Forside DH-Debat

Den Politiske Korrekthed Udspringer fra det Ubevidste

1. Natur og Civilisation 2. Ødipal Psykologi
3. Psykologiske Grundbegreber 4. Manderollen
5. Kvinderollen 6. Maskulinitet
7. Den Virkelige Verden 8. Fornægtelse af Virkeligheden
9. De Hvide Mænd 10. Litteratur

1. Natur og Civilisation

Det er den feministiske påstand at kvinder og mænd er ens eller næsten ens - fysisk og psykisk - men imidlertid, mænd diskriminerer og undertrykker kvinder og udnytter dem som sexobjekter, fødemaskiner og klapvogns-skubbere. Hvilket er muligt, fordi samfundet er domineret af mænd, og kvinder er undertrykte og uden egentlig magt.

Professor Howard S. Schwartz

Howard S. Schwartz, professor i Organizational Behavior - Department of Management and Marketing - School of Business Administration - Oakland University i US. De fleste af betragtningerne nedenfor i denne artikel er baseret på hans arbejder. Schwartz har forsket i politisk korrektheds ødelæggende indflydelse på organisationer og udgivet adskillige bøger og mange artikler om emnet. Bøgerne er "Narcissistic Process and Corporate Decay: The Theory of the Organization Ideal", "The Revolt of the Primitive: An Enquiry into the Roots of Political correctness", "Society against Itself: Political Correctness and Organizational Self-Destruction".

Men Schwarz fremfører - sammen med Freud - at det er kvinder, som har den største magt. Det er dem, som det hele drejer sig om. Det er dybest set rivaliseringen om kvinders kærlighed, som motiverer mænd til arbejde og præstationer, og selve eksistensen af kvinder har således været den afgørende og mest grundlæggende forudsætning for skabelsen af den vestlige civilisation inkluderet alt dens teknik og administrative systemer.

Stenbuk-hanner i kamp om hunnernes gunst

Stenbuk-hanner i kamp om hunnernes gunst. Fra youtube Godavari Sarcasm.

I dyreverdenen rivaliserer hannerne heftigt om hunnernes gunst og de kæmper indbyrdes så blodet flyder. Hos mange højere stående sociale dyr, som for eksempel kronhjorte og menneskeaber, tolererer den dominerende han ingen andre voksne hanner i flokken. Når unger af hankøn er blevet gamle nok, bliver de ubønhørligt jaget bort.

Hos menneske-hanner er rivaliseringen imidlertid dæmpet, hvilket har muligjort samarbejde mellem mænd og dermed udviklingen af egentlige samfund, civilisation og kultur. Men mænd rivaliserer stadig intenst om kvinders kærlighed, som er livets mening for normale mænd.

Nogle vil fremføre at mænd også rivaliserer om rang og status. Men det er i virkeligheden næsten det samme, for høj status og berømmelse vil give adgang til kvinders kærlighed.

Hvis mænd kun fulgte deres natur, deres biologi, ville den vestlige verden aldrig være nået så vidt, som den har gjort. Det er naturligt for mænd - og for kvinder - at mobbe en kollega, som har for stor success, hvis lejlighed byder sig. Det er naturligt for dominerende mænd, når de ser en ung mand smukkere end dem selv, at stemple ham som bøssekarl, mobbe ham eller jage ham væk.
Den dominerende bavian-han bortjager en yngre han

Den dominerende bavian-han bortjager en yngre han. Foto Peter M. Kappeler - Male Reproductive Strategies.

Men natur er en ting og civilisation noget andet. Civilisation virker ved at understøtte og forstærker nogle naturlige tilbøjeligheder og hæmme andre. I den Vestlige civilisation bliver - eller blev - drenge opmuntret til at konkurrere indbyrdes, men på en fair måde - som i sport. Vestlige værdier pålægger os, at vi skal være gentlemen og give andre en chance.

2. Den Ødipale Psykologi

Udtrykket ødipuskompleks bruges i psykoanalysen som en betegnelse for en ubevidst, seksuelt betonet kærlighed til moderen samt et tilsvarende had til faderen, opstået i en meget tidlig barndom og som regel hurtigt fortrængt til underbevidstheden.

Oedipus ved søjlegangen - oliemaleri af Jean-Antoine-Theodore Giroust

Oedipus ved søjlegangen - oliemaleri af Jean-Antoine-Theodore Giroust.
Ødipus er en græsk tragedie af Sofokles: Oraklet i Delhi fortalte kong Laius af Theben at hans søn ville dræbe ham og ægte sin moder. Derfor efterlod kongen sin nyfødte søn på en bjergside, for at han der skulle dø. Drengen blev imidlertid fundet af en hyrde, som bragte ham til kongen og dronningen af Korinth, som var barnløse. Her voksede han op, og som ung mand tog han ud på en rejse, hvor han på vejen mødte en gammel mand i en vogn med fem tjenere. Manden nægtede at vige for ham, og der opstod et skænderi, som endte med at Ødipus dræbte ham og fire af tjenerne. Den gamle mand var Ødipus' biologiske fader, Laius, men det vidste han ikke. Ødipus kom til Theben, hvor kongen netop på mystisk vis var forsvunden på en rejse. Her giftede han sig med enkedronningen Jocasta, og sammen fik de fire børn. Mange år efter blev Theben ramt af pest, og oraklet i Delhi sagde at sygdommen ikke ville forsvinde, før mysteriet om den tidligere konges død var blevet opklaret. Kong Ødipus startede energisk med at optrevle sagen, og fandt efterhånden ud af at den forsvundne konge, var den gamle mand i vognen, som han engang mødte på vejen, som han selv havde dræbt, og som også var hans biologiske fader, og Jocasta, som han havde fire børn sammen med, var hans biologiske moder. Således gik den oprindelige spådom i opfyldelse. Jocasta begik selvmord og Ødipus blindede sig selv.

Den Ødipale Psykologi - foreslået af Schwarz - er del af den oprindelige vestlige civilisation. Den beskriver at drengen - eller pigen - som jo oprindeligt biologisk var en del af moderen, føler en nær tilknytning til hende i de første år. Moderen er almægtig i opfyldelsen af barnets ønsker. Det behøver blot at ønske mad, så kommer der et stort dejligt bryst fuld af den sødeste mælk. Man kan sige at barnet i dette stadium oplever sig selv som centrum i en kærlig verden, som udelukkende har til formål at opfylde dets behov.

Fjernhed hører til barnets oplevelse af faderen, fordi han grundlæggende er fraværende - ude i verden - hvor han arbejder og tjener for at muliggøre at børnene kan vokse op og modnes under moderens tilsyn, stort set uden bekymringer.

Isis med Horus barnet

Modergudinden Isis med Horus barnet. Bronze statue fra den Ægyptiske Karnak periode - 664-332 BC - findes på Egyptian Museum i Cairo.

Det er her at Freuds Ødipus kompleks kommer ind. Schwartz's siger at sønnen "ønsker at dræbe faderen, så hans intime og eksklusive bånd med moderen kan genindføres." Mange erindrer ikke fra deres barndom at de har haft noget ønske om at dræbe deres fader, men de har uden al tvivl ønsket at han skulle forsvinde, blive væk, så de kunne få moderen for dem selv.

Men efter nogen tid kommer drengen til erkendelse af at det er ikke så nemt at slippe af med faderen. Han kommer til at tro, at faderen har noget, som moderen gerne vil have, og dette er grunden til, at den almægtige moder tillader denne mand i sin nærhed. Derfor bliver drengen ubevidst overbevist om, at ved at vokse op og blive som faderen vil han blive i stand til opnå nærværet af en kvinde, som ligner moderen.

I den traditionelle Vestlige Civilisation repræsenterer denne vellykkede opløsning af det infantile Ødipus kompleks en socialisering, der skaber kompetente voksne medlemmer af samfundet, som gennem mange kompromiser er i stand til at intergrere sig med alle de andre egoer, der udgør den sociale virkelighed.

Men faderen har - sammen med alle de andre fædre - sejret ad helvede til, som man siger. I løbet af 1950'erne og 60'erne, skabte de Vestlige mænd den største materielle velstand og sikkerhed, der nogensinde har eksisteret på Jordens overflade. Aldrig har livet været nemmere. Tanken om, at der findes en uafhængig grum virkelighed derude, uden for familien, som før eller senere skal konfronteres, mistede sin sandsynlighed. Børn og unge mennesker møder idag meget få problemer og udfordringer i løbet af deres opvækst, og derfor modnes de meget sent.

Dette, livets lethed, har ført til at den oprindelige Ødipale Psykologi er blevet erstattet af den Anti-Ødipale Psykologi som er karakteriseret ved at familien er blevet en matriakalsk basisgruppe, og faderen overflødiggjort og kørt ud på et sidespor.
Den ny mandetype

Black Pigeon speaks' karikatur på den nye mandetype. Fra "The Rise of Modern Emasculated Man".

Det var oprindeligt faderens opgave gradvist at forberede børnene på deres voksenliv ude blandt tusindvis af andre agenter, som ikke nødvendigvis elskede dem. Men børnene får nu lov til at leve i deres drømme og bliver ikke længere forberedt på den virkelige verden uden for familiens kærlige rammer gennem hans regler og formaninger.

Da faderens tilstedeværlse i familien nu ikke længere synes strengt nødvendig, kommer han til at fremtræde som en fremmed, der tager noget, som retteligt tilhører børnene, nemlig moderens kærlighed. Schwarz skriver: "Betydningen af faderens rolle er gået tabt, og han er kommet til at blive set, ikke som en model for deres ambitioner, men som en ubuden gæst"

Samtidig uddeler de moderne feministiske politikere rigelige midler til enlige mødre, hvilket gør det muligt for dem at få faderens penge alligevel.

I nogle forhold bliver biologiske fædre dog stadig tålt som en slags assisterende mødre, der "hjælper til med børnene", i hvilken rolle han dog altid vil være en anden rangs agent, som ikke kan tilbyde det samme varme nærvær som den rigtige moder.

ramme

3. Psykologiske Grundbegreber

For at finde de psykologiske rødder til den vestlige verdens kulturelle opløsning og den dæmonisering af især hvide mænd, som idag udfolder sig for vore øjne er det nyttigt at bruge nogle begreber fra Freud.

Narcissisme vil sige at den enkelte narcissist føler at han er verdens midtpunkt og alle andre stort set blot er til for at tjene og servicere ham eller iscenesætte hans liv. Han er ikke opmærksom på at alle de andre har deres egne ego og deres egne motivationer uafhængigt af ham.

Mor og barn

Moder og barn.

Freud kalder enheden af mor og det lille barn for den primære narcissisme. Fra begyndelsen er det nyfødte barn følelsesmæssigt en del af moderen, hvad det jo også var biologisk. Moderen er almægtig i opfyldelsen af barnets ønsker. Det behøver blot at skrige, så kommer der et stort dejligt bryst fuld af den sødeste mælk. Man kan sige at barnet i dette stadium oplever sig selv som centrum i en varm og kærlig verden, som er struktureret udelukkende for at opfylde dets behov.

Men, ak, tiden i paradiset varer ikke evigt. Der er en virkelig Verden "derude", som ikke er barnets moder, og som er ret indifferent overfor et tilfældigt barn. Ved denne erkendelse føler det sig sårbart og forsvarsløst. Denne følelse af hjælpeløshed vil gøre at det føler sig endnu mere afhængig af moderens hjælp mod den ubarmhjertige virkelighed. For at dæmpe sin ængstelse opbygger det lidt større barn derfor en idealiseret forestilling om en almægtige moder, "maternal imago", hvilket billede kommer fra Jung, men også Freud har brugt det nogle få gange.

Freud har begrebet "ego ideal", som beskriver en idealtilstand som en persons ego ubevidst drømmer om at opnå.

Service på femstjernet hotel

Service på femstjernet hotel. Foto Indiamart.

Hele livet igennem føler mænd en ubevidst længsel efter en tilbagevenden til den paradisiske tilstand i den primære narcissisme. Deres "ego ideal" indeholder netop denne drøm.

Det siges at dette "ego ideal" ligger bag ønsket om at blive rig, for hvis man bliver rig, bliver man automatisk en hovedperson og man kan arrangere sig med service og tjenere med sig selv som den centrale person.

Man kan også tro at den udsøgte service, som den enkelte gæst eller passagerer modtager på fem-stjernede hoteller og på flyselskabernes business-class, appellerer til netop dette "ego ideal".

En mand kan føle sig ensom, rodløs og formålsløs i Verden. Hans ubevidste ønskedrøm, "ego ideal", motiverer ham til at søge nærhed med en kvinde, som for ham symboliserer "maternal imago", den almægtige oprindelige moder.

Mænd drømmer hele livet om kvinder og sex, fordi sex repræsenterer den ultimative forening med kvinden. Kvinder drømmer om at blive elsket og tilbedt af høj-status mænd.

ramme

4. Manderollen

Men, drenge og piger er forskellige. Gennem hele sit liv var Freud overbevist om, at kvinder ubevidst er misundelige på mænd, fordi de har en penis.

Når drengen bliver omkring seks år, vil han begynde at opfatte faderen som en rival og have fantasier om at ødelægge ham for at få moderen for sig selv. Men efter nogen tid kommer drengen til erkendelse af, at han har ingen chancer mod den voksne mand. Især er drengen ubevidst bange for, at faderen vil kastrere ham og dermed ende rivaliseringen. For at afværge denne fare lærer drengen at forudse faderens straf og gøre faderens regler til en del af sin egen underbevidsthed; han lærer at straffe sig selv på samme måde, som han forudser, at faderen ville straffe ham. På den måde skabes den del af underbevidstheden, som Freud kalder "super-ego", og som er vor ubevidste moralske vogter.

En marlboro cowboy og en cigaret-rygende kvinde

En ensom og barsk Marlboro cowboy og en cigaret rygende kvinde - Hvis Freud havde levet længe nok til at se alle disse selvtilstrækkelige cigaret-rygende kvinder, ville han have sagt, at deres cigaretter er et symbol på den legemsdel, som de ubevidst ønsker sig så brændende.

Drengen tror, at faderen har noget, som moderen gerne vil have, og dette er grunden til, at den almægtige moder tillader denne mand i sin nærhed. Derfor bliver drengen ubevidst overbevist om, at ved at vokse op og blive som faderen og følge sit "super-ego's" moralske bud, så vil han blive i stand til fussionere med en, som ligner moderen og dermed "maternal imago".

Således bliver manderollen skabt ifølge Freud. Det er vor skæbne og hele motivation at stræbe efter at fussionere med en kvinde som repræsenterer "maternal imago" og føle velsignelsen ved hendes varme nærhed.

Dette er baggrunden for at Freud mente at en mand vil søge en kvinde, som ligner hans moder. Derimod mente han at en kvinde vil søge en mand, som ligner hende selv.

Den ideale almægtige moder, repræsenteret ved kvinden, holder således nøglerne til mandens lykke i sin hule hånd. Men det giver hende også en uhyggelig og skræmmende magt. Thi hun er blot en kvinde, og kvinder har deres uforudsigelige luner og nykker, hun kan give ham den kærlighed, som han begærer så heftigt, eller hun kan blot erklære, at hun ikke elsker ham mere, hun behøver end ikke at angive nogen årsag.

Buster Larsen i Farvel Thomas

Buster Larsen på bænken i rollen som Thomas i Leif Panduros fjernsynsspil "Farvel Thomas" fra 1968. Thomas' kone vil skilles, fordi hun ikke elsker ham mere, "farvel thomas" siger hun. Thomas går derefter til grunde i ensomhed og alkohol.

Mænd behøver kvinder mere end kvinder behøver mænd, og det er en kilde til magt. Jo tættere manden kommer kvinden følelsesmæssigt, jo mere forsvarsløs bliver han overfor hendes ønsker og nykker, og jo mindre er han i stand til at forsvare sig imod at blive helt overvældet og til sidst forladt. Jo nærmere han kommer hende, jo svagere bliver han, og jo stærkere bliver hun.

I 1968 kom Leif Panduros TV spil "Farvel Thomas". Det var en enorm success. Thomas var en midaldrende radio og fjernsyns forhandler, en ganske almindelig dansk mand uden den store originalitet. Hans kone ville skilles, fordi hun ikke elskede ham mere. Han opsøgte hende og tryglede hende om at tage ham tilbage. "Farvel Thomas", svarede hun blot. Derefter gik han til bunds i ensomhed og alkohol.

ramme

5. Kvinderollen

Også kvinderollen bliver skabt af underbevidsthedens "ego-ideal", som er fantasien om, og længslen efter, igen at fussionere med den almægtige moder, "maternal imago".

To kvinder omfavner hinanden og to mænd giver hånd.

Til venstre: To kvinder som hilser hinanden med omfavnelse.
Til højre: To mænd hilser hinanden ved at give hinanden hånden.
Kvinder kan elske hinanden, medens mænd respekterer hinanden.
I nyere tid er Danske mænd også begyndt at omfavne hinanden, når de mødes. Jeg tror dog ikke at det føles godt for en mand at mærke en anden mands skægstubbe. Det er blot noget mændene gør, fordi de har givet efter for feministernes evige krav om at mænd skal også vise følelser.

Ifølge Freud er skabelsen af kvinderollen betinget af, at piger har ingen penis. Den lille pige betragter indledningsvis også faderen som en rival, men indser hurtigt at rivaliseringen er allerede overstået, hun er allerede kastreret. Hun føler misundelse mod dem, som har denne legemesdel, hvis attråværdighed Freud aldrig tvivlede på, og hun håber faderen vil give hende en. Men efterhåndens som hun vokser op, resignerer pigen og opgiver ideen, og hun indtager en passiv holdning til faderen og til mænd i almindelighed.

Med tiden indser pigen, at hun selv kan blive en moder. Hun kan selv få et barn, som hun kan råde fuldstændigt over, eventuelt en dreng med det attråede organ. Hun kan selv skabe den sfære af varme og nærhed omkring "maternal imago", som mænd så heftigt begærer at få del i.

Teen-age piger er dybt facineret af den magt, som de har, blot fordi de er kvinder. Kun ved at smile, blotte en smule af brysterne eller benene kan de manipulere og kontrollere også voksne mænd. De er dog ikke opmærksomme på at dette spil er del af den Vestlige Kultur, og det forudsætter at mænd respekterer kvinders afgørelser. Andre mænd fra andre kulturer er vant til at tage, hvad de vil have, som de har magt og fysik til det.

Derfor behøver piger ikke, som drengene, at tilegne sig alle faderens moralske regler i et "super-ego" og at udføre alle mulige præstationer og bedrifter for at gøre sig fortjent til at en plads i den varme og kærlige sfære. Hun kan nemlig selv blive et "maternal imago" blot ved at vokse op.

ramme

6. Maskulinitet og Kultur

Drengen lægger mærke til at moderen tillader sådan en mand, faderen, i sin nærhed, og han kan være sammen med hende uden at blive kuet og opslugt af det almægtige "maternal imago". Han antager derfor at faderen laver noget, som moderen beundrer; og at det er grunden til, at hun tillader ham i sin nærhed. Derfor tror drengen at ved at vokse op og blive som ham, så vil han blive i stand til fussionere med en, som ligner moderen.

Mænd føler at de er nødt til at skabe noget, der sætter dem i stand til at præsentere sig for kvinden som værdig til at være sammen med hende. Men det skal være noget, som hun ønsker, noget som hun stræber efter i sit ubevidste "ego ideal".

Ægyptisk make up

På trods af feministernes anstrengelser for at få os til at tro det modsatte, er det kvinders natur at pynte sig for at forføre og manipulere mænd. Det er en del af et spil, som vi alle elsker, og som gør livet interessant. Det har fundet sted, formentlig siden istiden, ja sikkert før.
Den gamle Ægyptiske kultur er hyllet i mystik, men deres skønhedstricks er ingen hemmelighed. Fra det tidligste Ægyptiske Dynasty brugte kvinder mættet blå øjenskygge og tyk, mørk eyeliner. De brugte avancerede halskæder. Til højre Elizabeth Taylor i rollen som Cleopatra og til venstre Nefertiti, som man forestiller sig at hun anlagde sin make-up. Foto CNN Style.

Kvinder rivaliserer og måler sig mod hinanden på deres egenskab til at tiltrække og manipulere mænd af høj status. De drømmer hele livet om en tilværelse i rigdom og status elsket af en mand, som enten er rig eller berømt eller begge dele. Modige soldater, fattige kunstnere og hårdkogte narkohandlere kan også have en status, som får kvinder til at føle at de er noget særligt sammen med dem og lever et interessant og spændende liv, som andre kvinder misunder dem.

Det er let at se, hvordan arbejde, forstået som økonomisk aktivitet, passer ind i dette psykologiske skema. Hvis manden udfører arbejde, som skaber rigdom og dermed status og også forbedrede materielle omstændigheder for kvinden og deres børn, da kan han bevare hendes kærlighed.

Vestlige mænd higer efter at udrette præstationer - grundlæggende og ubevidst for at fremstå værdige til at vinde kvinders kærlighed. Som Mick Jagger fra Rolling Stones sagde: "Hvorfor tror I at vi arbejder så hårdt med at skrive sange, øve os og rejse Verden rundt og holde koncerter?"

Venus fra Laussel

Venus fra Laussel er fundet under et klippeudhæng ved Laussel i Dordogne ikke langt fra Lascaux i Frankrig. Stedet antages i dag at have været et kultsted for en modergudinde. Den stammer fra istiden og det kan ikke afgøres om den er skabt af Cro Magnon eller Neandertal mennesker.

Men jeg tror at vestlige mænd higer mere end andre mænd, og dette har været den vigtigste årsag til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa.

Målet med en mands præstationer, herunder arbejde, er at gøre sig værdig til at blive elsket og beundret af kvinder. Men erkendelsen af styrken af dette behov skaber hos ham en stor frygt for at blive afvist og ødelagt, han frygter at hans livs projekt måske ikke vil lykkes, at han ikke vil slå til. Man kan kalde det en slags eksamens nervøsitet. Idet han indser at success er ultimativt vigtig for ham, og samtidig at kvinders gunst er uberegnelig og uforudsigelig, bliver han grebet af frygt for at fejle.

En sådan dyb og fundamental frygt kan ikke erkendes bevidst, og derfor viser den sig som et uforklarligt drive mod at opnå noget, at skabe noget, at gøre en forskel, en rastløshed og en nysgerrighed, som kun kan forklares med henvisning til det ubevidste, hvortil den er fortrængt.

Det er denne tvangsprægede side af mænds arbejde, der har resulteret i at kulturel skabelse stort set har været en mandlig aktivitet. Kvinder vil derimod ofte føle at de er allerede en repræsentation af "maternal imago" og hviler i sig selv, og derfor har de ikke behov for en sådan rastløs søgen og stræben.

Schwarz mener at mænds rastløse søgen repræsenterer et psykologiske træk, som ikke er biologisk betinget, men er et typisk træk hos den nu om dage så forkætrede vestlige kultur, der er grundlaget for vor rigdom.

Guan Yin

Guan Yin, den buddistiske Jomfru Maria, siddende på sin lotusblomst. Mange mænd foretrækker at bede til Guan Yin fremfor Budda. Dengang buddismen kom til Kina for mere end tusind år siden var Guan Yin en mere kønsløs intellektuel idenditet, men i tidens løb har hun antaget skikkelse af en kvinde, fordi mænd behøver kvinder.

En anden karakteristisk side af mænds arbejde er afhængigheden af regler og en vis indbyrdes upersonlighed. Kommunikation i forbindelse med mænds arbejds-aktivitet er styret af regler, snarere end af følelser. Grunden til dette er, at mænds følelser er andetsteds, de er hos kvinderne. De kan ikke knytte sig til sig hinanden baseret alene på følelser, simpelthen fordi de ikke har så mange følelser for hinanden.

Selvfølgelig kan man begræde denne mangel på følelser, men det er værd at bemærke, at det er denne ufølsomhed, der gør den logik og rationalitet mulig, som har været årsagen til, at mænds arbejdsorganisationer gennem hele historien har været så målrettede og effektive, som de har.

Dette er et punkt, som feminister fuldstændig ignorerer, fordi de mener at rationalitet står i modsætning til følelser, og de identificerer følelse med varme og kærlighed. Men rationalitet skal sammenholdes, ikke med følelser, men med irrationalitet. Og følelser omfatter ikke blot varme og kærlighed, men også modvilje og had. Misundelse, jalousi, raseri og vrede er trods alt også følelser. Og det er, når vi tillader det komplekse spil af modstridende følelser at fortrænge fornuften, at irrationaliteten kommer til at dominere vores beslutninger.

Edith Mærsk

Containerskibet Edith Mærsk og søsterskibet Emma Mærsk er Verdens største containerskibe, idet de efter specialisters skøn kan medbringe 15.200 TEU. Skibet er 397 m. langt og 56 m. bredt.
Bygget på Odense Stålskibsværft og afleveret til rederiet A. P. Møller i 2007.
Bygningen af Edith Mærsk er blot en af utallige bedrifter udført af Vestens hvide mænd.

Præstations-orienteret, køligt kontrolleret, tvangspræget, rivaliserende, bureaukratisk regelbundet, ufølsomt, logisk, rationelt, hierarkisk, disse er de særlige kendetegn ved arbejde, der udføres med udgangspunkt i vestlige mænds psykologi.

Op gennem historien har sådanne organisationer, skabt af hvide mænd, med stor kreativitet opbygget den Vestlige civilisation, gennemført den industrielle revolution og skabt hele det moderne samfund og dermed alle de bekvemmeligheder, som feministerne tager som en selvfølge.

Bevidst og ubevidst orienterer mænds præstationer sig mod kvinder og deres børn, hele deres stræben er grundlæggende motiveret af kærlighed til dem. Det er vanskeligt at se, hvordan mænd, som defineret gennem dette arbejde, kan være sådanne undertrykkende umennesker, som feminister beskriver dem.

7. Problemet med den Virkelige Verden

Freud og professor Schwartz definerer "ego-ideal" som en fantasi, som vi alle bærer i os og som ofte indeholder drømmen om at fussionere med en idealiseret almægtig moder, således som barnet engang var en del af moderen, en drøm om at vende tilbage til den oprindelige "primære narcissisme", hvor hele Verden synes struktureret med det ene formål kærligt at servicere en selv.

Feodorovskaya Jomfru Maria

Jomfru Maria Guds moder. Dette meget gamle russiske ikon Feodorovskaya Jomfru Maria var meget vigtigt for Romanov familien. Ikonet kan føres tilbage til apostlen Lucas.

Faderen viser sig først for barnet som den af forældrene, som ikke er moderen. Han er en ubuden gæst, som forstyrrer den perfekte narcissistiske idyl mellem mor og barn. For barnet er han en trussel, en blokering og en uvelkommen tilstedeværelse. Det forekommer barnet, at hvis det blot kunne slippe af med faderen, kunne det opnå fuldstændig og fuldkommen lyksalighed. På denne måde bliver faderen personificeringen af ren ondskab.

Dette sidste er den psykologiske kerne i feministernes teori om de undertrykkende mænd. Problemet er blot, at de anstødelige aspekter af dette genfærd ikke kommer fra faderen som sådan, men fra det faktum, at han repræsenterer den virkelige objektive Verden, som den eksisterer udenfor den narcisistiske nexus af mor og barn, en grum Verden, som ikke er specielt interesseret i en tilfældig mor og hendes barn. Således er afvisningen af faderen dybest set en fornægtelse af selve virkeligheden.

Indenfor rammerne af den traditionelle familie, repræsenterer mandens og kvindens rolle forskellige orienteringer mod virkeligheden på grund af de to køn forskellige forhold til "ego-ideal" og dets "maternal imago".

En mand føler, at han skal gøre sig fortjent til at opholde sig i "maternal imago's" varme nærhed. "Maternal imago" repræsenter hans længsel efter kærlighed. Han nærer en ubevidst, fundamental frygt for at hans livs projekt kan mislykkes, og derfor må han hele tiden være opmærksom på den virkelige Verden med dens kolde ufølsomme naturlove, en verden, som er befolket af andre agenter, som ikke automatisk elsker ham og hans nærmeste.

Mahishasuramardini Den firearmede Sogdiske gudinde Nana

Til venstre: Hindu Gudinden Mahishasuramardini ridende på en løve - den almægtige altings moder - både gudinde og dødelig.
Til højre: Den firearmede Sogdiske gudinde Nana med solen i den ene hånd og månen i en anden - siddende på en løve - sikkert også en modergudinde. Skitseret efter vægmaleri fundet i et udgravet hus i Uzbekistan. I den Skandinaviske mytologi har Nana en mere tilbagetrukket rolle som Balders hustru.

En kvinde kan derimod blive en repræsentation af "maternal imago", blot ved at vokse op. Også for hende repræsenter ego-ideal længsel efter kærlighed. Men hun kan selv skabe maternal imago's varme sfære uden at behøve at udføre præstationer og bedrifter. Hun hviler i sig selv, og hendes orientering er imod moder-barn forholdet, og derfor hun vil i højere grad opfatte den kolde indifferente virkelige Verden som noget unormalt og unfair.

Denne opløsning af grænser, som karakteriserer den traditionelle kvindelige rolle, skal forstås i forhold til moderskabets logik, og særligt i lyset af den umiddelbarhed og varme, som hun bringer til barnet. Senere, som Freud noterede, vil denne grænseoverskridende varme og indlevelse også intensivere forholdet mellem mand og kvinde, men imidlertid kun i det omfang at kvinden identificerer manden med et barn. Faktisk, i almindelighed, kan vi se, at hvad der kan kaldes den kvindelige stil, som er venlig, formildende, varm og omsorgsfuld, i sig selv er en konsekvens af identifikationen med "maternal imago".

Både drengen og pigen opfatter oprindeligt faderen som en forstyrrende agent for den fjendtlige virkelighed. Men den lille dreng indser, at han kan ikke skabe sit eget "maternal imago", han er nødt til at gøre sig fortjent til det - ved at efterligne faderen, hvilket fører til at han får et andet forhold til faderen end den lille pige. Han tilegner sig faderens værdier og regler som sine egne. I denne process opbygger han sit super-ego, som er den moralske del af vort ubevidste. Her holder moral, værdier og samvittighed til. Mænd lærer at straffe sig selv, når de har gjort noget forkert. Freud formulerede det således: "Du behøver ikke at straffe mig, far, jeg vil straffe mig selv."

Anders Breivik

Anders Breivik køres væk i en politibil. Han smiler, fordi han føler at han har gjort sin pligt - det værste er overstået.

Anders Breivik voksede op uden sin far, som så mange drenge gør det i disse tider. Men alligevel havde han opbygget strenge, ja rent ud sagt grusomme krav til sig selv, om hvad han burde gøre for sit land. Det antyder, at selvom en dreng ikke vokser op sammen med en faderskikkelse, vil han alligevel desperat søge i sine omgivelser efter værdier og regler, som kan udfylde det, for en mand så u-undværlige super-ego. De finder måske deres værdier og leveregler i film, i historien, hos fodboldtrænere eller gymnastiklærere, og deres super-ego kan meget vel blive afvigende fra drenge, som har haft en traditionel opvækst.

Den kvindelige rolle indebærer identifikation med "maternal imago". Hun hviler i sig i en sfære af varme og nærhed. Hun beholder muligheden for følelsesmæssig indlevelse og fusion med andre, som hun har udviklet for at imødekomme barnets behov. For at virkeliggøre dette har hun behov for manden til at konfrontere den virkelige verden og til at holde den på afstand, så at sige ude i arm's længde, så hendes egen følelsesmæssige fordybelse og kan opretholdes, uden at det fører til en katastrofe for hende selv og børnene. Derfor vil hun værdsætte mandens præstationer og bedrifter, tillade ham at opholde sig i sfæren af varme og nærvær i hendes nærhed og tilbyde at hele de de fysiske og følelsesmæssige sår, som hans pligter og arbejde med den virkelige verden indebærer. På den måde giver det mening for en mand at udføre heltegerninger, præstationer og arbejdsopgaver, som er farlige, anstrengende eller smertefulde.

8. Feminismen Betyder Fornægtelse af Virkeligheden

Den virkelige fare ved feminismen er at den medfører at afvisning af virkeligheden bliver en retfærdig, legitimeret og befriende handling.

Mandens rolle indebærer at fornægte ængstelse og at holde virkeligheden på afstand af den sfære af varme og nærhed, som skabes af kvindens idendification med den almægtige moder. Hvis det skal lykkes for ham, må han også skåne hende for sin egen smerte og angst, og derfor kan han ikke bringe den med sig ind i familien. Af dette opstår det "macho" image, som traditionelle mænd søger at leve op til.

Mænds bedrifter og arbejde

Arbejde er smerte og afsavn. Mænd bedrifter og arbejde var mere synlige i fortiden.

I svundne tider var nødvendigheden af mandens præstationer og arbejde synlig. Han kom hjem til hulen med bytte, såret og udmattet, eller han kom træt hjem fra marken efter at have arbejdet alle døgnets lyse timer for at skaffe mad for familiens overlevelse.

Den traditionelle arbejdsdeling kønnene imellem hviler på kvindens forståelse af, at mandens rolle er hård, at mænd, som påtager sig denne, ofrer sig selv, at den er fuld af ængstelse, og at den eneste grund til at mænd påtager sig den er af kærlighed. Dette overbeviser hende om, at den afhængighed, som hun føler af manden, er en del af en gensidig afhængighed.

De moderne produktions- og distributions-systemer og velfærds-systemet er sindrigt konstruerede af mænd med det formål at gøre livet fuldstændig trygt ved at tage højde for alle tænkelige farer, som kunne true kvindernes og familiernes liv. Det er nemt at se, at det moderne samfund med velfærd og overflod har skabt en ide om at der slet ikke findes en kold og indifferent virkelig verden udenfor familien.

Konsekvenserne af en sådan fornægtelse af den virkelige Verden vil være, at kvindens identifikation med det almægtige "maternal imago" kan blive total. Hun vil ikke længere have nogen ide om, at hun behøver en mand til at beskytte hende og hendes børn mod en grum virkelighed - den findes jo ikke. Hun vil forestille sig, at hun kan gøre livet perfekt alene gennem sin kærlighed og godhed, bare ved at være sig selv. Hendes tro på, at manden har en funktion vil forsvinde.

Hvis dette sker vil mandens arbejde, præstationer og bedrifter blot blive nogle meningsløse selviske aktiviteter, og kvinden kan føle, at mandens tilstedeværelse i hendes sfære er en slags uønsket indtrængen, som han insisterer på kun for sin egen skyld.

Det feministiske monster kan således være kaldt til live af mændene selv, fordi de har haft så stor success i deres bestræbelser på at gøre livet trygt og forudsigeligt for deres kære, idet de skabte den moderne teknologi og velfærdsamfund.

Yderligere, hvis forståelsen af arbejde som afkald og smerte går tabt, vil hele forestillingen om mænds rolle og aktivitet ændres dramatisk, herunder den traditionelle arbejdsdeling mellem de to køn.

Hvis faderen simpelthen gør, hvad han vil, fordi han har lyst, hvis hans aktiviteter er fornøjelse, så er det åbenbart noget, som kvinder er blevet berøvet og udelukket fra. De traditionelle kønsroller vil da blive forbundet med aggression, underkastelse og undertrykkelse, således som feministerne ynder at fremstille dem.

Imidlertid, faderen repræsenterer den virkelige Verden med dens barske naturlove og et utal af andre agenter, som har deres egne dagsordener og interesser, og er ret indifferente i forhold til et tilfældigt barn eller en tilfældig kvinde.

Feministisk frigørelse.

Feministisk frigørelse. Foto Youtube Howard S. Schwartz: Oedipal Psychology & Political Correctness.

Derfor, hvis han bliver kompromiteret, hvis han magt over moderen kan blive fremstillet som aggression, som kun tjener hans egen interesse, hvis frigørelsen fra faderen kan opfattes som vejen til sand lykke. Så vil det betyde en fornægtelse af den virkelige Verden, som vil blive erstattet med smukke drømme og forestillinger.

Med andre ord kan fornægtelse af virkeligheden derved blive en retfærdig, legitimeret, befriende handling. Dette, skriver professor Schwarz, er den virkelige fare ved feminismen.

9. Den Dybe Strøm mod de Hvide Mænd

En pensioneret styrmand fortalte mig engang at for mange år siden, da de lå ved Saigon i en længere periode, talte han med en ung kvindelige studerende om løst og fast. De kom blandt andet ind på, hvilket type mand som Vietnamesiske kvinder inderst inde ville foretrække, hvis de havde valget, en Vietnamesisk mand eller en Vestlig mand? Selvfølgelig, der er brådne kar alle vegne, nogle er alkoholikere, nogle er veluddannede, andre er ikke, og så videre - men alt andet lige? Hun var ikke i tvivl om at en Vietnamesisk kvinde typisk ville foretrække en Vestlig mand. De gav en bedre følelse af sikkerhed, mente hun.

Black Lives Matter optøjer i US

Black Lives Matter optøjer i US. Foto prruk.org

Vi talte om det og kom frem til at det gjaldt næsten overalt i Verden, inklusive Syd-Amerika, Asien, Afrika samt endog Arctic. Og mændene alle disse steder ved det, og derfor nærer de dybt i deres hjerter den største uvilje mod de vestlige mænd, og de vil formentlig aldrig tilgive.

Ønsket om at vinde kvinders kærlighed er et altdominerende motiv til præstationer, som findes i mænds sind, ikke blot hos vestlige, men hos alle mænd - men ofte ubevidst. Det fylder formentlig langt, langt mere i mænds tanker og navnlig følelser end for eks. harme og forargelse over fortidens slaveri, politi-brutalitet eller de industrialiserede landes formodede udbytning af udviklingslande. Derfor er det sandsynligt at den egentlige drivende kraft i den globale kampagne mod hvide mænd, som vi idag ser udfolde sig, er andre mænds afmægtige følelse af at være for evigt handikappet i deres bestræbelserne for at vinde kvinders kærlighed.

ramme

10. Link og Litteratur

Masculinity and the meaning of work: A response to manichean feminism af Howard S. Schwartz School of Business Administration Oakland University
Howard Schwartz: Vulnerable Selves Disciplining others Birkbeck University of London.
Society Against Itself: Howard Schwartz On The Suicide Of Western Civilization The Brussel Journal.

Til start

20200725

Passed W3C Validation