DH-debat Forside
"Of Prerogative" af John Locke på dansk

Nødret og Prerogative

Nødret vil sige, at regenten eller regeringen i en nødsituation træffer foranstaltninger, som er udenfor lovens rammer eller direkte imod lovens bogstav. Nødret besluttes af den udøvende magt.

For eksempel er efterretningstjenestens kartoteker et typisk eksempel på nødret. De er i klar modstrid med Grundlovens paragraf 77 - "Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingensinde påny genindføres".

Efterretningstjenestens kartoteker
Efterretningstjenestens kartoteker.

Samfundsmæssig nødret bygger på den sandhed, at det vigtigste formål med al regering er folkets bedste.

Demokrati, love og menneskerettigheder er blot midler, som folket kan bruge til at kontrollere den udøvende magt med og derved sikre, at den arbejder for det egentlige formål, som er samfundets bedste.

Menneskerettigheder og demokrati bør ikke gøres til fælles værdier, som erstatter det egentlige formål. De er kun redskaber i den politiske proces. Hvis love, demokrati eller menneskerettigheder står i vejen for dette formål, vil den udøvende magt gøre ret i at ignorere dem.

Nødret kan indebære, at den udøvende magt griber ind i nogle borgeres frihedsrettigheder, defineret i følge gældende love, for derved at opnå det større mål, som er folkets og landets bedste.

Nødret kan vanskeligt defineres i en forfatning eller anden lov, da den jo netop per definition drejer sig om foranstaltninger, som ikke er indenfor lovens rammer eller står i modsætning til eksisterende loves skrevne bogstav. Den tager højde for situationer, som lovgiverne ikke var i stand til at forudse, da lovene blev lavet.

Regler for nødret eller prerogative, som Locke kaldte det, kan heller ikke defineres af international juridisk litteratur eller juridiske eksperters notater. Hvis situationen kræver, at den udøvende magt ikke kan følge nedskrevne love, hvorfor skulle den så lade sig binde af juridiske professorers publikationer?

Efter at nødsituationen er overstået, bør den udøvende magt søge om godkendelse for sine dispositioner hos den lovgivende magt og i sidste instans hos folket.

Når helten i en amerikansk aktion film springer ind i en tilfældig privat bil, trækker politiskiltet frem og siger: " Police, we need this car, get out". Så er det en slags populær fremstilling af nødret.

Politiagenten tilsidesætter en mindre betydningsfuld lov, nemlig privatpersonens ejendomsret og råderet over hans bil, for at opnå et større fælles gode, nemlig anholdelsen og domfældelsen af den store samfundsfjende, som han forfølger.

Second Treatise of Goverment af John Locke.
Second Treatise of Goverment af John Locke. - Han udgav den anonymt som et argument mod en Robert Filmer, som havde skrevet at folket var en stor familie med kongen som faderen.

Vi tror dog ikke, at amerikansk politi i virkeligheden bærer sig således ad.

Nødret er først og fremmest beskrevet af John Locke i hans "Second Treatise of Goverment" kapitel XIV ,"Of Prerogative". Hvad Locke kalder "prerogative" er dog et mere omfattende begreb, end egentlig nødret.

I Danmark har den udøvende og den lovgivende magt anvendt nødret i en række tilfælde. Det drejer sig om interneringen af kommunisterne i 1941, domfældelsen af de hjemvendte østfront frivillige i 1945 i forbindelse med retsopgøret, og opretholdelsen af de hemmelige kartoteker i efterkrigstiden.

Det forekommer sandsynligt, at nødret kan komme til at spille en rolle også ved løsningen af fremtidige samfundsproblemer.

John Lockes Prerogative

Filosoffen John Locke var arkitekten bag de moderne vestlige demokratier. Det var hans ideer om demokrati, som de tretten oprørske engelske kolonier tog til sig i 1776 i deres nye forfatning for Amerikas Forenede Stater. Det nye demokrati i det fjerne Amerika blev en meget vigtig inspiration for den følgende franske revolution i 1789.

Locke skabte ideerne om det repræsentative demokrati, regelmæssige valg, magtens tredeling og meget mere.

Hans politiske hovedværk er "Second Treatise of Government", Kapitel 14. "Of Prerogative" beskriver regeringsbeslutninger, der ikke er fastlagt af lov. (Se link til kapitlet på dansk ovenfor)

Filosoffen John Locke 1632 - 1704
Filosoffen John Locke 1632 - 1704.

John Locke var opmærksom på faren for, at man kunne komme til at glemme det egentlig formål med lovgivning og regering og fortabe sig i pedantiske spekulationer om demokrati teoretiske detaljer.

Det grundlæggende formål med love og regering er folkets bedste, skrev Locke : " - idet de med rette vurderede, at de hermed intet gjorde til skade for deres love, da de handlede i overensstemmelse med grundlaget og formålet med alle love, samfundets bedste." (Sec. 165)

Den udøvende magt bør være i stand til at træffe beslutninger udenfor lovens rammer, mente Locke.: "idet lovgiverne ikke er i stand til at forudse og opstille love for alt, som kan være nyttigt for samfundet, lovenes udøvende magt, som har magten i sine hænder, har ifølge de generelle naturlige love en ret til at gøre brug af den til samfundets bedste, i mange tilfælde, hvor landets love ikke giver nogen anvisning, "(Sec. 159).

I nødstilfælde bør det også være muligt for en regering at træffe beslutninger imod lovens bogstav, til samfundets bedste.: " Denne magt til at handle efter eget skøn, til samfundets bedste, uden lovens forskrift, og sommetider endog imod den, er hvad der kaldes prerogative." (Sec. 160).

Dette er, hvad vi kalder nødlov eller nødret.

Formålet med regering, mener Locke, er folkets bedste. Lige meget hvilke spidsfindige argumenter svage prinser kan føre i marken til støtte for deres korrupte sag, er det ikke rigtigt og retfærdigt, hvis ikke den generelle retning af deres politik er til samfundets bedste.

Folket har ingen problemer med at afgøre, om en prins' regering er til folkets bedste eller ej.

En konge af Llandaf, som udgjorde en mindre del af det nuværende Wales på kong Arthurs tid
En konge af Llandaf, som udgjorde en mindre del af det nuværende Wales på kong Arthurs tid.

Efter at situationen er normaliseret, og det er praktisk muligt, kan den lovgivende magt sammenkaldes og den udøvende magt kan søge godkendelse for sine handlinger.: "- indtil den lovgivende magt i praksis kan blive samlet for at vedtage sådanne." (Sec 159)

Engang i tidernes morgen da nationerne ikke var meget større end storfamilier, var næsten al regering prerogative. Der var nogle få simple love, og resten tog kongen sig af med sine daglige beslutninger, sit prerogative. Kongen vågede over folket som en fader, og hans folk vidste, at han ville deres bedste. De var i et skæbnefællesskab. Hvis det gik folket dårligt, ville det også gå kongen dårligt og omvendt. Ingen havde nogen ideer om demokrati.

Love og demokrati er grundlæggende kommet ind i verden på grund af mistillid til regenterne.: "Men da misforståelser og smiger fik overhånd med svage prinser, som brugte deres magt til deres egne private formål og ikke til samfundets bedste, ville folket gerne udstede love for at få prerogative defineret i disse områder, hvori de fandt ulemper derved." (Sec. 162).

Men folket vil tillade gode prinser udstrakte beføjelser: "- for en god prins, som er opmærksom på den tillid, som er lagt i hans hænder, og er omhyggelig med sit folks bedste, kan ikke have for meget prerogrative, det vil sige, magt til at gøre godt." (Sec. 164)

Interneringen af Kommunisterne i 1941

I Danmark har den udøvende magt i en række tilfælde tiltaget sig prerogative, eller nødret, som vi kalder det.

Tyske soldater under fremrykning i Rusland i Juni 1941
Tyske soldater under fremrykning i Rusland i Juni 1941.

Da tyskerne åbnede deres Barbarossa offensiv imod Sovjetunionen d. 22 juni 1941 krævede den tyske besættelsesmagt i Danmark 196 navngivne danske kommunister arresteret og taget i forvaring, heriblandt tre medlemmer af Folketinget.

Statsminister Stauning gav ordre til, at tyskernes ønske skulle efterkommes.

I alt 325 kommunister blev arresteret af det danske politi og anbragt i Vestre Fængsel eller interneret i Horserød Lejren i nærheden af Helsingør.

To måneder senere, den 20. august 1941 vedtog Folketinget en lov med tilbagevirkende kraft, som forbød kommunistisk virksomhed og gav grundlag for arrestation af enhver, som antoges at ville deltage i en sådan virksomhed.

Horserød lejren - fra Helsingør Leksikon
Horserød lejren - fra Helsingør Leksikon.

Denne beslutning fra den udøvende magt var et klart brud på grundloven. Den var i åben modsætning til lovens bogstav.

Fængslingen af kommunisterne var i modstrid med grundlovens paragraf 71, også dengang: "Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning underkastes nogen form for frihedsberøvelse".

Fængslingen af folketingsmedlemmerne var i modstrid med paragraf 57: "Intet medlem af folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art , - "

Områder i Europa erobret af de tyske hære i 1941
Områder i Europa erobret af de tyske hære i 1941.

I juridisk sprogbrug kaldes en lov med tilbagevirkende kraft "Ex post facto lov". Sådanne love bliver i almindelighed betragtet som et brud på retssikkerheden. Man kan jo ikke sige, at en nation bliver regeret ved lov, når lovene først bliver lavet efter, at begivenhederne har udspillet sig og tilpasset efter, hvem man nu gerne ville have ram på.

Beslutningen var et typisk tilfælde af nødret eller prerogative, som Locke ville have udtrykt det, hvilket også regeringen selv gav udtryk for.

I sommeren 1941, da dette skete, syntes de tyske hære uovervindelige.

I hurtigt tempo havde tyskerne overvundet Danmark, Norge, Holland, Belgien, Polen, Frankrig, Jugoslavien og Grækenland. Det var med nød og næppe lykkedes englænderne at evakuere deres mini hær fra stranden ved Dunkirk - uden tunge våben. USA plejede deres traditionelle isolationistiske udenrigspolitik og tog ikke del i krigen. De fleste politikere vurderede, at det kommunistiske Rusland ville falde sammen mere eller mindre af sig selv under angreb af de erfarne og veludrustede tyske hære.

I 1941 var der al mulig grund til at tro, at Det Tredje Rige ville vinde krigen, og at Tyskland ville blive Europas dominerende magt langt ud i en overskuelig fremtid.

Under sådanne omstændigheder måtte det have syntes meget vigtigt at bibeholde en eller anden form for dansk regering. Det må have stået som det bedste håb om at bevare en slags dansk selvstændighed.

Håbet var ikke urealistisk. Nazisterne syntes at have følt et vist fællesskab med deres nordgermanske folkefæller i Skandinavien, som de opfattede os. Hitler selv havde sympati for den gamle danske konge.

Det måtte have forekommet væsentligt ikke at komme i direkte modsætning til tyskerne. De måtte bringes til at tro, at der var nogen form for fællesskab mellem de to folk. For eksempel, at vi heller ikke kunne fordrage kommunisterne.

BOPA - den kommunistiske frihedskæmpergruppe ved befrielsen
BOPA - den kommunistiske modstandsgruppe ved befrielsen i 1945.

Ledelse og strategi vil meget ofte kræve ofre. En skakspiller kan ofre nogle bønder for at komme i en bedre position. En general kan ofre nogle bestemte hær enheder, for eksempel i et skinangreb, for at bane vej for sejren.

Den danske regering valgte at ofre kommunisterne - for folkets bedste.

De ansvarlige måtte dengang have vurderet, at en desperat "last stand" for demokrati og selvstændighed ville have været det sidste pip, som verdenshistorien ville have hørt til et frit dansk folk.

Regeringen Stauning var ikke bange for at tage fat om problemet og gøre det, som de syntes var det rigtige. Deres mål var at bevare Danmark; demokratiet kom i anden række.

Kommunisterne var seriøse og handlekraftige personer, som nationen kunne være stolt af. Det beviste de senere under modstandskampen. De var kernen og rygraden i frihedskampen. Men situationen krævede ofre.

Eftertiden har i praksis godkendt også frihedskampens aktioner som nødret. Det er forbudt ifølge dansk lov at sprænge andre menneskers fabrikker og tog i luften, det er også forbudt at dræbe personer, fordi man mener, at de er stikkere eller af nogen anden grund. Efterkrigstiden har dog accepteret at disse aktioner var nødvendige, og frihedskæmperne blev ikke retsforfulgt.

Domfældelsen af de Østfront Frivillige i 1945

6000 danskere deltog i de hårde kampe på østfronten Seks tusinde danske soldater deltog i de hårde kampe på østfronten.

I løbet af 1945 vendte tusinder af overlevende danske frivillige tilbage fra østfronten.

De blev alle stillet for retten og anklaget for landsforræderi efter en ny lov med tilbagevirkende kraft. Loven blev tilbage dateret til d. 9 april 1940. "...enhver, der har hvervet eller ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, straffes med fængsel" hed det loven.

Love med tilbagevirkende kraft bliver som hovedregel betragtet som et brud på retssikkerheden. De kaldes med juridisk sprogbrug for "Ex post facto love". Man kan jo ikke sige, at en nation bliver regeret ved lov, når lovene først bliver lavet efter at begivenhederne har udspillet sig og tilpasset efter, hvem man nu gerne ville have ram på. For eksempel blev det strafbart at have været frivillig i tysk tjeneste, medens det ikke var strafbart at have været finlandsfrivillig eller at have deltaget i den spanske borgerkrig.

Domfældelsen af de østfront frivillige var et prerogative, som den udøvende magt havde tilegnet sig - til folkets bedste. En nødret om man vil, selvom de ikke selv brugte denne betegnelse.

Sagen var, at krigen gik ikke, som Stauning og hans ministre havde frygtet tilbage i 1941. Tyskland blev ikke Verdens dominerende magt.

Tyske soldater overgiver sig ved Stalingrad i Februar 1943 - Slaget om Stalingrad var krigens vendepunkt
Tyske soldater overgiver sig ved Stalingrad i Februar 1943 - Slaget om Stalingrad var krigens vendepunkt.

USA gik ind i krigen med sine umådelige ressourcer og produktionspotentiale. Mod forventning mobiliserede Sovjetunionen enorme mængder af mænd og våben og drev tyskerne tilbage hele vejen fra Stalingrad til Berlin.

I krigens sidste dage angreb engelske flyvere danske skibe og tog, ganske som de angreb skibsfarten og togdriften i Tyskland. Danmark var fjendeland, og de allierede kunne ikke se den store forskel mellem Danmark og Tyskland. Russerne erobrede Bornholm, på samme måde som de havde erobret Øst Preussen, Pommern og Brandenburg.

De allierede havde taget alle de danske skibe, de kunne få fat på, som lovligt krigsbytte erobret fra fjenden.

Danmark havde et alvorligt image problem. Vi blev internationalt opfattet som en slags allieret med Tyskland.

Det var meget vigtigt at blive anerkendt som en allieret, en modstander af de tyske krigsbestræbelser.

Mindestene for danske soldater ved Kinderheim i Estland
Mindestene for faldne danske soldater ved Kinderheim i Estland.

Som en del af problemets løsning besluttede regeringen at ofre de hjemvendte østfront frivillige.

De hjemvendte soldater var dybt seriøse og beslutsomme mænd, der havde ladet handling følge på ord. De fleste havde meldt sig for at bekæmpe kommunismen. De var blevet rost i høje toner for deres tapperhed under de hårde kampe i Rusland.

Men situationen krævede ofre, for nationens skyld.

Den 29. Juni 1941, en uge efter tyskernes angreb på Sovjetunionen og interneringen af kommunisterne, dannedes "Frikorps Danmark", et uafhængigt dansk militærkorps, der havde til formål at bekæmpe kommunismen.

Omkring 6000 unge danske mænd meldte sig til kampen mod Sovjetunionen. De blev så godt som alle sendt til østfronten, hvor omkring 2000 faldt.

De frivillige havde al grund til at tro, at regeringen og det officielle Danmark stod bag dem i deres beslutning.

Frikorps Danmark i kamp i Rusland
Danske soldater fra Frikorps Danmark i kamp i Rusland.

Korpset blev oprettet med hærledelsens og den danske regerings accept. Officerer, der ønskede at gøre tjeneste i korpset, fik i følge et generelt udsendt cirkulære bevilliget orlov fra den danske hær, og kunne senere vende tilbage med fuld rang.

Ved Frikorpsets afrejse var hærledelsen repræsenteret ved general Gørtz.

I Danmarks Radio fik en af korpsets ledere, Kryssing, taletid, hvor han opfordrede danske mænd til at tilsluttede sig korpset.

Korpsets første leder, Von Schalburg, faldt ret hurtigt ved Østfronten. Der blev afholdt en mindehøjtidelighed for ham i København, hvor statsminister Buhl deltog sammen med repræsentanter for det danske forsvar og kongehuset.

"Vi lever i et juridisk galehus!", sagde en højesteretssagfører Henriques, som var impliceret i retsopgøret mod de østfront frivillige.

Det var fordi, beslutningen om at domfælde de hjemvendte soldater var et prerogative, som regeringen Buhl tilegnede sig. En beslutning udenfor lovens rammer - til folkets bedste.

Historisk set var samarbejdspolitikken et fuldstændig logisk skridt. For eksempel, da perserne invaderede Grækenland i 480 BC, valgte mange græske stater at erklære troskab mod perserkongen og stille soldater til hans hær. Således gjorde Thessalien og alle de ioniske bystater ved Lilleasiens kyst. "If you can't beat them, join them", som det siges. Det er bare ikke klogt at stille op til en kamp, som man ikke kan vinde.

Det er blot en skam at de østfrontfrivillige idag, 65 år efter deres hjemkomst og domfældelse, endnu ikke har fået oprejsning.

De Hemmelige Kartoteker

Hemmelige kartoteker fra halvfjerdserne - I dag klares klares alting meget nemmere med med en computer Hemmelige kartoteker fra halvfjerdserne - I dag klares klares alting meget nemmere med med en computer.

I løbet af halvtredserne blev det klart, at den danske efterretningstjeneste førte hemmelig kartoteker over politiske afvigere.

Hemmelige kartoteker over borgere, som ikke havde gjort sig skyldige i noget ulovligt, er en typisk forebyggende foranstaltning, som er i klar modstrid med lovens bogstav i grundlovens paragraf 77: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Den udøvende magt har aldrig forsvaret dette brud på Grundloven. De undgår blot at diskutere det. Det er et prerogative, som de har de har tilegnet sig - til samfundets bedste.

Folket har aldrig for alvor protesteret mod kartotekerne. De fleste ved, at den slags ting er nødvendige, ikke mindst i disse terror tider. Borgerne har i almindelighed haft tillid til, at den udøvende magt ikke ville misbruge dem.

Som Locke skriver, er folket ikke paragraf ryttere : " for folket er meget sjældent eller aldrig nøjeregnende eller spidsfindige i deres meninger.", "tendensen i udøvelsen af sådant prerogative vil let afgøre spørgsmålet." (Sec. 161)

Eksistensen af registreringerne er rigeligt dokumenteret af udtalelser fra skiftende justitsministre.

Hans Hækkerup udtalte sig til folketinget i 1964 at "enhver form for statsfjendtlig virksomhed" blev registreret.

Osama Bin Laden
Internationale terrorister har truet danskerne.

I 1978 oplyste daværende justitsminister Erling Jensen til folketingets retsudvalg, at mere end 300.000 personer var blevet slettet siden 1965. Hvor mange, der var i kartoteket totalt, er aldrig oplyst, men kan gætte på, at hvis 300.000 er blevet slettet, så kan der have været i omegnen af en halv million.

Knud Thestrup sagde: "Det er ikke mig, der sidder og registrerer, men jeg går da ud fra, at alle, der er ude på overdrevet, bliver registreret. "

I nyere tid er indhentning af information til kartotekerne blevet effektiviseret af "Terrorpakken" fra 2006. Teleselskaber og internetudbydere påbydes at registrere al trafik, gemme det i et år og stille det til rådighed for politiets efterretningstjeneste, når det kræves.

Men folket ved, at i disse tider, hvor muslimske terrorister direkte har truet danskerne, er sådanne forebyggende foranstaltninger nødvendige - til samfundets bedste, uanset lovens bogstav.

En God Prins Kan ikke få for Meget Magt

"For en god prins, som er opmærksom på den tillid, som er lagt i hans hænder, og er omhyggelig med sit folks bedste, kan ikke have for meget prerogative, det vil sige, magt til at gøre godt." skrev John Locke (Sec 164)

Love, demokrati og menneskerettigheder er udmærkede ting, som vi i høj grad er tilhængere af. Men de bør ikke være formål i sig selv. De er blot midler og værktøj, som folket kan bruge til at kontrollere den udøvende magt, når det er nødvendigt.

Det egentlige formål med al regering er folkets bedste - altså, for vort vedkommende, det danske folks bedste.

Locke skrev om den udøvende magts ret til at udøve ledelse: "Denne magt, som når den bruges til samfundets bedste, og som er passende for regeringens mål og tillid, er utvivlsom prerogative, og bliver aldrig betvivlet: for folket er meget sjældent eller aldrig nøjeregnende eller spidsfindige i deres meninger. De er langt fra at undersøge den ret til prerogative, som i noget tåleligt omfang bliver anvendt til det formål, den er beregnet til, det vil sige, til folkets bedste, og ikke demonstrativt imod det; men hvis det kommer til et spørgsmål mellem den udøvende magt og folket, om en ting hævdet at være prerogative; tendensen i udøvelsen af sådant prerogative vil let afgøre spørgsmålet."

Thorvald Stauning 1873 - 1943 Wilhelm Buhl 1881 - 1954
Til venstre: Thorvald Stauning 1873 - 1943.
Til højre: Wilhelm Buhl 1881 - 1954.

I 1941, da Stauning følte, at selve landets eksistens var i fare, var han ikke bange for at tage fat om problemet. Han lavede love med tilbagevirkende kraft og brød mindst to paragraffer i grundloven. Folket accepterede stiltiende. Danmarks eksistens var vigtigere end demokratiet.

Heller ikke Wilhelm Buhl rystede på hånden, da det i 1945 var nødvendigt for Danmark at finde en plads blandt verdens frie og demokratiske nationer. Han lavede love med tilbagevirkende kraft, som en mængde mennesker blev dømt efter, mere eller mindre retfærdigt.

Samtlige regeringer efter krigen har opretholdt og udviklet efterretningsvæsenets hemmelige kartoteker, uanset at de er i klar modstrid med grundlovens paragraf 77. De mente, og mener med rette, at samfundets bedste er vigtigere end at overholde formelle love, som deres forgængere har indført, idet de ikke kunne forudse fremtiden.

Som John Locke skrev: "Der kan være meget, som alle samfundets medlemmer bør beskyttes imod, fordi mange ulykker kan ske, i forbindelse med hvilke en pedantisk og usmidig fortolkning af lovene kan gøre skade; (som ikke at rive en uskyldig mands hus ned for at stoppe ilden, når nabohuset brænder)"

Det er ikke rigtigt at bekende sig til demokrati og menneskerettigheder som urørlige fælles værdier, der erstatter kristendommen og fædrelandet.Derved vil den udøvende magt blive ude af stand til at udøve ledelse - til folkets bedste.

Det vil da i sandhed ikke være muligt for dem at forhindre, at de fremmede overtager vort land.

"Leksikon for det 21. Århundrede" har gode informationer om PET og de hemmelige kartoteker: Politiets Efterretningstjeneste - Leksikon - Tvivl på Alt

Hos Syd Dansk Universitet - Esbjerg kan man finde mange objektive oplysninger og ikke mindst links: Danmark under besættelsen og befrielsen - Internet leksikon

Frants J. Langhoff har samlet en mængde materiale om de danske Øst front frivillige: Frikorps Danmark

Modstandskampen er beskrevet i: BOPA en modstandsorganisation under Danmarks besættelse 1940 - 1945

Tilbage til start af artikel

20130218
Passed W3C Validation