Snorre fastslår udtrykkeligt at Aserne kom fra Asien, hvilket også afspejles i deres navn. Vi ved fra historien at mange af fortidens rytterfolk på den østlige steppe brugte kinesere som håndværkere og administratorer. Det er kendt at Xinbei stammerne på sletten i det nuværende Indre Mongoliet gjorde det, og selv Djengis Khan havde en kinesisk administrator. Det er meget sandsynligt at Aserne også havde kinesiske specialister tilknyttet.
Derfor, når det hedder i Yngre Edda, at "Vodin brød op fra Tyrkland og med sig havde han en stor skare, gamle og unge mennesker, karle og koner, og de havde mange kostelige ting med sig," så må de også have omfattet deres kinesiske eksperter i metalbearbejdning og andre håndværk.
Dværgene må have været et stort tilløbsstykke i Skandinavien. Alle må have hørt om dem. Snorre begynder temmelig direkte - uden lange forklaringer - at opregne deres navne, hvilket antyder at de virkelig fandtes.
1. Dværgenes skabelse
Edda digtene er befolket af mange forskellige racer, heriblandt aser, vaner, alfer, jætter og dværge. Vi kan tro, at det ikke er det rene digt - at disse betegnelser betegner virkelige racer eller folkegrupper, som har eksisteret i en - muligvis fjern - fortid, og givet deres bidrag til moderne danskeres gener.
Dværgene blev skabt af urjætten Ymers blod og knogler, hedder det. Det vil sige vand og bjerge. Vølvens Spådom fortæller om dværgenes oprindelse:
Alle Skaberne gik
til Skæbnens Stole,
hver højhellig Gud,
og holdt saa raad,
om Dværgenes skarer
som skabtes til liv
af Brimers blod,
af Blains ben.
Den kinesiske Urjætte Pan Ku.
Idet Brimer og Blain er pseudonymer for urjætten Ymer, og hans krop blev jo som bekendt brugt til at skabe Jorden.
Den skandinaviske skabelsesmyte fortæller, at i begyndelsen var et enormt intet, "Ginnungagap". Men da is og kulde fra den nordlige Niflheim mødtes med deres modsætninger, heden og ilden fra det sydlige Muspelheim, faldt der dug midt i Ginnungagap, og i dette milde klima opstod urjætten Ymer.
Aserne, hvilke var Odin, Vile og Ve, dræbte Ymer, og af hans krop skabte de Verden.
Kineserne har en noget lignende skabelsesmyte. De fortæller, at i begyndelsen var alt kaos. Men da de to modsat rettede kræfter, ying og yang, mødte hinanden, skabte de urkæmpen Pan Ku.
Af sin egen krop skabte Pan Ku jorden. Hovedet blev til et bjerg, åndedrættet blev til skyer, og hans stemme blev til torden. Huden blev til sletteland, håret til træer, knoglerne til metaller og blodårene til floder. Af de insekter, som kravlede på Pan Kus krop blev menneskene, altså kineserne, skabt.
Den kinesiske beskrivelse af hvorledes dværgene, formentlig kineserne, blev skabt, ligner således meget skabelsesberetningen i eddaen:
"Af Ymers Jættekød Jorden skabtes
og af Saar-Sveden Havet;
Bjerge af Benene, Buske af Haaret.
Himlen af Hovedskallen."
Ymers blod blev til floderne og havet, hans kød blev til det faste land, hans knogler blev til klipper og bjerge. Af de maddikker, som kravlede i hans kød, blev dværgene skabt. Dette sidste var jo indlysende, da kineserne jo selv havde fortalt, at de blev skabt af noget kryb, som kravlede rundt på urkæmpen.
2. Dværgene
Vølvens spådom er det første digt i Ældre Edda, som er nedskrevet omkring år 1200 e.Kr. på Island, men selve historierne er langt ældre. En vølve var en troldkvinde, som kunne se ind i både fortid og fremtid. Digtet er formet som en monolog, og det fortæller om Verdens skabelse, undergang og genopstandelse.
I slutningen Vølvens spådom antydes en meget alvorlig situation:
Hvad gør Aser?
Hvad gør Alfer?
Alt Jotunheim gungrer,
Guder holder Ting.
Dværge stønner
ved Stendøre
Alle Skaberne gik
til Skæbnens Stole,
hver højhellig Gud,
og holdt saa raad,
om Dværgenes skarer
Aserne havde besluttet at forlade den østlige steppe og drage mod vest, for at finde mere grønne og frugtbare områder, hvor de kunne leve i fred. Men de havde blandt dem mange kinesiske håndværkere og andre eksperter, som de formentlig havde levet sammen med i generationer. De "holdt saa raad, om Dværgenes skarer", og besluttede at de skulle med på rejsen mod vest.
Vølvens spådom nævner de enkelte dværge ved navns nævnelse, så man må tro at de var nogle, som virkelig eksisterede og ikke blot en litterær opfindelse.
Der synes at have været forskellige grupper af dværge såsom Durins og Dvalins flokke og Lofars afkom:
Størst mellem dem
Modsogner var,
men Durin blev
Dværgenes næste.
Mange de danned
med Mennesketræk
i Dværgenes Jord,
som Durin sagde.
Nye, Nide,
Nordre, Sudre,
Austre, Vestre,
Altjof, Dvalin,
Nar og Nain,
Niping, Dain,
Bivar, Bavar,
Bambor, Nore,
An og Anar,
Ae, Modvitner.
Veig og Gandalf,
Vindalf, Torin,
Tekk og Train
Tror, Vit, Lit,
Nar og Regin,
Nyrad, Radvid -
der er alle
Dværgene nævnt.
File, Kile,
Funden, Nåle,
Hepte, Vile,
Hannar, Svior,
Billing, Brune,
Bild og Bure,
Frar, Hornbore,
Fræg og Lone,
Aurvang, Jare,
Eikenskjalde.
Nu skal alle Dværge
i Dvalins Flok
indtil Lofar
regnes op - hør efter -
De, der søgte
fra Søbundens Sten
over Dyndvangssædet
til sandet Jord.
Der var Draupner
og Dolgtraser,
Har, Haugspore,
Hlevang, Gloin,
Skirfer, Virfer,
Skafid, Ae.
Alf og lngve,
Eikenskjalde,
Fjalar, Froste,
Fid og Ginnar.
Til Verdens Ende
skal man altid huske
det Lofars Afkom,
jeg opregned her.
Fra "Vølvens Spådom" oversat af Olaf Hansen 1911
I spådommens slutning antyder vølven at i hvert fald nogle af dværgene kom fra et rige mod nord, som ikke længere fandtes:
Der stod mod Nord
paa Nidesletten
en Sal af Guld -
den var Sindres Æts.
Skandinaviske og kinesiske drager minder meget om hinanden.
Til venstre: Thor er på fiskeri med jætten Hrymer og får Midgaardsormen på krogen. - Islandsk tegning fra det syttende århundrede.
Til højre: Drage fra Ni Drage muren i Den Forbudte By.
De kinesiske drager levede på bunden af søerne. Den første og største drage levede i Verdenshavet.
Dværgene lignede meget andre mennesker, som der står:
"Dværgenes næste.
Mange de danned
med Mennesketræk"
Men siden de havde betegnelsen dværge, må man tro at de var lavere af vækst end Aserne.
3. Dværge og aser
I tusinder af år har kineserne kaldt deres japanske naboer for "dværgene", fordi de var noget lavere af vækst end dem selv. Sådan gør man bare i de egne af verden.
Til venstre: Kinesisk tordengud med en hammer med kort skaft, hvormed han frembringer tordenen. Fundet på kinesisk internet i 2011.
Til højre: Tordenguden Thor med Mjølner - en hammer med kort skaft. Foto ukendt oprindelse.
Som helhed synes Asernes forhold til dværgene at have været ret venskabeligt. I de skandinaviske myter var Thor ofte væk fra Asgård for at kæmpe mod Jætter. Man hører aldrig om, at han var borte for at bekæmpe dværge.
Engang da Thor havde været væk i årevis på krigstogt mod Jætterne, blev der aftalt giftemål mellem den lærde dværg Alvis og Thors datter. Imidlertid nåede han at komme hjem i tide til at få det forpurret. Herom fortælles i digtet "Alvismal".
I gamle dage blev den kinesiske kejser hilst med, at man 3 gange råbte: "Længe leve kejseren". Danskerne har den samme skik, dog i tidens løb rationaliseret til : "Længe leve -," og så 3 gange hurra.
Til venstre: Kinesisk drage på silkemaleri fundet i Ma Wang Dui i provinsen Hunan. Foto Flemming Rickfors.
Til højre: Mønt fra Dorestad og Ribe, en "sceat" fra omkring år 700 e.Kr. med lignende drage. Bemærk det krokodillelignende gab, den lange tunge og den karakteristiske nakkedusk. Foto Flemming Rickfors.
Den største af Asernes drager, Midgårdsormen, levede på havets bund. I Asgård, i hjertet af Asien, må den have levet på bunden af en af de store søer der. Senere flyttede den med Aserne til Verdenshavet.
Kejserens tilnavn var Den Store Drage eller Den Store Orm. Kejserens trone er Dragetronen. Kineserne var den Store Orms børn, det vil sige, at de adlød Den Store Orm på samme måde, som børn adlyder deres fader.
I Zhaoqing i det sydlige Kina, midtvejs mellem Guangzhou og grænsen til nabo provinsen Guangxi er en park kaldet "Seven Star Lake". Her er en hule med 108 mytologiske figurer fra det gamle Kina. Det er nogle små statuer, alle opstillet af lokale folk med henblik på underholdning og oplysning.
De syv bjergmænd, som er Erlangs kammerater, optræder også i folke-eventyret "Snehvide og de Syv Dværge", som blev indsamlet og nedskrevet af brødrene Grimm i 1800 tallet i Tyskland. Foto Landsbokasafn Islands Wikipedia.
Heriblandt findes en tordengud, "Da-lai Gong Gong", som betyder "Bedstefar Torden". Han er fremstillet med en hammer med et kort skaft, som han bruger til at fremkalde tordenen med. Vi genkender ham som tordenguden Thor eller i hvert fald en af hans nære kollegaer. Thors hammer "Mjølner" havde som bekendt også et kort skaft.
Fra Sichuan kommer myten om guden "Erlang". Historierne om Erlang har nogle temaer tilfælles med Beowulf's rejse til Danernes hof og hans drab på uhyret Grendel på søens bund, samt med eventyret om de syv dværge.
Kongen af Qin udnævnte Li Bing til guvenør i Sichuan. Den nye guvenør foranstaltede bygningen af et omfattende system af dæmninger og kanaler. Hensigten var at forbedre kunstvandingen og forhindre oversvømmelser.
Beowulf vender triumferende tilbage til overfladen med Grendels hoved i hånden.
I det gamle engelske digt om Beowulf dykker helten til bunden af søen og dræber et monster.
Digtet om Beowulf fortæller, at den gotiske prins Beowulf rejste til den danske konges hof for at befri ham for det forfærdelige monster, Grendel, der hærgede i hans haller om natten og dræbte og fortærede hans mænd. Det lykkedes at såre Beowulf Grendel dødeligt, da monsteret om natten søgte et måltid i en hall, hvor Beowulf og hans mænd ventede. Grendel trak sig tilbage til sin sø og søgte tilflugt i det dybe vand. Men kongens haller blev nu angrebet af Grendels moder, der ville hævne sin søn. Beowulf blev iklædt en magisk rustning og dykkede ned i søens dyb for at dræbe uhyret. Han kom til en undervands-hule, hvor han kæmpede med Grendels moder og besejrede hende ved hjælp af et magisk sværd. Han fandt Grendels lig i hulen og skar hovedet af det. Med dette i hånden steg han triumferende op til søens overflade. Digital tegning af Kristin Ishaya - Pinterest.
Komgens anden søn, Erlang, hjalp ham med at opføre det avancerede overrislingssystem, som stadig findes og bruges.
Imidlertid, før anlægget blev bygget, blev området hyppigt ramt af oversvømmelser.
Erlang blev beordret til at finde årsagen til katastroferne og forhindre dem. Fra forår til vinter gjorde han mange og vanskelige rejser, men det lykkedes ham ikke at finde, hvad han søgte. En dag, da han var på rejse dybt inde i bjergene, mødte han en tiger. Erlang dræbte den omgående og huggede dens hoved af. I det samme kom syv jægere, som blev forundret ved synet af Erlangs tapperhed. Da de kendte Erlangs vanskelige opgave, bad de ham om, at de måtte blive hans følgesvende. Erlang accepterede deres venskab.
Moderne kinesisk fremstilling af Guden Erlang med sin trefork og det tredje øje i panden.
Da Erlang og hans syv venner og følgesvende en gang nærmede sig en stråtækt hytte ved floden, hørte de nogen græde. Det viste sig at være en gammel kvinde, som græd over, at hendes yngste sønnesøn var blevet taget bort for at blive ofret til flodguden, en ond drage.
Erlang og hans venner sneg sig ind i flodgudens tempel og gemte sig bag en statue. Da dragen kom ind, stormede de frem med deres våben. Dragen vendte om og sprang i floden. Erlang og hans venner forfulgte den til flodens bund. Der fangede de den onde drage og lænkede den til en klippe. Derefter ophørte oversvømmelserne.
En anden historie om Erlang fortæller, at en mand ved navn Zhao Yu af kejseren fik til opgave at bekæmpe en ond flod drage. Med sit tveæggede sværd i hånd sprang han i floden. Der dræbte han dragen. Flodens vand farvedes rødt af dens blod. Da han steg op af floden holdt han sit tveæggede sværd i sin højre hånd og dragens afhuggede hoved i sin venstre. Hele folket knælede i ærbødighed.
De rejste et tempel til ære for ham kaldt "Guden Erlang af Guankou". Ved oversvømmelser kan man stadig se guden ride på en hvid hest i tågen henover strømmene.
Erwang Templet i Guanxian i Sichuan.
En tredie historie om Erlang og hans syv venner og følgesvende fortæller, at de var syv hellige mænd fra minerne i kulbjerget. Fordi de hjalp en tyran med hans onde gerninger, blev de alle dræbt af Nezha og Yang Jian. Ifølge "The Cronicle of Chengdu Prefecture" var de alle syv jægere og venner af Erlang. Det siges, at de havde et meget særpræget udseende, og de blev også kaldt "De syv monstre". Alt dette giver associationer i retning af fortællingen om "Snehvide og de syv dværge".
Navnet Erlang betyder den anden søn. Han er bevæbnet med et tveægget våben, som den romerske gud, Neptun. Han har et tredie øje i panden, som er et indo-europæisk træk.
I gammel tid stod statuerne af Erlangs syv venner og følgesvende i Erwang templet i Guanxian i Sichuan. Dette tempel er imidlertid blevet ødelagt og genopbygget mange gange i historiens løb, og deres statuer kan ikke længere findes.
Erwang betyder "To Konger". Det hedder sådan, fordi både Erlang og hans fader af eftertiden fik status af konger. Mange kalder det dog for Erlang Templet.
4. Dværgenes produkter
Dværgene i den nordiske mytologi var kendte som dygtige håndværkere. Men de blev ofte udsat for asernes misundelse og grådighed.
Dværgene Sindre og Brok smeder hammeren Mjølner. I forgrunden ses andre af deres produkter nemlig galten Gyldenbørste og ringen Draupner. Imidlertid blev spyddet Gungner, Sifs guldhår og skibet Skidbladner fremstillet af deres konkurrenter, Ivaldes sønner. Tegning: Elmer Boyd Smith (1860 - 1943) - side 88 i Brown, Abbie Farwell (1902). "In the Days of Giants: A Book of Norse Tales" Illustrations by E. Boyd Smith. Houghton, Mifflin & Co. - Wikipedia.
Engang klippede Loke håret af Thors hustru, Sif, medens hun sov. Hun blev ulykkelig, og Thor blev rasende på Loke og truede med at knuse hvert et ben i hans krop, hvis han ikke skaffede et nyt hår til Sif. Men det skulle ikke bare være almindeligt hår - nej, det skulle være af guld, og det skulle kunne vokse på hovedbunden som normalt hår.
I sin nød opsøgte Loke dværgene Ivaldes sønner og bad dem om hjælp med at skabe et sådant hår. De påtog sig opgaven og lovede at fremstille yderligere to vidundere, nemlig skibet Skidbladner og spyddet Gungner.
Overbevist om, at de tre genstande ikke havde deres lige, pralede han overfor dværgene Brok og Sindre med, at ingen kunne frembringe ting så prægtige som Ivaldes sønner kunne. "Det tør jeg sætte mit hoved på," sagde Loke.
Det endte med at Brok og Sindre fremstillede galten Gyldenbørste, ringen Draupner og ikke mindst hammeren Mjølner.
Odin, Thor og Frej var dommerne i konkurrencen mellem Ivaldes sønner og brødrene Brok og Sindre. De syntes, at alle tingene var enestående, men mente, at Brok og Sindre havde lavet de smukkeste og mest unikke ting, og udnævnte dem som vinderne.
Nu krævede Brok og Sindre Lokes hoved, som jo var den udlovede præmie. Loke tilbød i stedet Brok en sum penge, men dværgen sagde nej. Derefter forsøgte han at stikke af, men blev hentet tilbage af Thor. Men Loke snød dem ved at sige: "Tag bare mit hoved, det er jeres, men rør ikke min hals, for den er min egen". Derfor kunne brødrene ikke hugge hans hoved af. Rasende over således at være blevet narret af Lokes talegaver, tog brødrene i stedet en syl og syede hans mund sammen med en læderrem.
Lænken Gleipner, som aserne brugte til at binde Fenrisulven med, blev skabt at dværgene i svartalfernes land.
Det brudte sværd Gram blev gensmedet af dværgen Regin.
Frejas smykke, Brisingegammen blev skabt af de fire dværge Alfrigg, Berling, Dvalin og Grerr, som blev kaldt "Brisingerne"
5. Sifs gyldne hår
Det berettes i Skjaldskabermal i Yngre Edda at Loke klippede håret af Thors hustru, Sif, medens hun sov. Hun blev ulykkelig, og Thor blev rasende på Loke og truede med at knuse hvert ben i hans krop, hvis han ikke fik fremstillet et nyt hår til Sif. Det skulle ikke bare være almindeligt hår - det skulle være af guld, og det skulle sidde fast på hovedbunden og vokse som normalt hår.
Episoden med Sifs guldhår blev anledningen til at dværgene smedede mange enestående og vidunderlige genstande for aserne. Ivaldes sønner, skabte Sifs guldhår sammen med spyddet Gungner og skibet Skidbladner.
Men måske var Thor lidt naiv.
Sif sover i skoven medens Loke nærmer sig for at klippe hendes hår af. Tegning af A. Chase 1894 i "Legends of Norseland" - Wikipedia.
I nogle historiske kulturer blev kvinders hår betragtet som et symbol på deres kvindelighed og deres plads i samfundet. Utroskab betød at en kvinde mistede sin position i samfundet, og derfor blev hendes hår klippet af. Denne straf er regelmæssigt blevet genoptaget i form af selvtægt over for kvinder, der har haft samliv med fjenden. Dette skete blandt andet i Danmark i 1945 med "feltmadrasserne".
Thor var ofte bortrejst i meget lange perioder for at kæmpe mod jætterne. Der findes beretninger om at Sif fik besøg af andre mænd. I Sangen om Harbard i Ældre Edda har Odin taget skikkelse af en færgemand og tiltaler Thor således:
"Siv har en Horkarl hjemme;
ham skal du gå at søge.
Det Arbejd skal du øve;
det agter jeg for bedre."
Under Ægirs gilde påstår Loke overfor Sif, at han selv havde haft samvær med hende, og han burde vide det:
Om du det var,
var ene du
kydsk og knibsk mod Mænd.
En jeg dog ved,
så vidt jeg tror
der brød Hlorrides Ægteskab;
og det var den lumske Loke.
6. Hammeren Mjølner
Hammeren Mjølner var Thors vigtigste våben i hans evige kamp mod jætterne. Mjølner betyder "knuseren". Den havde den egenskab at den altid ramte sit mål, når den blev kastet, og den vendte altid tilbage af sig selv til kasterens hånd. Når Thor svinger hammeren, skaber den torden og lyn, og derfor kaldes Thor for tordenguden.
Digtet Skaldskaparmål i yngre Edda fortæller, hvordan det gik til at Mjølner blev skabt.
Loke var en opfindsom spasmager blandt guderne. Han fik den ide at klippe det gyldne hår af Thors hustru, Sif, medens hun sov. Thor blev rasende og truede med at brække hver en knogle i hans krop, hvis han ikke udbedrede skaden. Derfor gik Loke til dværgene Ivaldes sønner, og bad dem påtage sig den vanskelige opgave at lave et nyt gyldent hår til Sif.
Ivaldes sønner tog imod udfordringen for at vise deres professionelle kunnen, og udover et smukt gyldent hår, der voksede som normalt hår, smedede de spyddet Gungner og skibet Skibladnir.
En forsølvet Thors hammer amulet fundet i Skåne, som en gang tilhørte Baron Claes Kurcks samling.
Der er fundet omkring 1.000 thors hammer amuletter fra vikingetiden spredt ud over Skandinavien, Storbritannien, Rusland og de baltiske lande. De var asetroens svar på de kristne kors. Ola Myrin, Statens historiska museum/SHM - The Viking World Wikipedia.
Derefter gik Loke til Ivaldes sønners konkurrenter, dværgene Brok og Sindre, som var brødre, og væddede sit eget hoved på at de ikke kunne lave noget lige så vidunderligt.
Brok og Sindre tog udfordringen op og smedede svinet Gyldenbørste og ringen Draupner.
Men da de derefter begyndte at smede hammeren Mjølner, blev Loke bange for, at han ville tabe væddemålet og dermed sit hoved. Han forvandlede sig til en stikflue og bed Brok i øjenlåget, netop som arbejdet med Mjølner var i sin mest kritiske fase. Resultatet blev at Mjölner fik et lidt kortere skaft end de fleste hamre, men det forringede ikke dens magiske egenskaber i kamp og krig.
7. Lænken Gleipner
I Yngre Edda fortælles at Loke avlede Fenrisulven med jættekvinden Angerboda. Ulven voksede op hos Aserne i Asgård, da den var hvalp. Den blev så stor og skrækindjagende, at kun Tyr turde fodre den.
Aserne besluttede at for en sikkerheds skyld skulle ulven bindes, inden den blev for stærk. De smedede en meget stærk kæde, som hed Løding, og lokkede Fenrisulven til at lade sig binde med den, idet de sagde til den at det var en slags venskabelig styrkeprøve. Men ulven sprængte den let.
Derefter bandt de ulven med kæden Drome, som var dobbelt så stærk, men ulven sprængte også denne kæde, så stumperne fløj til alle sider.
Aserne binder Fenrisulven med dværgenes tynde lænke. Brakteat fra Germansk jernalder omkring 600 e.Kr. fundet ved Troldhättan i Vester Gotland i Sverige, som viser, hvordan Tyr mistede sin hånd, da aserne bandt Fenrisulven ved Ulveled. Tyr holder venstre hånd i ulvens gab og han har intet sværd. Han har ret langt hår - Foto Reddit.
Nu var Aserne for alvor i problemer. De sendte sendebuddet Skirner til dværgene i sortalfernes land og bad dem smede en lænke, som kunne holde. De påtog sig opgaven og smedede lænken Gleipner.
Dværgene vidste, at for at smede en lænke, som ingen kan bryde, måtte de bruge det, som ingen kan finde. Og i de dybe sale under jorden i sortalfernes land gik de i gang med at smede en lænke gjort af fiskeånde, fuglespyt, bjørnesener, bjergenes rødder, kvindeskæg og lyden af kattepoter.
De kaldte den Gleipner, fordi den lignede en ubetydelighed. Den var glat og blød som et silkebånd, men dog stærkere end nogen lænke af jern. Da Aserne så den, vidste de straks, at dette var deres chance for at binde Fenrisulven.
Gleipner så ud af ingenting, men ulven anede, at der lå snyd og forræderi bag, og den ville kun lade sig kun binde, hvis en af aserne ville lægge sin hånd i dens mund som sikkerhed. Tyr trådte frem og lagde sin hånd i dens mund. Det viste sig som forventet at Fenris ikke kunne sprænge Gleipner. Snorre fortæller: "Da lo alle. Undtagen Tyr. Han mistede sin hånd".
Aserne bandt Fenrisulven med dværgenes tynde lænke og lagde den dybt under jorden langt ude i Udgård med et sværd i kæften. "Her skal den ligge til Ragnarok" slutter fortællingen. Islandsk tegning fra det syttende århundrede.
Aserne brugte kæden Gleipner til at binde Fenrisulven til en sten dybt under jorden langt ude i Udgård, hvor den står og hyler. For at den ikke skulle snappe efter aserne, satte de et sværd på højkant i dens gab, og fråden fra dens mund skaber den flod, som løber gennem Udgård.
8. Ringen Draupner
Dværgene Sindre og Brok smedede ringen Draupner, som de gav til Odin. Draupner betyder "drypperen", fordi hver niende nat "dryppede" otte nye ringe ned fra "Draupner" - alle lige så tunge og lødige som den oprindelige ring.
Øvre part af hæfte på pragtsværdet fra Kyndby nær Frederikssund i Danmark. Det er et såkaldt ringsværd fra germansk jernalder omkring 600 e.Kr. Det betyder at der til dets fæsteknap som pynt er føjet en øsken og en ring, undertiden i guld, til at begynde med i to adskilte dele men med tiden arbejdet sammen til et massivt stykke. Det antages at ringen skal symbolisere ejerens troskab mod fyrsten, ringgiveren, sikkert kongen.
Odin lagde ringen Draupner hos sin døde søn, Balder, ved hans bålfærd. Da Hermod red ned i dødsriget med en forgæves bøn om at få ham tilbage blandt de levende, gav Balder ham Draupner med tilbage.
Den danske jernalderkonge, Rolf Krake, gav den unge mand, Vøgg, ikke blot en, men to, armringe af guld og bandt ham derved til sig i troskab til døden.
Stadig i moderne tid symboliserer en gylden ring på venstre hånds ringfinger loyalitet og troskab.
9. Sværdet Gram
Vølsunga Saga fortæller at i et europæisk kongerige, som måske lå ved Rhinen, fejrede Sigmund sin søsters, Signys, bryllup med kong Siggeir. Midt i hallen voksede træet Barnstok.
Pludselig ankom en høj fremmed mand med kun et øje. Han medbragte et pragtfuldt sværd, som han stak ind i træet lige til hæftet, og sagde "Den mand, der trækker dette sværd ud af stammen, skal modtage det fra mig som en gave, og han vil finde ud af, at han aldrig har båret et bedre sværd end dette." Den fremmede var Odin. Han forlod straks efter bryllupsfesten igen.
Dværgen Regin gensmeder det itu-brudte sværd, Gram, med Sigurd ved blæsebælgen. Detalje fra Sigurdportalen i Hylestad Stavkirke fra 1175. Foto Twitter.
Alle prøvede forgæves at trække sværdet ud af træet, men Sigmund trak det let ud. Sværdet fik navnet Gram, som betyder "vred".
Men det var et pragtfuldt sværd, som vakte kong Siggeirs begær. Han tilbød tre gange sværdets vægt i guld, men Sigmund afslog. Derefter fangede han Sigurd og alle hans brødre og kastede dem i et underjordisk hul. Men takket være søsteren Signy og sværdet vandt Sigmund sin frihed.
Med sværdet Gram i hånd vandt Sigmund sejr i mange slag, men i sin sidste kamp mod kong Lyngvi mødte han Odin, og sværdet knak i to dele mod Odins spyd, Gungner.
Sigmunds hustru og nu enke, Hjørdis, gemte de to halvdele af sværdet.
Sigmunds og Hjørdis' søn, Sigurd blev sat i lære hos en mestersmed, dværgen Regin, for at lære det fornemme smedehåndværk.
Efter nogen tid fortalte Regin den unge Sigurd om dragen Fafner, som rugede over en mægtig skat af guld og sølv, og bad Sigurd dræbe den for ham. Sigurd accepterer på betingelse af at Regin lavede ham et sværd, der var i stand til at dræbe sådant et monster.
Sigurd dræber sin fosterfader, dværgen Regin. Detalje fra Sigurdportalen i Hylestad Stavkirke fra 1175. Foto Jeblad Wikipedia.
Regin smedede et beundringsværdigt sværd til Sigurd, men da Sigurd prøvede det, knækkede det ved første slag. Ved sit andet forsøg smedede Regin ham et sværd, der var bedre end det første, men det knækkede også.
Dernæst hentede Sigurd det brudte sværd, Gram, hos sin moder og bad Regin gensmede det, og da han prøvede det, flækkede han en jernambolt helt igennem og sværdet knækkede ikke.
Sigurd gemte sig i en grøft, og da dragen Fafner krøb over den, stak Sigurd den i bugen med sværdet Gram så dybt, at hans højre arm blev blodig helt op til skulderen.
Regin drak Fafners blod og bad Sigurd stege dragens hjerte for ham. Men derved blev Sigurd i stand til at forstå fuglenes kvidren, og de sagde at Sigurd skulle spise hjertet selv, og at Regin ville dræbe ham og beholde hele skatten for sig selv.
Sigurd dræbte dernæst Regin og tog så meget af skatten, som han kunne bære, og red bort på sin hest, Grani.
10. Ringen Andvaranaut
Ringen Andvaranaut hedder således, fordi den oprindelig tilhørte en rig dværg ved navn Andvari. Andvaranaut betyder "Gave fra Andvari".
Både ældre og yngre Edda beretter at aserne, Odin, Loke og Høner, vandrede igennem verden. Da de blev sultne, dræbte Loke en odder. De søgte husly hos en dværg, som hed Hreidmar, for at få logi for natten og for at gøre odderen klar.
Men Hreidmar genkendte i den dræbte odder sin søn, Otr, som betyder "odder", som ikke blot bar dette navn, men også havde den magiske evne at kunne forvandle sig til en odder og i denne form fange fisk i et vandfald.
Hreidmar og hans to andre sønner, Fafnir og Regin, krævede aserne straffet for drabet på Otr, men aserne har intet guld til at betale bod.
På Drävle-runestenen fra det tidlige 11. århundrede ses til venstre dværgen Andvari med ringen Andvaranaut, øverst i billedet ses Sigurd, som dræber Fafner ved at stikke sværdet Gram i dens bug, og til højre Brynhilde eller Gudrun, som tilbyder ham et drikkehorn.
Men Odin vidste at ikke langt derfra levede en dværg ved navn Andvari, som ejede en stor skat. Andvari levede i vandet som en fisk.
Han sendte Loke ud for at skaffe guld ved at tage det fra Andvari. Loke fangede Andvari og tvang ham til at udlevere alt sit guld lige til det allersidste stykke, som var ringen Andvaranaut.
Denne ring havde samme egenskab som Draupner, nemlig at den dryppede eller skabte guld, og Andvari ønskede at beholde den, for at han kunne genskabe sin formue. Men Loke viste ingen nåde og tog også dette sidste stykke guld til Andvaris fortrydelse.
Så forbandede Andvari sin ring: "Den vil bringe død til to brødre og fejde til otte fyrster, og den vil ikke være til nogen nytte." Derefter forsvandt Andvari ind i en sten. Loke gav skatten og ringen til Odin, og Odin stak ringen til side for sig selv.
Hreidmar krævede at boden skulle være så stor, at hele liget af odderen skulle være dækket af guld. Men da aserne havde brugt hele Andvaris skat til at dække odderen, påpegede Hreidmar at der stadig stak et hår ud. Modvilligt fandt Odin ringen Andvaranaut frem og dækkede håret, og derefter forbandede han ringen.
Nu var ringen Andvaranaut forbandet af både dværgen Andvari og Odin.
Men Hreidmar nægtede at dele guldet med sine sønner, Fafner og Regin, og derfor blev Fafner så vred at han dræbte sin fader og tog alt guldet, her i blandt Andvaranaut, for sig selv.
Men ringens forbandelse hvilede over ham, og på grund af sin griskhed blev han forvandlet til en drage, som ensom rugede over skatten på Gnitahede.
Hreidmars anden søn, Regin, blev mestersmed i et kongedømme, som lå ved floden Rhinen. Her fik han den unge kongesøn, Sigurd, som lærling og fostersøn, for at denne kunne blive oplært i det fornemme smedehåndværk.
Sigurd dræber dragen Fafner ved at stikke sværdet Gram op i dens bløde bug nede fra, så han bliver blodig helt til skulderen. Udskæring på Hylested Stavkirke i Norge fra det tolvte århundrede. Foto Jeblad Wikipedia.
Vølsunge Saga fortæller at Regin vidste, hvor Fafner rugede over skatten, og han overtalte den unge Sigurd til at dræbe dragen med sværdet Gram, hvilket skete. Men Regin begærede hele skatten for sig selv og planlagde at dræbe kongesønnen, hvilket fuglenes kvidren røbede for Sigurd, som derfor dræbte Regin.
For sin bedrift fik Sigurd tilnavnet Fafnersbane. Han tog så meget guld, som hans hest, Grani, kunne bære, inklusive ringen Andvaranaut, og red bort.
Men ringens forbandelse fulgte ham og førte til løgne, had, død og overvældende tragedie.
Sigurd befriede en skjoldmøen Brynhilde, som sov i et slot omgivet af flammer. Han forelskede sig i hende, men ville dog først giftes, når han havde fået sit eget kongedømme. Det fik han, men i mellemtiden havde han forelsket sig i den smukke Gudrun, og den forsmåede Brynhilde blev lokket til at gifte sig med Gudruns broder, Gunnar.
Gudruns moder lavede en trylledrik, som fik Sigurd til at glemme Brynhilde og elske Gudrun. Brynhilde blev narret til gifte sig med Gudruns broder. Men da Brynhilde hørte om bedraget, krævede hun at Sigurd blev dræbt. Da det var sket, lagde hun sig på hans ligbål ved hans side.
11. Spyddet Gungner
Loke fik dværgene Ivaldes Sønner til at fremstille et nyt gyldent hår til Thors hustru Sif, til erstatning for det, som han havde klippet af, medens hun sov. Men samtidig ønskede de at demonstrere deres teknologiske færdigheder ved at fremstille endnu to enestående ting, nemlig skibet Skidbladner, der kunne sejle i både medvind og modvind, og spyddet Gungner, som altid ramte det mål, som det blev kastet efter, og gennemborede det.
Dværgene gav spyddet Gungner til Odin.
Odin med spyddet Gungner - maleri af Georg von Rosen 1886.
Navnet Gungner kommer af oldnordisk Gungnir "det rystende".
Efter drabet på dragen Fafner red Sigurd mod syd og fandt en skjoldborg, som skinnede, som var den i brand. Inde i borgen fandt han en sovende kriger iklædt brynje. Brynjen sad fast, som om den var vokset ind i kødet. Med sit sværd Gram skar han med møje rustningen af og fandt at krigeren var en kvinde, en skjoldmø ved navn Brynhild.
I Sigrdrifumal fortæller hun Sigurd om magiske anvendelser af runer. Hun afslører blandt andet, at der var ristet runer ind i bladet på spyddet Gungner.
"på Gungnes Odd
og på Granes Bryst,
på Nornens Negl
og på Uglens Næb."
Som vi kan udlede fra historien, kom folkevandringstidens gotiske folk hovedsageligt fra Skandinavien. Da de kom i kontakt med Romerriget, lod de sig næsten alle omvende til den kristne tro i den arianske version.
Katolske paver og biskopper har siden ladet brænde alle arianske skrifter, og alle ariansk kristne har ladet sig omvende katolicismen. De sidste var - så vidt det vides - goterne i Spanien omkring år 600 e.Kr. Vi ved meget lidt om, hvad der var specielt ved kristendommens arianske version.
Man kan udlede af den store mængde guld, som er fundet i Skandinavien fra Germansk Jernalder omkring, 550-750 e.Kr. at mange goter vendte hjem med al deres guld, da støvet efter folkevandringstiden havde lagt sig. Men hvor blev deres kristendommen af?
Widukind skriver i Saxerkrøniken fra omkring 967 e.Kr. - Tredje bog, vers 65: "Danerne var fra gammel Tid Kristne, men tjente ikke desto mindre Afguderne efter Hedningskik."
Odin hænger i træet mærket af spyd.
I Havamal fortælles:
Jeg ved, at jeg hang
i et vindblæst træ
samfulde ni nætter:
mærket med spyd og givet
på spyd til Odin -
mig selv til mig selv.
Intet levende
ved om træet,
hvorfra dets rødder rinder.
Tegning af Lorenz Frølich 1820 - 1908. Den ældre Eddas Gudesange. Wikimedia Commons
Vi kan mene at Odins spyd var meget vigtigt for folkene i Skandinavien, fordi Jesus blev mærket med spyd, da han hang på korset, og derefter for han til Himlen til sin Fader, "som var større end ham".
Mange gamle konger lod sig mærke med spyd, da de lå på deres yderste, for kun våbendøde mænd kom til Odin.
Før et slag kastede kongen efter gammel skik et spyd mod den fjendtlige hær, og viede derved alle faldne krigere til Odin.
Man kan tænke, at de træk i Ase-troen, som minder mest om kristendom - hvilke er Odin, som hænger i træet i ni nætter mærket af spyd og ofrer sig selv til sig selv, som Jesus, og Balders død på trods af hans ovenud gode personlighed - skyldtes indflydelse fra ariansk kristendom.
Ifølge Gylfaginning vil Odin ride i spidsen af Einherjernes hær på vej til slagmarken ved Ragnarok iført en hjelm af guld, ringbrynje og bevæbnet med spyddet Gungner. Han vil derefter angribe Fenrisulven, og det vil blive hans bane.
12. Galten Gyldenbørste
Frey rider på Gyldenbørste. Tegning fra Greek and Roman, Norse, and Old German, Hindoo and Egyptian Mythology. London, Asher and Co 1874 og Die nordischen Göttersagen 1865. Wikipedia.
Loke udfordrede dværgene Sindre og Brok til at overgå deres konkurrenter, Ivaldes sønner, ved at sige at ingen formentlig kunne skabe ting så prægtige som Ivaldes sønner, som var i gang med at fremstille Sifs guldhår, spyddet Gungner og skibet Skidbladner. "Det tør jeg sætte mit hoved på," sagde Loke.
Ivrige efter at vinde den udlovede præmie fremstillede Sindre og Brok tre endnu prægtigere ting, nemlig Thors hammer, skibet Skidbladner og galten Gyldenbørste.
Galten Gyldenbørste gav de til Frey, som var gud for fred, fryd og frugtbarhed. Den kaldes også for Slidrugtanne.
Gyldenbørste er flot og velnæret og har gyldne børster. Den kan løbe over vand og gennem luften og bruges som ridedyr ganske som Odins hest Sleipner. Den har den enestående egenskab at dens gyldne børster stråler som det klareste solskin, og skinnet fra dem kan oplyse verden, som var det dag og selv det sorteste mørke i underverdenen.
13. Skibet Skidbladner
Foruden Sifs guldhår, som startede hele miseren, fremstillede dværgene Ivaldes sønner yderligere to vidundere, nemlig spyddet Gungner og skibet Skidbladner.
Dværgene gav skibet til guden Frey.
Skidbladner sejler lige godt i medvind som i modvind, og lige godt gennem luft og over vand. Når man ikke bruger det, kan det foldes sammen, så det fylder ganske lidt.
Skibet nævnes i både Ældre Edda, Yngre Edda og Heimskringla. Navnet Skidbladner kan forstås, som "samlet af planker så tynde som knivsblade", hvilket beskriver at skibet var meget let.
14. Halskæden Brisingegammen
De fire dværge, Alfrigg, Berling, Dvalin og Grerr smedede en dyrebart og enestående halskæde - verdens smukkeste - kaldet Brisingegammen.
"Brising" siges at være et gammelt ord for ild, "gamen" minder om det engelske "gem" for eksempel i gemstone.
Freja begærede smykket og ville købe det, men dværgene nægtede at modtage penge, i stedet skulle Freja ligge en nat med hver af dem. Hvilket hun gjorde.
Men på en eller anden måde fik Loke nys om hendes umoralske adfærd og fortalte det til hendes forsvundne mand, Odd, der bad Loke om på en eller anden måde at få fat på smykket. Loke forvandlede sig til en flue for at komme ind i Frejas rum og til en loppe for at kunne bide hende, så hun vendte sig om i søvne, hvorved han kunne fjerne smykket.
Loke gav halskæden til Odd, som indløste det hos Freja på den betingelse at hun fremprovokerede en evig krig mellem to jordiske konger. Disse kæmper om dagen, og om natten bliver de døde krigere forvandlet til sten for at vækkes til liv igen om morgenen for at kæmpe videre. Disse kampe skulle ikke få en ende, før ved verdens undergang ved Ragnarok.
Et smykke med omtrent samme navn, "Brosinga mene", nævnes i det oldengelske digt Beowulf:
Harnisk og ringe, blandt halssmykker det smukkeste
jeg nogen tid har hørt nævne på jord.
Aldrig under himlen har jeg hørt om et bedre
helteklenodie, siden Hama bortførte
Brosinga mene til den mægtige borg.
