DH-debat Forside

Menneskets Sociale Natur

Det høres ofte, at enhver blot søger at skrabe til sig. Mennesket er født egoistisk og tænker kun på sine egne interesser.

Modsat kan man høre fra tilhængere af venstrefløjen, at det er naturligt for den enkelte at føle sig solidarisk med folk fra fjerne egne af kloden, som de aldrig har truffet og slet ikke kender.

Ingen af de to udsagn er sande. Vi er nemlig genetisk designed til at fungere i en overskuelig gruppe af kendte ansigter. Mennesket er en social art ganske som andre sociale dyr som for eksempel menneskeaber, bavianer og ulve. Og det indebærer ikke, at man automatisk elsker dem, som man ikke kender.

Den genetisk betingede sociale adfærd er en uadskillelig part af mennesket, som vi har erhvervet i løbet af vores biologiske udvikling. Vi er sociale, hvad enten vi kan lide det eller ej. Ganske på samme måde som vi er født med to ben og to arme, er vi født med anlæg for sociale egenskaber. Skulle der eksistere et individ, som er decideret usocial, må det bero på en slags misdannelse.

De Bedst Egnede Overlever - Den Naturlige Udvikling af den Sociale Adfærd

Charles Darwin 1809 - 1882 Charles Darwin 1809 - 1882.

Darwins "Arternes Oprindelse" blev publiceret i 1859. Darwinismen bygger på to forhold, som altid har ligget til grund for husdyravlen. Nemlig at afkommet i almindelighed arver forældrenes egenskaber, og at der ikke desto mindre er betydelig variation indenfor de enkelte arter, som bliver tilfældigt kombineret på forskellig måde.

I husdyravlen sker arternes udvikling ved, at menneskene udvælger individer med fordelagtige kombinationer af egenskaber til videre avl.

I naturen er det "Kampen for tilværelsen", som udpeger de bedst egnede til "videre avl". Kun de bedst egnede overlever og får afkom, som i hovedsagen arver forældrenes egenskaber og dermed evnen til at overleve.

I et senere værk, "Menneskets afstamning", anvendte Darwin udtrykkeligt sin teori på mennesket. Bogens budskab er, at arten menneske genem nogle millioner år har udviklet sig fra samme fælles urtype som aberne, og til syvende og sidst at alle dyr, inclusive mennesket, har udviklet fra den samme organisme, den første levende organisme på vor planet.

Nogle dyr er sociale, andre er ikke. Hvis to tigre mødes i Indiens jungle, vil de sikkert komme op at slås. Tigre er nemlig ikke sociale dyr, og de kan i hovedsagen ikke fordrage hinanden.

Mennesket, en social art
Mennesket, en social art.

Den ikke sociale adfærd har været en udviklingsmæssig fordel for de disse arter. Individernes medfødte afsky for hinanden har bidraget til at sprede dem over større arealer, og derved gjort det muligt for dem at udnytte føderesourcerne bedre. Derfor blev deres genetiske anlæg for indbyrdes ufordragelighed givet videre til deres efterkommere.

Men gorrillaer, ulve, bavianer, elefanter, delfiner, gæs, hunde og altså også mennesker er sociale dyr. Hvis to mennesker mødes i junglen, vil de søge at komme at komme til en forståelse. De vil præsentere sig, og søge at slå deres kræfter sammen i fælles bestræbelse for at overleve. Ubevidst vil de naturligvis også straks søge at afgøre, hvem der er nummer et, og hvem der er nummer to i den lille nye gruppe. Uden en form for organisation vil den nye gruppe ikke kunne fungere.

Samarbejdet i grupper har været en været en udviklingsmæssig fordel for de sociale arter. Fællesskabet i jagten og opfostringen af ungerne gjorde dem i stand til at overleve bedre, og derfor blev deres fordelagtige anlæg for sociale egenskaber og følelser giver videre til deres efterkommere.

Konrad Lorenz 1903 -1989
Konrad Lorenz 1903 -1989. - han er fulgt af gæslinger som tror han er deres mor.

Hunde kan genkende hinanden på lugten, de er i stand til at skelne mellem hundreder af forskellige individer alene ved at snuse til dem. Mennesker har en enestående even til at huske og genkende ansigtstræk. Vi kan møde en på gaden, som vi ikke har set i årtier, og pludselig huske, at der er jo den og den, som vi engang gik i tiende klasse med.

Konrad Lorenz havde en tam grævling, som jo tilhører en ikke social art. Den vækkede ofte sin ejer midt om natten ved at rode rundt i hans bøger og notater. Når han skældte den ud, holdt den op et øjeblik og så på ham, derefter fortsatte den med at rode. Den havde ingen særlige sociale følelser, og derfor kunne den ikke forstå, at ejeren af bøgerne var sur. Desuden ville den sikkert også have været ligeglad, hvis den havde forstået det.

Et socialt dyr, for eksempel en hund, ville have reageret helt anderledes på, at dens ejer havde skældt den ud. Den ville have forstået det følelsesmæssige budskab og trukket sig klynkende tilbage til sin kurv.

Hunde og mennesker kan knytte sig tæt til hinanden, fordi begge arter er sociale. Vi forstår hinanden, så at sige.

Irenaus Eibl Eibesfeldt 1928 -
Irenaus Eibl Eibesfeldt 1928 - .

Blandt mennesker overalt på Jorden, fra New Guinea til Fyn er et smil et budskab om glæde og venlige følelser. En hund vil fortolke et smil, som at vi viser tænder, og at vi gerne vil slås. Men for mennesker overalt på Jorden er et smil et budskab om glæde og venlige følelser.

En tysk etolog I. Eibl Eibesfeldt har fundet ud af, at mennesker af alle racer ler, når de er glade, og græder, når de føler sorg. Spædbørn smiler allerede efter få måneder ved kontakt med moderen. Eibersfeldt påviste, at selv døvblinde thalidomidbørn, der aldrig har set et smil eller hørt en latter, ler og smiler, når man leger med dem. Han påviste også at blandt alle racer udveksles kys mellem elskende par. Latter og gråd er vores medfødte følelsesmæssige kommunikations software. Det er vidnesbyrd om, at menneskets tilhører gruppen af sociale arter. Fra naturens side er vi skabt til at fungere i en overskuelig gruppe af kendte ansigter.

Sociale Egenskaber i Praksis

Koncentrationslejren Buchenwald Koncentrationslejren Buchenwald.

Alle store historier handler om venskab og sammenhold mellem mænd. Tænk blot på "Ringenes Herre" af Tolkien, "Intet Nyt fra Vestfronten" af Remarque for blot at nævne nogle få. De store historier handler selvfølgelig også om kærlighed til kvinder, men det må vi gemme til en anden gang.

Der findes en mængde beretninger om militærafdelinger, skibsbesætninger, polarekspeditioner og lignende grupper, som under ubeskrivelige vanskeligheder har overlevet takket være deres sammenhold. Utallige soldater og sømænd har ofret sig for deres kammerater for at gruppen kunne overleve. Vi ved alle, at det er sandt, og derfor kan vi ikke med med nogen rimelighed påstå, at mennesket er egoistisk af natur.

En gang talte jeg med en overlevende fra koncentrationslejren Sachsenhausen. Han var blevet sendt dertil, fordi han havde uddelt illegale blade under krigen. Jeg spurgte ham, hvad han huskede bedst fra lejren. Han sagde, at det, der betød mest for ham, var sammenholdet og kammeratskabet mellem fangerne. Rædslerne i lejren blev man derimod ret kold overfor, efterhånden som tiden skred frem. Han græd altid, når han talte om lejren.

Royal Irish Riffles ved Somme Juli 1916
Royal Irish Riffles ved Somme Juli 1916.

Efter i 28 år at have studeret erfaringerne fra den store krig fremkom det amerikanske generallægevæsen med en grundig analyse af efaringerne fra den Anden Verdenskrig. Afsnittet om neurofysiske skader samenfattedes således: "Den mest værdifulde erfaring indenfor militærpsykiatri var måske indsigten i den lille kampgruppe eller nogle af dens medlemmers indvirkning på den enkelte soldat. Det, som skiftevis betegnedes som "kammeratskabssystemet", "gruppeidendifikation" eller "lederskab". Dette fungerede også i ikke kamp situationer. Gang på gang viste det sig, at fraværet af dens støtte, dens utilstrækkelighed eller eller dens opløsning under kampen var hovedårsag til psykiske sammenbrud under kamp. Disse gruppe og fællesskabsfænomener var forklaringen på de markante forskellige i antal psykiske sammenbrud hos forskellige kampenheder, der havde været udsat for den samme intensive stres under kamp."

At sidde fængslet i en enecelle bliver betragtet som en særlig grusom straf. Det er svært at udholde ensomheden år efter år.

Tyske soldater i Frankrig med champagne og cigarer
Tyske soldater i Frankrig med champagne og cigarer.

Hvis vi mennesker i vores inderste væsen havde været sådan nogle indædte asociale egoister, så ville et ophold i en enecelle ikke have været noget specielt problem. Men det er vi ikke. Vi er sociale af natur, og vi har brug for daglig interaktion med andre mennesker.

Det siges ofte, at ældre mennesker kan blive mærkelige med alderen og blive vanskelige at omgås. Men sagen er at ældre mennesker ofte bliver ensomme og isolerede i deres sidste år af forskellige grunde. De får ikke den daglige kontakt og dialog med andre mennesker, som andre tager for en selvfølge. En sådan mangel på daglig følelsesmæssig træning kan gøre enhver lidt underlig og måske lidt fraværende. Så pointen er, at de bliver ikke mærkelige, fordi de bliver gamle, men fordi de bliver ensomme.

Jeg tror, at det populære udsagn om, at mennesket er egoistisk, er blevet skabt i historiens løb som en reaktion på oprettelsen af de moderne nationalstater og deres krav om skatter og værnepligt fra borgerne.

Den amerikanske og den franske revolution skabte de to første nationalstater
Den amerikanske og den franske revolution skabte de to første nationalstater.

De første moderne nationalstater skabtes af de amerikanske og franske revolutioner i 1700 tallet. Resten af Europa fulgte hurtigt med. Gennem mange krige mod andre nationer har de krævet store ofre af deres borgere.

Skatteopkrævningerne blev øget til et hidtil uset niveau, og staten blev allesteds nærværende.

Nogle må have tænkt, at det var bedre at passe sine egne sager, end at være med i alt dette idealistiske hurlumhej. Måske har de tænkt, at det var ikke klogt at diskutere politik, istedet har blot sagt sådan noget som "mennesket er egoistisk".

De socialistiske ideer er egentlig en helt logisk fortsættelse af de to revolutioner. Blot at statens rolle i samfundet er endnu mere omfattende, og at borgerne i endnu større grad skal ofre sig for den gode sag.

Skyttegrave i første Verdenskrig
Skyttegrave i første Verdenskrig - staten stillede store krav til borgerne.

Endnu flere må have tænkt, at det kan da vist ikke være rimeligt. Men de nøjedes med at ryste på hovedet og sige, at "menneskets natur er egoistisk".

Adam Smiths teori om "Den Usynlige Hånd" kan også have bidraget til ideen om at mennesket er egoistisk af natur.

Skotten Adam Smith udviklede i 1700 tallet en økonomisk teori om prisdannelsen. Prisen på en vare blev bestemt af udbud og efterspørgsel, skrev han. "Markedet Usynlige Hånd" vil af sig selv regulere urimelige priser ned på et realistisk niveau, og det var ikke nødvendigt, at regeringen udøvede priskontrol.

Det er helt sikkert sandt, at vi foretrækker at købe vores dagligvarer og andre ting til rimelige priser og af god kvalitet. Men af den grund behøves vi jo ikke at blive udnævnt til uforbedrelige egoister.

Den politiske venstrefløj synes at mene, at alle mennesker i hele Verden bør have den samme værdi for os. En Afrikansk skoledreng eller en Boliviansk kaffe avler, som vi ikke kender; deres velfærd bør være lige så vigtig for os som vore danske naboers velfærd. Virkelig solidaritet og virkelig fællesskab må omfatte hele menneskeheden, siger de.

Men sådan er menneskets natur ikke. Det er ikke naturligt at elske nogen, som vi ikke kender og aldrig har mødt.

Den ide, at vi skulle have en ubetinget moralsk pligt til at ofre vore egne interesser, vore nærmestes og vort eget folks for at hjælpe os totalt ukendte personer, er en slags unaturlig moderne religion, der ikke har nogen forbindelse med menneskets naturlige følelser.

Vi behøver ikke at være egoister eller racister, blot fordi vi elsker vor egen familie, kolleger, venner og naboer og folk af vor egen slags fremfor fuldstændig fremmede. Det er et meget grundlæggende træk ved menneskets sociale natur.

Litteratur:

Eibl-Eibesfeldt, (1975) - "Det Præprogrammerede Menneske"

Lorenz, Konrad, (1963) - "Das Sogenannte Böse"

Leslie Stevenson, (1975) -"Seven Theories of Human Nature"

Tilbage til start af artikel

20130214
Passed W3C Validation