DH-debat Forside

Demokrati Pro et Contra

2. Thomas Hobbes og John Locke

1. Thomas Hobbes 2. Naturtilstanden
3. Samfundskontrakten 4. Pro et Contra
5. John Locke 6. Pro et Contra
7. Litteratur

1. Thomas Hobbes

Thomas Hobbes 1588-1679

Thomas Hobbes 1588-1679.

Thomas Hobbes blev født i året 1588 i Mal-mesbury nær Bristol i England, efter sigen-de for tidligt, da hans moder var skræmt af rygterne om den spanske armada, der net-op dette år truede England.

I sit lange liv - han blev 91 år gammel - op-levede han den engelske borgerkrig mellem kongen og parlamentet, henrettelsen af kong Charles og Cromwells diktatur. Flere gange måtte han flygte fra England i frygt for sit liv. Han opholdt sig i lange perioder i Frankrig.

Hans fader var præst i London, men på grund af et slagsmål med nogle an-dre lokale gejstlige blev han forvist fra byen. Faderens ældre broder, som var en ugift velhavende handskemager, tog sig derefter af familien.

Den unge Thomas Hobbes kom i skole da han var fire år. Han var en flittig og dygtig elev. Da han var mellem 13 og 15 år gammel, lærte han logik og fysik og oversatte Euripides' Medea fra Græsk til Latinske vers. Efter fire år ved Universitetet i Cambridge blev han huslærer for magtfulde Cavendish adels-familie, måske omkring 1608 da han var omkring 20 år gammel. Det meste af resten af sit liv havde han forbindelse med Cavendish slægten, som støttede kong Charles I under den Engelske borgerkrig mellem parla-mentet og kongen.

Halshugningen af Charles d. 1 i 1649

Halshugningen af Charles d. 1 i 1649.

Han ledsagede de un-ge adelsmænd på de-res dannelsesrejser i Europa og fik derved mange kontakter. Han mødte Galilei i Firenze og korresponderede med Descartes. I en periode arbejdede han for Francis Bacon.

For at advare sine landsmænd mod farerne ved demokrati - antages det - oversatte han i 1629 Thucydides` klassiske værk om Den Peloponnesiske Krig fra Græsk til Eng-elsk.

Han var kendt i datiden som en videnskabsmand i optik, som en matemati-ker især i geometri, som en oversætter af klassikerne, som ekspert i jura og som debattør i metafysik og erkendelsesteori. Men han er med rette husket af eftertiden for sit arbejde om moral og politik, som især er udtrykt i skriftet "Leviathan".

2. Hobbes' Naturtilstand

For Hobbes er politisk ledelse unaturlig og kunstig - bevidst skabt af men-nesker.

Naturtilstanden er for ham en tilstand uden ledelse, uden nogen autoritet, en slags anarki. Han hævder, at den eneste autoritet, der naturligt eksiste-rer blandt mennesker, er den en mor har over sit barn, fordi barnet er så meget svagere end moderen og afhængig af hende for sin overlevelse.

Hobbes skrev om menneskets natur at den er domineret af: "begæret efter magt, rigdomme, viden og efter ære. Alt dette kan blive reduceret til det før-ste, det er, begær efter magt. For rigdomme, viden og ære er blot forskellige former for magt."

Den enkelte er kun er interesseret i at øge sin personlige magt, mente han. "Hele menneskeheden er i en tilstand af uendelig og hvileløs begær efter magt - som stopper først ved døden".

Han skriver at ethvert menneske er i stand til at dræbe ethvert andet men-neske. "Selv den stærkeste skal sove; selv de svageste kan overtale andre til at hjælpe sig med at dræbe en anden". Han hævder at fordi alle voksne er lige i denne evne til at true hinandens liv, er der ingen naturlig kilde til en autoritet, som kan regulere menneskers liv sammen.

Scene fra den dystropiske fremtidsfilm Dancing to Death

Scene fra den dys-tropiske fremtids-film "Dancing to Death". Foto Media-KG-Portal.

Så længe mennesker ikke har arrangeret en effektiv regering, lever de ifølge Hobbes i "na-turstilstanden". Det kan forekomme i "tidens begyndelse" eller i "pri-mitive samfund". Men hans virkelige pointe er, at en naturtilstand lige så godt kunne forekomme i hans tids England, hvis det skulle lykkedes oprørere at omstyrte kongen.

Faktisk, Hobbes' naturtilstand kan fremkomme i nær fremtid i ethvert mo-derne samfund, hvis magtstrukturen bryder sammen.

Hans beskrivelse af livet i naturtilstanden er en af de bedst kendte passager i vestlig filosofi: "I en sådan tilstand er der ingen plads til industri; fordi frug-ten deraf er usikker: og følgelig intet agerbrug; ingen skibsfart eller brug af de varer, der kan importeres ad søvejen; ingen rummelige bygninger, ingen midler til at flytte og fjerne ting, der kræver meget kraft; intet kendskab til jordens overflade; ingen tidsregning, ingen kunst; ingen breve; intet sam-fund; og som det værste af alt, vedvarende frygt og fare for en voldelig død; og menneskets liv er ensomt, fattigt, grimt, brutalt og kort."

Andet slag ved Newbury under den engelske borgerkrig

Andet slag ved New-bury 1544 under den Engelske borgerkrig mellem kongen og parlamentet. Maleri af Pieter Meulener. Foto Newbury History.

En aftale mellem men-nesker inkluderer sjæl-dent at man udveksler ydelser samtidig - som på en markedsplads. Der er oftest tale om at den ene part modtager en ydelsen først, og den anden part lover at levere sin ydelse senere. Men-neskeligt samarbejde er således i enormt stort omfang afhængig af tillid til at mænd vil holde deres løfter og opfylde deres del af en aftale - også på et senere tidspunkt. Ligeledes er ejendomsret afhængig af at andre vil respek-tere denne ret over længere tidsrum, idet det ikke er praktisk at vogte sin e-jendom og ejendele ved at have dem med sig hele tiden.

Men i en naturtilstand vil aftaler sjældent være mulige for - med Hobbes' ord - den vil være præget af krigens dyder, som er vold og svig. Goder, der er frugter af hårdt og langvarigt arbejde, som for eksempel landbrugsproduk-ter, bygninger, kunsthåndværk eller moderne industriprodukter, vil være næ-sten umulige at frembringe.

Scene fra den Engelske borgerkrig

Scene fra den Engel-ske borgerkrig. Ma-leri af Ernest Crofts. Foto Pinte-rest.

Hobbes' naturtilstand er meget forskellige fra Locke's og Roueassu's beskrivelser af oprin-delige tilstande forud for samfundsdannel-sen.

John Locke mente at livet i naturtilstanden forud for samfundsdan-nelsen ikke er så dårligt endda. Mænd er frie "til at udføre deres handlinger og disponere deres ejendele og tyende, som de finder passende, inden for rammerne af naturens lov." Og "naturens lov" er fornuften, som er givet af Gud. Locke lader endda menneskene stille betingelser for indgå i et orga-niseret samfund, nemlig menneskerettigheder.

Ifølge Rousseau var naturtilstanden en slags oprindeligt paradis, og civilisa-tionen og det organiserede samfund har ødelagt det.

Mange har fået det indtryk af Hobbes at han mener at vi alle grundlæggen-de er selviske og beregnende. Man kan mene at Locke og Rousseau har et meget smukkere syn på menneskets natur. Men Hobbes gravede et spade-stik dybere.

Massacren ved Drogheda i 1649

Massacren ved Drogheda i Irland i 1649 i den Engelske borgerkrig tegnet af Mary Frances Cusack. Foto Henry Edward Doyle Wiki-pedia.

Sagen er, at Hobbes ikke mener, at vi grundlæggende og gennemført er egoistiske; og han mener heller ikke, at vi altid er rationelle i vores ideer om, hvad der er i vores interesse.

Vi vil udfordre døden af kærlighed til fædrelandet, vi vil torturere andre for deres evige frelse, skriver han. Nog-le går til yderligheder for at få hævn, selvom de derved skader deres egen position. Mange er meget be-kymrede over, hvad andre mener om dem. Når vi handler, kan vi gøre det beregnende eller impulsivt eller i uvidenhed besatte af en religiøs læ-re eller opflammede af andres ord.

I nogle situationer giver det god mening - i det mindste på kort sigt - at sæt-te sine egne interesser først eller bruge vold. Hvis vort liv ser ud til at være på spil, er det usandsynligt, at vi har mange skrupler ved at stjæle et brød; hvis vi opfatter nogen som en dødelig trussel, kan vi foretrække at angribe først, medens han er uforberedt; hvis vi tror, at der er mange potentielle fjender derude, giver det god mening at skabe et ry som en barsk type, der ikke er nem at bide skeer med.

Hvis mennesket overhovedet har nogen "naturlige rettigheder", så er den første helt sikkert retten til at forhindre at en voldelig død rammer os, som er retten til selvforsvar, hvilket Hobbes fremfører mange gange. Den må være oprindelsen til "retten til liv", som optræder i de moderne menneskerettig-heder, uden at den nogensinde bliver forbundet med noget konkret.

Med Hobbes' ord vil ondskabsfulde mænd tvinge gode mænd til også at benytte sig af krigens dyder, som er vold og svig, for deres egen beskyttel-se. Hvilket i nogen grad gør Locke's og Rousseau's naturtilstande til urea-listiske skønmalerier.

Kain dræber Abel

Kain dræber Abel. Hobbes brugte Kains drab på sin broder Abel som illustra-tion af naturtil-standens meningsløse vold og drab. Maleri af Frans Floris cir-ka 1556. Foto ResearchGate.

Men Hobbes går end-nu videre i sin argu-mentation for at en naturtilstand uden en suveræn hersker er u-udholdlig, selv når den er befolket af gode mænd.

I natur tilstanden har vi ikke bare ret til at sikre vores selvbevarelse - i tilfæl-de af at vi bliver overfaldet eller lignende - men vi har hver især også ret til at bedømme, hvad der vil sikre vores selvbevarelse.

Han giver os gode grunde til at tro, at mennesker sjældent bedømmer klogt. Og i naturtilstanden er ingen i stand til med sikkerhed at definere, hvad der er god dømmekraft.

Et eksempel: Hvis jeg vurderer at det at dræbe dig er et fornuftigt eller end-og nødvendigt skridt til at beskytte mit liv, så har jeg - i Hobbes' naturtil-stand - ret til at dræbe dig. Andre kan selvfølgelig bedømme sagen ander-ledes. Men da alle er usikre, fordi gensidig tillid er mere eller mindre fravær-ende, er der ringe chance for at vi fredeligt kan udrede misforståelser. Alle vil være dommere i deres egen sag, og da indsatsen er meget høj - liv eller død - er det bedst at være på den sikre side.

3. Hobbes' Samfundskontrakt

Hobbes har ikke stor tillid til folkets store flertal: "De fleste har for travlt med skaffe mad, og resten er for uvidende til at forstå."

Det er nødvendigt med en stærk kongemagt til at holde menneskenes magtbegær og egoisme i ave. "Det er bedre at betro selve regeringen til en end til mange", skrev han i "Rudiments".

Hobbes fremfører at den eneste måde at sikre freden internt i en nation er ved at tvinge folket til at adlyde landets love og straffe dem, der ikke gør det.

For at opnå dette skal borgerne indgå en samfundspagt med hinanden og i fællesskab indsætte en legitim hersker, som skal have en magt så stor at alle må frygte den og derved tvinge folket til at holde fred indbyrdes.

Forsiden af Thomas Hobbes hovedværk Leviathan

Leviathan er navnet på et stort hav-uhyre nævnt i Bibelen. Hobbes hoved-værk af dette navn udkom i 1651. Kongen, som er afbilledet på for-siden, består ved nærmere eftersyn af en mængde små menneskefigurer. Den skal uden tvivl symbolisere den samfundskontrakt, som han mente at borgere skulle indgå med hinanden for at de kunne leve i fred.

Hans samfundskontrakt drejer sig ikke om demokrati, tværtimod. Der er heller ikke tale om en kontrakt mellem kongen og folket. Kongen skal være stærk og enevældig og ikke afhængig af speci-elle personer eller forsamlinger, for kun en ubegrænset og uafhængig magt vil være i stand til at afgøre stridigheder mellem borgerne, dømme retfærdigt, holde menneskenes egoisme og be-gærlighed i ave og dermed sikre lov og orden.

Sådan en uafhængig og enevældig magt vil indebære risiko for magtmis-brug, men han mener at mulige overgreb fra herskerens side vil være at foretrække fremfor at leve i kaos. Kongen vil blive draget til regnskab af Gud, skriver han.

Hobbes modsætter sig energisk ideer om at en konge har ret til at herske, fordi han nedstammer fra tidligere konger eller fordi han er konge af Guds nåde, salvet og kronet af Hans repræsentanter på Jorden. Dog må vi tro at den Danske enevælde, som blev etableret i hans levetid, nemlig i 1660, var stærkt inspireret af budskabet i hans "Leviathan".

Hobbes var den første, som formulerede ideen om en samfundskontrakt. Den blev senere blev taget op af Locke og Rousseau.

4. PRO Demokrati

Hobbes kan forstås således at mennesker oprindeligt levede i løst sammenhængende grupper, som ikke var var styret af nogen her-sker eller reguleret af love og reg-ler. Da man fandt ud af at på den-ne måde blev livet en alles kamp mod alle, skabte man en indbyrdes aftale om at de enkelte skulle op-give deres egoistiske impulser for at de alle derved kunne leve i fred. Men der er ingen historiske eller antoprologiske vidnesbyrd om at det foregik således.

Mønt som viser kong Philip af Makedonien

Mønt som viser kong Philip af Makedonien fra omkring 340 f.Kr. Foto Wikipedia.

Tværtimod kan man formode at de meget tidlige mennesker levede i overskuelige gruppe ledet af en dominerende han, hvis vilje var lov. Herodot nævner mindst halvtreds forskellige folk i overgangen mel-lem bronze- og jern-alder, som alle betegnes som kongedømmer.

Hobbes skriver at mennesker moti-veres af ønsket om at tilfredsstille deres lyster, han konkluderer der-fra at mennesket er egoistisk.

Men man kan ikke påstå at alle ly-ster er egoistiske. Mænd kan øn-ske at beskytte deres familie, kæmpe for deres fædreland eller ønske at beskytte kristenheden mod hedningers anfald.

Hobbes' enevældige hersker er et over-kill. Hans samfundsmodel minder en del om, hvad vi i dag ville betegne som en permanent undtagelsestilstand.

Den Dansk Grundlovgivende forsamling

Den Dansk Grundlovgivende for-samling i 1849

I bag-klogskabens klare lys kan vi i dag sige, at det blev altså ikke nødvendigt, mindre kunne gøre det. Det var faktisk muligt at ved-ligeholde stabile samfund med mindre dramatiske midler i nogle hundrede år. I nu snart to hundre-de år har de Europæiske demo-kratier skabt velstand og ordnede forhold. Bortset fra enkelte krigs-perioder har demokrati sikret uaf-brudt vækst. Alle kan i dag færdes overalt uden frygt for deres liv og ejendom.

Erfaringerne viser, at det er fuld-stændigt muligt for et demokratisk system at skabe grundlaget for et lykkeligt liv for den enkelte. Indtil nu har det ikke været nødvendigt med en permanent undtagelses-tilstand, som anbefalet af Hobbes.

Undtagelsestilstand i Mysore i Indien

Undtagelsestilstand i Mysore i Indien. Foto Filmyloop.

Thomas Hobbes tog fuldstændig fejl. Enhver kan overbevise sig om dette, ved at se sig om deres hver-dag og løse den nyere historie.

Vi foretrækker et demokrati frem for et enevælde, fordi vi ved, at in-gen mennesker er ufejlbarlige, hel-ler ikke en konge. Det er bedre, at folket har fat i den lange ende og er i stand til at sige stop, hvis det går for vidt.

De 13 oprørske engelske kolonier i Amerika

De 13 oprørske engelske kolo-nier i Amerika.

"No taxation without representa-tion" var de amerikanske revolu-tionæres valgsprog i 1765. Det må jo siges at være et ret rimeligt krav, at de skatteydere, som skal betale, får et ord med i beslutningerne.

Danskerne er et frit folk. Vi er ikke slaver eller livegne. Det forekom-mer os retfærdigt og rimeligt, at også almindelige skatteydere har en nogen formel politisk magt. Det vil også være med til at sikre, at landets regenter til alle tider vil behandle borgerne med respekt.

CONTRA Demokrati

At forstå Hobbes' naturtilstand som en udviklingshistorie er overfladisk og fanger ikke hans vigtige pointe, som er at give en filosofisk be-grundelse for en bestemt type re-gering. Hans beskrivelse af natur-tilstanden og samfundskontrakten er en analogi, som skal vise os hvorfor vi skal adlyde loven. Det vigtige er hans analyse af men-neskets natur og nødvendigheden af at have en regent med absolut magt, der kan kontrollere menne-skers udskejelser.

David Hume

Den Skotske filosof David Hume 1711-1776.

Mennesker er til hver en tid drevet af deres følelser, som Hobbes skri-ver. Hundrede år senere blev han bekræftet af Hume, som skrev: "Fornuften er, og bør kun være slave af lidenskaberne, og den kan aldrig foregive at have noget andet formål end at tjene og adlyde dem."

Dermed mente han at følelser er den første årsag til fornuftens lo-giske konklusioner og dermed vore handlinger. For eksempel, vi mær-ker en følelse af sult, og derfor sætter vi vor fornuft igang med at finde ud af, hvordan vi kan skaffe noget mad. Eller en følelse for-tæller os, at vi gerne vil have noget sex, og derfor begynder vor fornuft at lægge en logisk og realistisk plan for at opnå dette.

Desuden beskriver Hobbes i nær-mere detaljer hvorledes det liden-skabelige ønske om at forblive i live og beskytte ejendom og den familie, som mænd elsker, kan moti-vere selv gode mænd til onde gerninger.

De moderne demokratier kan kun eksistere fordi de er begunstiget af historisk set exceptionelle forhold.

Det Amerikanske og de Europæ-iske demokratier blev født samtidig med den industrielle revolution. De sidste godt to hundrede år har de oplevet næsten uafbrudt teknolo-gisk og økonomisk fremgang. Bort-set fra krigene har de så at sige udviklet sig i medvind. Det ameri-kanske demokrati har yderligere haft fordelen af at udnytte et stort og jomfrueligt land fyldt med alle slags ressourcer.

I civilisationens tidlige historie har demokrati ikke været særligt al-mindeligt eller langvarigt. Kun nog-le få, små og overskuelige lande og byer havde denne styreform.

Athens Akropolis

Athens Akropolis.

Mest kendt er demokratiet i Athen, en lille bystat i oldtidens Græken-land. Athen var en overskuelig stat på størrelse med Fyn eller Sjæl-land. Det Athenske demokrati va-rede kun omkring 200 år.

De små Schweiziske kantoner har haft demokrati i nogle hundrede år. Wilhelm Tell anførte Schweitserne i deres frihedskamp mod Habsbur-gerne omkring 1300.

Nogle af de Italienske bystater valgte deres egne ledere, således som Venetianerne gjorde det i 726, da de løsrev sig fra Det Østromer-ske Rige.

Tingvellir sletten på Island

Tingvellir sletten på Island, hvor landnam-mændene mødtes.

På Island mødtes landnam-mæn-dene og deres efterkommere hvert år på altinget og løste fælles pro-blemer ved forhandling.

I almindelighed synes det, at de-mokrati kun kan eksistere i længe-re tid i små overskuelige samfund, som er etnisk og kulturelt homoge-ne.

I en mulig fremtid, hvor økonomien ikke er i uafbrudt vækst, og hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere og nationerne vil blive befolket af en mangfoldighed af etniske og religiøse grupper, kan Hobbes' forudsigelse stadigt nå at blive virkelighed.

5. John Locke

John Locke 1632-1704

John Locke 1632-1704. Malet af God-frey Kneller in 1697- Godfrey Kneller Wikipedia.

Den Engelske filosof John Locke var Thomas Hobbes samtidige, men noget yngre. Han skabte den filosofiske ret-ning, empirismen.

Der er intet i et menneskes bevidsthed, som ikke først har været i sanserne, skrev han. Bevidstheden er ved fødslen en tom tavle, "Tabula Rasa".

Mennesket kan således ikke være født med nogen tilbøjelighed til at danne sam-fund, men heller ikke med nogen anden tilbøjelighed som for eksempel stærk egoisme. Menneskets natur er derfor helt åben. De kan elske deres næste, men de kan også være aggressive og egoistiske.

John Lockes er arkitekten bag de Vestlige demokratier, som de eksisterer i dag. Han fremlagde sine ideer i sit politiske hovedværk "Two Treatises of Government" i 1690. Det var udformet som argumenter mod en Robert Filmer, som havde skrevet, at samfundet var en stor familie med kongen som faderen.

Mange passager i den Amerikanske uafhængigheds-erklæring og forfatning såsom "All men er created equal", "life, liberty and the pursuit of happiness" og "we hold these truth to be self-evident" er skrevet mere eller mindre di-rekte af fra "Two Treatises".

Two Treatises of Government

Two Treatises of Government fra 1689. John Lockes navn står ikke på forsiden, for den blev udsendt ano-nymt - for en sikkerheds skyld. Foto WriteWork.

Som Hobbes mener han at forud for samfundsdannelsen levede mennesker i en naturtilstand, som han beskrev gan-ske kort: "For at forstå den politiske magt korrekt og spore dens oprindelse skal vi overveje den naturlige tilstand, som alle mennesker befinder sig i. Det er en til-stand af perfekt handlefrihed og dispo-sition af deres egne ejendele og perso-ner, som de finder passende inden for rammerne for naturens lov. Folk i denne tilstand behøver ikke at bede om tillad-else til at handle eller er afhængige af andres vilje til at arrangere sager på de-res vegne. Den naturlige tilstand er også en af lighed, hvor al magt og jurisdiktion er gensidig, og ingen har mere end en anden. Det er åbenlyst, at alle men-nesker - som skabninger, der tilhører den samme art og rangordnes og fø-des uden forskel med alle de samme naturlige fordele og evner - er lige ind-byrdes. De har intet underordnet forhold eller af underkastelse (til hver-andre), medmindre Gud (Herren over dem alle) klart havde sat en person over en anden og tildelt ham en utvivlsom ret til herredømme og suveræ-nitet."

"Naturens lov" er givet af Gud. Mennesket kommer til erkendelse af de na-turlige love med deres fornuft, som også er givet af Gud.

Andet steds skriver han om naturtilstanden: "Fraværet af en en fælles dom-mer, med autoritet, sætter alle mennesker i en naturstilstand" og "Mænd, der lever sammen efter deres fornuft, uden en fælles overordnet på jorden med myndighed til at dømme imellem dem, er den sande naturtilstand."

Naturtilstanden er således en tilstand karakteriseret ved frihed: "en tilstand af perfekt handlefrihed".

En Amish Familie fra Lancaster County, Pennsylvania

En Amish Familie fra Lancaster County, Pennsylvania. John Locke levede før Amish kom til Ame-rika, ja måske før de opstod i Europa. Men bortset fra det, er de en god illustra-tion af hans stædige påstand om at natur-tilstanden fandtes i den virkelige verden. Amish samfundene sy-nes at leve fredeligt med hinanden og være i stand til at løse de-res problemer ved hjælp af fornuft og samtale. Foto Kodoom.

Vi bemærker også at Locke understreger at i naturtilstanden er alle menne-sker født lige: de "fødes uden forskel med alle de samme naturlige fordele og evner", hvilket vi dog må betragte som en tvivlsom påstand, idet mange menneskelige egenskaber - eller mangel på samme - er genetisk beting-ede. Her må vi overveje, hvem forfatteren er, nemlig empiristen John Locke, som mente at der er intet i et menneskes bevidsthed, som ikke først har været i sanserne og at bevidstheden ved fødslen er som en tom tavle.

Men han skriver også at ingen er underordnet en anden ved fødslen, og ingen er født med autoritet over andre, hvilket lyder mere rimeligt.

Et specielt træk ved Locke's naturtilstand er at mænd kan eje land, kvæg og anden ejendom. Ejendomsret er derfor en ret, som mænd har forud for dan-nelsen af samfund, skriver han, og derfor kan en regering ikke tage en mands ejendom fra ham.

Hos Locke er menneskene således ikke desperate for at komme til at dan-ne samfund. Hans naturtilstand lyder meget som det tabte paradis. Derfor tillader de sig at stille betingelser for at indgå i samfundskontrakten. Locke kalder disse betingelser for rettigheder. Det drejer sig om de rettigheder, som menneskene havde i naturtilstanden, som de ønsker også skal gælde under samfundskontrakten, nemlig retten til "liv, frihed og ejendom." Disse er oprindelsen til de moderne menneskerettigheder.

Tabula rasa

Tabula rasa er et latinsk udtryk som betyder en "rengjort tavle". I Lockes empiristiske er-kendelses-filosofi er tabula rasa tesen meget vigtig. Ved fødslen er menneskets bevidsthed en "ubeskrevet tavle", hvil-ket vil sige at al viden kommer ind senere gennem sanserne. Individet for-mer sin egen sjæl og personlighed. Foto RRR.

Hvis regenterne i samfundskontrakten krænker "rettighederne", har borger-ne ret til at gøre oprør, mente han.

Liv: Vi har alle ret til at bevare vores liv og ret til at forsvare os mod andre, der vil tage vores liv. Mordere mister dog deres ret til liv, da de handler uden for fornuftens lov.

Frihed: Locke argumenterede videre for, at de enkelte skal være frie til at træffe valg om, hvordan de vil leve deres egne liv, så længe de ikke be-grænser andres frihed.

Ejendom: De enkelte har ret til at eje ejendom, som en regering ikke kan fratage ham.

Lighed: Han skrev, at alle individer kommer til Verden lige og ens. De "fø-des uden forskel med alle de samme naturlige fordele og evner". Dette skal ses i lyset af hans empiriske teori, der siger, at den menneskelige bevidst-hed ved fødslen er en "ubeskrevet tavle", hvilket betyder, at al viden kom-mer ind senere gennem sanserne. Individet former sin egen sjæl og person-lighed. Det var i opposition til Platon, der sagde, at individet allerede kender sandheden og vil genkende sandheden, når den vises for ham ved logiske argumenter - som han lod Sokrates gøre med sine snedige spørgsmål.

Men her må han være på et vildspor. Det er ganske øjensynligt ikke sandt at alle børn bliver født lige atletiske, lige intelligente, lige smukke, lige stær-ke og lignende. Vi må antage at ligheden består i at de alle bliver født med samme "umistelige" naturlige rettigheder, som er givet af Gud og aldrig kan tages fra dem eller gives væk, som han også skrev

Mange har forstået det således at Locke mente at naturtilstanden eksisterer til alle tider og på alle steder, hvor der ikke er nogen legitim politisk myndig-hed, der har magt til at dømme i uoverenstemmelser imellem borgerne, og hvor folk lever i overensstemmelse med "fornuftens lov" - hvilket må betyde at de selv forhandler sig til rette indbyrdes. Hans naturtilstand adskiller så-ledes sig fra det politiske samfund, hvor der findes en legitim regering og fra en krigstilstand, hvor mænd ikke overholder fornuftens lov.

Skandinavisk ting i vikingetiden

Skandinavisk ting i vikingetiden. Des-værre ukendt kunst-ner. Foto Blogspot.com.

Locke's naturtilstand bringer os til at tænke på de oprindelige små Germanske konge-dømmer, som eksiste-rede før de blev samlet i de moderne stater så-som Danmark, Norge, Sverige, Tyskland med videre, og som vi kan genkende i landnam-tidens Island. Hvert år afholdtes ting, hvor man for-handlede og dømte i overensstemmelse med gamle love. En lovsigemand havde til opgave at huske lovene og fremføre dem for forsamlingen. Kon-gen dømte i vanskelige sager.

Måske kan vi også genkende Locke's naturtilstand i de Vestlige Amerikan-ske nybyggersamfund, fjernt fra de store byer, hvor indbyggerne selv orga-niserede sig med sheriff, kirke med videre.

Som Thomas Hobbes var han fortaler for ideen om en samfundskontrakt. Han mente, at de enkelte med deres fornuft kan bringes til at indse, at de hver især vil få bedre muligheder, hvis de indgår en samfundskontrakt. Der var navnlig tre problemer i naturtilstanden, som en samfundskontrakt og deraf følgende fælles myndighed kunne råde bod på:

1. Hver mand er sin egen dommer, hvilket kan føre til subjektivitet og u-enighed.

2. Selv hvor det er indlysende at en mand har overtrådt loven, kan han væ-re så mægtig at almindelige mænd ikke har magt til at straffe ham.

3. Straffe kan være subjektive. En mand, som stjæler et brød kan blive hængt et sted, medens den samme forbrydelse bliver straffet med bøde et andet sted.

Locke krævede ikke en republik. Han bruger udtrykket Common-wealth i betydningen "et uafhængigt samfund" men "uanset hvilken form Common-wealth er under, den herskende magt burde regere ved erklærede og ved-tagne love og ikke ved midlertidige diktater og egenrådige beslutninger."

"Lov, og ikke magt, skal være grundlaget for regering. En regering, som ik-ke bygger på lov, er tyrannisk."

"Demokrati er regering på grundlag af lov, som er skabt efter lang overvej-else af passende valgte repræsentanter for folket og proklameret på en så-dan måde, at alle mænd kan gøre sig bekendte med dem." Og andetsteds: "Desuden kræves det at regeringer har individets samtykke, som er sam-tykke fra flertallet, hvilket det giver enten direkte eller ved deres repræsen-tanter valgt af dem."

De tre figurer på Odense Rådhus

De tre figurer øverst på Odense Rådhus symboli-serer magens tre-deling. øverst i midten er den dømmende magt i skikkelse af retfærdighedens gud-inde, Justia, med bind for øjnene. Til venstre for hende er den udøvende magt repræsenteret ved en middelalderlig bysvend iført jernhat og bevæbnet med et sværd. Til højre står en lærd mand med en lovbog som repræsenterer den lovgivende magt. De tre figurer er udført af billedhuggeren Aksel Han-sen i 1882. Foto Claus Thøgersen Stadsarkivet.

For at beskytte folket mod en koncentration af magten, forestillede Locke sig en regering opdelt i tre grene, hvor hver gren skulle fungere som en kontrol af de andre gene. Locke kaldte disse grene for den udøvende, lov-givende og føderative magt. Den udøvende og lovgivende magt ville have meget samme funktion som de har idag, men den føderative magts pligt bestod i at føre forhandlinger med udenlandske magter.

Imidlertid, i 1748 foreslog Franskmanden Montesquieu at dele magten i en udøvende, en lovgivende og en dømmende magt, hvilket vil sige regering, parlament og domstole, hvilken deling bruges i Danmark idag.

Men det vigtigste demokratiske element i Locke's teori er hans holdning til regering. Samfundet er skabt for at elliminere manglerne ved naturtilstand-en. Når menneskene forlader naturtilstanden og tilslutter sig samfundspagt-en, overgiver de retten til at straffe til en leder, som de udpeger. Men den afgørende faktor, som Locke her fremhæver, er at lederen - regeringen - er udpeget af folket og derfor ansvarlig overfor dem. Som han siger: "Hele formålet med regering er at lave love for regulering og bevarelse af ejen-dom og for forsvaret af samfundet mod extern aggression, alt dette kun for det fælles bedste."

Locke's teori er så at sige at regeringen blot er en betroet sekretær. Vi har betroet ham med magtmidler til at gøre de ting, som vi finder vanskeligt eller umuligt selv at gøre, helt på samme som vi kan bemyndige en sekretær til at tage vare på vore forretninger, når vi har travlt med andre ting. Men hvis sekretæren misbruger vor tillid - måske begår underslæb - kan vi fyre ham. Og hvis regeringen misbruger vor tillid ved at tilrane sig vores retmæssige autoritet og myndighed, kan vi afskedige den.

Princippet i et sandt demokrati er således at det folket, som sidder ved bordenden. Og når chefen har talt, skal regeringen blot klappe hælene sam-men og sige "javel chef".

Eleanor Roosevelt i 1948 med en plakat med verdenserkl�ringen om menneskerettigheder

Det feministiske ikon, First Lady Eleanor Roosevelt, viser en pla-kat med verdenserklæringen om menneskerettigheder. Mrs Roosevelt var formand for det udvalg, som udarbejdede erklæringen i 1948. Foto FN Fotoarkiv.

Lockes "rettigheder" kan genfindes i USA's "Declaration of Independence" fra 1776 og "Bill of Rights" fra 1789. De kan også findes i den franske Natio-nal Forsamlings "Erklæring om Menneskers og Borgeres Rettigheder" fra 1793.

Motiveret af Anden Verdenskrigs Holocaust vedtog også FN i 1948 en men-neskerettigheds-erklæring - dog langt mere omfattende end Locke's tre enk-le punkter - som genoplivede ideen om sådanne rettigheder og danner grundlaget for deres nuværende højaktuelle status. EU har også udsendt en menneskerettigheds-erklæring.

6. PRO Demokrati

Det var Lockes store fortjeneste at vise at Hobbes ide - om at indivi-derne skal opgive deres rettighe-der og søge beskyttelse mod dem selv og naturtilstandens kaos ved at indgå en samfundkontrakt og underkaste sig en absolut hersker - ville være en stor fejltagelse.

Ved at opgive deres rettigheder og underkaste sig en absolut hersker, ville menneskene ikke blive mere sikre end de var i naturtilstanden, for nu ville de være udsat for her-skerens luner og nykker, og deres liv ville igen blive usikkert, de ville blot have byttet en form for kaos ud med en anden.

tolerant og venlig person

Tolerant og venlig person. Foto Skillup.

Vi behøver slet ikke at føre alle disse teoretiske filosofiske diskus-sioner, vi kan blot kaste et blik på virkeligheden!

I nu snart to hundrede år har de europæiske demokratier skabt velstand og ordnede forhold. Bort-set fra enkelte krigsperioder har demokrati sikret uafbrudt vækst. Alle kan i dag færdes næsten overalt uden frygt for deres liv og ejendom.

I de 70 år, der er gået siden afslut-ningen af Anden Verdenskrig, har de Vestlige demokratier oplevet u-afbrudt teknisk, økonomisk og kul-turel fremgang, som ikke er blevet forstyrret af revolutioner, borger-krige eller andre store kriser. Idag kører vi rundt i avancerede biler, som altid starter, meget forskellige fra de rustbunker man kørte i for 60-70 år siden. Vi holder ferie i eksotiske lande istedet for at ligge i telt ved Vestkysten, og vi bruger computere til alt, og tolerance, lig-hed og frisind har nået hidtil usete niveauer.

Vor traditionelle opfattelse af ytringsfrihed

Vor traditionelle opfattelse af ytringsfrihed.

John Locke skabte principperne for de moderne vestlige demokratier. De har nu i to hundrede år skabt rammerne for borgernes liv i vækst og velstand.

"Alle mennesker er født lige".

Dette fortolkes i dag som, at alle er lige for loven og alle har lige stem-me ved valg af øvrighedspersoner. For samme forbrydelse vil rige så-vel som fattige blive idømt samme straf. Både rige og fattige personer har hver kun en stemme i valget af samfundets øvrighedspersoner.

Det universelle aspekt ved menne-ske-rettighederne er fundamental vigtigt. Udgangspunktet for FN's verdenserklæring om Menneske-rettighederne er at de gælder for hele Verden: "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og ret-tigheder".

Netop det, at menneske-rettighe-derne gælder for alle, skal tjene som et bolværk mod en gentagel-se af grusomheder, som dem, der blev begået under 2. verdenskrig.

Menneskerettigheder drejer sig ogs� om beskyttelse af mindretalsreligioner

Menneskerettigheder drejer sig også om beskyttelse af mindre-talsreligioner.

Desuden handler menneske-rettig-hederne om anerkendelsen af et-niske minoriteter, mindretals-religi-oner og beskyttelsen af kulturel mangfoldighed samt beskyttelse af kvinder og fattige.

Demokrati er det bedste system fordi alle menneskers ret til selvbe-stemmelse derved er sikret. Gene-relt er demokratiske regeringer mere fredelige, mere velstående og mindre i konflikt med andre de-mokratier.

Den Østrigske filosof Karl Popper har påpeget at demokratiske valg er en legitim og ikke-voldelig måde at afgøre politiske uenigheder på, som forebygger borgerkrige og an-dre indre uroligheder.

Demokratiske valg i Rusland

Demokratiske valg i Rusland. Foto Infourok.ru

Når man ser sig om i Verden falder det i øjnene at i demokratier er der langt større respekt for mindretals-religioner og ejendomsret. Rege-ringer i demokratier sætter som hovedregel ingen begrænsninger for hvor borgerne rejser hen i de-res hjemland eller udlandet. Poli-tiet behandler som hovedregel borgerne korrekt og respektfuldt, hvilket meget ofte ikke er tilfældet i dikta-toriske lande.

Borgere i demokratier er som ho-vedregel tilfredse med de friheder, som de nyder, og det virker demo-tiverende på lysten til oprør og bor-gerkrig.

I demokratiske lande er det folket, som har magten og som i sidste ende bestemmer, og netop derfor har man i moderne tid aldrig set at en demokratisk regering mere eller mindre direkte dræber og udrydder millioner af deres egne befolkning-er, som for eksempel Stalin gjorde i Sovjetunionen, Mao i Kina og Pol Pot i Cambodia.

Nikolaj Bucharin og Aleksej Rykov arresteres i 1938.

Nikolaj Bukharin og Aleksej Rykov arresteres i 1938 Foto TASS - Picture from "The Russian Century" Wikipedia.

De demokratiske nationer i Vesten er langtfra fejlfri, men de har end-nu en lang vej at gå, før de når Stalins og Sovjetunionens niveau i terror mod deres egen befolkning. I 1937 sendte Stalins tidligere kampfælle fra 1917, Bukharin, ham et brev fra sin døds-celle, som me-get godt beskriver omfanget og arten af kommunisternes absurde terror mod deres egen be-folkning: "Fra afgrundens rand, hvorfra in-gen veje fører tilbage" - "Denne udrensning omfatter:

a) de skyldige.

b) de mistænkte og

c) de potentielt mistænkte.

Den måtte derfor også omfatte mig." - "Man kan være sikker på at folk vil angive hinanden og således for bestandigt ophøre med at stole på hinanden." - "På den måde vil ledelsens position være fuldkom-men garanteret."


Hans brev til Stalin gavnede ham ikke, han blev alligevel henrettet kort tid efter.

Den Kinesiske kulturrevolution, en lærer eller en anden højtstående person fordømmes som kontrarevolutionær

Den Kinesiske kulturrevolution, en lærer eller en anden højtstående person fordømmes som kontrarevolutionær. Foto Head of Ravenclare House - Twitter.

Den kinesiske kulturrevolution var karakteriseret ved at magtfulde or-ganisationer - inkluderet Mao selv - lod teen-agere få frie tøjler til at angribe deres lærere, mange gan-ge med døden til følge, ødelægge uerstattelige kulturelle værdier og i det hele taget terrorisere alle og enhver, som vakte deres mishag. Kulturrevolutionen skadede Kinas økonomi og traditionelle kultur og de anslåede dødstal tæller fra hundreder af tusinder til adskillige millioner. Den er aldrig formelt af-sluttet. De bygninger og kirker, som rødgardisterne beslaglagde "i folkets navn" er stadig i deres be-siddelse, ingen er draget til ansvar og ingen er blevet rehabiliteret.

De moderne autonome, BZ'er og BLM terrorister i Vesten fungerer meget som rødgardisterne i Kina, bag kulisserne støttet af magtfulde politikere og organisationer. Men Vestens demokratiske nationer er dog endnu ikke nået så vidt i selv-ødelæggelse som det kommunisti-ske Kina under kulturrevolutionen som startede i 1960'erne.

Churchill's blod, slid, tårer og sved tale i parlamentet 13. Maj 1940

Churchill's "blod, slid, tårer og sved" tale i parlamentet 13. Maj 1940. Foto BBC archieve.

Som Winston Churchill sagde i en tale i 1947: "Mange regeringsfor-mer er blevet prøvet og vil blive prøvet i denne verden af synd og ve. Ingen foregiver, at demokrati er perfekt eller fuldkommen klogt. Faktisk er det blevet sagt, at de-mokrati er den værste regerings-form undtagen alle de andre for-mer, der er blevet prøvet fra tid til anden."

CONTRA Demokrati.

Locke's argumenter imod Hobbes' ide om et folk i en samfundspagt under en absolut hersker afhæn-ger delvist af hans teori om men-neskets natur - eller mere korrekt, manglende natur.

Hobbes synes - i nogle afsnit af hans værker - at mene at menne-skets natur er aggressiv og ego-istisk, medens Locke mener at et menneskes bevidsthed ved føds-len er en blank tavle og alt afhæn-ger af individets efterfølgende er-faringer, således at nogle vil udvik-le sig til at være tolerante og ven-lige andre vil blive egoistiske og aggressive.

Egoistiske og aggresive m�nd

Egoistiske og aggresive mænd. Foto med-mash.ru

Men her må man indvende, som Hobbes også siger, at det vil blive de egoistiske og aggressive, som sætter dagsordenen. De tolerante og venlige kan ikke i længden blot vende den anden kind til - det ville blive deres undergang.

De vil blive nødt til at forsvare sig mod de egoistiske og aggressives angreb og provokationer med til-svarende eller endog mere gru-somme midler. Således at den na-turtilstand, som Locke fremstiller så idyllisk - og som han med sine rettigheder vil bevare dele af under samfundspagten - i længden vil blive lige så kaotisk og uudholdelig som Hobbes' naturtilstand.

Locke's teori er fuldstændig af-hængig af at begreber, som han selv har skabt, herunder specielt hans "rettigheder", om de svarer til noget, som findes eller sker i den virkelige verden.

Nyttefilosoffen Jeremy Bentham (1748 - 1832) mente således at ideen om menneskerettigheder er noget vrøvl. "Ret er et barn af lov; fra virkelige love kommer virkelige rettigheder, men fra imaginær lov, fra "naturens lov", kommer imagi-nær ret - naturlige rettigheder er simpelthen nonsens."

Jeremy Bentham

Jeremy Bentham 1748-1832.

Uden love og myndigheder med magtmidler til lovenes oprethold-else kan enhver mand kun besidde de goder og rigdomme, som han er i stand til at forsvare med magt. Uden love kan man derfor ikke tale om, at nogen har "ret" til noget, hverken ejendom, liv, helbred eller ytringsfrihed eller noget andet.

Grundlæggende beskriver ordet menneskerettigheder ikke en ret-tighed ifølge sædvanlige love, som findes. De er mere et moralsk im-perativ, som siger at det bør være sådan. Andre moralske impera-tiver, som for eksempel De Ti Bud er krav til den enkelte om, hvorle-des han personligt skal behandle andre, medens menneskerettig-hederne mere er den enkeltes krav om hvorledes han ønsker at blive behandlet af andre - herunder mest af regeringer og andre magt-havere.

I det virkelig lange historiske per-spektiv må den største betænke-lighed ved et demokratisk system være, om det nu også virkelig kan lade sig gøre.

Er det i det hele taget muligt i det virkelig lange løb at opretholde et stabilt samfund på grundlag af vælgernes skiftende luner og sym-patier?

Locke lagde jo i sandhed mange begrænsninger på en regerings magt. Magten skal tredeles. Rege-ringen skal være fuldstændig un-derlagt et bestandigt diskuterende og intrigerende parlament. Ukræn-kelige menneskerettig-heder giver borgerne ret til oprør, hvis de ikke respekteres. Regelmæssige valg skaber med få års mellemrum nye regeringer med helt andre ideer og planer.

I moderne demokratier er der en klar tendens til, at et parlament danner to rivaliserende grupper, som hver især har cirka 50 pct. af pladserne. Det er en slags spil-teoretisk naturlov. I USA er det republikanerne kontra demokra-terne, og i Danmark er det de borgerlige kontra venstrefløjen.

Hvis en af fløjene vinder terræn på den andens bekostning, vil den tabende part tilegne sig nogle af rivalernes populære standpunkter, og derved genskabe ligevægten.

Hvis venstrefløjens vinder frem på de borgerliges bekostning, kan de borgerlige for eksempel føre sig frem med nogle meget politisk kor-rekte udenrigspolitiske synspunk-ter, som er populære hos venstre-fløjens vælgere.

Republikanere kontra demokrater

Republikanere kontra demokrater.

Hvis de borgerlige vinder frem på venstrefløjens bekostning, kan venstrefløjen vise forståelse for skatte-lettelser og besparelser i det offentlige forbrug eller lignen-de, og derved genvinde terræn.

Det er en slags stabil spil-teoretisk ligevægt.

Derfor har demokratiske regering-er altid et meget marginalt flertal blandt vælgerne.

Ingen regeringer, hverken borger-lige eller venstrefløj-regeringer kan gennemføre politiske programmer, som ikke giver positive resultater før tidspunktet for det næste valg. Demokratiske regeringer er dømt til at arbejde med meget korte ho-risonter.

Dette gør det ekstremt vanskeligt for en regering at forfølge en lang-sigtet politik. Ved det mindste tegn på ubehag, er der straks nogle marginale vælgere, som er klar til at skifte side. Og så er der noget, som hedder valg i utide.

En langsigtet strategi eller politik vil jo ofte være noget med, at man gi-ver afkald på nogle goder her og nu for at opnå nogle større goder engang i fremtiden.

Kina er ikke et demokrati. Deres system er demokratisk centralis-me, som det kaldes. Netop derfor er de i stand til at forfølge en lang-sigtet strategi. Deres plan er at ud-danne sig selv som en højteknolo-gisk industri-nation samtidig med, at de holder løn-omkostningerne nede. Når de er klar, vil de gå på markedet i alle forretningsområder. De vil levere det samme som Ve-sten, blot billigere.

I virkeligheden er det ikke således at det demokratiske system er år-sag til vor rigdom. Det er omvendt. Vi kan tillade os at have et demo-kratisk system med alle dets ulem-per, fordi vi har råd til det.

I virkeligheden er det danske de-mokrati allerede kompromitteret.

Den lovgivende og den udøvende magt har i samarbejde tilladt hun-drede tusinder af fremmede ind-vandrere at få del i landets goder og ressourcer - uden at spørge folket.

Slaget på Rheden 2. april 1801

Slaget på Rheden 2. april 1801 mod Englænderne.

Alle John Lockes snedige ideer med tredeling af magten, regel-mæssige valg og ukrænkelige menneske rettigheder har været forgæves. Bureaukraterne fra den udøvende magt har allerede for-trængt folket fra nationens fører-sæde.

Indvandringen har en størrelse, som kan sammenlignes med hele befolkningen på Lolland og Falster. Landet er forandret for hundreder af år ind i fremtiden. Dette kan sammenlignes med, at den ud-øvende magt har afgivet en hel Dansk landsdel til et fremmed magt - uden at spørge folket!

Ja, nogle politikere har endda ar-rogant udtalt, at spørgsmålet om indvandring ikke egner sig til en folkeafstemning.

I århundreder har danskerne for-svaret sig med våben, for at frem-mede ikke skal tage vores land. Vi har forsvaret os imod Svenskere, Englændere og Prøjsere.

Nu har politikerne blot slået døren op uden videre. Ikke et skud er løsnet og ikke en sten er blevet lagt i vejen for de fremmede. De nye erobrere behøver ingen soldater, de skal blot bringe nogle grædende børn i første række. De blev nærmest opfordret til at komme.

8.Brigades modangreb mod preusserne d. 18. april 1864 ved Dybbøl

8.Brigades modangreb mod Preusserne d. 18. april 1864 ved Dybbøl - Maleri af Wilhelm Rosenstand

Locke skabte menneskerettighe-der som et våben for folket, hvis regeringen gik over stregen. I dag er det lige omvendt. Den udøven-de magt bruger rettighederne som et våben mod folket. Når befolk-ningen protesterer mod indvan-dringen, svarer politikerne, at "det er vi da så sandelig nødt til, inter-nationale forpligtigelser, menne-skerettigheder, forstår I nok."

7. Litteratur

Leviathan by Thomas Hobbes Project Gutenberg
"Was Democracy just a moment? af Robert D. Kaplan The Atlantic Online
Two Treatises of Government Lonang Institute
Social Contract Theory The Internet Encyclopedia of Philosophy
20210430 Passed W3C Validation