Forside DH-debat

Socialismens Endeligt og Borgerskabets Opløsning

I hundrede år har danskerne været holdningsmæssigt delt mellem de borgerliges liberale ideer og arbejdernes socialisme.

Skovlund Missionshus - Indre Mission
Skovlund Missionshus - bygget af lokale tilhængere af Indre Mission.

Utallige familiefester er blevet ødelagt af unyttige politiske diskussioner, og venskaber er gået til grunde for den store politiske sags skyld.

Denne dybe splittelse er imidlertid nu forældet, selvom ikke alle har indset dette. Den socialistiske ide har vist sig at være fejlagtig, og hele klassen af liberale, selvstændige erhvervsdrivende er i det store og hele forsvundet fra samfundet.

Meget få husker i dag den modsætning, som delte det danske folk i det nittende århundrede, som følge af den religiøse strid mellem "Indre Mission" og "Den Glade Kristendom", tilhængerne af digteren Grundtvig.

I dag ved kun eksperter, hvad den store strid drejede sig om. Et vigtigt stridspunkt var for eksempel "mellem-tingene", dans, kortspil og alkohol.

Martofte Forsamlingshus - Grundtvigiansk
Martofte Forsamlingshus - bygget af lokale tilhængere af den Grundtvigianske kristendom.

Selvom "mellem-tingene" gennem årtier gav anledning til utallige ophidsede debatter, kan man nu om dage kun med vanskelighed finde udtrykket i opslagsværker.

Ganske på samme måde som "Mellem-Tingene" ikke mere er relevante som emne for ophidsede diskussioner, således tjener det ikke længere noget formål at diskutere for og imod "socialisme" og "liberalisme". Det har nemlig vist sig i den praktiske samfundsmæssige virkelighed, at socialismen ikke virkede, og at den moderne kapitalisme ikke længere kan betegnes som "liberal". Langt de fleste af de små selvstændige erhvervsdrivende, som dannede rygraden i liberalismen eksisterer ikke længere.

Om endnu hundrede år vil vore efterkommere have vanskeligt ved at forstå, hvad hele striden om socialisme og liberalisme drejede sig om.

Socialismens Endeligt

Det siges, at der gerne er et godt forhold mellem rivaliserende naturvidenskabsmænd. I denne gren af videnskaben kan man nemlig oftest anstille et eksperiment, som kan afgøre, hvilken af modsigende teorier, som er sand. Rivalerne iagttager forsøget, bakker lidt på piberne og siger, at der kan man se, hvem skulle have troet det, så var det alligevel rigtigt. Man har fået en entydig afgørelse af hvilken teori, der er den rigtige, og derfor kan man forblive gode venner og kollegaer.

Modsat forholder det sig med rivaliserende kunstnere eller modsatte religiøse retninger. De vil oftest hade hinanden inderligt, da deres rivalisering aldrig vil blive afgjort. Det er nemlig meget vanskeligt at afgøre objektivt, hvilke kunstværker, som er de smukkeste, eller hvilke religioner, der repræsenter de sande guder.

Socialistisk demonstration
Socialistisk demonstration.

Ganske som kunstnere og tilhængere af forskellige religiøse retninger, var trotskister, anarkister og demokratiske socialister meget intolerante over for hinanden. Deres teorier om samfundets indretning var nemlig fuldkommen spekulative og ville aldrig blive afprøvet på det virkelige samfund.

Som kunstmalere og forfattere kan tilføje deres værker forskellige farvenuancer eller temaer, fordi de synes, at det er nu pænt; således kunne de idealistiske samfundsteoretikere frit tilføje alle mulige smukke demokratiske, tolerante og humanistiske træk til deres systemer, helt uafhængigt af mennesket natur og den objektivt eksisterende Verden.

Men med den egentlige russiske kommunisme forholdt det sig anderledes. Den blev testet på den virkelige verden. Det blev afgjort, om systemet virker eller ej.

En gade i Moskva i 1991
En gade i Moskva i 1991.

Guderne, Historien eller hvem, der nu råder for den slags, foranstaltede et kæmpemæssigt laboratorie forsøg. De kommunistiske ledere fik en fjerdedel af verden til deres rådighed og umådelige naturlige resourcer. Millioner af overbeviste tilhængere var villige til at følge ledernes mindste vink. De fik næsten et århundrede til at bevise, at deres teori kunne gøre deres folk rige og lykkelige.

Men den russiske socialisme overlevede ikke testen. Den virkede ikke. Da Sovjet Unionen blev opløst i 1991 efter næsten et århundredes socialisme, var russerne ikke blevet rige og lykkelige. De var stadig fattige, og landet var hærget af arbejdsløshed, kriminalitet og korruption.

Det må være rimeligt at antage, at de fleste af de kommunistiske ledere i Rusland var almindelige personlighedstyper med et almindeligt følelsesliv i forhold til andre. De ville sikkert hellere end gerne have givet deres borgere, hvad de gerne ville have, altså ytringsfrihed og personlige friheder. Men de kunne ikke gøre det, da de vidste, at så ville deres socialistiske system bryde sammen.

Jeltsin holder tale stående på en kampvogn i 1991
Jeltsin holder tale stående på en kampvogn i 1991.

De må have tænkt noget i retning af, at nu skulle de bare lige igennem en vanskelig overgangstid, og derefter ville det hele gå af sig selv. Landet ville blive rigt; de kunne slappe af; og KGB og Gulag ville blive overflødige. Men det skete aldrig, fordi den virkelige verden ikke sådan lader sig modellere. Skridt for skridt blev kommunisterne tvunget ud i foranstaltninger, som afgjort ikke egnede sig til at gøre folk lykkelige.

Man kan stadig træffe mennesker, som mener, at socialismen er det rigtige samfundssystem. De argumenter, at Sovjetunionens historie var en fejltagelse. Havde de kommunistiske ledere blot været mere humanistiske, tolerante og demokratiske, så ville socialismen utvivlsomt have virket, siger de.

De moderne socialister forstår ikke, at socialismen er ikke i overensstemmelse med menneskets natur. Det er en smuk tanke, at alle i hele nationen, ja i hele verden, skal føle sig "solidariske" med hinanden og hver enkelte skal ofre sig for millioner, som de ikke kender. Men tanken er urealistisk. Vi mennesker er kun skabt til at holde af dem, som vi kender, altså familie, naboer, venner og kollegaer.

Socialismens Fødsel

Engelsk arbejderkvarter i det nittende århundrede Engelsk teen-age arbejdsdreng fra det nittende århundrede Til venstre: Engelsk arbejderkvarter i det nittende århundrede.
Til højre: Engelsk teen-age arbejdsdreng fra det nittende århundrede.

Socialismen er ikke blot noget, som Guderne opfandt på en dårlig dag. Der må have været en årsag til, at denne ide kom ind i Verden. Alle ting har en eller anden årsag.

Der må have været en gang i slutningen af det nittende århundrede, hvor byernes borgerskab, de nye forretningsmænd, følte sig højt hævet over deres fattige og snavsede arbejdere. De så ned på dem og behandlede dem som skidt; og det har de aldrig fået tilgivelse for.

H.C. Andersen skrev om den lille pige med svovlstikkerne, og Dickens skrev om den fattige dreng, Oliver Tvist. Sådan må den virkelige verden også have været en gang.

Millioner af unge mænd i 1. Verdenskrigs skyttegrave må have følt, at de blot blev brugt, og at deres liv ikke blev regnet for noget.

En ung pige trækker en coal tub gennem en mineskakt
En ung engelsk pige trækker en "coal tub" gennem en mineskakt.

Kristne og buddister mente også, at livet var uretfærdigt og fuld af lidelse. De forventede retfærdighed efter døden eller i det næste liv. Men de nye socialister ville skabe det retfærdige rige i denne verden.

De Moderne Socialister eller Venstrefløjen

De moderne socialistiske partier taler ikke så meget om socialisme. Deres hjertesager er at øge de offentlige ydelser til store brede vælgergrupper, som pensionister og indvandrere, at styrke tolerancen og ligestillingen mellem etniske grupper samt at støtte den tredie verden.

Den skotske økonom Alexander Tyler, en af Adam Smith's samtidige fra 1700 tallet, skulle have udtalt:

"Et demokrati kan ikke eksistere som en permanent form for regering. Det kan kun eksistere, indtil vælgerne opdager, at de kan vælge dem selv til ydelser fra statens kasse. Fra det øjeblik af vil flertallet altid stemme på de kandidater, der lover de største ydelser fra statens midler, med det resultat at et demokrati altid vil bryde sammen på grund af dårlig økonomi, altid efterfulgt af et diktatur.

Scener fra romersk circus
Scener fra romersk circus.

Den gennemsnitlige levetid for demokratier, indtil de forfalder, har været 200 år. Disse nationer har udviklet sig på denne måde: Fra slaveri til åndelig tro, fra tro til stor tapperhed, fra tapperhed til frihed, fra frihed til overflod, fra overflod til egoisme, fra egoisme til selvtilfredshed, fra selvtilfredshed til apati, fra apati til afhængighed og fra afhængighed tilbage til slaveri."

Det var en ordentlig mundfuld. Det er heller ikke sikkert, at Alexander Tyler sagde lige præcis sådan. Men han har sikkert ment det. (se link nedenfor)

Socrates død - Maleri af David
Sokrates' død - Maleri af David.

Professor Tyler skrev en bog om de antikke demokratiers historie. Den romerske republik endte jo som bekendt med folkets krav om "Brød og skuespil". Vi husker også, at Platon afskyede den demokratiske styreform, fordi hans elskede lærer, Sokrates, blev henrettet efter et folkekrav i staten Athen.

Hvad, der slår os mest ved Tyler citatet, er bemærkningen om, at flertallet altid vil stemme på de kandidater, der lover dem de største ydelser fra de offendtlige kasser. Er vi virkelig nået så langt ud?

Hvordan synes vi selv det går?

Det er svært at lade være med at tænke på episoden med efterlønnen. En massiv og udslagsgivende gruppe af vælgere havde besluttet sig til at lade sig pensionere tidligt på statens regning. De havde generelt et godt helbred og planlagde at tilbringe nogle år på golfbanerne, før de blev rigtig gamle.

Seniorer spiller golf
Seniorer spiller golf.

Der var mangel på arbejdskraft og især mangel på de lidt ældre medarbejderes erfaring og ekspertise. Alligevel vovede politikerne ikke at røre efterlønnen. De var bange for, at i så fald ville de ikke blive genvalgt.

Faktisk er det mit indtryk, at de fleste vælgeres politiske holdninger bliver domineret af ønsker om større ydelser fra det offentlige. Det kan være kortere ventelister på hospitalerne, mere hjemmehjælp, længere barselsorlov, lavere priser i børnehaverne, mere støtte til flygtninge eller gratis ungdomshuse.

De moderne socialister, altså venstrefløjen, som de også kaldes, er virkelig endt som kandidater, der søger at overgå andre kandidater med løfter om større ydelser fra statens midler. Alle andre politikere er gået med i spillet.

Samtidig skal man høre på en anden af de moderne socialisters hjertesager: "Det er nødvendigt at øge indvandringen til Danmark, ellers vil der ikke være muligt at give service til pensionister og plejehjemsbeboere i fremtiden."

Stadig i dag ankommer indvandrere i hundredetusinder hvert år for at udfylde ledige stillinger. Samtidig går et lignende antal raske og førlige danskere stadig på tidlig pension på statens regning for at nyde livet på golfbanen.

Den grundlovgivende forsamling
Den grundlovgivende forsamling.

Hvad tænker de dog på. Alle de muslimer, vi på den måde henter på landet, vil få mange børn. De vil også blive gamle en dag, og så vil det blive nødvendigt at hente endnu flere til landet for at give service til dem. Og sådan vil det blive ved, indtil hele landet ligger med enden i vejret hver fredag.

Det var helt sikkert ikke den form for demokrati, som den grundlovgivende forsamling i havde i tankerne i 1848. De ville nok mene, at deres demokrati var blevet vendt på hovedet. De må have ment noget i retning af de amerikanske revolutionæres valgsprog : "No taxation without representation".

Grundlovfædrene ville vende sig i deres grave, hvis de vidste, at det nu er sådan, at det er dem, som modtager statens udbetalinger, som sættet dagsordenen.

Det Oprindelige Borgerskab - de Selvstændige

Fiskekuttere i tresserne Fiskekuttere i tresserne.

At have foden under eget bord, at have sit eget og selv være herre over sit liv, det er en uforlignelig oplevelse. Det giver en kvalitet i hverdagen, som ikke kan sammenlignes med livet som funktionær eller arbejder. Det er interressant og facinerende at have sit eget, sit eget landbrug, sit eget gartneri, sin egen butik eller sin egen fremstillingsvirksomhed. Man planlægger selv sin produktion, sætter priser, finder leverandører og taler selv med kunderne. Det er en spændende hverdag, som man kun modstræbende vil give slip på.

For et halvt århundrede siden var mere end halvdelen af befolkningen snævert forbundet med det at have sit eget.

Overalt var der gårde og husmandssteder af alle størrelser, helt ned til 11 tønder land. Der var mange små gartnerier, både med friland og drivhuse. I de indre farvande var fiskerihavne med bundgarnfiskere og utallige kuttere, der sejlede ud hver dag. En stor del af transporten blev udført af uafhængige coastere ejet af skibsføreren selv. I hver en provinsby var vogmænd med nogle få lastbiler. Der var uafhængige sagførere, ejendomsmæglere og landmålere, alle med deres eget uafhængige kontor forbundet med deres private bolig.

Familie butikker i halvtreserne
Gade med familie butikker i halvtreserne.

I byerne var der tusinder af små butikker af alle slags. Købmænd, bagere, slagtere, boghandlere, små trikotagebutikker, skomagere og meget mere. Der var mange små håndværkervirksomheder. De blev alle betjent af en mængde uafhængige grosserer og handelsrejsende.

Alle disse selvstændige erhvervsdrivende havde familie, venner og betroede ansatte, som også var helt fortrolige med det at have sit eget. Børnene fulgte med i samtalerne ved middagsbordet.

Flere millioner danskere må have haft "det frie marked" helt inde under huden. Det repræsenterede en uafhængig livsform, som de elskede. De udgjorde "de borgerlige", som stod i modsætning til "socialisterne", som havde skumle planer med dette uafhængige erhvervsliv.

Borgerskabets Opløsning

Når vinden blæser hen over den flade strand ved Vesterhavet hvirvles sandkornene op. Nogle få korn finder læ bag en sten eller en en tot tang. Derved skabes der lidt mere læ disse steder, end der var før, og endnu mere sand lægger sig til rette der.

Warren Buffet - den berømte amerikanske investor
Warren Buffet - den berømte amerikanske investor.

Sådan fortsætter sandfygningen, indtil al sandet er blevet samlet i store klitter. Det er synes at være den stabile tilstand for sand.

Sådan er det også med rigdom og penge.

I begyndelsen af sidste århundrede var der selvfølgelig mange fattige arbejdere, daglejere og husmænd, men rigdommen var alligevel fordelt rimelig jævnt fordelt ud over landet blandt bønder og borgere. Men efterhånden som det kaotiske økonomiske liv udspillede sig, samlede rigdommen sig i stadig større bunker. Penge har en tilbøjelighed til at finde derhen, hvor der er penge i forvejen.

Nationalbanken vækker en monetær enhed, en krone, til live og sender den i cirkulation for at dække statens udgifter. Den bliver krediteret banken og debiteret en officers lønkonto. Officieren bruger den til at købe et brød for. Den bliver krediteret hans lønkontoen og debiteret en bagerbutiks konto.

Ingvar Kamprad - stifteren af Ikea
Ingvar Kamprad - stifteren af Ikea.

Bageren køber mel for vores monetære enhed. Den bliver krediteret bagerens konto og debiteret hos en bonde. Bonden bruger den til at investere i en ny lade. Den bliver krediteret bondens konto og debiteret en håndværkermester. Sådan fortsætter vor monetære enhed sit kaotiske liv og går fra konto til konto. Som sandet på stranden hvirvles den rundt i samfundets økonomiske liv sammen med sine brødre og søstre de andre millioner, milliarder monetære enheder. Nu og da tager de form af kontanter, sedler og mønter. Men det sker efterhånden ikke særlig ofte.

De er alle udødelige. De kan kun ende deres tilværelse kollektivt ved det endelige sammenbrud af hele den valuta, som de er en del af. Måske fordi de en dag bliver for mange. Men så vil de til gengæld også forsvinde sporløst. Kun her og der på støvede loftskamre vil være nogle få mønter og sedler, der vidner om en svunden tids penge.

Bil Gates - stifteren af Mikrosoft
Bil Gates - stifteren af Mikrosoft.

Ganske som sandet ved Vesterhavet hvirvler rundt og samler sig i læ af store imponerende klitter, således samler også pengene sig der, hvor de kan finde læ. Det vil sige der, hvor der er penge i forvejen.

En efter en blev alle de små husmandsteder og bondegårde solgt. Ejerne døde eller gav op. Deres gårde blev og lagt sammen med andre landbrug. Nu om dage skal man have flere hundrede tønder land for at få det til at løbe rundt.

Fiskekutterne blev hugget op og erstattet af trawlere. Bundgarnfiskerne gav op og fik noget lønarbejde. Vor barndoms fiskerihavne blev omdannet til lystbådehavne.

Coasterne blev hugget op og transporten overført til lastbiler.

Pizzaria
Pizzaria.

De små butikker i byerne blev en efter en slået ud af store indkøbscentre. Vores barndoms nærbutikker blev nedlagt, og butiksvinduerne blev muret til eller de blev kortvarigt omdannet til pizzariaer eller døgnkiosker. Grossererne blev erstattet af logistikfirmaer. Ejendomshandel blev overtaget af store organisationer tilknyttet bankerne. De handelsrejsende blev arbejdsløse i den nye tids økonomi.

Udviklingen imod stadig større ophobninger af penge og rigdom fortsætter uden ophør. Næsten hver uge kan vi høre i nyhederne, at nu vil det og det kendte firma opkøbe en af deres nærmeste konkurrenter.

Bikuben og Giro Bank bliver til BG Bank. BG bank købes af Danske Bank. Carlsberg køber Albani og Holsten Bryggeriet. Grundfoss køber den italienske pumpefabrikant Tesla. Fynsværket, Nordkraft og andre elværker lægges sammen til Elsam. Vattenfall køber Elsam. Vattenfall køber Københavns Energi. Vestas og NEG Micon vindmøllefabrikanter sammenlægges. Sonofon køber CBB. Det amerikanske Klipch køber Jamo højtalere. Group 4 Falck overtager Securior. TeliaSonera køber Orange.

Proctor and Gamle køber Gilette. Danish Crown køber det engelske Flagship Foods Ltd.. Lufthansa køber Swiss-air. Adias køber Reebok. Aventis overtager Hoechst. E-Bay køber Skype. Det sidste nye er rygtet om en sammenlægning af Toyota og Ford.

Sådan går det slag i slag. Pengene hobes op i stadig større bunker, og det er ikke slut endnu.

Faktisk ser det ud til at være en almindelig udvikling indenfor alle forretningsområder.

Da plastindustrien startede, skød en mængde små fabrikanter op. Mange så chancen til skabe deres eget og startede med et par sprøjtestøbemaskiner i kælderen eller garagen. Så tog markedskræfterne fat og tyndede ud i rækkerne, og i dag er kun nogle få store producenter tilbage.

I bilens barndom fandtes mange små automobilfabrikanter. Selv i Odense i halvtredsserne har der været noget, som hed "De Forenede Automobilfabrikker". Det lå i Ryttergade. Navnet antyder enda, at det var en sammenlægning af flere oprindelige firmaer. Siden da er der vist blevet ryddet godt op i de små bilfabrikker. Som alle ved, er automobilproduktionen i dag varetaget af nogle få, meget store, internationale firmaer.

De moderne "borgerlige" har ikke længere deres eget. Efterkommerne af de fordums selvstændige bønder, fiskere og handlende er i dag ansat i de store internationale firmaer.

De Selvstændiges Efterkommere

Det frie marked, som betød så meget for de selvstændige bønder og små forretning ejeres politiske opfattelse, har de fleste af deres sønner, døtre og børnebørn lidt eller ingen kontakt med.

Kontorlandskab i en stor virksomhed
Kontorlandskab i en stor virksomhed.

De store internationale firmaer er enorme organisationer med ti tusinder af ansatte organiseret i en labyrint af specielle funktioner, planlægning, logistik, teknisk support etc. De markeder, som de nye store internationale firmaer opererer på, kan bedst betegnes som oligopoler.

I gamle dage, i de selvstændiges små famliefirmaer bestræbte ejerne og nogle få ansatte sig på at udføre deres fag godt og derved skabe indkomst og velstand.

Det vil sige, at markedet fungerer fuldstændigt forskelligt fra fortidens noget nær fuldstændigt konkurrence markeder.

Men i de nye store organisationer bliver den enkelte medarbejder vurderet på mange andre ting end hans evne til at trække i den rigtige retning.

Han må slå sit sit navn fast i nogle positive sammenhænge. Han skal forstå at profilere sig som en handlekraftig lederpersonlighed, især opad i organisationen. Han må have gode forbindelser overalt, så han ikke så let selv bliver et offer for andres bestræbelser på at demonstrere deres lederinstinkt. Han må undgå at blive alt for snævert forbundet med firmaet egentlig grundlæggende operationer, hvor man vikelig kan se forskel på success og fiasko.

De må undgå at få en chef, som er yngre end dem selv. Det er en meget alvorlig ulempe at være ældre og mere erfaren end sin "manager". Det virker lammende på enhver karriere. Den slags medarbejdere bliver diskret sat ud på et sidespor. De må føle sig som en slags negre. Det er nok derfor, det er så populært at gå på efterløn.

Det er en ny verden for de borgerliges sønner og døtre. De er opdraget til at tage fat om problemerne, så snart de ser dem.

Det siges om General Motors i USA: "On a clear day you can see General Motors". Det vil sige, at på alle de andre dage fører alle karrieremagerne sig energisk frem, de holder møder, skriver rapporter og udsender memoer og frembringer derved en masse støv, så ingen kan se, hvad der virkelig foregår.

Det er meget vigtigt for karrieren, at man ikke bliver kendt for specielle holdninger. Enhver holdning har sine tilhængere og modstandere. Hvis man har en eller anden mening om Verden omkring os, er det bedst at holde den for sig selv. Den vil uværgelig skabe friktion i karrieren.

Den nye tids ledere har ingen nationalfølelse, de har ingen religion og ingen mening om indvandring eller arbejdsløshed.

Selvfølgelig kan man forestille sig, at de har, men at de blot holder det for sig selv. Men det er meget vanskeligt ikke at røbe sig, når man omgås kolleger år efter år. Karrieremæssigt går det bedst for de personlighedstyper, som i hovedsagen kun interresserer sig for sig selv. De har så at sige intet at skjule.

For en diskussion om hvad Alexander Tyler faktisk sagde se: The Truth About Tytler

Tilbage til start af artikel

20130219
Passed W3C Validation