De nordiske myter fortæller at urkæmpen Ymer - hvis krop blev til verden - blev skabt, da heden og ilden fra det sydlige Muspelheim mødtes med deres modsætninger, isen og kulden fra den nordlige Niflheim. Den kinesiske myte fortæller at urkæmpen Pan Ku - hvis krop også blev til verden - blev skabt, da de to modsat rettede kræfter, yang og yin, mødte hinanden.
Meget tyder på at den kinesiske nation blev skabt på lignende måde ved at de sydlige agerbrugere, som var af indokinesisk type, over tusinder af år ekspanderede mod nord, medens de nordlige steppenomader, som var af indoeuropæisk type, ekspanderede mod syd.
Klimaet i området omkring Det Sydkinesiske Hav under sidste istids maksimum var forholdsvis mildt, og de sydlige fremtidige agerbrugere må have overlevet ved dette havs kyster.
De indoeuropæiske stammer nord for det Kaspiske Hav tæmmede hesten under det holocæne klima maksimum, og derefter gik det - med historisk målestok - i rasende fart henover steppen mod øst lige til sletten i det nuværende Mongoliet og videre til Den Gule Flods bredder, hvor de mødte agerbrugerne, som bredte sig fra syd.
1. Zhou folket
Zhou stammen var oprindelig et indoeuropæisk nomadefolk på steppen blandt mange andre. Men de invaderede området ved den Gule Flod fra nord, lærte sig agerbrug af de indbyggere, som allerede boede der, og blev derved så rige og talrige at de kunne give fødsel til den kinesiske nation i Den Gule Flods og senere Yangtzes floddale.
Sprogforskeren Zhou Jixu undrer sig over, at der er så stor uoverensstemmelse mellem gamle kinesiske dokumenter og de arkæologiske fund med hensyn til, hvornår agerbrug startede i Kina.
Xia Dynastiets område ved Den Gule Flods mellemste løb. Sprogforskeren Zhou Jixu mener at Shang og Xia dynastierne var tidlige faser af Zhou rigets historie. Foto W:en:User:Gurdjieff (Lamassu Design) Wikipedia.
De antikke dokumenter, såsom "Shang Shu" (Confucius), "Shi Jing", (Odernes Bog), "Zuo Zhuan", (Historiske kommentarer), "Shi Ji" (Den store historikers optegnelser) med videre er alle enige om, at det tidligste agerbrug fandt sted i det mytologiske Xia Dynasti under Hou Ji omkring 2100 f.Kr. ved Den Gule Flods mellemste løb.
Men moderne kinesiske arkæologer har afdækket mange beboelser, som viser at agerbrug opstod meget tidligere i Den Gule Flods og Yangtzes floddale. Bønder i Yangshao kulturen langs Den Gule Flods mellemste løb dyrkede hirse 4.500 år f.Kr. og fund fra Hemudu kulturen syd for Yangtzes udløb viser, at man der dyrkede ris allerede 5.000 år f.Kr.
Zhou Jixu forklarer de 3.000 års forskel med at de antikke dokumenter beskriver historien om Huang Di og hans nation og ikke noget om de oprindelige folk langs den Gule Flod, som havde levet der "altid", indtil Huang Di nationen tog området i besiddelse.
Model af Yangshao landsby i Yangshao Culture Museum, Henan, China. Foto Gary Todd Flickr Wikipedia.
"Huang Di" er "Den Gule Kejser", som alle kineseres regner for deres forfader.
Den Gule Kejsers mænd lærte dyrkning af hirse af landets oprindelige indbyggere, og dette regner de klassiske dokumenter som start af agerbrug i Kina. Det oprindelige Yangshao folk mente muligvis noget andet, men deres mening er ikke overleveret til eftertiden.
I sin bog "The Cradle of the East" argumenterer Professor Ho Ping-Ti for at Yangshao-folkets etniske og geografiske oprindelse var det sydlige Kina og Indokina, som havde været rimelig beboelig under sidste istid. Ho Ping-Ti's argumenter er baseret på antropologi, typiske genstande og keramisk stil.
Sprogforskeren Zhou Jixu mener at "Den Gule Kejser" og hans nation, som alle kinesere formodes at nedstamme fra, var et indoeuropæisk rytterfolk fra steppen som kaldte sig Zhou.
Yangshao begravelse. Foto Östasiatiska museet, Stockholm Wikimedia Commons.
Modsat andre indoeuropæiske nomadefolk, som muligvis strejfede om i de to floddale, tog Zhou folket agerbrug, baseret på hirse, ris og hvede, til sig, og blev derved mere talrige, bedre organiseret og rigere end andre omstrejfende rytterfolk, hvilket satte dem i stand til at etablere Zhou dynastiet, som kom til at omfatte området langs Den Gule Flod og senere Yangtze-floden. Hvilket var starten af det kinesiske kejserdømme, som vi kender det op gennem historien.
I Confucius' "Shang Shu" sagde kejser Yao af Xia dynastiet: "Qi, de sorthårede lider stadig under sultens nød. Det er din pligt, oh prins, ansvarlig for landbrug, at så forskellige slags korn for dem."
Prinsen svarede med at beskrive, hvorledes han havde støttet landbrug og handel: "Jeg åbnede også passager for vandløbene gennem de ni provinser, og førte dem til havet. Jeg uddybede desuden kanalerne, og førte dem til floderne, samtidig med at Ji såede korn og viste folkemængderne, hvordan de kunne skaffe sig sliddets føde ud over kød. Jeg opfordrede dem yderligere til at bytte det, som de havde, med det, som de ikke havde, og til at skaffe sig af med deres ophobede lagre. På denne måde fik alle mennesker korn at spise, og alle staterne begyndte at komme under godt styre".
Guldplakette fra bæltespænde fra Xigoupan, Ordos i Indre Mongoliet fra 300-200 f.Kr. som på dette tidspunkt var beboet af indoeuropæiske steppenomader, som blev kaldt Rong eller Di som en fællesbetegnelse. Motivet er en tiger eller løve, som kæmper mod et vildsvin.
Motivet minder som sagt virkelig meget om den noget senere germanske dyreornamentik fra folkevandringstiden og germansk jernalder i Europa. Foto fra "Yan Liu, Rui Li, Junchang Yang, Ruiliang Liu, Guoxing Zhao & Panpan Tan - China and the steppe: technological study of precious metalwork from Xigoupan Tomb 2 (4th - 3rd c. BCE) in the Ordos region, Inner Mongolia" Wikipedia
Men den rigdom, som det organiserede kinesiske samfund, baseret på agerbrug, skabte, har gennem historien været genstand for nordlige rytternomaders begær og misundelse.
Zhou, og Qin dynastierne kæmpede mod Rong og Di stammerne på steppen. Han dynastiet førte krige mod Xiong-Nu, som muligvis var Hunnerne. Senere dynastier kæmpede mod tyrker og mongoler.
Guldbæltespænde, som viser liggende og knælende heste 400 -300 f.Kr. fundet i Xigoupan, i Ordos i Indre Mongoliet, som på dette tidspunkt var beboet af indoeuropæiske steppenomader, som blev kaldt Rong eller Di.
Motivet minder utroligt meget om den noget senere germanske dyreornamentik fra folkevandringstiden og germansk jernalder for eksempel de liggende mænd på Uppåkra bægeret. Foto fra "Yan Liu, Rui Li, Junchang Yang, Ruiliang Liu, Guoxing Zhao & Panpan Tan - China and the steppe: technological study of precious metalwork from Xigoupan Tomb 2 (4th - 3rd c. BCE) in the Ordos region, Inner Mongolia" Wikipedia
En traditionel ide er, at Zhou-folket var efterkommere af Den Gule Kejser, Huang Di, som var alle kinesernes forfader, medens Rong og Di nationerne på steppen tilhørte andre mere primitive og uspecificerede racer, som var ivrige efter at få del i kagen.
Øverst: Præget motiv på guldbånd på Uppåkra bægeret, som forestiller liggende mænd, fundet ved Uppåkra syd for Lund i Skåne i Sverige. Det må antages at have været udført af Danerne, som "fordrev Herulerne" i folkevandringstiden. Motivet minder meget om guldpladen med heste fra Xigoupan. Foto fra The Metal Beaker with Embossed Foil Bands - Bengt Almgren, Lund.
Forneden: Samme udsnit fortolket af Birgitta Hårdh, Department of Archaeology and Ancient History, Lund University på tegning af B. Nilsson.
Sprogforskeren Zhou Jixu mener at Rong og Di folkene i virkeligheden er identiske og de to forskellige betegnelser er fremkommet, fordi en endelse nogle steder er blevet tilføjet skrifttegnet for Rong.
Desuden, ved analyse af familienavne i de gamle dokumenter påviser Zhou Jixu at stammerne på steppen må have talt et sprog beslægtet med Zhou folkets sprog, og de må have været af samme eller beslægtet etnicitet som Zhou nationen.
Dyreornamentik fra folkevandringstidens Ungarn, som viser slumrende drager i en stor bunke som hundehvalpe. Det er grundlæggende samme stil som fundene fra Xigoupan og Uppåkra, nemlig dyr eller mennesker som ligger, kæmper eller sover - men udfylder hele billedfladen mere eller mindre sammenfiltret. Fra "Die Altgermanische Thierornamentik" fra 1907 af Bernhard Salin.
Dokumentet Shi Ji beretter om hertug Danfu, som afviste at forsvare sig mod Rong og Di stammernes angreb: "Folket indsætter en hersker for at drage fordel af ham. Nu kommer Rong og Di for at angribe på grund af mit land og mit folk. At folket skal være med mig eller med Rong og Di - hvad er forskellen? Folket ville kæmpe imod for min skyld, men jeg kan ikke holde ud at dræbe fædre og sønner for at være deres hersker!" Denne begivenhed viser, at Zhou-stammen i fortiden havde været en nomadisk stamme på den nordlige steppe - som deres angribere.
Desuden i et vers i dokumentet "Shi Jing" kaldes "Zhou" for "Rong Zhou".
Derfor, Zhou folket var oprindeligt et blandt mange indoeuropæiske nomadefolk på steppen nord for de kinesiske floddale. De erobrede først området omkring Den Gule Flod og senere omkring Yangtze, hvor de lærte agerbrug af de oprindelige folk, udviklede det og blev derved rigere og mere talrige end deres indoeuropæiske rivaler, som fastholdt deres nomadiske vaner.
Bronze bæger til vin fra Xia dynastiet 2100-1600 f.Kr. Sprogforskeren Zhou Jixu mener at de mytiske Xia og Shang dynastier er tidligere stadier af Zhou dynastiet, som blev grundlagt af et folk af rytternomader fra steppen, som kaldte sig Zhou. Indoeuropæiske stammer, som invaderede alle andre steder medbragte viden om bronzestøbning, således som bronzealderfolket 1700 f.Kr. også gjorde det i Danmark. Zhou kan have medbragt viden om bronzestøbning til Kina, eller teknologien blev udviklet i Kina. De tidlige kinesiske bronzegenstande er ret klodsede med tykke vægge, de kan ikke måle sig med for eksempel de danske bronzelurers tynde vægge. Foto Erlitou culture, unearthed at Erlitou, Yanshi, Henan Province Wikipedia.
I de klassiske dokumenter kaldes folkene på steppen Rong og Di, men de var dog af samme race og oprindelse som Zhou. De prøvede at få del i kagen ved nu og da at angribe Zhou riget og røve, hvad de kunne.
Sprogforskeren Zhou Jixu mener at de sagnomspundne Xia og Shang dynastier formentlig beskriver tidlige faser af Zhou folkets herredømme. Selve Zhou dynastiet varede mere end 800 år.
Xia, Shang, Zhou og Qin udspillede sig i en slags bronzealder, i Han dynastiet brugte man støbejern i ret stor skala.
2. Duale systemer
Vi må gribe om nælden. I alle de egne af Eurasien, som indoeuropæiske folk erobrede under ekspansionen fra steppen omkring 2000-1500 f.Kr. oprettede de et såkaldt dualt system, hvilket betyder at der i samfundet var mindst to etniske grupper, som var adskilte af mange regler og forbud.
Det er umuligt at forestille sig at erobrerne blot blandede sig med de oprindelige indbyggere i et samfund, karakteriseret ved fuldstændig lighed.
Den ene gruppe var de indoeuropæiske erobrere. De varetog samfundets administration, militæret og religiøse ceremonier. Den anden gruppe var de oprindelige indbyggere, som i hovedsagen var bønder, håndværkere og menige soldater.
Det ses mest tydeligt i kastesystemet i Indien, som stadig findes, men det var formentligt også tilfældet i den skandinaviske bronzealder, oldtidens Persien og det antikke Grækenland - og Zhou dynasti Kina.
Den oprindelige Qin stamme i det sydlige Gansu har sandsynligvis været mere etnisk homogent end resten af Zhou dynasti området. Men det var netop hvad Qin folket var utilfreds med. De var trætte af at passe køer, kameler og heste og mente at de var forudbestemte til en højere stilling i samfundet.
Vi skal ikke forestille os at de oprindelige folk i et dualt system blev holdt som usle slaver i dyb fattigdom. Det mest sandsynlige er at erobrerne etablerede en orden i samfundet, som skabte grundlag for øget rigdom og velstand også for de oprindelige folk.
Men det vil altid smerte i en mands hjerte at se andre mænd, som har en medfødt højere rang end en selv, og som har adgang til attraktive kvinders kærlighed.
De oprindelige kvinders skønhed og charme, venskaber, gensidig respekt i hverdagens arbejde, fællesskab under epidemier og naturkatastrofer og nye erobrere nedbrød med tiden de duale systemer.
3. Qins tidlige historie
Men efter mere end tusind år opløstes Zhou riget gradvist i flere stridende stater. Vi kan tro at hovedårsagen til opløsningen var fraværet af stærke ydre fjender, som kunne motivere de rivaliserende feudale herskere til at holde sammen. Det barbariske Qin hertugdømme mod øst tilegnede sig hurtigt Zhou riget kultur og teknologi.
Tianshui - Qin's oprindelige hjemegn i det sydlige Gansu, Foto kinesisk internet.
Ifølge Sima Qian stammede folket Qin fra den sydlige del af den moderne kinesiske provins Gansu, fra egnen omkring byen Tianshui, ikke langt fra det legendariske Yuezhi folk, som holdt til i det nordlige Gansu omkring byen Dunhuang. Det er på mange måder blevet påvist at Yuezhi var et indoeuropæisk folk, hvilket gør det sandsynligt at Qin også var det, i hvert fald oprindeligt.
Da Qin folket rakte ud efter magten omring 200 f.Kr. havde Yuezhi folket allerede solgt jade og heste til Zhou riget i flere hundrede år.
Staterne i Zhou riget i "forår og efterår" perioden så ned på Qin folket og betragtede dem som nogle landlige barbarer. På samme måde som for eksempel de rigtige grækere så ned Makedonerne på samme tid.
Qin folket var disciplineret i en grad, som får Frederik den Store og hans Prøjsere til at fremstå som en urolig syvende klasse. Efter et tabt slag blev alle overlevende officerer henrettet. For de højere klassers vedkommende var det ikke nødvendigt at henrette nogen, de blev blot beordret til at begå selvmord.
For eksempel, efter sin faders, Den Første Kejsers, død fik hans ældste søn, Fusu, tilsendt et falsk brev med sin faders segl, hvori han blev beordret til at begå selvmord, hvilket han gjorde. Hans ven, general Meng Tian, modtog et lignende brev, men nægtede at følge selvmordsordren. Han blev anklaget for lydighedsnægtelse, og blev derfor henrettet sammen med hele sin familie.
Qins hjemland siges at have været omringet af barbariske Rong stammer, eller mere sandsynligt - Qin selv var en barbarisk indoeuropæisk Rong stamme. Der var ofte sammenstød mellem Qin folket og de omkring boende nomader, lige som der sikkert var kampe mellem nomaderne indbyrdes.
Bælteprydelser af guld i dyrestil fra 300-200 f.Kr. fundet i Majiayuan i Zhangjiachuan i Hui Autonomous County i Gansu provinsen, som ligger omkring 100 km nordøst for byen Tianshui, som Sima Qian fortalte var Qins oprindelige land. Motivet forestiller kampen mellem dyret og slangen. Dyret, måske en løve, med hovedet midt i billedet har et godt bid i nakken på slangen, som også har øren. Tid og sted passer med folket Qin. Foto Yan Liu, Rui Li, Junchang Yang, Ruiliang Liu, Guoxing Zhao & Panpan Tan - China and the steppe: technological study of precious metalwork from Xigoupan Tomb 2 (4th-3rd c. BCE) in the Ordos region, Inner Mongolia. Wikipedia.
"Rong" var en datidig betegnelse for alle stammerne omkring Zhou Dynastiets Kina, uanset hvad disse folk ellers kaldte sig selv. Sprogforskeren Zhou Jixu har vist at disse var de indoeuropæiske stammer, som i modsætning til Zhou ikke havde invaderet Kina og stadig levede som nomader på steppen.
Ved foden af Qin Shi Huang's gravhøj findes en massegrav med, hvad man antager, de jordiske rester af kejsergravens bygmestre, som er bleven dræbt, fordi de vidste for meget om gravens indretning. De var blot blevet smidt ned i graven, hulter til bulter. En avis skrev, at disse skeletter var blevet opmålt, og det var blevet fastslået, at nogle af dem var kaukasiske typer.
Bælteplaket af guld i dyrestil fra 300-200 f.Kr. fundet i Majiayuan i Zhangjiachuan i Hui Autonomous County i Gansu provinsen, som ligger omkring 100 km nordøst for byen Tianshui, som i følge Sima Qian var Qins oprindelige hjem. Det ses at motivet er kampen mellem dyret og flere slanger. Dyret synes at have et fuglenæb. Der kan næppe herske tvivl om at dette var en Qin begravelse, og kampem mellem dyret og slangen var en meget vigtig fortælling i Qin's kultur. Foto kinesisk internet.
Hos Qin måtte det nominelt have været en ære at følge sin konge i døden, selv om måske ikke alle følgesvendene var lige begejstrede. Man kan spørge, om det så er sandsynligt, at de døde blev behandlet så skødesløst. Det er mere sandsynligt, at oprørs-generalen Xiang Yu, som hadede Qin, havde indfanget nogle overlevende Qin, henrettet dem og smidt dem i et hul.
Hvis dette er tilfældet, viser skeletterne i massegraven, at Qin må have været et folk af oprindelig kaukasisk afstamning.
Et Qin bæltespænde fundet i Shaanxi, som forestiller et dyr, en løve, som kæmper mod en slange eller en drage, tilsyneladende med flere hoveder, og bider den.
Det næsten tilsvarende motiv kan ses på den store Jelling sten i Danmark, hvor et dyr med fire ben, sikkert en løve, kæmper mod en slange.
Tilsvarende motiver kan ses i detaljer på Oseberg skibet og flere steder i udskæringerne på Urne stavkirke begge i Norge. Der kan næppe være tvivl om, at de udspringer af lignende kultur og lignende mytologi.
Spiralmønsteret i tindingen på hesten fra Gansu ligner det, som findes i tindingen på Cherchen manden, som er en mumie fra Cherchen i Tarim Bækken. Cherchen manden døde 1.000 f.Kr. medens hesten blev fundet i en Han Dynasti grav fra omkring 200 e.Kr. Mønsteret antyder et kulturelt fællesskab mellem Tarim Bækken og Gansu, men tidsforskellen er helt utrolig.
Et relief i sæbesten fundet i Kina fra det tredje eller fjerde århundrede f.Kr. på British Museum, viser to dyr som kæmper mod en slange og bider den, som er ganske det samme motiv som på bæltespændet, på de norske stavkirker og på Jellingstenen.
I det tidligere Indoeuropæiske Lille Asien er fundet et guld relief med et lignende motiv. Et dyr, som ligner en hund eller en ulv, kæmper mod en slange og bider den (Hermitagen St. Petersborg).
Motivet kampen mellem dyret og slangen kan følges hele vejen fra sletten ved kejserrigets grænser til Skandinavien.
Til venstre: Qin Bæltespænde fra Fengxiang Museum, Shaanxi Provinsen - 6. til 5. århundrede f.Kr. som stammer fra dengang, Qin var et lille grevskab ved den urolige vestlige grænse af Zhou Dynasti Kina. Motivet er i gribedyrstil, som også kendes fra Skandinavien.
Til højre: Den store Jellingsten i Danmark med det samme motiv, dyrets kamp mod slangen trukket op i farver. Der findes ikke et sagn eller fortælling, som umiddelbart forklarer motivet. Måske kan vi ikke se skoven for bare træer, og dyret og slangen er et symbol på kampen melem det onde og det gode. Slangen repræsenterer ondskaben, tænk blot på Midgårdsormen i skandinavisk mytologi og slangen, som lokkede Eva i Bibelen. Forfatteren erindrer ingen adelige våbenskjold, som omfatter en slange som hovedmotiv. Dyret, derimod repræsenterer de tapre, de ædle og retfærdige og findes på utallige adelige og kongelige våbenskjolde, mest som en løve.
Et lignende motiv, et dyr som kæmper mod en slange, er fundet på et kistelåg fra Dulan i Qinghai provinsen i det vestlige Kina - Det må antages, at det er lavet af folket Tuyuhun, som var en gren af Xian-bei.
Også "Londondyret", et vikingetids relief fundet på Sct. Pauls Kirkegård i London forestiller et dyr, som kæmper mod en eller flere slanger.
Det vides at nogle af folkene i de Vestlige bjerge brugte løven som heraldisk dyr, lige som Qi Dan folket på den østlig steppe gjorde det. I senere Europæisk heraldik var løven også et meget populært motiv. Derfor mener jeg, at at det er sandsynligt at dyret fra den skandinaviske vikingetid, som kæmper mod slangen, må forstås som en løve. Kunstnerne havde imidlertid ikke rigtigt nogen ide om, hvordan en løve ser ud, de gjorde blot deres bedste.
Fundet af bæltespændet og de Indoeuropæiske ord, som stadig kan genkendes i moderne kinesisk, indikerer, at det kan have været sådan, at det meste af Gansu, og store dele af Qinghai, Sichuan og Shaanxi for tre tusind år siden var beboet af Indoeuropæiske stammer, som talte nu uddøde Indoeuropæiske sprog beslægtet med Tocharian - som for eksempel Yuezhi, der havde boet i Gansu "altid".
Til venstre: Træskæring på Urne Stavkirke i Norge, som forestille kampen mellem dyret og slangen.
Til højre: Detalje fra Oseberg vikingeskibet i Norge, som viser kampen mellem dyret og slangen.
I gammel tid vidste kineserne, at Romerriget fandtes. De kaldte det "Da Qin", det betyder "Store Qin". Så de må have ment, at der var et slægtskab mellem Qin og Det Romerske Rige. Det var der jo også, idet de begge repræsenterede indoeuropæiske folk.
Det vides fra Qins egen historie, at nogle tidlige Qin herskere dyrkede "Den Store Hvide Hersker- Guden i Vest", sådan som folkene på steppen i vesten gjorde det. Denne gud krævede hesteofre, gerne hvide heste.
Til venstre: Sæbestensrelief fra det tredje eller fjerde århundrede f.Kr. fundet i Kina. Her er det flere dyr, som kæmper mod slangen - British Museum.
Til højre: Et lille relief i guld - Et dyr, som ligner en hund eller en ulv, men sikkert dog skal forestille en løve, kæmper mod en slange. Hermitagen St. Petersborg - fundet i Lille Asien.
Som vi ved er interessen for heste karakteristisk for indoeuropæiske kulturer.
En af mange oprørerne mod Qin, stifteren af Han Dynastiet, Liu Bang, proklamerede drabet af en hvid slange som et signal til oprøret mod Qin. Ifølge "Basic Annals" var den hvide slange søn af den "Store Hvide Hersker - Guden i Vest", som nogle tidlige Qin konger har tilbedt.
Et andet klassisk skrift, "Feng Shan Shu" forklarer episoden med drabet på slangen med, at sønnen af den røde kejser dræbte sønnen af den hvide kejser. (Nævnt i noter til Three Kingdoms)
Også Liu Bang, som overtog mange af Qin Dynasty's ritualer, ofrede hvide heste, i lighed med nogle tidlige Qin herskere.
I "Feng Shan Shu" er ofringen af en hvid hest nævnt af Wang Ling, som er en modstander af kejserinde Lu's plan om at omstyrte Liu kejserslægten. Wang Ling sagde: "Den oprindelige (Han) kejser, (Liu Bang), slagtede en hvid hest og proklamerede den generelle regel, at hvis nogen, som ikke er medlem af "Liu" klanen, blev konge, så skulle hele riget angribe ham."
Til venstre: Et dyr som kæmper mod en slange - Maleri på kistelåg fundet i Dulan i Qinghai province - Kina - Tang Dynasti tid (618-907) - Det må antages, at det er lavet af Xianbei Tuyuhun folket.
Til højre: Vikingereliefet London Dyret - Skt. Pauls kirkegård i London omkring år tusind e.Kr.
"Hvis du (kejserinde Lu) nu gør nogen fra Lu klanen til konge, vil du overtræde denne bindende traktat". (Three Kingdoms, noter)
Ild og farven rød kom til at symbolisere Han Dynastiet. Den samme farve symboliserede også førhen Zhou Dynastet.
Qins banner farve var sort. ("Three Kingdoms" i noter side 545)
4. Qins hydro projekter
Dujiang Weir hydro anlægget nær byen Chengdu i Sichuan er specielt ved at det ikke indbefatter en dæmning, således at det er muligt at sejle på floden, hvis strømmen ikke er for stærk og der i øvrigt er vand i floden. Anlægget blev bygget for mere end to tusinde år siden under kong Zhao af Qin 306-251 f.Kr. Projektet blev ledet at guvernør Li Bing og hans søn.
Ved "Fish Mouth" deles Min flodens vand i et indre og et ydre løb. Det indre løb er smalt og dybt, medens det ydre løb er bredt og lavvandet.
Når der er meget vand i floden vil det meste - 60% siges det - strømme til det ydre løb og derfra blive ledt til større floder mod havet, medens resten vil strømme ind i det indre løb. Hele "Fish Dam" dæmningen er bygget for at muliggøre dette.
"Feyshayan Spillway", som vi kan kalde "Flyvesand" er en overløbsdæmning, der tillader overskudsvand i det indre løb at flyde ned til det ydre løb, idet det antages at vandstanden i det indre løb for det meste er højere end i det ydre løb, fordi strømningsmodstanden i det snævre indre løb er større end i det brede ydre løb. Samtidig svinger det indre løb her til venstre i strømningsretningen, hvilket gør at sand og affald vil blive skyllet op på overløbsdæmningen. "Feyshayan Spillway" giver således en ekstra sikring mod for meget vand i det indre løb og dermed risiko for oversvømmelse på Chengdu sletten.
"Flaskehals kanalen" er en snæver kanal, som passerer "Baopingkou". Den er hugget ud gennem et bjerg og fører vandet videre mod Chengdu Sletten.
Når der kun er lidt vand i floden vil det meste - 60% siges det - flyde til den
indre kanal, fordi den er dybere end den ydre kanal.
Foto ruqintravel Google.
Dujiang Weir projektet består af tre elementer, nemlig "Fiskesnude" vandskilledæmningen, "Flyvesand" overløbsdæmningen og "Flaskehals" kanalen.
Projektet har det dobbelte formål at beskytte mod oversvømmelse og lede vand til overrisling af markerne samtidig med at det stadig er muligt at sejle på floden.
Luftfoto af Dujiang Weir anlægget i en tør periode. Det ses at det indre løb stadig er fuld af vand - fordi det er dybere - medens det ydre løb er næsten udtørret. "Flyvesand" overløbsdæmningen er helt tør på grund af den generelle lave vandstand. Men der strømmer stadig vand mod markerne på sletten. Foto "Waterdams from Ancient Periods"
Ved et kritisk sted på floden strømmer Min flodens vand af naturlige geografiske årsager ned fra bjergene med meget stor hastighed. Præcis her byggede Li Bing en "fiskesnude" dæmning, der deler Min floden i et indre og et ydre løb.
Det indre løb fører vand til mange kanaler som vander tusinder af kvadratkilometer landbrugsjord på Chengdu Sletten.
Det ydre løb fører resterende vandmasser væk imod store floder og slutteligt til havet.
Mellem det indre og det ydre løb er yderligere anlagt en nogle hundrede meter overløbsdæmning, der virker således, at hvis der mod forventning alligevel skulle være for meget vand i det indre løb, så vil det løbe over og ned i det ydre løb.
Ifølge den historiske tekst tilføjede Dujiang Weir projektet 14.000 hektar agerland til Qins kongedømme og Chengdu Sletten blev herefter kaldt "landet med overflod".
Et andet af Qins store anlægsarbejder var Zhengguo Kanalen.
Zhengguo kanalen, som forbinder floderne Jing og Luo og løber langs med Wei floden ikke langt fra Xian. Wei er en biflod til Den Gule Flod. Kanalen bruges til overrisling og er i drift den dag i dag siges det. Foto: Kmusser derivative work: Felis domestica Wikipedia.
Foruroliget af Qins stadig øgede styrke fik kong An af staten Han den ide at lokke Qin til at kaste sig ud i et håbløst projekt, der ville svække denne stat. Han sendte kunstvandingseksperten Zheng Guo til kongen af Qin for at overtale ham til at bygge en kanal mellem floderne Jing og Luo i Shaanxi.
Sima Qian fortæller i Sji Ji: "Men Han hørte, at Qin var glad for at give sig i kast med store foretagender, så med den hensigt at få dens energi til at blive spredt og for at forhindre den i at foretage et angreb mod øst, sendte den derfor en vandingeniør ved navn Zheng Guo afsted for at give Qin det kontroversielle råd at få den til at udgrave en kanal fra Jing-floden vest for Zhong-bjerget helt til Hukou, hvorfra den skulle gå østpå langs de nordlige bjerge og løbe ud i Luo." - "hensigten skulle være at bruge den til at vande markerne."
"Da den var halvt færdig, kom dets sande formål for dagen, og Qin havde til hensigt at dræbe Zheng Guo. Men Zheng Guo sagde: "Først handlede jeg for at skabe splid, men når kanalen er færdig, vil den helt sikkert blive en fordel for Qin."
"Da bygningen af kanalen gjorde yderligere fremskridt, blev den brugt til at få det stillestående vand til at flyde og vande det salte land over et område på mere end 40.000 qing, så høsten i alt var en zhong pr. måned."
Kong Ans plan om at dræne staten Qin for ressourcer mislykkedes totalt, og Qin fik 27.000 km2 yderligere landbrugsjord, som satte staten i stand til at øge sine allerede massive hære. Det siges at den dag i dag er jorden omkring Zhengguo kanalen stadig meget frugtbar.
Linqu Kanalen er i dag ganske velbevaret. Foto Russian News.
Da Qin havde overvundet de seks andre stater i 221 f.Kr. vendte kejseren sig mod syd for at udstrække riget til Det Sydkinesiske Hav, men mødte uventet modstand. I 219 f.Kr. begyndte kejseren at bygge Linqu Kanalen for at gøre det muligt at forsyne sine sydlige hære effektivt. Det tog fem år at grave kanalen, som blev åbnet for sejlads 214 f.Kr.
Linqu Kanalen er speciel ved at den forbinder Yangtze og dens bifloder med den sydlige Perleflod og dens bifloder, og derved skaber vandvej forbindelse mellem nord og syd. Kanalen forbinder Haiyang floden, som er en biflod til Xiang floden, som er den største biflod til Yangtze, med Li floden, som er en biflod til Perlefloden.
Lingqu kanalen har en samlet længde på 36 kilometer. Den omfatter et system af dæmninger, som kan aflede 30% af Haiyang flodens vand til Li floden for at gøre kanalen sejlbar.
5. Kong Zheng - Qin Shi Huang
Der findes en beskrivelse af Qin Shi Huang, som betyder Den Første Kejser, i Sima Qians klassiske historie, men da den er skrevet med gamle skrifttegn fra det vestlige Han Dynasti er der uenighed om, hvorledes den skal fortolkes. Nogle beskriver at der står at den første Qin kejser var høj og stærk med en stor mund, store øjne og høj næseryg. Men andre moderne forskere mener at skrifttegnene skal fortolkes som at han var en grim lille mand med store øjne og skæg.
Men, Zhao Ji, Den Første kejsers moder, var en fejret skønhed, og hans fader, kong Zhuangxiang af Qin, var af den kongelige slægt, så Qin Shi Huang burde have arvet et godt udseende fra sine forældre. Derfor er det mest sandsynligt at Qin Shi Huang var en høj flot mand.
Denne tegning er lavet i Ming dynasti, næsten to tusind år efter at begivenhederne udspillede sig. Den er en ren kunstneriske fremstilling. Det er ikke sandsynligt at en person med høj næseryg og stor næse har så skrå øjne. Foto kinesisk internet.
Det er blevet beskrevet at Den Første Kejser havde en "leopard stemme", det vil sige, at han havde en noget hæs stemme, måske også en kraftig stemme, hans moder var jo en sangerinde fra staten Zhou.
Der er flere forslag til, hvad den kommende kejser egentlig hed, før han kaldte sig selv Den Første Kejser (Qin Shi Huang). Men nærværende skribent vil holde sig til "Ying Zheng" og senere "kong Zheng".
Han blev født i byen Handan i staten Zhou 259 f.Kr. som søn af prins Yiren af Qin (som senere blev konge med navnet Zhuangxiang).
Kongen af Qin havde flere end tyve sønner, og prins Yiren var hverken den ældste eller den vigtigste, og formentlig derfor var netop han blevet sendt til staten Zhao som gidsel.
Noget tyder på at gidsler på denne tid havde et miserabelt liv. De blev dårligt behandlet og levede i evig frygt for at der skulle udbryde krig, i hvilket tilfælde de omgående ville blive dræbt. Således henslæbte prins Yiren sit liv i byen Handan i staten Zhao.
Den Første Kejser (Ying Zhenget). Portræt fra det 19. århundrede i et album, der portrætterer berømte historiske personer. Det er en kopi af et kinesisk portræt fra 1609, som er næsten to tusind år efter han levede. Han ser meget dramatisk ud med abnormt skrå øjne og strittende skæg, men portrættet er en kunstnerisk frembringelse som med meget stor sandsynlighed ikke har noget med virkeligheden at gøre. Meningen er nok at fortælle læserne at kejseren så sandelig var en rigtig kineser. Foto Wikipedia.
Men så kom den hovedrige købmand Lü Buwei til byen, og han så straks, hvilke muligheder prinsen rummede. Han gav ham kvit og frit en kapital i guldmønter, som han kunne bruge til at føre sig frem og til bestikkelser. Livet blev straks mere interessant for den ensomme prins.
Lü Buwei medbragte en af sine konkubiner, en sangerinde ved navn Zhao Ji, som prins Yiren blev meget betaget af. Han bad købmanden om at få hende til hustru, hvilket denne accepterede. Meget snart fik de nygifte et drengebarn, nemlig ovenfor nævnte Ying Zheng, der senere i sit liv skulle få titlen "Qin Shi Huang", "Den Første Qin Kejser".
Allerede her begyndte Ying Zhengs problemer, så at sige før han blev født, for hans moder var helt sikkert ikke jomfru, da hun blev gift, og der opstod hurtigt sladderhistorier om at sangerinden var frugtsommelig, allerede før hun blev givet til prinsen. Sladder, som stadig verserede hundreder af år efter den første kejsers fødsel, liv og død.
Dette kan forklare hans ovenud dramatiske og barske beslutninger i løbet af hans regeringstid, både som konge af Qin og senere som kejser, idet han kan have følt sig presset til hele tiden at bevise sine evner til at træffe store kongelige beslutninger, idet han kan have følt at mistanken om en simpel oprindelse bestandigt ulmede under ham.
Men hans karriere skulle blive endnu mere kringlet og ualmindelig. Ved hjælp af passende bestikkelser fik købmanden Lü Buwei udvirket at prins Yiren, hans hustru sangerinden og deres drengebarn kunne vende hjem til Qin ledsaget af købmanden selv.
I Qin regerede den gamle kong Kong Zhaoxiang, prins Yirens fader. Efter skik og brug i Qin ville han blive efterfulgt af sin ældste søn kronprins Anguo, som imidlertid ikke var ganske rask.
Dette forhold motiverede Købmanden Lü Buwei til at overtale kronprins Anguo's barnløse førstehustru til at adoptere prins Yiren, som jo var hendes mands broder. Derved sprang prinsen over alle andre af den gamle konges sønner i arvefølgen, formentlig til deres fortrydelse og bitterhed.
Den gamle konge døde i 251 f.Kr. og hans ældste søn, kronprinsen Anguo blev kronet til konge. Men han døde tre dage efter tronbestigelsen, og derefter stod den lille Ying Zhengs fader, prins Yiren, først i rækken og blev også lovformeligt kronet til konge. Meget som Cæsar adopterede Augustus og derved udnævnte sin efterfølger.
En række kinesiske personligheder. Fra venstre mod højre tidligere partiformand Mao Tse Dong, tidligere præsident Liu Shao Chi, marskal Peng Dehuai, præsident Xi og tidligere udenrigsminister Chou En Lai. Ingen af dem har skæve øjne. Man kan sige at sammenlignet med kaukasiske typer er deres øjne ret små, øjenhulerne ikke særlig dybe og de har ikke kaukasernes høje næseryg og markante øjenbrynsbuer.
Det er faktisk sådan kineserne i almindelighed ser ud. De har ikke skæve øjne. Kun hos personer, som har oprindelse i Mongoliet kan man finde decideret skæve øjne.
Men kineserne synes det er pænt at have skæve øjne. Kvinder lægger ofte make-up med et sving opad i de ydre øjenkroge, som kan få øjnene til at virke skæve. fotos Wikipedia.
Men kong Yiren døde kun tre år efter, og han havde kun en søn, nemlig den lille Ying Zheng, som var født i Handan af sangerinden Zhao Ji. Kun 12 år gammel blev han kronet til konge af Qin 247 f.Kr.
Drengekongens regeringstid var domineret af hans kansler og formynder, købmanden Lü Buwei, hans moder, adelsmænd og kongelige slægtninge.
Portrætter af Terra Cotta soldater. De har gennemgående skrå øjne hvad moderne kinesere ikke har. De har forskellige typer ret kraftigt skæg, hvad moderne kinesere ikke har. De har ret brede næser med lav næseryg, hvad der er almindeligt hos moderne kinesere. Fra venstre mod højre.
Soldat 1: Han kunne være en indoeuropæisk type med store øjne, som ikke er meget skæve, og kraftigt overskæg - men han kunne også minde om Chou En Lai.
Soldat 2: Han har lidt bred næse, som mange moderne kinesere har, men skæve øjne og overskæg.
Soldat 3: Han er en meget mongolid type med meget bredt fladt ansigt, meget skrå øjne og ret kraftigt skæg. Han må være et kunstnerisk produkt. Mongolide typer har ikke kraftigt skæg. og de har ikke så skæve øjne.
Soldat 4: Han kan minde om Liu Shao Chi med lidt bred næse, aflangt ansigt og små øjne.
Soldat 5: Han har rundt hoved, lidt høj næseryg og ikke meget skrå øjne og et fladt ansigt.
Imidlertid hans moder og nu enkedronning, lady Zhao, som hun også kaldes, var en meget krævende kvinde. Hun insisterede på at genoptage det seksuelle forhold til købmanden - nu kansler af Qin - Lü Buwei, som hun havde haft som en ung kvinde i Handan. Han må have vidst at det kan være katastrofalt at afvise kvinder, og især en enkedronning. Han turde ikke afvise hende.
Men efter nogen tid erkendte Lü Buwei at dette var et meget farligt foretagende - især på grund af de rygter, som verserede om, at han var den biologiske fader til kongen. Han fandt frem til en mand med en meget stor penis ved navn Lao Ai og præsenterede ham for enkedronningen. Sima Qian skriver at Lao Ai var forklædt som eunuk, hvilket han bestemt ikke var.
Til højre: Nogle af Terra Cotta soldaterne ser ret europæiske ud, bemærk øjenbrynsbuerne. De er dog undtagelser, de fleste ser ret "asiatiske" ud bortset fra at de er ret høje. Foto "Awakened Qin's Terra-Cotta Army. Shaanxi Travel & Tourism Press.
Planen lykkedes, Lao Ai og enkedronningen kom så godt ud af det med hinanden, at de i hemmelighed fik to sønner sammen, og hun fik Lao Ai adlet som markis og overøste ham med rigdomme.
Ved en middag i år 238 f.Kr. kom Lao Ai - ved et uheld eller på grund af overmod - til at røbe at han at han havde to sønner med enkedronningen. Han skulle også have pralet med at han var kongens stedfader.
Medens kongen var på rejse i provinsen, stjal Lao Ai enkedronningens segl og mobiliserede en hær med det formål at sætte en af sine egne sønner på tronen. Men kongen beordrede kansler Lü Buwei til at slå oprøret ned, hvilket skete, men det lykkedes Lao Ai at flygte.
Især det med sønnerne faldt den unge konge for brystet, fordi det betød fremtidige kongsemner og rivaler.
Den unge konge af Qin beordrede straks hæren til at arrestere dem.
Alle Lao Ai's tilhængere blev fanget og halshugget. Der blev sat en pris Lao Ai selv, og han blev fanget og henrettet med fem spand heste, som trak i ham fra hver sin retning. Hele hans slægt blev udryddet tre generationer tilbage, og hans to små sønner blev henrettet. Enkedronning Zhao blev sat i husarrest indtil sin død mange år senere.
Det falder i øjnene at Lao Ai betyder "ærværdig kærlighed" på kinesisk. "Lao" betyder helt sikkert "gammel" eller "ærværdig" og "ai" betyder helt sikkert kærlighed.
Men da Lao Ai's forældre gav ham navn, hvordan kunne de da vide, at han ville blive kongelig første-elsker?
Sandsynligvis hed han noget helt andet, som for længst er glemt. Måske var Lao Ai's rigtige navn noget med søn af den og den mytiske forfader, eller velsignet af en af fortidens guder, og det er for længst gået i glemmebogen.
Vi må huske at kinesiske skrifttegn intet siger om udtalen. Et kinesisk skrifttegn symboliserer navnet på en bestemt person, men hvad navnet egentlig er, må vi selv huske.
Det er nemt at forestille sig at kinesiske historiefortællere og deres tilhørere gennem to tusind år har fundet det besværligt at huske gamle navne, som henførte til forfædre, guder og helte, som for længe siden er glemte, og for historiefortællerne og deres tilhørere blot lød som noget meningsløst lirum-larum. Derfor kan vi forestille os at ikke alene det rigtige navn på den uheldige kongelige første-elsker, men mere eller mindre alle gamle navne over århundreder er blevet erstattet af de typiske kinesiske korte en stavelses udtryk - fordi de sange og fortællinger, som gav de oprindelige navne mening, for længst var glemte.
Udover etnicitet og sprog er det historie, religion, sange, sagn og sagaer, som er rygraden i et folk. Hvis alt dette bliver udvisket og glemt, vil et folk blive opløst i tusinder af frygtsomme enkeltindivider, som nemt kan skræmmes og manipuleres.
Det vidste Qin Shi Huang godt. Da Qin havde erobret de andre krigende stater, forlangte de, at alle historiske optegnelser, undtagen Qins, skulle brændes. Alle gamle sange, historiske optegnelser eller skrifter om "de hundrede skoler" skulle konfiskeres og brændes af provinsguvernøren eller af den militære kommandør. De, som i samtaler vovede at citere gamle sange, digte og sagn, skulle henrettes offentligt.
På den måde ønskede de endeligt udslette ethvert spor af de enkelte erobrede stater og skabe et sandt forenet kejserrige.
Siden Den Første Kejsers dage er Kina flere gange blevet erobret af steppenomader, som ønskede at nyde godt af de flittige kineseres produkter og skattebetalinger, uden at disse gjorde oprør i tide og utide. Tænk blot på mongolerne og manchuerne. Og de har ganske sikkert ikke været dummere end Den Første Kejser.
EU kommissærerne i Europa har en helt lignende plan. Ved hjælp af indvandring vil de opløse de historiske europæiske nationer i 450 millioner ensomme, forvirrede og forskræmte enkeltindivider, som nemt kan manipuleres, og derved opnå deres mål, som er Europas Forenede Stater ledet af de almægtige kommissærer.
I følge Sima Qian var Den Første Kejsers biologiske fader i virkeligheden Lü Buwei og ikke prins Yiren. Ifølge denne historie var sangerinden allerede frugtsommelig, da Lü Buwei gav hende til prinsen, og barnet blev født efter en usædvanlig lang graviditetsperiode.
Vi skal ikke tro på alle de bagvaskelser, som verserede i Han dynasti for at retfærdiggøre oprøret mod Qin Dynastiet, men der er ingen tvivl om at der verserede hårdnakkede rygter om kong Zhengs, den senere første kejsers, genetiske ophav, sikkert hjulpet på vej af de mange kongesønner, som blev by-passed af Lü Buwei's aftale med den syge kronprins Anguo's førstehustru om at hun skulle adoptere prins Yiren og derved bringe denne og hans søn forrest i arvefølgen.
Samtidig var det sikkert rygtedes at Lü Buwei for en periode havde genoptaget sit muligvis seksuelle forhold til lady Zhao, den tidligere sangerinde, som nu var enkedronning.
Det må have været et stort pres på den unge kong Zheng hele tiden at føle den nagende beskyldning om at han i virkeligheden ikke var af kongeslægten og egentlig slet ikke berettiget til tronen. Det kan forklare hans hæse anstrengte stemme og dette at han bestandigt ønskede at bevise sin kongelighed med så mange overdramatiske og storslåede, men alt for dyre, beslutninger, som kom til at koste Qin dynastiet livet efter hans død.
I forbindelse med opgøret med Lao Ai blev Lü Buwei bortvist fra hovedstaden, fordi han havde været vidende om at Lao Ai ikke var eunuk, og han kendte til hans virkelige forhold til enkedronningen og Lao Ai's to sønner med hende.
Tre år senere i 235 f.Kr. blev han igen anklaget for at have deltaget i et komplot og dømt til forvisning i den fjerne og fattige provins Shu, som var Sichuan, sammen med hele sin slægt og tjenestefolk. Men han så skriften på væggen og foretrak at begå selvmord ved at drikke gift og derved bringe sine nærmeste ud af farezonen.
Når man går rundt ser på Qin Shi Huang's terra cotta soldaters ansigter, må man indrømme, at de fleste ser ret "asiatiske" ud, bortset fra, at de er ret høje, de har ret kraftigt skæg af forskellig slags og de har skæve øjne. Meget få har karakteristiske kaukasiske træk, såsom høj næseryg og tydelige øjenbrynsbuer.
Soldaternes højde varierer mellem 175 og 188 cm. Officererne er de højeste.
Men hvor høje var folk i Kina egentlig under Qin Dynasti?
Der er udgravet flere end 400 grave i Xitun-kirkegården i Beijing, heraf mange fra Han Dynasti. Beregninger baseret på knogler fra gravene viser at Han-dynastiets mænd var mellem 1,44 og 1,54 m. høje. Og det har nok været den virkelige højde på mænd i Qin dynasti.
Selvom der er mange fælles træk er alle terra cotta soldaterne forskellige. Man fristes til at tro at hver Terra Cotta soldat repræsenterer en virkelig soldat. Men kunstnerne har gjort hver soldat den tjeneste at forbedre deres terra cotta udgave ved at gøre dem højere, mandigere ved at give dem kraftigere skæg, og smukkere ved at gøre øjnene mere skæve,
Men hvis vi ser bort fra disse forbedringer, må man nok sige at de fleste terra cotta soldater ligner moderne kinesere. Foto videouroki.net.
6. Vejen til magten
Vi så at Zhou folket, som lagde fundamentet for kejserriget Kina flere tusind år tidligere, oprindeligt var et blandt mange indoeuropæiske rytterfolk på den nordlige steppe. Men Zhou udmærkede sig ved tidligt at specialisere sig i agerbrug.
Det mest sandsynlige er at Qin folket også var et indoeuropæisk rytterfolk fra steppen, som fik den ambition at de ville være med i det gode selskab.
De mere oprindelige kinesiske stater så ned på Qin og betragtede dem som nogle landlige barbarer. På samme måde som for eksempel de rigtige grækere så ned makedonerne på samme tid. Det siges at Qin ikke blev inviteret, når de afholdt fælles ceremonier.
De kinesiske stater i begyndelsen af de Krigende Staters Periode, måske 400 f.Kr. Som det ses var Qin en ganske ubetydelig stat i udkanten af det tidligere Zhou riges område. Foto Scolastic Library.
Det fortælles, at kong Feizi af Qin tjente som hestepasser for kejser Xiao af Zhou Dynastiet, som regerede omkring 1000 f.Kr. For denne tjeneste blev han belønnet med en prinsesse af den kejserlige familie og fik sit land i det sydlige Gansu som len af kejseren.
Dette ægteskab kan have inspireret netop dette nomadefolk til at stræbe efter en plads blandt de "civiliserede" nationer.
I 771 f.Kr. erobrede Rong stammerne Zhou Dynastiets hovedstad, Hao, som lå nær den moderne by Xian. Hertugen af Qin kom kejseren til undsætning og beskyttede ham under hans flugt mod øst. Zhou dynastiet oprettede en ny hovedstad i Luoyang, og hertugen af Qin modtog titlen "Bo", greve. Greven af Qin blev yderligere lovet, at alt tidligere Zhou Dynasti område, som han generobrede fra Rong stammerne, skulle høre under Qin.
Zhou kejserens flugt mod øst markerede en ny periode i kinesisk historie, nemlig "Det Østlige Zhou Dynasti", som afløste "Det Vestlige Zhou Dynasti".
Det østlige Zhou Dynasti deles i to perioder nemlig "Forår- og Efterår Perioden", som varede til 479 f.Kr. og "De Krigende Staters periode" som udspillede sig 479 - 221 f.Kr.
Qin dynastiet afsluttede de "De Krigende Staters periode" i 221 f.Kr. ved at forene staterne med militær magt.
"De Krigende Staters periode" har fået sit navn, fordi de syv stater inden for Zhou kejserens tidligere område rivaliserede intenst om magt og rigdom. Når der var tørke kæmpede de om Den Gule Flods vand, og når der var meget vand i floden "brugte de deres naboers marker som dræn", hvilket betyder at nedbrød deres diger for at oversvømme naboernes marker.
De efterfølgende generationer af grever af Qin arbejde ihærdigt på at udvide deres område mod vest på bekostning af de barbariske stammer. Derfor kom en stor del af befolkningen i landet Qin sandsynligvis til at bestå af netop etniske Rong stammer. Som de europæiske folkevandringsfolk beundrede den romerske kejser, har de sikkert beundret kejseren og hans riges kultur.
I de første godt hundrede år af "De Krigende Staters periode" så de andre stater ned på Qin. De blev ikke inviteret til internationale forhandlinger og møder. Meget som "det regelbundne internationale samfund" behandler Rusland i dag.
Gennem tre hundrede år holdt Qin stand mod sine østlige naboer, de kinesiske stater, medens de koncentrerede sig om at ekspandere mod Vest.
Stenrustning fra "De Krigende Staters periode", udgravet i 1998 i terrakottahæren, der er begravet nær mausoleet for den første kejser af Qin i Lintong-distriktet i Xi'an, Shaanxi. Foto taget 2018 i Hunan Museum Exhibition, Changsha, Hunan, Kina. Foto Huangdan2060 Wikipedia.
Imidlertid lykkedes det i 409 BC en koalition af stater, ledet af staten Wei, at sætte over Den Gule Flod og tilføje Qin et alvorligt nederlag. De erobrede et stort stykke af landet Qin.
I lyset af dette alvorlige nationale tilbageslag gennemførte Hertug Xiao af Qin gennemgribende reformer. Han knyttede internationale eksperter i statskundskab og lov til hoffet. Under ledelse af den berømte Shang Yang blev alle adelens medfødte privilegier afskaffet. Kun de, som gjorde sig fortjent til det, blev belønnet. Bønderne fik deres egen jord og skulle betale skat direkte til staten.
Det var en tidlig udgave af den franske revolution. Det førte til stærkt øgede skatteindtægter og øgede muligheder for udskrivning af soldater til hæren, hvilket gjorde Qin til en formidabel modstander for de andre stater.
Den feudale samfundsorden blev aldrig igen indført i Kina og Shang Yangs embedsmandssystem udviklede sig til det kinesiske mandarinsystem, som vi kender det fra den senere historie.
Fra da af gik det støt fremad for Qin. De udviklede en solid økonomisk basis i deres bagland ved hjælp af det nye direkte skattesystem og takket være nye store overrislingsanlæg i Sichuan og langs Wei floden.
Ved hjælp af denne nye økonomiske styrke kunne de udvide hæren til en hidtil uset størrelse, som de andre stater ikke kunne matche. En for en underlagde de sig derefter de seks andre kinesiske stater, indtil landet Qi som det sidste overgav sig uden kamp i 221 f.Kr.
I denne periode skete dramatiske ændringer i krigsførelsens metoder.
Bronzesværd fra Warring States Perioden. Totallængde 45-50 cm. Men der findes bronzesværd fra perioden på 90 cm. Funktionen af de to ringe på fæstet kendes ikke. Fæstet er længere og klingen bredere end på skandinaviske bronzesværd, hvilket antyder at de ikke udelukkende blev brugt som stikvåben. Det var de indoeuropæiske bronzealderfolk, som introducerede sværdet i Skandinavien, hvilket indikerer et kulturelt slægtskab med andre bronzealderfolk i Centralasien. Foto Reddit.
Den omfattende brug af forsvarsmure og armbrøst førte til udvikling af belejringsmetoder. Hvor militærkampagner i forårs- og efterårsperioden typisk ikke varede længere end en sæson, og slagene ikke varede mere end to dage, så varede krigene i "De Krigende Staters periode" i årevis og blev udkæmpet på mange fronter, herunder økonomisk krigsførelse. Staterne lagde vægt på at opbygge lagre foder til hestene, våben og alle slags forsyninger til hærene.
I den forudgående "Forår- og Efterår Periode" havde krig været en aktivitet for gentlemen. Militære kommandører blev instrueret i at respektere, hvad de opfattede som Himlens love i krig.
I en krig mellem Song og Chu overraskede hertug Xiang af Song en Chu-hær, medens den var ved at krydse en flod. I stedet for at udnytte den gunstige situation til at angribe straks, ventede han i god orden på at fjenden kom over og fik bragt sine styrker i stilling. Først da gik han til angreb og tabte slaget.
Da hertug Xiang senere blev bebrejdet af sine rådgivere for overdreven høflighed over for fjenden, svarede han: "En vismand knuser ikke de svage og giver ikke ordre til angreb, før fjenden har dannet sine rækker."
Men Qin ignorerede fuldstændig denne form for militær etikette og udnyttede alle sine fjenders svagheder uden skrupler. En adelsmand fra staten Wei beskyldte Qin for at være "grådig, pervers, grisk og uden oprigtighed. Denne stat ved intet om etikette, ordentlige forhold og dydig opførsel, og hvis der er en mulighed for materiel gevinst, vil den ignorere sine nærmeste, som om de var dyr."
Taerpo-rytteren er en Qin terrakottafigur fra en grav på Taerpo gravpladsen nær Xianyang i Shaanxi, 300-200 f.Kr. Dette er den tidligst kendte gengivelse af en kavalerist i Kina. Rytteren med sin store næse ser ud til at være en kaukasisk type. Foto Wikiwand.
I det berømte slag ved Changping i Shanxi 206 f.Kr. løb Zhao hæren tør for pile og proviant og derfor overgav den sig. Derefter lod Qin generalen Bai Qi alle fangerne begrave levende - til skræk og advarsel for Qins andre fjender.
I 341 f.Kr. angreb Qin staten Wei. Sima Qian fortæller at Qin generalen, inviterede Wei-generalen til at forhandle en fredsaftale. Men så snart denne dukkede op, blev han taget til fange, og Qin-hæren angreb og besejrede deres modstandere.
Under kong Zhaoxiang, som regerede i formidable 55 år, nemlig fra 306 til 251 f.Kr. var Qin ikke længere betragtet som en tilbagestående barbarisk stat.
En mand ved navn Fan Ju var født i staten Wei og gik i Wei adelsmandens Xu Jia's tjeneste. Han ledsagede ham på en diplomatisk mission til staten Qi. Der blev han anklaget for forræderi, og ved sin tilbagekomst blev han næsten pisket ihjel. Under falsk navn lykkedes det ham at undslippe til Qin, hvor han fik foretræde for den gamle kong Zhaoxiang, som så hans kvalifikationer og måske ikke mindst hans motivation.
Fan Ju fremførte en strategi til at erobre de centrale stater i det gamle Kina: "Vi skal gøre os til venner med de fjerne stater og angribe de nærmeste." Staten Qin brugte mange penge på at bestikke centrale embedsmænd i de andre stater.
Det første mål for Qins offensiv i 236 f.Kr. var dets nærmeste nabo, den lille stat Han, som allerede var blødgjort af angreb fra Qin i tidligere år. året efter kom Qin igen og ved synet af den store hær flygtede Han soldaterne simpelthen. Kongen af Han blev taget til fange og området blev indlemmet i Qin.
De krigende stater inklusiv Yan omkring 260 f.Kr. få år før Qin indledte sin offensiv. Foto Wikipedia
Qins næste mål var arvefjenden mod nord, staten Zhao, som havde en stærk og veltrænet hær og var godt forberedt. Zhao rådede over beredne bueskytter og erfarne generaler, herunder Li Mu.
Agenter fra Qin bestak en Zhao minister til at bagtale general Li Mu overfor Zhao kongen, som straks fyrede den erfarne general og smed ham i fængsel, hvor han senere blev henrettet. Han blev erstattet med mindre erfarne generaler, som førte hæren i marken uden tilstrækkelige forsyninger. Som tidligere fortalt løb Zhao hæren tør for pile og kastespyd i slaget ved Changping 206 f.Kr. og overgav sig. Hvorefter hele hæren blev begravet levende til skræk og advarsel for de fire resterende stater.
Efter at have overvundet staterne Han og Zhao marcherede Qin hæren videre mod det nordlige kongerige, Yan, som var en udstrakt, men tyndt befolket stat. Kronprinsen i Yan, som hed Dan, havde været gidsel i Qin, hvor han havde fået en meget dårlig behandling. Det var lykkedes ham at flygte til sit hjemland fuld af had mod alt, hvad der havde med Qin at gøre.
Prins Dan fattede den plan at dræbe kongen af Qin.
Sima Qian beretter at en Qin general var flygtet til kongeriget Yan, og Qin havde sat en dusør på 1.000 guldstykker på hans hoved. I dette kongerige opholdt sig også en professionel kriger ved navn Jing Ke, som stammede fra et lille kongerige, som Qin tidligere havde annekteret.
Jin Kes mordforsøg på den kommende Qin Shi Huang. Til venstre ses Jin Ke, som fastholdes af en af Qin Shi Huangs læger. Kniven ses siddende fast i søjlen. Kongen ses holde en kejserlig jadeskive. Yderst til højre ses en soldat, som iler til. Kassen med generalens hoved ses til højre for søjlen. Sten relief fra Eastern Han dynasti. Foto "The First Emperor: China's Terracotta Army". Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press, 2007 Wikipedia.
Jing Ke lod sig overtale til at tage til Qin medbringende generalens hoved og samtidig foregive at være en overløber medbringende et kort over Yans militære installationer, men også en meget skarp kniv - rullet ind i kortet, med hvilken han skulle dræbe kongen af Qin.
Jing Ke fik foretræde for kongen. Ingen i rummet var bevæbnede undtagen kongen. Da Jing Ke rullede kortet ud, greb Jing Ke hurtigt kniven, men kongens læge smed sin samling af lægeurter i hovedet på ham, hvilket gav kongen tid til at trække sit sværd og dræbe ham.
Rasende vendte Qin sig mod landet Yan i 226 f.Kr. Kong An flygtede til den fjerne provins Liaodong medens Qing tropperne satte sig i besiddelse af de mest frugtbare dele af Yan. Fire år senere i 222 f.Kr. havde de gjort arbejdet færdigt og erobret hele staten Yan og taget kongen til fange.
Bueskytter fra Majiayuan udgravningen i det sydlige Gansu. Bemærk deres skytiske huer. Foto Jin Xu Vassar College, Art, Faculty - Member Wikipedia.
I 225 f.Kr indledte Qin generalen Wan Ben en belejring af hovedstaden i staten Wei. Han afledte efter sigende den Gule flod, så den oversvømmede byen, og efter kun tre måneder styrtede bymuren sammen, kongen af Wei overgav sig og hele landet blev overtaget af Qin.
Qin generalen Li Xin angreb landet Chu i 224 f.Kr. med 200.000 mand. Men han undervurderede fjenden, rykkede alt for dristigt frem og led nederlag. Dette fik kongen af Qin til at tigge den pensionerede general Wang Jian til igen at melde sig til tjeneste. Han blev sat i spidsen af en hær på 600.000 mand imod Chu.
Wang Jian brugte strategien "at vente afslappet på at fjenden mister koncentrationen, og så slå til". Da tiden var inde slog han til, indtog hovedstaden i Chu og fangede kongen.
I 221 f.Kr. angreb Qin den sidste af de "krigende stater", nemlig Qi, overgav sig uden kamp.
Fra Qins første angreb på den lille stat Han til staten Qi overgav sig, gik der blot 15 år.
7. Qin Dynastiet
Kejserriget under Qin Shi Huang efter erobringen af de øvrige stater og ekspansion mod syd.
Qin Dynastiet varede blot i 15 år, men de forandrede Kina for altid med omfattende og dramatiske reformer.
Straks efter at erobringen af de krigende stater var tilendebragt, sammenkaldte kong Zheng sine rådgivere for at konstruere en passende titel for sin nye position. Han valgte "Shi Huang Di", som betyder "Første kejser", idet han forestillede sig at efter ham ville følge en lang række af kejsere af Qin.
De tolv statuer, som Den Første Kejser lod støbe af de overvundne staters bronzevåben, blev opstillet foran Epang paladset langs med en alle, som førte til det kejserlige palads, som det blev fremstillet i filmen "The First Emperor of China". Statuerne er for længst forsvundne. Foto Canada Film Board og Xi'an Film Studio 1989. Wikipedia.
Dernæst overvejede kejseren og hans ministre og rådgivere, hvorledes de kunne konsolidere magten.
Den nyligt erklærede kejser beordrede, at alle våben, der ikke var i Qins besiddelse, skulle konfiskeres og smeltes om. Metallet blev brugt til at støbe tolv store statuer i det nye kejserriges hovedstad, Xianyang.
Kejserens ledende minister og rådgiver, Li Si fremførte at det ville blive svært at gøre fremskridt og ændre riget, når så mange "fritænkende" lærde kritiserede og havde andre meninger om regeringens beslutninger.
Li Si opfordrede kejseren til at undertrykke intellektuel uenighed. Han argumenterede at bøger om emner som medicin, landbrug og spådomme kunne ignoreres, men politiske bøger var farlige i offentlige hænder. Kun staten skulle være i besiddelse af politiske bøger, og kun statens skoler skulle have lov til at uddanne politiske lærde.
Li Si sagde: "Jeg foreslår ydmygt, at alle historiske optegnelser, undtagen Qins, skal blive brændt. Hvis nogen, som ikke er en lærd fra hoffet, drister sig til at opbevare gamle sange, historiske optegnelser eller skrifter om "de hundrede skoler", skal disse konfiskeres og brændes af provinsguvernøren eller af den militære kommandør. Dem, som i samtaler vover at citere gamle sange og optegnelser, bør henrettes offentligt. De, som bruger gamle skikke til at imødegå den nye orden, skal have deres familier udryddet, og embedsmænd, som kender til sådanne tilfælde, men undlader at indberette dem, skal straffes på samme måde."
Li Si skrev: "Hvis ejerne af disse bøger, tredive dage efter udstedelsen af denne ordre, stadig ikke har fået dem tilintetgjort, skal de tatoveres i ansigtet og idømmes hårdt arbejde på den store mur."
"De eneste bøger, som ikke behøver at blive tilintetgjort, er sådanne, som handler om medicin og spådomme. De, som ønsker at studere loven, kan lære det hos embedsmændene."
Kejserens ældste søn, Fusu, gik i forbøn for de konfucianske filosoffer, som dette forslag var rettet imod. Men det var forgæves, han opnåede kun at blive de facto interneret hos den militær afdeling, som overvågede arbejdet med den Store Mur.
Kinesisk maleri fra det 18. århundrede. De konfucianske filosoffer begraves levende, og deres bøger om filosofiske, politiske synspunkter og intellektuelle emner brændes efter ordre af Den Første Kejser. Alle lærde, som nægtede at aflevere deres bøger blev henrettet. For oven ses kejserens ældste søn Fusu, som forgæves beder sin fader om nåde for filosofferne. Nederst til venstre ses de brændende bøger og til højre smides filosofferne i et hul i jorden. Personen til højre for kejseren må være kansleren Li Si som stod bag udrensningen. Foto kinesisk internet.
Embedsmandssystemet, som allerede fandtes i selve Qin, blev udbredt til hele det erobrede område, som blev inddelt i 36 provinser, hver ledet af en guvernør og en tilsynsførende, som begge refererede til kejseren. Det feudale system, hvor historiske områder blev ledet af adelige slægter, blev aldrig mere genindført.
Qin staten hyldede "legalismen", en slags politisk ideologi, som siden de store reformer under hertug Xiao og Shang Yang havde bragt dem så stor succes. Legalismen var et sæt teorier om statens styrelse, som stod i direkte modsætning til Konfutses ideer om herskernes dyder.
Legalisterne satte statens interesser over alt. De gav intet for den dyd og retfærdighed, som en hersker skulle besidde ifølge Konfutse. Legalisterne satte statens interesser højere end moral og retfærdighed, højere end alt andet. Mennesker havde kun betydning i det omfang, de tjente staten.
Qin dynasti mønt med det berømte firkantede hul i midten. Den Første Kejser erstattede alle de andre staters fantasifulde mønter - i form af miniature knive, spader og muslingeskaller med den berømte "runde og firkantede", som derefter var i brug i næsten to tusind år. Den amerikanske missionær Arthur Smith fortæller at Qing herskerne i slutningen af 1800-tallet prøvede at lave en møntreform med en anden mønt type, men den blev harmdirrende afvist. Det skulle bare være "den runde og firkantede". Foto Sir Langan - Qin Dynasty era coin from the Golden Dragon Museum. Wikipedia.
Hertug Xiao's første legalistiske statsminister i det oprindelige Qin, Shang Yang, udtrykte sig således: "Kloge mænd laver love, dumme mænd er begrænset af dem. Værdige mænd ændrer ritualerne, uværdige mænd klynger sig blot til dem."
Legalisterne mente, at mennesket er selvisk og egoistisk og kan kun kontrolleres ved hjælp af strenge love. Derfor var Qins love usædvanlig barske.
Model af Qin's kejserlige Epang Palace - Xianyang Municipal Museum.
Shang Yang skrev: Ved udmåling af straf skal små forseelser straffes strengt; hvis små forseelser ikke finder sted, vil store forseelser ikke forekomme. - Straffen bør ikke være afhængig af position, men fra statsministre og generaler ned til senior officerer og almindelige folk, alle der ikke adlyder kongens befalinger, krænker statens regler, eller gør oprør mod statutter, som er fastsat af herskeren, skal straffes med døden og må ikke benådes.
8. Qin Shi Huang's Grav
"Qin Shi Huang" betyder "Den Første Kejser".
Den berømte historieskriver Sima Qian skrev sin "Shji", i Vesten kaldt "Historical Records", kun hundrede år efter Qin Shi Huangs død og begravelse. Men han nævner intet om Tera Cotta soldaterne.
Den første Qin kejser's, Qin Shi Huang's, gravhøj. foto kinesisk internet.
Han fortalte, at Qin Shi Huangs Grav blev plyndret og brændt af general Xiang Yu omkring fem år efter Qin kejserens død. Gravkomplekset brændte i tre måneder.
Sima Qian fortalte: "Så snart den første kejser var blevet konge af landet Qin i 246 BC, blev bygninger og udgravninger igangsat på bjerget Li. Qin Shi Huang var dengang tretten år gammel. I perioden efter han havde vundet kejserdømmet, arbejdede mere end 70.000 tvangsudskrevne fra hele kejserdømmet her. De gravede gennem tre underjordiske strømme og ud støbte smeltet kobber til den udvendige kiste, og graven blev fyldt med modeller af paladser, pavilloner og kontorer såvel som fornemme kar, en gylden gås, værdifulde sten og sjældenheder. Håndværkere blev beordret til at opsætte automatiske armbrøster, så enhver tyv, som brød ind, ville blive skudt. Alle rigets floder, Den Gule Flod og Yangtze blev reproduceret i kviksølv, som med nogle mekaniske midler blev bragt til at flyde ud i et miniature ocean. Så længe, som disse strømme ville blive ved med at flyde, ville kejseren eksistere i hans underjordiske Verden, ifølge Sima Qian. De himmelske konstellationer var foroven og jordens regioner forneden. Lamperne var lavet af hval-olie for at sikre, at de brændte så lang tid som muligt."
Sima Qian ca. 140 - 86 f.Kr..
Sima Qian skrev om kisten: "Underneden er kobber og den ydre kiste er fin" - Nogle har heraf konkluderet, at kejseren hviler i en kiste af kobber. - Videre skrev han om kisten: "dens inderside er styrket med smeltet kobber, og dens yderside er dækket af "agricere" (voks eller harpiks)." - Den er "indhyllet i perler og jade" og "smykket med smaragder". - "Kistens og den ydre kistes skønhed overgår originalen." - Nogle mener, at den ydre kiste derfor må have været af træ.
Li Si, Den Første Kejsers betroede første minister, skrev om kisten: "En mejsel bider ikke, og ild får den ikke til at brænde. Den giver en hul lyd, når man banker på den, og den ser formløs ud forneden."
Sima Qian fortalte videre: "Den anden kejser, Huhai, (Den Første Kejsers søn) gav ordre til, at alle hans faders barnløse hustruer og konkubiner skulle følge ham hinsides og begraves levende sammen med ham. Efter at dette var sket, fortalte en embedsmand den nye kejser, at håndværkerne, som havde arbejdet med graven, vidste for meget om graven og dens indhold. Da den første kejser var blevet placeret i gravkammeret, og alle rigdommene var sat på plads, blev pludselig den midterste, nederste og yderste dør lukket. Da alle dørene var lukket, kom ingen af håndværkerne, som opholdt sig bag dem, ud igen. Så plantede de græs og træer på graven, så den kom til at se ud som et lille bjerg.
Stormænd fra hele riget havde givet deres døtre til Den Første Kejser som hans hustruer for at besegle venskab og samarbejde. Det er nærliggende, at de har taget det meget ilde op at Den Anden Kejser blot lukkede dem inde i en kold og mørk grav sammen med den døde kejser og mange lig af dem, som ikke slap ud i tide. Det har uden tvivl været en vigtig årsag til at oprørene sprang op over hele riget.
9. Undergangen
Ved Den Første Kejsers pludselige død under hans femte inspektionsrejse lagde eunukken Zhao Gao og kansleren Li Si en plan imod kejserens ældste søn, Fusu, der opholdt sig ved Den Store Mur. De forfalskede den døde kejsers testamente på en sådan måde, at prins Fusu blev beordret til at begå selvmord, og hans yngre broder Huhai, som var nemmere at kontrollere, blev indsat som Den Anden Kejser.
Eunukken fik efterfølgende kansler Li Si arresteret og henrettet med de fem lemlæstelsers metode.
Karakteristisk Qin bæltespænde plakette fundet i det sydlige Gansu fra 300-400 år f.Kr. Motivet er et dyr, måske en tiger eller løve, som kæmper mod slanger. Foto Emma Bunker: "Nomadic Art of the Eastern Eurasian Steppes": The Eugen V. Thaw and other notable. New York Collections Metropolitan Museum of Art. Wikiwand.
Men da det blev kendt at Den Første Kejser var død, udbrød oprør over alt i riget.
Chen Sheng og Wu Guang var to officerer i Qins hær, der havde ordre lede deres gruppe af bondesoldater nordpå for at deltage i kampene der. De blev stoppet i den nuværende Anhui-provins af oversvømmelser fra et voldsomt regnvejr.
Qins strenge love krævede henrettelse af dem, der mødte for sent frem, uanset forsinkelsens årsag. Chen og Wu besluttede at de hellere ville kæmpe end acceptere at blive henrettet. I tilfælde af fiasko ville de i det mindste få et navn i historien.
Sima Qian beretter om Chen Sheng, at da han var ung, arbejdede han som landarbejder. En dag, mens han holdt en pause på en bakke, sukkede han og sagde: "Hvis vi bliver rige, må vi ikke glemme hinanden." De andre arbejdere lo og sagde: "Hvordan kan en arbejder blive rig?" Chen Sheng sukkede og sagde: "Ak, hvordan kan en spurv forstå en svanes ambitioner?"
Da det var kendt at Huhai var kommet på tronen som Den Anden Kejser ved at narre sin ældre broder, Fusu, til at begå selvmord, rejse Chen og Wu oprørsfanen i Fusus navn. Chen Sheng blev udråbt til konge af Chu med Wu Guang som hans løjtnant. Men oprørerne havde det svært mod Qins professionelle soldater. Chen og Wu blev dræbt af deres egne mænd.
Mange andre oprør brød ud og oprørshærene kæmpede mod Qin generaler med vekslende held. En general Ge Ying indsatte Xiang Qiang som konge af Chu. En oprører ved navn Wu Chen erobrede Handan og udnævnte sig selv til konge af Zhao. Eventyreren Liu Bang sluttede sig til oprøret støttet af nogle lokale embedsmænd.
Den faktiske hersker over Qin var eunukken Zhao Gao. Da Qins vigtigste general, Zhang Han, bad om flere tropper, nægtede Zhao Gao. Derefter overgav generalen sig til oprøreren Xiang Yu og fik løfte om titlen som konge af Yong, som var hovedstaden i staten Qin.
En port til Epang Paladset. Foto Kcx36 Wikipedia.
Efter kun to års regeringstid begik Kejser Huhai selvmord af frygt for oprørerne.
Eunukken Zhao Gao indsatte dernæst Ziying, der var mindreårig, som konge af Qin. Men han var ikke så barnlig endda, for han fik eunukken stukket ihjel. Barnekongen underkastede sig dernæst eventyreren Liu Bang, der havde besat hovedstaden Xianyang.
Alligevel lykkedes det Liu Bangs rival, Xiang Yu, at dræbe kong Ziying og hele hans familie, plyndre Xianyang og afbrænde Epang Paladset og anlægget med Terra Cotta hæren. Begge dele brændte flere måneder derefter.
Dette var enden på Qin dynastiet.
De to største oprørshære under henholdsvis Liu Bang og Xiang Yu kæmpede endnu tre år om herredømmet, der til sidst tilfaldt Liu Bang. Han overvejede kortvarigt at udråbe sig selv som en ny Qin hersker, men besluttede sig til at proklamere Han Dynastiet.
