Der har ikke levet løver i Vesteuropa siden før sidste istid, men alligevel har kongelige våbenskjolde udvist en sand lidenskab for løver, siden våbenskjolde blev introduceret i tidlig middelalder samtidig med korstogene. Både den berømte hertug Henrik Løve af Sachen, kong John af England, Richard Løvehjerte af England, Knud 6. af Danmark, Grev Baldwin af Flandern og kong Ferdinand 3. af Kastilien - blot for at nævne nogle - førte ganske realistisk udseende løver i deres våbenskjolde, som alle var holdt i den livfulde og nervøse stil, som vi også kender den fra den skytiske kunst på steppen og dekorationer i Qin og Han dynasti grave i Kina.
Det kan tyde på at netop dette var den kunstneriske stil hos de indoeuropæiske stammer, som i fortiden befolkede steppen fra Ungarn til Indre Mongoliet.
1. Kunstnerisk stil
Der er en række forbløffende ligheder i den historiske bygningsstil, skibsbygning og heraldik mellem Kina og Skandinavien.
Til venstre: Han dynasti bronzehest fra Gansu.
Til højre: Hovedet af hesten fra Gansu.
Bemærk den krølle, den har under øret. Den ligner den, som Cherchen manden har fået malet på tindingen. Jeg har forstået, at også andre mumier fra Tarim bækken har sådan en figur malet på tindingen. Den ligner også basisfiguren i mønsteret på Qin Shi Huangs tøj. Billedet af hovedet af hesten er fra en forstørret kopi. Krøllen kan også ses på den originale hest.
Her er den berømte Han dynasti hest, støbt i bronze. Benene højt løftede, halen i vejret og hovedet tilbage, næseborene udspilede, elegant, nervøs og livfuld.
Panel fra udgravet kinesisk hus fra Han dynasti, som varede omkring 400 år, nemlig 206 f.Kr. - 220 e.Kr. Det viser en lille dansende mand, en påfugl, en ørn eller flagermus med en ring og en potent løve. Vi må tro at figurerne illustrerer velkendte fortællinger, som nu forlængst er glemte.
De tre kronede løver i det danske rigsvåben, og i mange andre europæiske heraldiske dyr, har samme nervøse, elegante og livfulde stil som hesten fra Gansu. Hovedet tilbage, munden åben, benene højt løftede og halen højt løftet. De fleste europæiske kongelige våbenskjold indeholder noget med løver. Men der har ikke levet løver i Vesteuropa siden før sidste istid. Hvor har de dog ideen fra?
Både Herodot og Aristoteles beskriver at løver var almindelige i Grækenland omkring 480 f.Kr. De optræder i græske sagn og myter, men uddøde eller blev udryddet omkring 100 f.Kr.
Efter sigende levede der løver i Syrien og Lilleasien så sent som midten af det 19. århundrede, og der kan korsfarerne have stiftet bekendtskab med dem.
Motiver fra prægtigt halssmykke af guld fundet i en kongelig kurgan i Tovsta Mohyla, Pokrov, Ukraine, dateret til anden halvdel af det 4. århundrede f.Kr.
Til venstre ses to griffer, som angriber en hest, og til højre ses to løver, en hun og en han, som angriber et vildsvin. Dette sidste er et af de få motiver med løver i skytisk kunst, som er kendt i nutiden. Men det er til gengæld meget livagtigt og anatomisk temmelig korrekt.
Vi kender den skytiske kunst fra de pragtfulde fund af guldsmykker i Ukraine, og vi kan tro at det var den generelle kunstneriske stil hos alle de indoeuropæiske stammer henover sletten lige til området nord for Kina, og at det er på grund af indoeuropæisk påvirkning at dekorationerne i en Han dynasti grav er udført i samme nervøse og livfulde stil.
I løbet at 1100 tallet anlagde europæiske konger og adelige slægter våbenskjolde, som oftest indeholder løver og ørne i livfulde positioner, hvilken stil vi genkender som karakteristisk for de skytiske stammer på steppen i nutidens Ukraine og formentlig resten af de indoeuropæiske folk, som dengang befolkede sletten fra den ungarske Pusta til sletten ved Yalo floden nær Korea.
Hesten fra Gansu må repræsentere en af "hestene, der sveder blod", "De himmelske heste" fra Fergana, som Han kejseren fik af Yuezhi folket. De var nøglen til sejren over Xiong-Nu.
Dekorationer i et udgravet Han dynasti hus er holdt i helt samme elegante kunstneriske stil som hesten, en dansende bjørn, en springende drage og en potent løve. Qin og Han dynasti synes at have været en tid, hvor alt var muligt.
Panel fra udgravet kinesisk hus fra Han dynasti. Det viser en springende drage, en dansende bjørn forfulgt af en angribende tyr, en panter eller løve og en ulv. Figurerne må have illustreret velkendte fortællinger, som forlængst er bleven glemt.
Qin Dynastiet varede kun ganske kort, nemlig 15 år, men ikke desto mindre er det helt fundamentalt i kinesisk historie, fordi det forenede Kina på en varig og ultimativ måde.
Zhou Dynastiet var Kinas længst varende dynasti, men efter 789 år var det helt opløst i syv delstater, som førte intense krige mod hinanden.
Staten Qin var oprindeligt et barbarisk hertugdømme i udkanten af Zhou kejserens område. Men i løbet af godt 200 år erobrede kongen af Qin de andre stater en efter en og erklærede sig til sidst som kejser af hele Kina.
Men ved den første Qin kejsers død udbrød oprør over alt og Qin mænd blev over alt forfulgt og dræbt, det kongelige palads nedbrændt og anlægget med terra cotta soldater ødelagt, men dog ikke helt, som vi ved.
Det efterfølgende Han dynasti var kulturelt meget tæt Qin, og de byggede på det kejserlige fundament af love og regler, som Qin dynastiet havde skabt. Han dynastiet bestod efterfølgende i 400 år.
2. Drager på taget
Spidserne af gavlene på gamle kinesiske bygninger er ofte prydet af dyrehoveder, dragehoveder eller dekorationer, som ligner disse.
Den norske Borgund stavkirke med dragehoveder på taget.
Skandinaviske bygninger fra vikingetiden, som for eksempel norske stavkirker er ligeledes prydet af dyrehoveder - som kan være drager - på gavlspidserne.
I næsten i alle civilisationer antages de guddommelige magter og deres antagonister at opholde sig i himlen, eller i hvert fald i nærheden, på høje bjerg, som de græske guder holdt til på bjerget Olympos.
Den kinesiske kejser gik hvert år til et særligt Tempel for Himlen og ofrede med bøn om en god høst.
En drage på taget må have været tænkt som en beskyttelse mod onde magter, lynnedslag og orkaner,
Til venstre: Kinesisk Tempel med drager på taget. Foto kinesisk internet.
I midten: Dragehoved på taget af kinesisk tempel. Foto Facebook.
Til højre: Dragehoved på taget af kinesisk bygning. Foto Facebook.
Til venstre: Kinesisk Drage fra Qin-Han dynasti på silkemaleri fra Ma Wang Dui i Hunan Provinsen.
Til højre: Mønt fra Dorestad, en såkaldt sceat, fundet i vikingetidens handelsbyer, Dorestad i Frisland og Ribe i Sønderjylland med helt lignende drage.
Det er helt den samme krokodille lignende type som på silkemaleriet fra Kina, med tungen langt ud af halsen, eller måske spyr den ild. Selv nakkekvasten er med på Dorestad mønten. Foto Flemming Rickfors.
3. Dragehoveder på skibe
Hvert år afholdes der alle steder i Kina dragebåd kapsejladser. En dragebåd er en lettere udgave af et vikingeskib, prydet med et dragehoved i stævnen.
Til venstre: Skandinavisk vikingeskib med dragehoved i stævnen.
Til højre: Traditionel kinesisk drage båd. I gamle dage blev de brugt til at føre krig med på floderne. De padles frem ligesom Hjortespringbåden. Kan det virkelig være et fuldstændig tilfælde, at både vikingeskibene og de gamle kinesiske krigsfartøjer så ud på den måde, med et dragehoved i stævnen?
Faktisk var det meget brugt i oldtiden at føre udskårne dyrehoveder i stævnen af skibe. Helleristninger fra skandinavisk bronzealder indikerer at i hvert fald nogle af skibene førte et udskåret dyrehoved for eller agter. Et relief fra Sargon II paladset ved Dur-Sharrukin, udstillet på Louvre Museum, viser fønikiske skibe med noget, som ligner hestehoveder i stævnen.
Aserne var oprindeligt et rytterfolk fra steppen. Skjaldene omtaler altid skibe som "havets heste", selvom der ikke kendes noget vikingeskib, som førte et hestehoved i stævnen.
En udflugtsbåd med dragestævn på Yalo floden ved Dandong med Nordkorea i baggrunden. Den ligner et vikingeskib med dragehoved i stævnen. De, der har bygget denne udflugtsbåd, har med garanti aldrig hørt om vikingerne. De har blot fulgt traditionen, sådan skal det altså bare se ud.
Også det antikke græske digt "Odysseus" sammenligner et skib med et spand heste: "Som et forspand af hingste, et firspand i hånden, der sammen springer fremad over sletten ved et slag med pisken med hovederne højt hævede på deres vej, således sprang skibets stævn i vandet, og den glitrende bølge af det pløjede hav skummede voldsomt i hendes kølvand.
Men allerede i vikingetiden begyndte man at gå væk fra dragehoveder, måske var de forbundet med den gamle religion. Encomium Emmae beskriver at Svend Tveskæg holdt hærskue for flåden forud for afsejlingen mod England: "Thi her kunne man på stævnene se løver støbte i guld," - "Man kunde også der se delfiner støbte i bronze, og kentaurer af samme metal, som fik en til at mindes de gamles fabelagtige fortællinger."
Til venstre: Et dragehoved til et vikingeskib, som er fundet i Scheldefloden. Foto Flemming Rickfors.
Til højre: En bemalet and af træ fra Han dynasti Kina. Et væsen står på et skib med noget, som ligner et våben, i hånden. Skibet har er dragehoved, som meget ligner det, som blev fundet i Schelde Floden. Foto Flemming Rickfors
Siden gik man over til galionsfigurer, og med dampskibenes indtog opgav man helt ideen om at et skib har en sjæl.
4. Bygningskonstruktion
Søjlegange og svalegange har en stor tradition i gammel kinesisk arkitektur, som det tydeligt ses i arkitekturen i Den Forbudte By i Beijing, de brede svalegange som skuespillerne bevæger sig rundt i de mange historiske serier i kinesisk TV og rekonstruktionen af Qins Kejserlige palads i Xianyang's Municipal Museum.
Model af Qins Kejserlige palads - rekonstruktion i Xianyang's Municipal Museum. Paladset blev nedbrændt af oprørerne i 202 f.Kr. næsten før det var bygget færdigt. Det er sikkert rekonstrueret på grundlag af stolpehuller og lignende.
Gamle kinesiske templer har typisk en overdækket skyggefuld indgang bag nogle søjler, og hvis de har flere etager er de oftest udstyret med svalegang hele vejen rundt. Lidt som gamle amerikanske træhuse i præriestaterne, som foran i gavlen har en overdækket skyggefuld terrasse støttet af nogle søjler, med plads til en gyngestol.
Søjlegange og svalegange er en oldgammel kinesisk stil, som mindst kan føres tilbage til Qin dynasti, som det ses på rekonstruktionen af det kejserlige palads i Xianyang's Municipal Museum.
Det hedder sandsynligvis svalegang, fordi det er et sted man kan "svale" sig i sommerens brændende hede, og den fugl, som ynder at bygge rede sådanne steder, kom meget naturligt til at hedde "svale".
Kinesisk tempel med svalegange både i stuen og på første sal. Foto Tripadvisor.
Aserne bragte denne byggestil med til Skandinavien, på trods af at behovet for at svale sig om sommeren ikke er særlig stort i disse egne.
Borgund Stavkirken i Norge havde således oprindelig svalegang hele vejen rundt. Mange gamle bygninger fra skandinavisk middelalder er konstruerede med en stueetage, som rummer lagerplads, og rum til praktiske gøremål, en udendørs trappe fører op til en svalegang på første sal, og fra denne er der adgang til soverum.
Denne bygningstype blev sandsynligvis introduceret allerede i Germansk jernalder, ikke længe efter asernes ankomst. Det bliver bekræftet af, at de stolpehuller fra Germansk Jernalder, som man har fundet i Gudme området på Fyn og i Gammel Lejre, hvor aserne og danerne slog sig ned, har meget stor diameter, som indikerer bygninger på flere etager.
Hvilket også bliver bekræftet af Ynglinge Sagas beretning om den svenske kong Fjoldne, som under et besøg hos kong Frode i Lejre om natten ønskede at træde af på naturens vegne fra sit soverum på 1. sal, men efterfølgende gik ind ad en forkert dør, gled og faldt gennem et hul ned i et stort ølkar, som stod i stueetagen.
En svalegang er nævnt i folkevisen "Roselil og hendes moder":
Hr. Peder stod på svalen og lytted med list,
hr. Peder stod på svalen og lytted med list:
Den ler dog bedst, som ler til sidst!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Ha, ha, ha! Så, så, så, så!
Den ler dog bedst, som ler til sidst!
Den oprindelige konstruktion af den norske Borgund Stavkirke med svalegang. Det meste af denne blev dog fjernet i 1700-tallet. I dag er kun svalegangen i indgangsfacaden bevaret.
Borgund Stavkirke blev bygget omkring år 1180, og den er den mindst ændrede af de norske stavkirker. Kirken er en såkaldt langkirke og har dragehoveder på gavlene, udskåret portal og oprindeligt en smal svalegang hele vejen rundt.
Helge Gjessing beskriver byggestilen i Tunsberg i tidlig middelalder. En gård bestod af to halvdele, som havde svalegange, som vendte mod hinanden, så at sige spejlede sig mod hinanden, med en snæver gårdsplads ind imellem.
"Efter byloven var den såkaldte "gård" delt på langs i to dele, hvorved der opstod to bygninger, hver med egen gavl; disse bygninger skiltes fra hinanden ved et smalt gårdsrum." - "som i hver ende lukkedes av en gårdsport. De to dele hvor i gårdsrummet delte gården, havde vel oprindelig samme ejer; med tiden kom de dog gerne over på forskellige hænder og solgtes hver for sig. En levning af det gamle forhold ses i at efter kongen skal gården ved salg tilbydes den, som ejeren har gårdsport sammen med. Gårdsporten omtales første gang i Tunsberg i 1015 under islændingen Grettes ophold i byen."
Svensk lensmandsgård fra 1600-tallet med svalegang.
Med hensyn til indretning var de to gårdsdele ens og indeholdt begge såvel lagerrum og udsalgsboder som beboelsesrum." - "I andet og tredje stokværk, om husene var så høje, lå lagerrum, set-stuen, det almindelige tilholdssted om sommeren, og dertil de forskellige soverum eller klever. Til disse rum nåede man ad en trappe i gårdsrummet, som førte op til en svalegang, der var tilbygget på ydersiden af huset. Derfra gik så døre til de forskellige værelser."
I de mange kinesiske historiske TV-serier udspiller handlingen sig ofte i lignende huse, med brede svalegange, som vender mod hinanden henover en snæver gårdsplads. Det er ikke lykkedes forfatteren at finde den historiske kilde til sådanne huse, men jeg er overbevist om at den findes.
5. Gravhøje
Hos de indoeuropæiske folk på steppen blev de døde højsat. Der findes tusindvis af gamle gravhøje hele vejen over den eurasiske steppe. Den første Qin hersker blev også højsat i nærheden af Xian i en imponerende gravhøj. Den ligner Jelling Højen, men er selvsagt mange gange større.
Til venstre: Qin Shi Huangs gravhøj ved Xian.
Til højre: Jelling Højen, som er meget lignende den første Qin kejsers gravhøj, blot noget mindre, som det ikke kan bortforklares. Højen indeholdt et firkantet gravkammer.
6. Lange forsvarsvolde
Lange forsvarsvolde var ret populære for nogle tusind år siden. De fandtes både i England, Skandinavien og selvfølgelig i Kina. I England fandtes Hadrians Mur, bygget af romerne, samt Offa's Dyke, som beskyttede det angliske kongerige Mercia mod de indfødte stammer i Wales. I Danmark har vi Dannevirke ved Slesvig samt mange mindre volde fra romersk jernalder.
Til venstre: Hadrians mur i Nord England ved Skotland. Foto quisnovus from Gloucester Wikipedia.
Til højre: Offas Dyke mellem Wales og det angliske kongerige Mercia. Foto Chris Heaton Wikipedia.
I Kinas antikke oldtid havde mange af de oprindelige stater grænsevolde mod nord til beskyttelse mod de såkaldte "Rong" stammerne på steppen. Da Qin erobrede hele Kina omkring 200 f.Kr. forbandt de disse oprindelige volde, og derved skabtes Den Store Kinesiske Mur.
Den imponerende mur, som vi kender i dag, er dog bygget af Ming og Qing dynastierne for nogle hundrede år siden. De oprindelige antikke volde, som blev opført for to tusind år siden, har uden tvivl været mere "vold"- agtige.
Til venstre: Den Store mur i Nord Kina ved Badaling. Foto Wikipedia.
I midten: Qin dynasti del af Den Store Kinesiske Mur i Ning Xia nord for Guyuan. Foto kinesisk internet.
Til højre: Dannevirke. Foto Paal Sørensen Wikipedia.
