058. Der er ingen korrelation mellem CO2 i atmosfæren og temperaturen
Hele den grønne omstilling med dens tusinder af vindmøller, solpaneler og klimaafgifter bygger på påstanden om, at vi i moderne tid har oplevet en hidtil uset global temperaturstigning, som varsler om endnu større katastrofer i fremtiden. Alle er sikre på at opvarmningen skyldes det moderne industrisamfunds udledning af CO2 til atmosfæren, og derfor skal traditionelle elværker erstattes med vindmøller, og alle eksplosionsmotorer udskiftes med elmotorer, hvilket alt sammen vil koste et trecifret milliardbeløb.
Men sagen er at den beskedne temperaturstigning, som vi oplever i dag er langt mindre end tilsvarende stigniger, som fandt sted i jægerstenalderen, bronzealderen, den romerske periode og middelalderen, hvilke er dokumenteret af historiske beretninger og arkæologiske fund. Desuden er der ingen korrelation mellem atmosfærens indhold af CO2 og klodens temperatur, hvilket udelukker et årsag-virkningsforhold.
Den øverste graf viser temperaturen på isens overflade i Grønland som proxy for temperaturudviklingen i vor nuværende mellemistid, Holocæn, gennem 11.000 år. Skalaen til venstre viser temperaturen på isens overflade. Den vandrette skala er år før nutid (1950).
Der er indikeret tre kendte varmeperioder, nemlig den minoiske, romerske og middelalderlige varmeperiode. Den moderne varmeperiode er markeret som et lille opsving ved år 0. I den minoiske periode var der bronzealder i Danmark, i den romerske periode var der jernalder og i den middelalderlige periode var vikingetid. Den moderne varmeperiode er vist med omkring en halv grads opvarmning, men vi kender den i dag som knap 1 grads opvarmning siden 1850, hvor kuldeperioden Den Lille Istid sluttede.
Den nederste graf viser CO2 indholdet i atmosfæren i samme periode, som resultat af analyse af luftbobler i en boring i indlandsisen i Antarktis. Det absolutte indhold i atmosfæren er vist til højre i ppm (parts per million) idet det slutter med 282 ppm i 1950. Foto Wikipedia
Det ses nemt at korrelationen mellem disse to grafer er helt minimal, faktisk ikke eksisterende, hvilket helt klart udelukker et årsag-virknings forhold mellem CO2 i atmosfæren og Jordens temperatur. Vi må tænke at sagen er afgjort, og videre diskussion vil blot være at trække sagen i langdrag - men sådan ser alarmisterne nok ikke på det.
Man kan også se, at temperaturudviklingen i Holocæn følger det almindelige mønster for geologiske varmeperioder, varmen kommer hurtigt og klinger langsomt af, idet temperaturen på isens overflade ved start af Holocæn steg 3,2℃ på omkring 900 år.
I forhold til andre mellemistider har temperaturen i Holocæn været meget konstant, men vi kan dog se en klar nedadgående trend fra den minoiske varmeperiode (bronzealderen) til moderne tid, hvilket varsler Holocæns afslutning.
Temperaturvariationerne gennem Holocæn kan yderligere illustreres af arkæologiske og geologiske fund og historiske beretninger.
Til venstre: I stenalderens Ertebølle periode levede pelikaner i Danmark. Foto Wikipedia.
I midten: Ansjosen er en lille strømlinet fisk, som minder om sild. I dag findes de kun i større forekomst langs kysten af Sydeuropa og Afrika. Foto Wikipedia-
Til højre: På bopladsen ved Lystrup Enge fandtes spækhugger tænder fra mindst tre individer. Foto Wikipedia.
Under det Holocæne Optimum, som fandt sted 9.500 til 5.500 år før nutid, var der jægerstenalder i Danmark. I jægernes køkkenmøddinger er fundet rester af dyr og planter, som i dag kun findes under varmere himmelstrøg, for eksempel pelikaner, ansjoser, sumpskildpadder, sværdfisk og stør.
Også under det Holocæne Optimum var Sahara grøn og frodig, da temperaturen var høj nok til at skabe monsun-vinde, som bragte regn ind over landets indre, hvilket understøttes af hulemalerier med typiske afrikanske savanne dyr, som flodheste og giraffer, langt ude i nutidens knastørre ørken.
Helleristning, der forestiller en sovende antilope, som findes ved Tin Taghirt i Tassili n'Ajjer i det sydlige Algeriet langt ude i den knastørre ørken. Foto Linus Wolf - Eget arbejde. Wikipedia.
I den Minoiske varmeperiode var der bronzealder i Danmark. Der blev dyrket hirse i Skandinavien, hvilket i dag kun dyrkes i tropiske og subtropiske områder.
I den efterfølgende kuldeperiode berejste grækeren Pytheas fra Marseilles de nordlige lande og kom til Thule (Island) "nær det frosne hav".
Den Romerske varmeperiode er godt dokumenteret af antikke forfattere og analyser af sedimenter og træringe. Men blot de luftige gevandter, som de antikke statuer ofte er iklædt, viser at det var varmere dengang. Hannibal bragte en hel hær, udstyret med 37 krigselefanter over Alperne i 218 f.Kr. - om vinteren. Der findes mange romerske broer i Syrien, Jordan og Irak, som fører over floder, som på grund af svigtende monsun-vinde for længst er udtørrede.
Citrustræer og vindruer blev dyrket i England så langt mod nord som ved Hadrians mur nær Newcastle. Man har fundet oliven presser på det Anatolske højland i det nuværende Tyrkiet, som er et område, hvor det i dag er for koldt til at dyrke oliven. Byen Petra blomstrede i den nuværende syriske ørken.
Men omkring 860 e.Kr. besejlede nordmanden Floki Vilgerdason Island. Da han besøgte den nordlige Arnarfjord, fandt han den pakket med is, hvilket den ikke er nu om dage.
I middelalder varmeperioden var der vikingetid i Skandinavien. Det ubeboede Grønland blev befolket. I grønlandske nordbo møddinger har danske forskere fundet små stykker forkullede kornaks. Fundet beviser, at de første nordboere i Grønland rent faktisk dyrkede byg. De var i stand til at producere den vigtigste ingrediens, der skal til, for at brygge øl.
Den Lille istid varede fra 1300-tallet frem til omkring 1850 e.Kr. Gennemsnits-temperaturen var omkring 1,5℃ lavere end i dag. Der er beretninger om is på Adriaterhavet rundt omkring Venedig.
Vesterbygden i Godthåbsfjorden på Grønland blev forladt omkring år 1350 e.Kr. Kulstof-14 analyser af knogler, optaget fra Nordboernes kirkegårde, tyder på at Østerbygden eksisterede indtil omkring år 1500 e.Kr. Om vinteren var der langvarig is på floderne i England og Holland. Karl 10. Gustav gik over isen på Lille Bælt i 1658 e.Kr. med 10.000 mand om natten og overrumplede derved fuldstændig danskerne.
Slaget ved Tybrind Vig d. 30. januar 1658. Karl 10. Gustav gik over isen på Lille Bælt med 10.000 mand om natten. Maleri af Johan Philip Lemke.
Derfor, det er hævet over enhver tvivl at klimaet altid ændrer sig, til det værre eller til det bedre. Alarmisternes påstand om at fortidens temperaturkurve er flad som en pandekage, indtil menneskene begyndte at forbrænde fossile brændstoffer, er ikke sand. Der har været mange kulde- og varmeperioder i løbet af Holocæn.
Desuden, som vist ovenfor, kan det heller ikke være sandt at stigende CO2 i atmosfæren er årsag til stigende temperatur, idet der overhovedet ikke er korrelation mellem de to parametre.
