkningsvækst; en stigning i reallønnen i Punjab skyldtes kun et "velgørende besøg" af pesten. Han fastholdt at "næsten alle foranstaltninger synes mig at være berettigede for at beskytte vores livsstandard mod skade i hænderne på mere produktive racer. Nogle bestemte parcelinger af verden kan muligvis blive nødvendigt, og jeg antager at dette ikke usandsynligt kan provokere til racemæssige krige." - "Lande som i British Columbia's position er helt berettigede til at beskytte sig mod Østens fertilitet ved meget strenge indvandringslove og andre restriktive foranstaltninger."

Videre i "The Economic Consequences of the Peace" i 1919 udtrykte han sin bekymring for befolkningsudviklingen: "Før det attende århundrede havde menneskeheden ingen falske forhåbninger. For at modvirke de illusioner, der voksede sig populære ved den sidste del af dette århundrede, afslørede Malthus en djævel. I et halvt århundrede holdt alle seriøse økonomiske skrifter denne djævel indenfor deres synsfelt. Men i det følgende halve århundrede var han lænket og ude af syne. Nu har vi måske løst ham igen."

Uddrag af artikel af Keynes om befolkning
Uddrag af artikel af Keynes om befolkning fra 1923 i New Republic Magazine

Keynes slap aldrig befolknings-perspektivet af syne. Også i sin forelæsning, End of Laissez-Faire, i 1926 gjorde han sig til talsmand for at en regering bør regulere en befolknings størrelse og kvalitet. I forbindelse med sin forklaring om den filosofiske oprindelse af laissez-faire peger han på at modstand mod statens indgriben i markedet og dens mulige indgreb i forhold til befolkningsstørrelsen har samme oprindelse: "Disse argumenter og denne atmosfære er de forklaringer, vi kender det eller ikke - og de fleste af os i disse degenererede tider er i det store og hele uvidende om sagen - hvorfor vi føler sådan en stærk forkærlighed for laissez-faire, og hvorfor statens handlinger for at regulere pengenes værdi, eller investeringspolitik, eller befolkning, fremkalder en sådan lidenskabelig modstand i mange retfærdige hjerter."

Og videre i End of Laissez-Faire: "Mit tredje eksempel drejer sig om befolkningen. Den tid er kommet, hvor hvert land behøver en bevidst national politik, om hvorvidt en større eller en mindre befolkning end den nuværende eller den samme er mest hensigtsmæssigt. Og efter at vi har fastlagt denne politik, må der tages skridt til at bringe den til udførelse. Den tid kan komme inden længe, hvor et samfund som helhed må være opmærksom på kvaliteten såvel som antallet af dets fremtidige medlemmer."

Keynes foran sit bogskab
Keynes foran sit bogskab. Han nød at samle på bøger; han indsamlede og bevarede mange af Isaac Newtons papirer. Til dels på grundlag af disse papirer, skrev han om Newton som "den sidste af magikerne". Foto: economic-definition.com.

I en report af Margaret Sanger fra en konference i Genova om befolkning citerer hun Keynes: "Jeg er modløs, fordi de ikke lægger vægt på det fundamentale. De ønsker ikke at tænke på det grundlæggende spørgsmål, og det er befolknings-spørgsmålet. Der er ikke en by, ikke et land i Folkforbundet i dag, der vil acceptere det eller diskutere det, og indtil verdens nationer er villige til at sætte sig ned og tale om deres problemer ud fra et befolknings-synspunkt, dens vækstrater, dens fordeling og kvalitet, kan de lige så godt smide deres fredsforslag i papirkurven, fordi de vil aldrig få international fred, før de overvejer dette problem."

John Maynard Keynes var direktør for Eugenics Society fra 1937 til 1944. Så sent som 1946, kort før sin død, erklærede han Eugenics for at være "den vigtigste, mest betydningsfulde og jeg vil tilføje ægte gren af sociologi, der findes."

Keynes taler på Bretton Woods konferencen i 1944
Keynes taler på Bretton Woods. I 1944 deltog han i Bretton Woods konferencen som leder af den britiske delegation. Konferencen havde til formål at organisere det internationale økonomiske system for efterkrigs-tiden. Verdensbanken og IMF, "International Monetary Fund" blev stiftet. På denne konference foreslog Keynes at etablere en international reference valuta, som en slags overordnet reserve valuta. Han fik ikke sit forslag igennem. Efter krigen blev dollar i praksis den internationale reservevaluta, til stor gavn for den amerikanske økonomi. Foto: economic-definition.com

Hans eugeniske bekymringer fordømmes ofte som dybt forkastelige efter moderne politisk korrekte standarder, selv som de var almindelige blandt intellektuelle i hans tid. Moderne politikere anerkender ikke befolkningsproblemer. De har ingen betænkeligheder ved at invitere tusinder, ja millioner, af primitive og ikke specielt godt begavede Afrikanere og Muslimer til at bosætte sig i de Europæiske nationer.

Dygtige landmænd jagede Malthus' djævel ned i et upåagtet hul et sted i Verden ved at skabe Den Grønne Revolution og gøre overvægt til et mindst lige så stort problem som sult, ihvertfald i nogle dele af Verden. Men i moderne tid har djævelen sprængt sine lænker og igen vist sit grimme ansigt i Afrika og Mellemøsten.
ramme

Links og Litteratur

John Maynard Keynes Wikiquote
John M. Keynes af Gregers Friisberg
An Open Letter to President Roosevelt The University of Texas
The Economic Consequences of the Peace by John Maynard Keynes Gutenberg
The General Theory of Employment, Interest and Money Wikipedia
Keynes's Remarks in the German Edition of the General Theory Social Democracy
The General Theory of Employment, Interest, and Money som pdf umkc.edu
Economic Possibilities for our Grandchildren Marxist.org
Keynes on Population (review) Project Muse
On Keynes and Eugenics Phillip W. Magness
Essays in Persuasion 1931 by John Maynard Keynes A Project Gutenberg Canada Ebook
ramme
Tilbage til start af artikel

20180616
Passed W3C Validation