Forside DH-Debat

Kommentar til Folketingsvalget 2019

På en vidunderlig sommerdag, d. 5. Juni 2019, strømmede unge piger med udslået hår og i lette sommerkjoler til valgstederne sammen med de andre vælgere for at stemme på deres drømme om et samfund baseret på godhed, tolerance, harmoni med naturen og modstand mod de onde klima-ændringer.

Jacob Haugaard på Folketingets talerstol
Jacob Haugaard på Folketingets talerstol. Foto Asaga.

Aldrig før er det sket at politiske partier har kørt en valgsejr hjem på et program, som lovede godt vejr i hele Verden. Det eneste fortilfælde er Jacob Haugaards mere beskedne valgløfte i 1994 om medvind på cykelstierne.

Jordens klima bliver styret af Solens varierende udstråling, Jordens og planeternes indbyrdes stilling, den kosmiske stråling, varierende skydække og de herskende havstrømme. De politisk korrekte partier vandt en jordskredssejr på at love at de vil omgøre alt dette med nogle beslutninger i parlamentet.

Aldrig har ungdommen gået længere tid i skole og på universiteter. Man kan ikke sige at de ikke er uddannede; men alligevel følger de som aldrig før, tankeløst og ansvarsløst, deres drømme og umiddelbare følelser.

Den vedholdende islamiske indvandring og de herboende muslimers høje fertilitet vil med matematisk sikkerhed gøre at Danmark vil blive et muslimsk område endnu i dette århundrede, hvis danskerne ikke griber til handling, og det vil blive enden på Danmarks tusinde år gamle historie.

Folket, vælgerne, er den øverste autoritet i et demokrati, og de burde gribe om nælden og addressere sådan et kæmpe problem. Det gjorde de ikke, og det viser at masse-demokratiet, som vi kender det, synger på sin svanesang. Moderne vælgere er generelt frygtsomme og ængstelige og ude af stand til at udvise ledelse og løse nationens problemer. De foretrækker at fortrænge ubehagelige problemer og tænke - eller skal vi sige drømme - i mere positive baner.

Migranter på march i Danmark i 2016
Migranter på march i Danmark i 2016. Foto Twitter.

Hvis man i forrige århundrede havde sagt at et parti kunne vinde et valg ved at love flere pædagoger i børnehaverne, ville vi have sat det i kategori med Jacob Haugaards valgløfte i 1994. Men det er jo faktisk hvad der skete igår, d. 5 Juni, da Socialistisk Folkeparti fordoblede sit mandattal på dette valgløfte. Sådanne problemer bør løses af bestyrelserne i de aktuelle børnehaver og ikke af nationens parlament.

I stedet for at diskutere nationens vigtige overordnede problemer, såsom udenrigspolitik, forsvar, hvordan man skaber nationaløkonomisk vækst og Grønlands udvikling, holdt de uvidende og let manipulerbare vælgere sig til mere overskuelige problemer såsom tobakspriser, personalepolitik i børnehaver og asylansøgeres og deres børns spise-præferencer og spisetider.

Ved dette valg var der en hidtil uset overbuds-konkurrence mellem politikere om at love store grupper af vælgere fordele på mindre vælgergruppers bekostning. I et masse-demokrati er det netop muligt at stemme sig til andres penge. Politiske partier, som fører en sådan politik mister nogle få stemmer fra de mindre grupper, som pengene tages fra, men vinder mange flere stemmer fra de meget større grupper, som pengene på forskellige måder uddeles til. Social-demokraterne førte an ved at love tidligere pension til "nedslidte".

Den grundlæggende ide i et demokrati er at politikere fremlægger de planer, som de mener er relevante og nødvendige for nationen - baseret på deres dybfølte holdninger - og så er det op til vælgerne at sige ja eller nej. I tidens løb er dette princip degenereret ved at nogle partier har vendt princippet på hovedet, idet de analyserer og udforsker vælgernes ønsker og holdninger, og derefter tilpasset deres programmer og manifester til dem i håb om derved at øge deres stemmetal. Derved bliver politikerne ikke længere nationens ledere, som de bør være, og de har omdannet deres partier til en slags interesse-organisationer til gensidig støtte for medlemmernes politiske karrierer. Jeg har altid forbundet Social-Demokrater med netop denne praksis, men idag er alle partier blevet en slags social-demokrater. Selv en repræsentant for Dansk Folkeparti udtalte at "de havde fejlet ved at sidde bagerst i klima-bussen."

I et demokrati kan man stemme sig til andres penge
I et demokrati kan man stemme sig til andres penge. Foto Facebook.

Netop Dansk Folkeparti har været et meget sympatisk eksperiment, som har haft min støtte i mange år. De ønsker at frelse Danmark fra en muslimsk overtagelse ved at agere i hele det politiske spektrum, vinde vælgernes tillid og derved efterhånden øge deres indflydelse og bruge denne indflydelse til at begrænse og standse den muslimske indvandring på en fredelig og demokratisk måde. Men vælgernes nylige massakre på partiet varsler ikke godt for en sådan fredelig udvikling.

Partiet har erkendt at indenfor rammerne af et masse-demokrati kan protest-partier kun vokse til en vis størrelse, fordi hovedmassen af vælgere er ængstelige og ønsker inderligt at alting skal fortsætte, som det plejer. derfor er det så effektivt at stemple uønskede partier som ekstremister, der vil vende op og ned på vælgernes trygge tilværelse.
Tilbage til start af artikel

20190609

Passed W3C Validation