Keynes i Hovedpunkter

DH-debat Forside

Et Kort Blik på Rusland

Slut med Laissez-Faire

Auri Sacra Fames

National Selvforsyning

Åbent Brev til Præsident Roosevelt
1. John M. Keynes 2. Versailles
3. Inflation 4. Laissez-Faire
5. Ændringer i Penges Værdi 6. Træg Prisdannelse
7. Ekspansiv Finans-politik 8. Guldfoden
9. Rente 10. Kvantitetsteorien
11. Say's Lov 12. General Theory
13. National Selvforsyning 14. Lighed
15. Religion og Kapitalisme 16. Befolkningskontrol
17. Bretton Woods 18. Links og Litteratur

1. John Maynard Keynes

John Maynard Keynes var den mest indflydelsesrige økonom i det tyvende århundrede. Hans økonomiske teori gav nøglen til afslutning af den store depression i trediverne.

John Maynard Keynes 1883 - 1946

John Maynard Keynes 1883-1946.

Han blev født i en akademiker-familie i Cambridge i England. Han havde to yngre søskende. Faderen, John Neville Keynes, underviste i politisk økonomi, logik og etik ved Cambridge University. I sin skoletid på Eton udmærkede den unge Maynard Keynes sig navnlig i matematik.

I 1905 tog han embedsmands-eksamen og fik derefter arbejde i India Office. I sin fritid arbejdede han på en bog om matematisk sandsynlighed. I 1909 begyndte han at undervise i økonomi på Cambridge.

Under Første Verdenskrig arbejdede han for den Engelske regering med ansvar for udenlandske valutaer og relationer til allierede. Ved fredsforhandlingerne i 1919 i Versailles var han sekretær for den Engelske delegation - indtil han afbrød sit ophold, rejste hjem og skrev bogen "The Economic Consequences of the Peace", der gjorde ham verdensberømt.

Lydia Lopokova og John M. Keynes

Lydia Lopokova og John M. Keynes - måske i 1926 eller kort efter. Foto Walter Benington Wikimedia Commens.

I løbet af mellemkrigstiden skabte han sig en betydelig personlig formue takket være heldige investeringer. Han blev bestyrelsesmedlem i en række virksomheder og en fremtrædende støtte for kunsten. Hvilket sidste harmonerer godt med hans livslange overbevisning at mennesket lever ikke af brød alene - at den vestlige civilisation er inde på et blindt spor, fordi den fokuserer for meget på vækst, individualisme og rentabilitets-beregninger og fortrænger religion og kulturelt og åndeligt fællesskab. Han fik blandt andet bygget et teater i Cambridge.

I 1926 giftede han han sig med den Russiske ballet-danserinde Lydia Lopokova. Sammen rejste de til Sovjet-Rusland for at besøge Lydias familie. Efter hjemkomsten skrev han "A Short View of Russia", hvor han analyserede Leninismen betragtet som religion.

Da tredivernes store depression udviklede sig i USA med fabrikslukninger og stigende arbejdsløshed, skitserede han sin løsning i to "åbne breve" til den Amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt i december 1933 og Juni 1934, såvel som i nogle taler han holdt i England, hvori han vurderede resultaterne af den amerikanske "New Deal" politik og argumenterede for regeringers "deficit spending" som det mest effektive middel til standse den store økonomiske krise.

Keynes i 1915

Keynes i samtale med filosoffen Bertrand Russell til venstre og forfatteren Lytton Strachey til højre i 1915. Foto National Portrait Gallery.

Filosoffen Bertrand Russell fortalte, at Keynes var den mest intelligente person, han nogensinde havde kendt. "Hver gang jeg argumenterede med Keynes, følte jeg, at jeg stod med livet i hænderne, og jeg undslap sjældent uden at føle mig som lidt af et fjols."

I 1936 udgav Keynes sit hovedværk, "The General Theory of Employment, Interest and Money" som inkluderede budskaberne i de fleste af de artikler, som han tidligere havde udgivet. Den var grundlæggende er et frontalangreb på de klassiske økonomer. Den repræsenterede et vendepunkt i nationaløkonomisk teori, som kaldes den "Keynanske Revolution". Bogens hovedbudskab var at arbejdsmarkedet ikke af selv vil stabilisere sig i et punkt karakteriseret ved fuld beskæftigelse, og statslig interventionisme er derfor nødvendig for at overvinde alvorlige økonomiske kriser.

Keynes ved Bretton Woods konferencen i 1944

Keynes ved Bretton Woods konferencen i 1944 i samtale med den Sovjetiske repræsentant. Foto National Archives.

I 1944 deltog han i den internationale Bretton Woods konferencen i USA som leder af den britiske delegation. Konferencen havde til formål at organisere det internationale økonomiske system for den kommende efterkrigstid. Verdensbanken og IMF blev stiftet. På denne konference foreslog Keynes at etablere en international reference valuta, som en slags overordnet global valuta. Han fik ikke sit forslag igennem, navnlig på grund af amerikansk modstand. Efter krigen blev dollar i praksis den internationale reservevaluta, til stor gavn for den amerikanske økonomi.

Keynes var ikke den eneste økonom som forstod at kapitalistiske økonomier er tilbøjelige til periodiske depressioner, og han var heller ikke den eneste økonom i sin generation, der nåede frem til at den samlede efterspørgsel kunne falde under det niveau, som kræves for at sikre fuld beskæftigelse. Imidlertid var Keynes allerede en stor skikkelse i Britisk økonomi og politik på et tidspunkt, hvor Storbritannien var en meget vigtigere verdensmagt end det er i dag, og derfor fik hans ideer om hvorledes depressions-problemet skulle løses meget større indflydelse end de samme ideer ville have fået, hvis de var kommet fra andre økonomer.

Kommunistisk optog i anledning af Lenins begravelse i 1924

Kommunistisk optog i Moskva i 1924 i anledning af Lenins begravelse. Keynes betragtede kommunismen som fuldstændig ubrugelig som et økonomisk system men, som religion betragtet meget farlig. Foto The Article.

Man taler om den "Keynesianske revolution", men det vil være en stor fejl at tro at Keynes på nogen måde havde samfundsomstyrtende ideer, tværtimod var han en overbevist antirevolutionær tænker. Hans teorier havde alle til formål at bevare og styrke kapitalismen ved at sikre stabilitet, beskæftigelse og vækst.

Han skrev i "The End of Laissez-faire": "For mit vedkommende tror jeg, at kapitalisme, klogt forvaltet, sandsynligvis kan gøres mere effektiv til at nå økonomiske mål end noget alternativt system, der endnu er i sigte, men at den i sig selv på mange måder er yderst anstødelig. Vores problem er at udarbejde en social organisation, der skal være så effektiv som muligt uden at krænke vore forestillinger om en tilfredsstillende livsstil."

I "Et Kort Blik på Rusland" skrev han: "Under vestlige industrielle forhold ville den røde revolutions taktik kaste hele befolkningen i et hul af fattigdom og død."

John Maynard Keynes døde i en alder af kun 62 år af et hjerteanfald i sit bondehus i East Sussex i april 1946.

2. Versailles-freden 1919

Ved fredsforhandlingerne i Versailles i 1919 efter Første Verdenskrig repræsenterede Keynes den britiske finansminister.

Historien var at i efteråret 1918 blev det tydeligt for Tysklands ledere, at et nederlag var uundgåeligt. Efter fire års frygtelige kampe havde Tyskland ikke længere hverken mænd eller ressourcer til at modstå de allierede, der havde fået et enormt løft ved ankomsten af enorme amerikanske forsyninger og millioner af amerikanske soldater til krigsskuepladsen i Frankrig. Derfor kontaktede den tyske regering den amerikanske præsident Woodrow Wilson og bad ham om at arrangere en våbenhvile på grundlag af de "fjorten punkter", som han tidligere havde proklameret som vilkår for en "retfærdig og stabil fred". Den 11/11 1918 trådte våbenhvilen i kraft, og Første Verdenskrig sluttede.

Clemenceau og Woodrow Wilson i Versailles

Den Franske premier Clemenceau og den Amerikanske præsident Woodrow Wilson i Versailles. Foto Library of Congress

I de efterfølgende freds-forhandlinger i Versailles blev det dog hurtigt klart, at den endelige freds-traktat kun ville få en overfladisk lighed med de fjorten punkter, som Wilson havde foreslået, og som var accepteret af tyskerne ved våbenhvilen.

Skylden for krigen blev lagt ensidigt på Tyskland, som derfor skulle afvæbnes og betale en monster-bøde på over 30 milliarder dollars, som var langt ud over nationens betalingsevne. Tyskland fik ikke plads ved forhandlingsbordet i Versailles, som udelukkende var forhandlinger mellem de allierede indbyrdes om hvilke betingelser Tyskland skulle pålægges. For at sikre at Tyskland ville skrive under var den Tyske handelsflåde og fiskefartøjer blevet konfiskeret og landet var isoleret af en allieret flåde-blokade, som forhindrede import af livsvigtige fødevarer.

Keynes blev forfærdet over vilkårene i fredstraktaten og forelagde en plan for de allierede ledere, ifølge hvilken den tyske regering skulle have et betydeligt lån og tilladelse til at købe mad, medens landet straks påbegyndte erstatnings-betalingerne. Den Britiske premier Lloyd George godkendte "Keynes-planen", men den Amerikanske præsident Wilson og Frankrigs Clemenceau afviste den.

Den 5. juni 1919 skrev Keynes en besked til Lloyd George, hvori han informerede premierministeren om, at han fratrådte sin post i protest mod den forestående "ødelæggelse af Europa."

The Economic Consequences of the Peace

The Economic Consequences of the Peace. Foto The Marshall Library Blog.

Derefter rejste han hjem og skrev bogen "The Economic Consequences of the Peace", som udkom i december 1919. Bogens budskab var at Europa ikke ville kunne trives uden et retfærdigt, effektivt og integreret økonomisk system, hvilket ikke var muligt under traktatens økonomiske vilkår.

I bogen kaldte han Versailles Traktaten en "Karthagisk fred". Han mente at de allierede i fredstraktaten havde svigtet de løfter, som de havde givet i våbenhvileaftalen med hensyn til erstatning, territoriale tilpasninger og ensartethed i økonomiske forhold.

Man burde snarere - skrev han - have fulgt de mere retfærdige principper for en varigt fred, der var udmøntet i præsident Woodrow Wilsons fjorten punkter, som Tyskland havde accepteret ved våbenhvilen. Han skrev: "Jeg tror, at kampagnen for at få Tyskland til at betale for de generelle omkostninger ved krigen, var en af de alvorligste handlinger ledet af politisk uvisdom, som vores statsmænd nogensinde har været ansvarlige for." Han mente at det beløb, som Tyskland blev anmodet om at betale i erstatning, var mange gange større end det var muligt for Tyskland at betale, og at dette krav ville skabe dramatisk ustabilitet og fremme et ønske om hævn. Som vi ved, fik han på sørgelig vis ret.

Bogen blev en best-seller og gjorde ham verdensberømt.

3. Inflation

Keynes er gået over i den økonomiske teoris historie som manden, der gjorde inflation respektabel. Han advarede mod en ødelæggende hyperinflation, men mente i sidste ende at en mindre inflation på omkring to procent på mange måder var gavnlig for samfunds-økonomien.

Hyperinlation i Tyskland i starten af 1920'erne

Hyperinlation i Tyskland i starten af 1920'erne. En mor og hendes børn leger byggeklodser med bundter af pengesedler. Foto Pinterest.

I "The Economic Consequences of the Peace" fra 1919 beskrev han de ødelæggende følger af en mulig fremtidig hyperinflation: "Lenin siges at have erklæret at den bedste måde at ødelægge det kapitalistiske system på var at foringe valutaen. Ved en vedvarende inflationens-proces kan regeringer, i hemmelighed og ubemærkethed, konfiskere en vigtig del af borgernes rigdom. Med denne metode de ikke blot konfiskerer, men de konfiskerer vilkårligt." Borgerne har kun det antal monetære enheder, som de har sparet sammen, og værdien af dem bliver konstant reduceret med inflationsraten, medens regeringer kan lade trykke alle de penge, som de finder passende.

I "Social Consequences of Changes in The Value of Money" fra 1923 opvejer han inflation mod deflation: "Inflationen er uretfærdig, og deflationen er uhensigtsmæssig. Af de to er måske deflation, hvis vi udelukker hyper-inflationer som den i Tyskland, den værste; fordi det er værre i en fattig verden at fremprovokere arbejdsløshed end at skuffe spekulanten. Men det er ikke nødvendigt, at vi vejer et onde imod det andet. Det er nemmere at acceptere, at begge er onder, som bør undgås."

Keynes ved et møde i Tyskland

Keynes ved et møde i Tyskland i 1922, som havde til formål at søge at stabilisere den tyske mark. Foto Sueddeutche Zeitung.

Herbert Hoover, der havde været Amerikansk præsident under det meste af krisen, tabte stort ved præsidentvalget i november 1932 til demokraten Franklin D. Roosevelt. Under valgkampen havde han ført skræmmekampagne mod Roosevelts forslag, som han mente ville øge inflationen.

I sit åbne brev forklarede Keynes tålmodigt præsident Roosevelt at en mindre inflation i almindelighed blot er et økonomisk sundheds-tegn, som ikke burde afskrække ham: "Nu er der tegn på, at to tekniske fejltagelser kan have påvirket Deres administrations politik. Den første vedrører den rolle som stigende priser spiller i et opsving. Stigende priser skal hilses velkommen, fordi de normalt er et symptom på øget produktion og beskæftigelse. Når der bruges mere købekraft, forventer man øget produktion til stigende priser. Da der ikke kan være øget output uden stigende priser, er det vigtigt at sikre, at opsvinget ikke hæmmes af utilstrækkelig forsyning af penge til støtte for den øgede monetære omsætning."

Municipal Auditorium i Kansas City

KC Municipal Auditorium i Kansas City under konstruktion i 1935. Det blev bygget som del af New Deal.

Men derimod stigende priser, som resultat af begrænset udbud, vil være et tegn på at samfundsøkonomien har det dårligt: "Men der er meget mindre at sige til fordel for stigende priser, hvis de opstår på bekostning af stigende produktion. Nogle skyldnere kan blive hjulpet, men den nationale genopretning som helhed vil blive hæmmet. Sådanne stigende priser forårsaget af bevidst øgede direkte omkostninger eller ved at begrænse produktionen har en umådelig ringere værdi sammenlignet med stigende priser, som det naturlige resultat af en stigning i landets købekraft."

Han forklarede at præsidenten heller ikke af frygt for inflation burde vige tilbage for at øge pengemængden efter behov: "Det andet sæt fejlslutninger, hvis indflydelse jeg frygter, opstår ud af en primitiv økonomisk doktrin, som almindeligvis er kendt som "Quantity Theory of Money". Øget output og stigende indkomster vil få et tilbageslag før eller senere, hvis mængden af penge forbliver stift fastlåst. Nogle mennesker synes at udlede heraf, at output og indkomst kan hæves ved at øge mængden af penge. Men det er som at forsøge at blive fed ved at købe et større bælte. I USA i dag er Deres bælte rigeligt stort nok til Deres mave. Det er en mest vildledende ting at fremhæve mængden af penge, som kun er en begrænsende faktor, fremfor udgifts-volumenet, som er den operative faktor."

Penge illusionen

Penge illusionen - Ansatte har nemmere ved at acceptere en mindre inflation end en ækvialent gage-nedsættelse. Tegning fra Market Business News.

Virksomheder har brug for at belønne medarbejdere, som har gjort en god indsats, med lønforhøjelser. Sædvanligvis bliver det ikke brugt direkte at nedsætte lønnen for medarbejdere, som har gjort det mindre godt, da det kan medføre meget negative reaktioner. Derfor kan det samlede lønniveau i en virksomhed have en konstant stigende tendens. Imidlertid, hvis der er en inflation på måske to procent vil dette modvirke de stigende lønomkostninger. Ansatte har nemmere ved at acceptere en inflation på to procent, som rammer alle, end de har ved at acceptere en personlig lønreduktion på to procent. Det kaldes "penge-illusionen", selvom forfatteren ikke kan se at Keynes har brugt dette udtryk.

Med Keynes' egne ord i "General Theory": "Medens arbejdstagere normalt vil yde modstand mod en reduktion i penge lønninger, er det ikke deres praksis at trække deres arbejde, når der er en stigning i prisen på de varer, som de kan købe for lønnen." og senere: "Det ville være upraktisk at modstå enhver reduktion af reallønnen på grund af en ændring i pengenes købekraft, som påvirker alle arbejdstagere." og endnu senere: "Mens de ikke yder modstand mod reduktioner i reallønnen, som er forbundet med stigninger i den samlede beskæftigelse og efterlader relative lønninger uændret."

4. Keynes og Laissez-Faire

I forbindelse med en tale i Tyskland i 1926 udsendte Keynes en artikel med titlen: "The End of Laissez-Faire", hvori han advarede mod at forestille sig at evige økonomiske love om udbud og efterspørgsel understøttede en markedsøkonomi og derved gjorde den stabil.

John Maynard Keynes

John Maynard Keynes som en forholdsvis ung mand - sandsynligvis omkring 1926.

Begrebet "laissez-faire" betegner ideen om, at regeringer fuldstændig bør afstå fra at gribe ind i markedet på nogen som helst måde og tillade at det udvikler sig "naturligt".

Keynes var af den sikre overbevisning at der ikke findes seriøse alternativer til kapitalismen i den Vestlige Verdens nuværende historiske situation - men den skal være "klogt ledet". Han skrev om marxismen: "Men den marxistiske socialisme må altid forblive som et varsel i ideernes historie - hvordan kan en doktrin så ulogisk og så uskarp have udøvet en så magtfuld og vedvarende indflydelse over menneskers bevidsthed, og gennem dem, historiens begivenheder.".

Det er kapitalismens natur at agenterne skal have frihed til træffe deres økonomiske beslutninger, som de selv synes, indenfor rammerne af nødvendige love om produktansvar mm. Men han gør opmærksom på at det er fejlagtigt at tro at markedet automatisk altid vil sikre optimale beslutninger, blot fordi det synes at være styret af de evige og uforanderlige økonomiske love om de modsat rettede markedskræfter.

The End of Laissez-Faire 1926

"The End of Laissez-Faire" af John Maynard Keynes 1926.

Regeringerne har det overordnede politiske ansvar, og der kan opstå situationer, hvor indgreb i markedet er nødvendige - som det for eksempel senere skulle vise sig i 1933 med den store depression.

Han påviser med mange eksempler at mange populære fraser og antagelser, som støtter ideen om markedet fuldkomne frihed for regeringers indblanding, er opstået ud fra bestemte fortolkninger af de klassiske økonomer og filosoffer: "Det er ikke sandt, at individer besidder en umistelig "naturlig frihed" i deres økonomiske aktiviteter. Der er ingen "samfundskontrakt", som tildeler evige rettigheder til dem, som har, eller til dem, som ikke har. Verden er ikke styret på en sådan måde fra oven, at private og sociale interesser altid er sammenfaldende. Den er ikke ledet hernede fra således, at de i praksis er sammenfaldende." - "Det er ikke korrekt at udlede fra de økonomiske principper, at oplyst selv-interesse altid virker i offentlighedens interesse. Det er heller ikke sandt, at selv-interesse i almindelighed er oplyst; oftere er individerne, som handler selvstændigt for at fremme deres egne mål, for uvidende eller for svage til at nå blot disse."

Han beskriver hvorledes Laissez-faire på hans tid overalt blev præsenteret som en hug- og stikfast videnskabelig sandhed, helt på niveau med Newtons love og Darwins udviklingslære. Imidlertid, han påpeger at de store økonomer aldrig har støttet generel laissez-faire, og ideen i det hele taget ikke er særlig videnskabelig. Begrebet stammer grundlæggende fra nogle samtaleemner, som var populære i det parisiske cafe-miljø i begyndelsen af det nittende århundrede.

Parisisk cafeliv

Parisisk cafeliv - maleri af Gaetano de Las Heras - 1903.

For eksempel støttede den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith, en serie af protektionistiske engelske love kaldet "Navigation Acts", som påbød, at alt gods sendt til England, Irland eller de engelske kolonier skulle transporteres på engelske skibe, og at plantageejere og købmænd i kolonierne kun måtte sælge deres varer til engelske købmænd, eller betale told, når de solgte dem til andre landes købmænd.

Thomas Malthus støttede bevarelsen af den Engelske importtold på korn fra Napoleonstiden. Økonomisk udvikling måtte afbalanceres mellem industriel udvikling og udvikling af landbruget, mente han.

Men, skriver Keynes, det var først og fremmest hans samtidige økonomer, som fremmanede ideen om laissez-faire: "Men det var økonomerne, som gav begrebet et godt videnskabeligt grundlag. Antag at ved de naturlige loves mellemkomst vil individerne, som forfølger deres egne interesser oplyst af friheden, altid samtidigt har en tendens til at fremme samfundets fælles bedste! Vore filosofiske vanskeligheder er løst - I det mindste for den praktiske mand, som nu kan koncentrere sine anstrengelser om at sikre de nødvendige betingelser vedrørende frihed. Til den filosofiske doktrin, at regeringen ikke har ret til at blande sig, og den guddommelige, at der er intet behov for at blande sig, er blevet tilføjet et videnskabeligt bevis, at dets indblanding er uhensigtsmæssig. Dette er den tredje strømning af tanker, som det netop er muligt at finde hos Adam Smith, som i hovedsagen var klar til at tillade samfundets fælles bedste at afhænge af "den naturlige indsats af hver enkelt borger for at bedre sin egen tilstand" - "Den politiske filosof kunne trække sig tilbage til fordel for forretningsmanden - for den sidstnævnte kunne opnå filosoffens summum bonum (højeste mål) ved blot at forfølge sin private profit."

Syddansk Universitet

Syddansk Universitet. Keynes nævner udtrykkeligt Universiteterne som eksempler på mulige "separate autonomier" - "mellem individet og den moderne stat". Men idag har universiteterne "erklæret troskab mod en udenlansk fyrste" som John Locke ville have sagt. Universiteterne har erklæret FN's 17 Verdensmål som deres overordnede mål. Foto Soerens Wikipedia.

Han citerer en professor Cairnes: "Læresætningen om laissez-faire", erklærede han, "har ikke noget som helst videnskabeligt grundlag, den er højest en praktisk tommelfingerregel." Og senere: "Skønheden og enkeltheden af en sådan teori er så stor, at det er nemt at glemme, at den ikke fremkommer fra de aktuelle kendsgerninger, men fra en ufuldstændig hypotese, introduceret for dens enkeltheds skyld."

Hvilke sidste bemærkninger Keymes forklarer i flere detaljer med at den klassiske økonomis enkle og smukke kurver, som repræsenterer udbud og efterspørgsel, der skærer hinanden i et balancepunkt, blot er en pædagogisk fremstilling, som dækker over en langt mere kompliceret virkelighed. Hvilket afspejler hans egen beskrivelse af en nations økonomiske liv: "samfundsøkonomien er en uforudsigeligt process præget af ustabilitet".

Udbud og efterspørgsel

Den klassiske økonomis smukke og enkle model af Udbud og efterspørgsel.

De klassiske økonomer, fortæller han, udnævner et særtilfælde til at være det normale og resten til at være beklagelige komplikationer: "Økonomer reserverer generelt komplikationer til et senere stadium af deres argumentation."

Han anbefalede at en regerings indgreb i markedet måtte være yderst forsigtige og meget velovervejede. Han citerer Burke og Bentham, som bruger udtrykket "agenda" om de problemer i markedet som en regering bør løse administrativt: "Derfor kan vi ikke træffe en afgørelse udelukkende på grundlag af abstrakte argumenter, vi må inddrage dets fortjenester i detaljer, som Burke udtrykte: "Et af de fineste problemer i lovgivning, nemlig at bestemme hvad staten selv bør tage ansvar for styret af den offentlige visdom, og hvad den bør overlade, med så lille indblanding som muligt, til individuel udøvelse" - "Vi må skelne imellem, hvad Bentham, i hans glemte, men nyttige terminlogi, betegnede som agenda og ikke-agenda." - "Måske er det hovedopgaven for økonomer nu om dage på ny at skelne mellem agenda og non-agenda for demokratiske regeringer, som skal være i stand til at gennemføre agenda."

Keynes illustrerer sit syn på regeringsindgreb i markedet med to "eksempler":

(1) Han foreslår at oprette økonomiske organisationer i "den ideelle størrelse" - "mellem individet og den moderne stat", som ikke har profitmaksimering på langt sigt som deres overordnede mål, men "hvis kriterium for handling indenfor deres eget område udelukkende er offentlighedens bedste." - "Jeg foreslår en tilbagevenden, det må siges, til den middelalderlige organisation af separate autonomier. Men i hvert tilfælde i England er kooperationer en organisationsform, som aldrig har ophørt med at være vigtig, og er sympatisk mod vore institutioner. Det er let at give eksempler, fra hvad der allerede eksisterer, på separate autonomier, som har opnået eller er tæt på at opnå den tilstand, jeg har nævnt - Universiteterne, Bank of England, Londons Havnemyndigheder, endog måske jernbane selskaberne."

Grovsmedenes laug

Grovsmedenes Laug. Gammel tegning af ukendt oprindelse. De middelalderlige håndværker-laug og købmands-gilder var ikke profit-maksimerende organisationer i moderne forstand, og de var heller ikke fagforeninger. De virkede på mange måder til gavn for deres medlemmer ved at tage vare på kvalitet, svende- og mesterprøver, priser og antallet af udøvere i faget. De støttede de enkelte medlemmer i nødstilfælde, for eksempel hvis huset brændte, hvis de blev syge eller truet på livet. Oldermanden svor troskab mod kongen, hvilket gjorde laugene til en vigtig del af samfundet. De skabte rammer om de enkeltes liv med deres ceremonier og årligt tilbagevendende festlige begivenheder.
De enkelte mestre eller købmænd indenfor lauget eller gildet har ganske sikkert målt sig imod deres fæller som det nu er mænds natur. Men en naturlig indbyrdes rivalisering fik ikke lov til at ødelægge deres organisation og sammenhold og skade deres omdømme.
Mange steder i Keynes forfatterskab skinner det igennem at han ønskede at skabe større respekt om forretningsmændene, som han altid kaldte entrepenører og aldrig kapitalister. Han mente at det var skadeligt for kapitalismen - som vi reeelt ikke har noget alternativt til - at dens uundværlige agenter blev opfattet som lykkejægere og profitmagere.

Udover Universiteter, centralbanker, Havne og jernbaner er han ikke meget konkret om hvad han mener, men man kan forestille sig at offentlige forsyningselskaber ville være noget i retning af hans smag.

Desuden mente han at mange aktieselskaber på hans tid var ved gradvist at blive offentlig ejendom, idet de allerede var ejet af en bred offentlighed: "Men mere interessant end dette er udviklingens tendensen i aktieselskaberne, når de har nået en bestemt alder og størrelse, nærmer de sig den status af offentlige kooperationer mere end den af private selskaber."

2) I, hvad Keynes kalder det andet eksempel, understreger han igen vigtigheden af agenda: "Statens vigtigste agenda relaterer sig ikke til de aktiviteter, som private individer allerede udfylder, men til de funktioner, som falder udenfor det individuelle område, til de beslutninger, som ikke bliver taget af nogen, hvis ikke staten gør det. Det vigtige for regering er ikke at gøre ting som individerne allerede gør, og gøre dem lidt bedre eller lidt værre; men at gøre de ting som nu for tiden slet ikke bliver gjort."

"Vi må drage fuld fordel af nutidens naturlige tendenser, og vi må efter al sandsynlighed foretrække semi-autonome kooperationer frem for organisationer direkte underlagt staten, for hvilke en minister er ansvarlig," slutter han dette "eksempel".

Danske GTS institutter

Keynes ville have hilst de uafhængige Danske GTS-institutter velkomne som midler til at forbedre forretningsmændenes beslutninger i det kapitalistiske system og derved øge nationalproduktet og forbedre systemets agenter, forretningsmændenes, omdømme.
Force Technology startede som Svejsecentralen og tilbyder idag løsninger også indenfor materialer, teknisk kontrol og maritim teknik. Bioneer A/S er en uafhængig forskningsbaseret servicevirksomhed inden for biomedicin, biomedicoteknik og bioteknologi. DBI er en uafhængig, teknologisk servicevirksomhed med sikring af liv og værdier mod brand som kernekompetence. Alexandra Instituttet er en privatejet non-profit virksomhed, der arbejder med anvendt forskning inden for it-innovation. Teknologisk Institut udvikler og formidler teknologisk inovation til Dansk Industri. DFM A/S tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning på højeste internationale niveau. DHI tilbyder løsninger inden for vand og miljø. Foto GTS-institutter.

Han foreslår oprettelse af nogle organer, som skal kontrollere valuta og kredit samt indsamle og distribuere information i den hensigt at gøre markedets mere gennemsigtigt og derved gøre det mere stabilt: "Jeg tror, at kuren for disse ting delvis skal søges i en bevidst kontrol med valuta og kredit fra en central institution, og delvis i opsamling og fordeling i stor skala af data relateret til forretnings-situationen, inkluderet fuld offentlighed, ved lov om nødvendigt, af alle forretnings-fakta, som det er nyttigt at kende." Hvilket vi må tro i vidt omfang i dag er sket med den nu hedengangne valutacentral, Nationalbanken, Banktilsynet, Danmarks Statistik og de Danske GTS institutter.

Men - til trods for hans mange maleriske ord og forklaringer, står vi alligevel tilbage med et stort spørgmålstegn: Hvad taler han om, vil han afskaffe kapitalismen eller hvad?

Statoil produktions platform Mangel på benzin i Venezuela

Til venstre: Statoils produktions platform på Troll feltet. Statoil er et Norsk aktieselskab, som ikke umiddelbart er underlagt en ministers daglige beslutninger, selv om staten er hovedaktionær. Statoil har været en dominerende agent i udviklingen af den Norske oliebranche. Olien har været årsag til rigdom i Norge ikke blot på grund af den rigdom, som selve olien repræsenterer, men også fordi Nordmændene har tilegnet sig og nyttiggort hele den teknologi, som er knyttet til efterforskning og udvinding af olie. Statoil har idag skiftet navn til Equinor. Foto Offshore Energy Today.
Til højre: Mangel på benzin i Venezuela. Venezuela er en af verdens største eksportører af olie og har verdens største dokumenterede oliereserver, men ikke desto mindre har olien haft den helt modsatte virkning på Venezuela som den har haft på Norge. Chavez-regeringen nationaliserede olieindustrien og brugte det statslige oliefirma PDVSA til at finansiere sociale programmer - som mest bestod i direkte kontante udbetalinger til deres krævende vælgere. Chavez' socialpolitik resulterede i et overforbrug, der forårsagede fattigdom, mangel på alt i Venezuela og noget så absurd som mangel på benzin i marts 2017 og regulær hungersnød i 2018. Foto: Wikimedia commons

I slutningen af "Slut med Laissez-Faire" siger han: "For mit vedkommende tror jeg, at kapitalisme, klogt forvaltet, sandsynligvis kan gøres mere effektiv til at nå økonomiske mål end noget alternativt system, der endnu er i sigte, men at den i sig selv på mange måder er yderst anstødelig. Vores problem er at udarbejde en social organisation, der skal være så effektiv som muligt uden at krænke vore forestillinger om en tilfredsstillende livsstil."

Keynes var overbevist tilhænger af kapitalisme, som han mente at vi ikke har noget alternativ til. Men vi kan tro at hans store bekymring var at kapitalismen har en akilleshæl, et indbygget svagt punkt, som under uheldige omstændigheder kan kaste samfundet ud i kaos og fattigdom, nemlig dette "at den i sig selv på mange måder er ekstrem forkastelig", hvilket udtryk han tilsyneladende ikke kunne få sig selv til at forklare.

Han kan meget sandsynligt have ment at en forudsætning for kapitalismen er en selvisk og primitiv alles kamp mod alle - dybt forankret i menneskets natur - dog kontrolleret og udnyttet af den vestlige civilisation - hvilket under uheldige omstændigheder kan skabe modvilje hos idealistiske vælgere i den vestlige verden og motivere dem til eksperimenter med alternative økonomiske systemer, som på papiret bygger på menneskets gode egenskaber, såsom sammenhold, samarbejde og medfølelse med de fattige og uheldige, men som ultimativt vil "kaste hele befolkningen i et hul af fattigdom og død" som han udtrykker sig i "Et Kort Blik på Rusland".

Mange steder i hans forfatterskab kan vi spore et ønske om at give systemets uundværlige agenter, forretningsmændene, respekt, status og anseelse - fordi vi har ikke noget alternativ til kapitalismen, og derfor vil det i det lange løb være farligt for den vestlige civilisation at opfatte og beskrive dem som primitive typer, opportunister og lykkeriddere.

"Det er en fejltagelse at tro at forretningsmænd er mere umoralske end politikere," skrev han i et af sine åbne breve til præsident Roosevelt.

5. Sociale Konsekvenser af Ændringer i Penges Værdi

Inflation er en forringelse af pengenes værdi i form af prisstigninger. Ved deflation forstås en forøgelse af penges værdi som manifesteres ved prisfald.

Arbejdsløse i tredivernes USA

Arbejdsløse i tredivernes USA. Foto Alphaville.

I "Social Consequences of Changes in the Value of Money" skriver Keynes at enhver ændring i penges værdi vil være til fordel for nogle og til ulempe og ulykke for andre og vil derved skabe kimen til social utilfredshed, uro og ustabilitet: "Således vil ændringer i priser og belønninger, målt i penge, generelt påvirke forskellige klasser på ulige måder, de vil overføre rigdom fra den ene til den anden, give velstand her og forlegenhed der, og omfordele skæbnens gunst og derved frustrere planlægning og skuffe forventninger." - "Hver proces, både inflation og deflation har medført store skader. Hver har en effekt ved at ændre fordelingen af rigdom mellem forskellige klasser, inflation i den henseende er værste af de to. Hver har også en effekt i at overstimulere eller hæmme skabelsen af rigdom, skønt her er deflation den mest skadelige."

Inflation under Weimar republikken i Tyskland

Inflation under Weimar republikken i Tyskland. Foto: Pinterest.

Ved inflation vil sparere, som har deres formue i en fast sum af penge f. eks obligationer, se deres livs opsparing reduceret med inflationsraten. Pensionister og andre, som modtager en fast ydelse hver måned, vil finde at de kan købe stadig mindre for den.

Derimod sparernes modparter, debitorerne, som er alle former for låntagere, vil finde at den reale værdi af deres gæld bliver reduceret med inflationen.

For forretningsmænd vil inflation være fordelagtig, fortæller Keynes: "Men i løbet af forandrings-perioden, mens priserne stiger måned for måned, har forretningsmanden en yderligere og større kilde til uforudsete indtægter. Uanset om han er forhandler eller producent, vil han normalt købe, før han sælger" - "han sælger altid til en bedre pris, end han forventede, og sikrer sig dermed et uforudset overskud, som han ikke havde forud-kalkuleret. I en sådan periode bliver handel urimelig let. Enhver, der kan låne penge og ikke er usædvanligt uheldig, vil skabe sig en en fortjeneste, som han måske kun har gjort lidt for at gøre sig fortjent til. Når priserne stiger bliver forretningsmanden, der låner penge, således i stand til at tilbagebetale långiveren med, hvad der i real værdi ikke kun repræsenterer ingen rente, men endog mindre end det oprindelig lånte beløb."

Han beskriver hvorledes efterkrigs inflationen forvandlede førhen agtværdige forretningmænd til skamløse profitmagere, som "begynder at tænke mere på store gevinster på kort tid end på det mindre, men permanente, overskud af normal forretning."

Satirisk beskrivelse af kapitalismen

Grådige forretningsmænd. Politikerne gav i praksis forretningsmændenes skylden for prisstigningerne ved at udsende en mængde love om ekstraskatter på profit, subsidier, pris- og rente-stop. Foto: Cilgin kalaba likta nuzakta.

Men derved pådrog forretnings-mændene sig de andre samfunds-klassers vrede og uvilje, idet de forstod det således at det var forretnings-mændenes grådighed, som var årsag til prisstigningerne: "For forbrugeren fremstår forretningsmandens ekstraordinære profit som årsagen (i stedet for konsekvensen) af den forhadte prisstigning."

Men de Europæiske regeringers pengeskabelse var den egentlige årsag til inflationen. Gennem de sidste år af den Første Verdenskrig havde de financieret krigen ved at trykke penge og derved lagt kimen til den betydelige inflation i efterkrigsårene - ikke blot i Tyskland. Alligevel holdt de sig ikke tilbage med at ride på bølgen og i praksis give forretningsmændenes grådighed skylden for prisstigningerne ved at udsende en mængde love om pris- og rente-stop og ekstraskatter på profit. De var trods alt politikere, og der var flere stemmer i forbrugerne, end der var i forretningsmændene.

I "Social Consequences of Changes in the Value of Money" er Keynes tæt på at skrive direkte at pengeskabelsen, den deraf følgende inflation og de forstyrrelser af økonomien, som den skabte i form af omfordelinger af samfundes rigdom, var den egentlige årsag til fremkomsten af socialismen, som igen var årsag til den ødelæggelse af den Europæiske kultur og nationale fællesskaber, som vi stadig lider under: "Intet menneske af ånd vil samtykke i at forblive fattig, hvis han mener, at hans bedre stillede medborgere har fået deres gevinst ved rent og skært held. At omskabe forretningsmanden til profitmager er et hårdt slag mod kapitalismen, fordi det ødelægger den psykologiske ligevægt, der tillader opretholdelsen af ulige belønninger. Den økonomiske doktrin om normal fortjeneste, som er vagt forstået af alle, tjener som en en nødvendig retfærdiggørelse af kapitalismen. Forretningsmanden kan kun tolereres, så længe hans gevinster kan anses for at have noget forhold til hvad hans aktiviteter, groft sagt og på en vis måde, har bidraget til samfundet."

En forretningsmands uforudsete indtægter under inflation

En forretningsmands uforudsete indtægter under inflation. Foto: Good Returns.

Også deflation skaber en omfordeling af samfundets rigdom, som er skadelig for nationernes stabilitet, idet alle, som har deres formue i form af en fast sum af penge f. eks i obligationer eller andre gældsbreve, vil opleve at deres formue forøges: "Deflation, som vi har set det allerede, indebærer en overførsel af rigdom fra resten af samfundet til rentier klassen og til alle indehavere af fordringer på penge; ligesom inflation involverer det modsatte. Det indebærer især en overførsel fra alle låntagere, det vil sige fra handlende, producenter og landmænd til långivere, fra aktive til inaktive."

Som Keynes sagde, vil især deflation være skadelig for samfundets produktivitet: "Deflationen, som forårsager faldende priser, betyder, at arbejdere bliver fattigere og får ledende iværksættere til at begrænse produktionen i deres bestræbelser på at undgå tab; og er derfor katastrofal for beskæftigelsen. Det er selvfølgelig også sandt at deflation betyder uretfærdighed mod låntagere, fordi de vil finde, at deres gæld stiger."

6. Træg Prisdannelse på Arbejdsmarkedet

Den Store Depression, som startede i 1929, og den dermed forbundne massive arbejdsløshed satte focus på fuld beskæftigelse som et vigtigt økonomisk og politisk mål.

De klassiske økonomer mente at arbejde er et gode, som bliver solgt og købt på markedet som andre varer, hvor der er udbud og efterspørgsel. Som David Ricardo skrev i sin berømte artikel, "Den jernhårde lønningslov": "Arbejde, som alle andre ting, som bliver købt og solgt, og hvor mængden kan øges eller mindskes, har sin naturlige pris og sin markeds pris."

Amerikanske arbejdsløse omkring 1930

Amerikanske arbejdsløse omkring 1930. Photo Twitter.

Derfor mente økonomerne at de arbejdsløse efter nogen tid ville tilpasse deres forventninger til lønnen til de nye forhold. Lønningerne ville gradvist falde og flere projekter ville derved efterhånden blive rentable - indtil markedet igen kom i ligevægt og alle fik arbejde.

Men Keynes argumenterede at der var stor træghed i prisdannelsen på arbejdsmarkedet og derfor ville det ikke ske. Arbejderne ville ikke acceptere en så stor lønnedgang, og i kraft af fagforeningerne havde de styrke til at modsætte sig den. Selvom millioner var arbejdsløse, var der stadig millioner, som havde arbejde, og de arbejdsløse kunne se at disse stadig modtog de oprindelige lønninger.

Man kan ikke vente på at arbejdsmarkedet med tiden af sig selv vil finde en ny ligevægt, mente han. "I det lange løb vil vi alle være døde", som han skrev til en ven. De klassiske økonomer kom for let om ved deres opgave, mente han. De fortalte kun at når stormen ophørte, ville oceanet blive roligt igen; og hvad skulle søfarende bruge det til?

Der skulle helt andre midler til.

7. Ekspansiv Finans-politik

Under 1930'ernes depression var de klassiske økonomiske teorier ikke i stand til at forklare krisen og dermed heller ikke i stand til at levere en løsning på hvorledes man skulle genskabe produktion og beskæftigelse.

Bonneville Dam

Public Works Administration Project Bonneville Dam under opførelse mellem staterne Oregon and Washington i USA. Bygget 1934-1937. Foto U.S. National Archives and Records Administration Wikipedia.

De satte deres lid til at arbejderne ville resignere og acceptere en lønnedgang, derved ville mange projekter igen blive rentable, virsomhederne ville igen ansætte folk og lidt efter lidt ville dette genskabe fuld beskæftigelse - men på et lidt lavere niveau.

Men Keynes fremførte at arbejds-markedet ikke nødvendigvis har nogen selvbalancerende mekanismer, der automatisk fører til et ligevægtspunkt med fuld beskæftigelse. "Der var ingen løn så lav, at den kunne eliminere arbejdsløsheden" skrev han i "General Theory" i 1936.

Som sagt - selvom millioner var arbejdsløse, var der stadig millioner, som havde arbejde, og de arbejdsløse kunne se at disse stadig modtog de oprindelige lønninger. Desuden var almindeligvis antaget at forretningsmændene havde gyldne tider. Derfor ville de ikke acceptere en stor lønnedgang, og i kraft af deres fagforeninger havde de styrke til at modsætte sig dette.

Keynes' løsning på problemet var at stimulere nationenes samlede efterspørgsel ved at skabe jobs og derved give de tidligere arbejdsløse penge mellem hænderne.

En nations produktion af varer og tjenester - og dermed dens samlede efterspørgsel og behov for arbejdskraft - udspringer fra fire komponenter: forbrug, investeringer, offentlige indkøb og nettoeksport. Enhver stigning i efterspørgslen - og dermed beskæftigelsen - skal komme fra en af disse fire komponenter.

Franklin D. Roosevelt underskriver loven om Tennessee Valey Projektet 18. maj 1933 Opførelsen af Douglas Dam som var en del af Tennessee Valley Projektet

Til venstre: Franklin D. Roosevelt underskriver loven om Tennessee Valey Projektet 18. maj 1933",
Til højre: Opførelsen af Douglas Dam som var en del af Tennessee Valley Projektet. Der var mange komponenter i Roosevelts New Deal program, men store anlægsprojekter var dominerende. De omfattede tre fjerdedele af landets nye skoler, udbygning af infrastruktur, socialt boligbyggeri samt en række lufthavne, broer og dæmninger.

Under en stor depression dæmpes efterspørgslen af husholdningernes manglende betalingsevne og deres frygt for fremtiden. De ringe udsigter til efterspørgsel efter firmaernes produkter mindsker investeringerne. Borgernes og firmaernes mindskede samlede indtægter i form af løn eller profit mindsker skattebetalinger og dermed umiddelbart mulighederne for øgede offentlige indkøb. Desuden er økonomiske kriser sjældent begrænset til en enkelt nation, hvilket meget sandsynligt vil betyde at redningen ikke vil komme fra eksportindtægter.

Denne Gordiske knude foreslog Keynes at regeringerne huggede over ved simpelthen at trykke eller låne nogle penge og indføre dem i nationens økonmi.

Men han fortæller os ikke meget om hvorledes denne stimulering af efterspørgslen skal foregå i praksis. I sin "General Theory" går han ikke i sådanne detaljer.

Åbning af en ny Autobahn i Tyskland 1934

Åbning af en ny Autobanh i Tyskland 1934. I Tyskland kom national-socialisterne til magten - også i 1933 - og det tyske finansgeni, økonomiminister Schacht, kom hurtigt arbejdsløsheden til livs med en helt lignende ekspansiv finans-politik, som den Keynes' anbefalede præsident Roosevelt i sit åbne brev; Det vil sige bygning af autobahnen og lignende.

Han skriver ikke helt entydigt, hvorledes dette forbrug af "lånte eller trykte penge" skulle udføres; skulle regeringen direkte give de arbejdsløse penge i hånden som en slags dagpenge eller kontanthjælp, eller skulle regeringen starte store offentlig anlægsprojekter som skabte arbejdspladser og dermed indkomster?

I et åbent brev i 1933 til den Amerikanske præsident Roosevelt sammenligner han situationen med en krig, som jo er et meget stort offentligt projekt, så må vi tro at han ikke havde i tankerne blot at give de arbejdsløse nogle kontanter: "Således, som den primære årsag i den første fase af genopretningsteknikken lægger jeg overvældende vægt på stigningen i den nationale købekraft resulterende fra statslige udgifter, der finansieres af lån og ikke ved beskatning af nuværende indkomster." - "Derfor har en krig altid forårsaget intensiv industriel aktivitet. Tidligere har den ortodokse økonomi betragtet en krig som den eneste berettigede undskyldning for at skabe beskæftigelse med offentlige udgifter. De, hr præsident, efter at have afkastet sådanne lænker, er fri til at engagere den teknik, der hidtil kun har været tilladt for at opfylde formålene med krig og ødelæggelse, til fordel for fred og velstand."

I brevet til den Amerikanske præsident konkluderede han at der kun er en måde at komme depressionenen til livs på, nemlig ved at regeringerne bruger penge, som de ikke har: "Generelt kan en stigning i output således ikke forekomme, medmindre man anvender mindst en af tre faktorer. (1) Individerne skal tilskyndes til at bruge mere ud af deres eksisterende indkomster, (2) eller erhvervslivet skal tilskyndes til, enten ved øget optimisme eller med en lavere rente, at give yderligere indkomster i hænderne på deres medarbejdere, hvilket er hvad sker, når enten landets omsætningsaktiver eller anlægsaktiver forøges; (3) eller de offentlige myndigheder må kaldes til hjælp for at skabe yderligere likvide indkomster ved at bruge lånte eller trykte penge." Dette sidste er det afgørende og kontroversielle element i teorien om ekspansiv finans-politik.

Hoover Dam under opførelse

Hoover Dam under opførelse på grænsen mellem Nevada og Arizona i USA. Den blev bygget mellem 1931 og 1936. Foto Vibe Science.

Et vigtigt element i teorien om ekspansiv finans-politik er teorien om multiplikatoren, som oprindeligt blev foreslået af Keynes' studerende, Richard Kahn, og navngivet af Kenynes som multiplikatoren.

Den beskriver at med ekspansiv finans-politik kan en regering øge nationalproduktet med en værdi, som er meget større end de "lånte eller trykte penge", som "indsprøjtes" i en nations skrantende økonomi. Tilførslen af disse penge har blot til formål at være den impuls som sætter nationens økonomiske hjul i omdrejninger ved at skabe en kædereaktion.

I forbindelse med store anlægsarbejder eller lignende udbetaler staten store beløb til lønninger, materialer og underleverandører. Disse penge kommmer i hænderne på arbejdere og entrepenører, som straks bruger dem til forbrug, indkøb og investeringer. Dette skaber igen nye indtægter andre steder i samfundet, som også bliver omsat til forbrug, som igen skaber nye indtægter og så fremdeles.

Keynes writes in "General Theory": "Det følger heraf, at hvis forbrugspsykologien i samfundet er sådan, at de vil vælge at forbruge, f.eks. ni tiendedele af en indkomstforøgelse, så er multiplikatoren k 10; og den samlede beskæftigelse forårsaget af (f.eks.) øgede offentlige arbejder vil være ti gange den primære beskæftigelse leveret af det oprindelige offentlige arbejde, forudsat at der ikke reduceres i investeringer i andre retninger."

Den gamle Lillebæltsbro

Den gamle Lillebæltsbro blev bygget 1925-1935 blandt andet for at skabe beskæftigelse til de mange arbejdsløse. Dengang havde Danmark stadig en national økonomi i den forstand at man kunne forvente at penge udbetalt til lønninger og materialer stort set ville blive brugt i Danmark og således bidrage til at sætte gang i hjulene.
En lignende ekspansiv finans-politik idag ville ikke have denne virkning i samme grad da vi nu har en globaliseret økonomi. Den ville sætte gang i hjulene, men altså i Kina, syd Europa, og lignende steder hvor produkterne kommer fra. Selv barerene kan vi ikke have for os selv, nogle udbetalte lønninger ville sikkert blive brugt på Mallorca og i Bankok. Foto: Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-3.0

I USA har økonomen Mark Zandi beregnet mutiplikatorerne for forskellige typer af offentligt forbrug i moderne tid.

Føderal bistand til stater og udgifter til infrastruktur har multiplikatorer på 1,3 til 1,6. Udgifter til arbejdsløsheds-bistand og food stamps til de fattigste, som sandsynligvis vil forbruge det hele eller næsten det hele af en indkomstsstigning, giver multiplikatorer på 1,6 til 1,8. Derimod giver skattelettelser for personer og virksomheder med høj indkomst de laveste multiplikatorer - mellem 0,3 og 0,4 - idet disse er mindre tilbøjelige til at forbruge en ekstra disponibel indkomst og større tilbøjelighed til at spare op. Men det er for USA, som er et stort land, hvor man kan forvente at en stor andel af forbrugsmulighedene er fremstillet nationalt.

I trediverne havde nationerne også eksport og import som idag, men i langt mindre omfang. Nationernes økonomier var så at sige meget mere nationale. Det var langt mere sandsynligt at nyansatte arbejdere ville forbruge ting, som var fremstillet indenfor landets grænser, og derfor må datidens multiplikatorer have været meget større.

Idag er situationen fuldstændig anderledes. Nationernes økonomier er globaliserede. I en lille globaliseret økonomi som Danmark er langt de fleste varer i butikkerne fremstillet i lande meget fjernt fra fra salgsstedet. De fleste brugsgenstande er produceret i Kina eller Vietnam, grøntsager er fra Syd Europa, software fra USA, biler fra Tyskland og så videre. En ekspansiv finans-politik i en økonomi som denne, vil have meget ringe effekt, den vil brænde ud som en våd kineser, idet multiplikator effekten for den nationale økonomi formentlig vil være ubetydelig. Den vil sætte gang i samfundsøkonomien, men altså i Kina, Syd Europa og Silicon Valey og mange andre eksotiske steder.

Helle Thorning Smith

Helle Thorning Smith. I valg-kampen til folketingsvalget i 2011 foreslog den social-demokratiske kandidat, Helle Thorning, flere gange en ekspansiv finans-politik "for at sætte gang i hjulene" på trods at hun burde vide at det ikke ville have megen effekt i en lille globaliseret økonomi som det moderne Danmark. Ingen sagde hende imod. Foto Kathemera.gr.

Men måske meget store nationer som USA, Kina og Rusland kan stadig have fordel af en ekspansiv finanspolitik.

8. Keynes og Guldfoden

Det er en gennemgående holdning hos Keynes at han støtter ledelse og regering og advarer mod Laissez-faire i både samfundsøkonomien, befolknings-udviklingen og også i valutapolitik. Guldfoden repræsenterer en form for Laissez-faire politik, idet man ønsker at læne sig tilbage og lade de frie markedskræfter på guld-markedet bestemme en valutas værdi.

Romerske solidi guld mønter

En skat bestående af 159 Romerske solidi guldmønter blev fundet ved St Albans i Hertfordshire i England i 2012. Foto Global Archaeology.

Lige siden den alvorlige inflation, som fulgte den store krig 1914-18, har almindelige borgere, som sparer op til deres pension, frygtet at deres opsparing skal blive ekspropieret af inflation besluttet af centralbankers bestyrelser. Især i USA ser mange med mistillid på at valutaer bliver administreret af centralbankers bestyrelser. Den østrigske økonomiske skole, repræsentert ved Ludwig Von Mises og Friedrich Hayek, er meget populær samme steds, netop fordi den foreslår en tilbagevenden til guldfoden, hvilket vil sige at værdien af en monetær enhed bliver defineret af markedsprisen på guld.

Guldfoden har rod i tusinder af års historien, idet mange Romerske og andre historiske mønter bestod af netop guld. Som mønt-materiale blev guld suppleret af andre ædle metaller, særligt sølv og kobber.

Især de Germanske stammer, som angreb Romerriget omkring år 500, havde et umætteligt begær efter guld. Således består de arkæologiske fund fra ældre Germansk Jernalder i Skandinavien - som beskriver perioden fra 375 til 550 - næsten udelukkende af genstande af guld. Da der ikke findes guld resourcer i Skandinaviens undergrund, må vi tro at dette er guld, som hjemvendende folkevandrings-stammer har bragt med tilbage til Skandinavien.

Timboholm skatten fra Vester Gøtaland

Timboholm skatten fra Vester Gøtaland er en guldskat fra Folkevandringstiden fundet i 1904 på Timboholms godser i udkanten af Skövde nær Lidkøbing af tre landarbejdere ved navn Carl Wernlund, C. H. Lantz og Per Rythén. Den består af to barrer og 26 spiral ringe af ubearbejdet guld med en totalvægt på 7 kg. Den er dateret til 400-500 e.Kr. Foto: Historiska Varlder.

Guld har altid appeleret til menneskers begær. Selv efter det har været begravet i jord og grus i tusinder af år, vil det stadig have bevaret sit gyldne skær. Det er tungt og føles værdifuldt at have i hånden; dets lave varmefylde gør at det føles behageligt at røre ved. Det er blødt og nemt at forarbejde til fantastiske smykker. Psykologen Sigmund Freud mente at begæret efter det gyldne metal har sin oprindelse dybt i menneskets sind, grundlagt i den tidligeste barndom.

Men netop fordi mennesker begærer ædelmetallerne så heftigt, var det farligt at opbevare sin formue i guld og sølv i sit hjem. I løbet middelalderen begyndte rige borgere at deponere deres ædelmetaller hos guldsmede, købmænd eller andre, der havde faciliteter for sikker opbevaring. Som kvittering kunne de få en "Bank Note" for eksempel lydende på værdien "Et pund sterling sølv". I Frankrig drev allerede Tempelherrerne i 1200 tallet bankvirksomhed fra deres borg i Paris, Les Temples.

Det blev efterhånden mere og mere almindeligt, at ejere af det deponerede sølv og guld ikke afhentede deres værdier, idet de brugte "bank notes" til betalinger istedet for selve guldet eller sølvet. Hvis sælger absolut ville have guld eller sølv, kunne han jo blot tage sin "bank note" og gå hen i banken og forlange det udleveret.

Hollands nationalbanks  Guldbeholdning

Hollands nationalbanks Guldbeholdning. Foto The Event Chronicle.

Bankerne fandt efterhånden ud af, at det var relativt sjældent, at nogen præsenterede deres kvittering og forlangte guldet udleveret. De kunne risikofrit sende flere "bank notes" i circulation, end de havde dækning for i ædle metaller, og alligevel være rimelig sikre på at leve op til deres løfte om at udlevere guld eller sølv på anfordring. Og dette var begyndelsen på "managed" valutaer.

Den østrigske økonomiske skoles mål er at vende tilbage til de gode gamle dage, hvor en monetær enhed - dollar, pund eller krone - repræsenter en standard mængde guld, som opbevares i den valuta-udstedende banks kælder.

Keynes har en række betænkeligheder og argumenter mod en en tilbagevenden til Guld-standarden.

For det første er Keynes - som altid - tilhænger af ansvar og ledelse. En centralbanks beslutninger bør være styret af en valutapolitik, som definerer "Pris-stabilitet versus valutakurs-stabilitet" . Er det mere vigtigt, at værdien af en national valuta skal være stabil med hensyn til købekraft, eller stabil i forhold til valutaen i visse fremmede lande?"

British bank note

Britisk Bank note fra 1843. Foto: British Notes.

Store nationer kan ønske at sikre en stabil købekraft af deres valuta på hjemmemarkedet i forhold til alle andre varer end guld.

Men kan vi tro at verdensmarkedets guldforsyning vil være konstant - eller blot konstant voksende - i al fremtid? Hvis guldfoden blev indført overalt, og der pludselig bliver fundet nye rige guldminer nye steder i verden, ville guldforsyningen øges, og prisen på guld falde sammenlignet med andre varer - sammen med valutaerne, hvilket ville være inflation - og hvis verdensmarkedets guldforsyning stagnerer i forhold til et stigende nationalproduktet, og guldprisen derfor stiger, kan det medføre deflation.

Hvis en enkelt nation vælger at vende tilbage til guldfoden, vil dens centralbank være ude af stand til at fastholde en bestemt kurs overfor nationens vigtige eksport-markeder. Dens valuta vil være dømt til at gå op og ned i skiftevis deflation og inflation i takt med udsvingene på det international guldmarked. Hvert udsving i begge retninger vil medføre tab og omfordelinger af samfundets rigdom og deraf følgende politiske uro og medfølgende nedbrydning af nationens fælles værdier. Regering, politikere og centralbank vil slå ud med armene og sige at det er helt naturlige markedssvingeninger og virkeligt ikke deres ansvar.

Bank of England's Guldbeholdning

Dronning Elizabeth inspicerer Bank of Englands Guldbeholdning. Foto Gold 401k.

Kun hvis alle Verdens nationer overgår til guldfoden samtidig, kan udsving i de indbyrdes vekselkurser undgås.

For det andet mener han at guld er alt for sjældent til at være en international reservevaluta: "For undtagen i ganske korte perioder har guld været for knap en resource til at dække behovene som verdens vigtigste valuta. Guld er og har altid været en usædvanlig knap vare. En moderne liner kunne bringe alt det guld, der er blevet udvasket eller udvundet i syv tusinde år, over Atlanten i en enkelt rejse. Med mellemrum på fem hundrede eller tusinde år er der blevet opdaget en ny forekomst - den sidste halvdel af det nittende århundrede var en af disse epoker - og en midlertidig overflod fulgte. Men som regel har der generelt ikke været nok."

For det tredie, findes der ikke et effektivt marked karakteriseret ved fuldkommen konkurrence, der gennem tusinder af transaktioner kan definere en stabil pris på guld og fastholde vor facination af det gyldne metal. Kun få kvinder går med guld-smykker, og kun meget få mænd samler på guld-mønter. Langt det meste af verdens guldbeholdning er blevet smeltet om til barrer og lagt bag lås og slå i centralbankernes kældre: "Således er guld blevet trukket tilbage fra cirkulation i næsten hele verden. Det passerer ikke længere fra hånd til hånd, og det er taget væk fra mænds håndfladers grådige berøring. I hvert land er de små husguder, der boede i punge og strømper og blikdåser, blevet slugt af et enkelt gyldent gude-billede, der lever under jorden og ikke ses. Guld er ude af syne - igen gået tilbage i jorden. Men når guderne ikke længere ses i en gul procession, der går på jorden, begynder vi at rationalisere dem; og det vil ikke vare længe før der ikke er noget tilbage."

Guld pris 1344-1998

Et estimat af realprisen på guld. Det ses at prisen har været ret stabil i lange perioder af historien også i tiden for den klassiske guld-standard bortset fra nogle problemer i tiden for den franske revolution og Napoleonskrigene. Derimod har udsvingene været store i 1900 tallet. Grafen viser kun guldprisen til 1998, men i de efterfølgende 20 år har udsvingene også været store. Foto Zero Hedge.

Det moderne guldmarked er ikke et fuldkommen konkurrence-marked, det kan bedre karakteriseres som et oligopol. Langt det meste guld er ejet af nogle få centralbanker, som kender hinanden og mødes regelmæssigt.

For det fjerde Hvis der virkelig blev indført et valutasystem baseret på guldfoden, ville det alligevel blive en "managed" valuta. Centralbanker ville ikke acceptere at deres valutaer fulgte et frit guldmarkeds uforudsigelige kursudsving med alle de problemer, som det ville indbære for eksportvirksomheder, lønmodtagere, forbrugere og handlende. De ville mødes, sikkert et sted i Schweiz og forhandle sig til rette om, hvorledes kagen skulle skæres.

9. Rente og Pengemængde

Keynes forkastede ikke klassikernes smukke og enkle rentemodel, der simpelthen beskrev renten som prisen på penge skabt af balancen mellem sparernes udbud af penge og entrpenørernes efterspørgsel efter penge. Han forbedrede og forfinede den.

Indvielsen af Storestrømsbroen på postkort

Indvielsen af Storestrømsbroen i 1937 på postkort. Foto: Lokalhistorisk arkiv for Nord Falster

Også hos Keynes bestemmes renten af udbud og efterspørgsel efter penge.

Pengeudbuddet kommer i hovedsagen fra central-bankens pengeforsyning. Centralbanken kan øge penge-mængden ved at "trykke" penge og direkte udlåne dem til bankerne eller ved at købe obligationer og andre gældsbreve af bankerne og betale dem med "trykte" penge. Den kan mindske pengemængden ved at lade lån og gældsbreve til bankerne udløbe og opkræve de udestående beløb.

Efterspørgslen efter penge bestemmes hos Keynes af transaktionsmotivet, forretningsmotivet, sikkerhedsmotivet og spekulationsmotivet.

Transaktionsmotivet er ønsket om at have likvide midler nok til at klare de daglige betalinger.

Forretningsmotivet forklares ved at næsten alle projekter er karakteriseret ved at investeringer og omkostninger kommer først, medens indbetaling ved salg først indtræffer efter nogen tid. Firmaer ønsker at have likviditet nok til at slå bro mellem disse tidspunkter.

Sikkerhedsmotivet forklares ved at fremtiden er usikker, og det er godt at have noget på kistebunden til at imødegå uventede situationer.

Spekulationsmotivet indebærer så at sige at investere i en kontant beholdning. I usikre tider uden inflation af betydning er kontanter en udmærket passiv investering. Hvis investorer forventer et kursfald for eksempel på aktier, vil de øge deres kontantbeholdning, så de er klar til at købe op, når kursen falder. Husholdninger og banker holder på pengene, og det kan drive prisen på penge, renten, op - hvis ikke tendensen bliver imødegået af Centralbanken, som kan øge pengeforsyningen.

John Maynard Keynes og  Kingsley Martin.

John Maynard Keynes og den socialistiske journalist Kingsley Martin fotograferet ved Monk's hus. Foto Harvard University Library Wikipedia Commons.

Som nævnt ovenfor mente de klassiske økonomer at opsparingen er en funktion af renten, således at forstå at en højere rente vil motivere individer og firmaer til at spare mere op. Keynes mente derimod at opsparing er en funktion af indkomst snarere end af renten, således at forstå at i en økonomi med en højt indkomstniveau vil man spare mere op end i en økonomi med et lavt indkomstniveau.

Dette må indikere at de klassiske økonomer troede at de menneskelige behov er uendelige og umættelige, men Keynes må have ment at fattige menneskers marginale behov er stærkere end mere velhavende mennesker marginale behov. Således at mere velhavende personer vil være tilbøjelige til at opspare en større del af deres indkomst på bekostning af et marginalt merforbrug.

Keynes introducerede begrebet likviditetsfælde. Det refererer til en situation, hvor en stigning i pengemængden imod forventning ikke får renten til at falde; dette kan motivere en centralbank til at tilføre endnu mere likviditet til markedet, som derefter viser sig heller ikke at have den ønskede effekt. Centralbanken kan således siges at være gået i en fælde og pumpet en masse likviditet ud til ingen nytte. Man kan forestille sig at den manglende effekt kan skyldes at der ikke fandtes tilstrækkelig mange potentielle forretningsmuligheder, forbrugerne havde allerede grundlæggende behov dækket og lignende.

Likviditetsfælden

Likviditetsfælden - Den lodrette akse repræsenterer renten og den vandrette pengemængden. Det ses at selv om Ms0 reduceres til Ms1 eller øges til Ms2 vil renten forblive upåvirket. Tegning fra economicsdiscussion.net.

I mange år stod teorien om likviditetfælden i skyggen af andre økonomiske teorier, men den trådte frem fra kulisserne, da Japan på trods af et renteniveau omkring 0% oplevede en langvarig stagnations-periode. Efter finanskrisen i 2008 fik Japan selskab af USA og Europa, der også gik i likviditetsfælden. Økonom og nobelpristager Krugman bemærkede således, at en tredobling af den amerikanske pengemængde fra 2008 til 2011 ikke havde nogen nævneværdig effekt på den amerikanske rente og forbrugerpriserne.

Keynes havde en ide om hvad renten bør være. I General Theory argumenterer han for et lavt niveau: "Det er således til vores bedste fordel at reducere renten til det punkt i forhold til den projekterede marginale effektivitet af kapital, hvor der er fuld beskæftigelse."

"Der kan ikke være nogen tvivl om, at dette kriterium vil føre til en langt lavere rente end det hidtil har været tilfældet; og, så vidt man kan gætte på skemaerne for kapitalens marginal effektivitet svarende til stigende mængder kapital, vil renten sandsynligvis falde støt, hvis det skulle være praktisk muligt at opretholde betingelser for mere eller mindre kontinuerlig fuld beskæftigelse."

En lav rente ville blive et problem for rentier-klassen, som var en del af overklassen i datidens England, som levede af et risikofrit renteudbytte af deres formuer og ellers ikke foretog sig noget nyttigt eller produktivt. Men det græd Keynes tørre tårer over, fordi han mente at denne klasse blev belønnet for åbenlys lediggang og det var et problem for den almindelige accept af den kapitalisme, som vi ikke har noget alternativ til.

Han omtalte aldrig forretningsmændene på en sådan negativ måde. Han kaldte dem altid entrepenører og aldrig kapitalister.

10. Kvantitetsteorien om Penge

"Kvantitetsteorien om penge" udsiger at der en sammenhæng mellem pengemængde og prisniveau og output. Således at hvis pengemængden øges så vil prisniveauet og output også øges, og hvis pengmængden mindskes vil prisniveauet og output også mindskes.

Kvantitetsteorien om penge

Den klassiske kvantitetsteori om penge. M=pengemængde, V=penges omløbshastighed, P=prisniveau, Q=BNP (output). Foto ebrary.net.

Kvantitetsteorien var grundstenen i den økonomisk teoretiske retning, som kaldes monetarismen. Økonomen Milton Friedman var en ledende fortaler for denne retning. Han mente at centralbankerne kunne styre prisniveau og output ved at øge eller mindske pengmængden - samtidig var han kendt for sin støttet til laissez-faire kapitalisme. Ideen var at når central-bankerne kunne styre den økonomiske aktivitet indirekte gennem pengemængden var alle andre indgreb i markedet unødvendige, ja ligefrem skadelige.

Mises, Hayek og andre østrigske økonomer støttede Kvantitetsteorien om Penge, kun fremhævede de at ved en øgning af pengemængden, vil nogle individer komme i besiddelse af disse penge før andre, og priser på nogle varer vil stige før priser på andre varer. Deres mange angreb på centralbankerne for at famle i blinde med manipulationer af pengemængden og derved utilsigtet skabe økonomiske kriser viser at de anser det for selvindlysende at der er en årsagssammenhæng mellem pengemængde, prisniveau og aktivitet.

Keynes fastslog at priser primært er bestemt af produktions-omkostningerne. Han mener, at ændringer i mængden af penge ikke påvirker prisniveauet direkte, men indirekte gennem rentesats og deraf følgende investeringsniveau, profit, produktion og beskæftigelse. Han mener heller ikke at prisniveauet stiger ligefremt proportionalt med pengemængden.

Keynes om kvantitetsteorien om penge

Keynes' udgave af kvantitets-teorien om penge. Hvis pengemængden i en situation med ledig kapacitet øges fra M1 til M2 vil output øges fra Q1 til Q2, medens prisniveauet ikke vil blive påvirket - fordi der foregår nyansættelser af ledige arbejdere til samme eller mindre løn, og investeringer ikke har effekt så hurtigt. Først når pengemængden når Mf og output når Qf - altså ved fuld beskæftigelse - begynder prisniveauet at røre på sig. En forøgelse af pengemængden under fuld beskæftigelse fra M3 til M4 vil øge prisen fra P1 til P2 - fordi arbejdere og underleverandører nu er i en situation, hvor de kan forlange lønforhøjelser og højere priser - men det vil ikke påvirke output synderligt. Fra Economics Discussion.

Som ovenfor nævnt - I sit åbne brev til præsident Roosevelt havde han ikke meget til overs for kvantitetsteorien - i hvert fald på kort sigt: "Det andet sæt fejlslutninger, hvis indflydelse jeg frygter, opstår ud af en primitiv økonomisk doktrin, som almindeligvis er kendt som "Quantity Theory of Money". Øget output og stigende indkomster vil få et tilbageslag før eller senere, hvis mængden af penge forbliver stift fastlåst. Nogle mennesker synes at udlede heraf, at output og indkomst kan hæves ved at øge mængden af penge. Men det er som at forsøge at blive fed ved at købe et større bælte. I USA i dag er Deres bælte rigeligt stort nok til Deres mave. Det er en mest vildledende ting at fremhæve mængden af penge, som kun er en begrænsende faktor, fremfor udgifts-volumenet, som er den operative faktor."

11. Say's lov

Say's lov var et målene for Keynes' kritik. Den er for klassiske økonomer hvad Newtons love er for fysikere. Den er en af de vigtigste teorier til støtte for laissez-faire ideen om at en kapitalistisk økonomi dybest set er i balance, idet den uden statslig indgriben vil have en naturlig tendens til stabilitet, velstand og fuld beskæftigelse.

Jean-Baptiste Say

Jean-Baptiste Say 1787-1832. Han var født i Lyon i Frankrig. Han arbejdede i England indtil 1786, hvor han blev ansat i et livsforsikrings firma i Paris. Han var 22 år gammel da han oplevede den Franske Revolution. Han fik problemer med Napoleon i 1804 og oprettede en tekstil fabrik i Calais. Han skrev en række bøger om økonomi og pressefrihed. Foto Wikipedia.

Loven siger at "Så snart et produkt er skabt, vil det fra det øjeblik skabe et marked for andre produkter af samme størrelse som sin egen værdi;" som sædvanligvis udtrykkes: "udbud skaber sin egen efterspørgsel". Det skal forstås således at når en forretningsmand producerer og sælger en vare eller tjenesteydelse på markedet, vil han få salgsindtægter, som han straks vil bruge til at efterspørge andre varer og tjenesteydelser, som han mener at han har brug for - privat eller til nye forretninger. Hans udbud bliver således omgående omsat til en efterspørgsel af samme størrelse som hans udbud.

Formuleringen lyder lidt kryptisk men pointen er at en forretningmand kun vil holde den likviditet, som forekommer ham strengt nødvendigt - som det er illustreret ved de økonomiske lærebøgers likviditets-analyser. For resten af pengene vil han straks købe materialer, varer eller lignende, som han mener at kunne få gavn af i fremtiden, og derved skabe efterspørgsel efter andre forretningsmænds produkter.

Says lov

Hos de klassiske økonomer antages Says lov at holde samfundsøkonomien i perfekt balance, hvis blot regeringen ikke blander sig. Foto Craig Wright.

Da hele markedets udbud og efterspørgsel er summen af alle agenters udbud og efterspørgsel, vil det totale udbud og den totale efterspørgsel derfor være præcis lige store. Ifølge Say's lov kan der således aldrig blive tale om generel overproduktion - altså en situation, hvor samfundets samlede udbud er større end den samlede efterspørgsel, en generel "boble".

Nogle mener at Says lov siger at "de menneskelige behov er uendelige og umættelige". Det har Say ikke udtalt sig om, sandsynligvis fordi han anså det for selvindlysende. De umættelige menneskelige behov er en stiltiende forudsætning for Says Lov, idet forretningsmanden ovenfor ikke vil være motiveret til at bruge den likviditet, som han har tjent, hvis hans behov ikke er stærke nok, eller hvis der ikke er lovende forretningsmuligheder skabte af behov.

Keynes' opsparingsfunktion

For de klassiske økonomer er opsparing en funktion af renten, således at en høj rente motiverer individer til at spare op. For Keynes var opsparing en funktion af indkomst, således at individer med høj indkomst alt andet lige vil spare mere op end personer med lav indkomst. Hvilket fører til at et samfund med højt indkomstniveau vil spare mere op end et samfund med et lavt indkomstniveau - og naturligvis omvendt således at individer med lav indkomst vil forbruge en større del af deres indkomst. Hvilket antyder at han ikke mente at de menneskelige behov ubetinget er uendelige og umættelige. Fra Economics Discussion.

Keynes benægtede ikke direkte den klassiske tese om at "de menneskelige behov er uendelige og umættelige", men i sin omtale af rente han skriver at opsparing er en funktion af indkomst - og ikke af renten - således at individer med høj indkomst alt andet lige vil spare mere op end personer med lav indkomst. Hvilket indikerer at intensiteten af marginale behov er aftagende med stigende indkomst.

Keynes påpegede i "General Theory" en anden stiltiende forudsætning for Say's lov, som sjældent er opfyldt: "Say antog implicit at det økonomiske system altid opererede med sin fulde kapacitet, således at en ny aktivitet altid substituerede og aldrig supplerede en anden aktivitet. Næsten al efterfølgende økonomiske teori er har været afhængig af den samme antagelse i den forstand at den har krævet den samme forudsætning. Men en teori baseret på sådanne forudsætninger er tydeligvis inkompetent til at løse problemerne med arbejdsløshed og business cyclen."

I modsætning til Say understregede Keynes betydningen af spekulativ efterspørgsel efter penge.

Spekulationsmotivet indebærer at investere i en kontant beholdning. I usikre tider uden inflation af betydning og med lav eller negativ rente er kontanter en udmærket passiv investering, bedre end obligationer med negativ rente. Hvis forretningmænd forventer et kurs- eller pris-fald, vil de øge deres kontant-beholdning, så de er klar til at købe, når prisen falder.

Disney's Joakim von And

Disney's Joakim von And. I usikre tider med lav eller negativ rente kan kontanter være en udmærket passiv investering, hvilket trækker tæppet væk under Says Lov

Men spekulationsmotivet til at holde likviditet lægger en bombe under Says Lov, som forudsætter at agenternes indtægter fra deres salg - deres udbud - omgående vender tilbage til markedet som efterspørgsel og derved opretholder ligevægten mellem udbud og efterspørgsel - og dermed samfunds-økonomiens stabilitet.

I vore dage vil en forretningsmand i mange tilfælde ikke fastholde en egentlig traditionel likviditet, han vil måske købe aktier for pengene - som også er ret likvide.

12. The General Theory of Employment, Interest, and Money

Keynes hovedværk "The General Theory of Employment, Interest, and Money" udkom i 1936, og skulle blive lærebogen for flere generationer af nationaløkonomer og politikere over hele Verden.

Arbejdsløse i kø foran nødhjælpskontor New York 1929

Arbejdsløse i kø foran nødhjælpskontor i 1929 i New York. Foto Wikimedia Commons.

De fleste af hans tidlige artikler og taler fra tyverne og begyndelsen af trediverne er alle indeholdt i "The General Theory" - herunder kritikken af den klassiske økonomi og hans argumenter for en "ny liberalisme" samt hans argumenter for en regerings "deficit-spending" som et effektivt middel til at overkomme meget alvorlige kriser som den Store Depression i 1930'erne.

Ved udtrykket "General Theory" skal forstås at Keynes mente at alle tidligere økonomer herunder Adam Smith, Jean-Baptiste Say, David Ricardo, Thomas Malthus, John Stuart Mill og måske Karl Marx efter hans mening blot beskrev specielle tilfælde i økonomien, medens hans bog beskriver økonomien som helhed.

I første kapitel af "General Theory" skriver han: "Jeg har kaldt denne bog for den generelle teori om beskæftigelse, renter og penge og lægger vægt på præfikset generelle. Formålet med en sådan titel er at kontrastere karakteren af mine argumenter og konklusioner med dem fra den klassiske teori om emnet, som jeg blev opdraget i, og som dominerer den økonomiske tanke, både praktisk og teoretisk, i de styrende og akademiske klasser af denne generation, som den har gjort i hundrede år. Jeg vil hævde, at postulaterne fra den klassiske teori kun er gældende for et specielt tilfælde og ikke generelt, den situation, som den antager er et begrænsende punkt for de mulige ligevægtspositioner. Desuden er egenskaberne ved det særlige tilfælde, der antages af den klassiske teori, tilfældigvis ikke kendetegnende for det økonomiske samfund, vi faktisk lever i, med det resultat, at dens lære er vildledende og katastrofal, hvis vi forsøger at anvende det på erfaringsfakta."

The General Theory of Employment, Interest, and Money

The General Theory of Employment, Interest, and Money. Foto Heritage Auctions.

De klassiske økonomer beskrev, hvorledes kurverne for udbud og efterspørgsel af arbejdskraft krydsede hinanden og derved dannede et ligevægts-punkt, som med sikkehed ville indtræffe i det lange løb, fordi arbejdere og entrepenører ville tilpasse prisen på arbejdskraft efter hinanden.

Men Keynes argumenterede at de klassiske teorier ofte forudsatte fuld beskæftigelse eller fuld kapacitetsudnyttelse, og derfor kunne de ikke bruges til at løse virkelighedens økonomiske kriser, som netop var karakteriseret ved omfattende arbejdsløshed og ledig kapacitet.

De klassiske økonomer - herunder Marx - så ufravigelige økonomiske love alle vegne, medens Keynes skrev at "samfundsøkonomien er en uforudsigeligt process præget af ustabilitet".

13. National Selvforsyning

I 1933 offentliggjorde Keynes en kontroversiel artikel i The Yale Review, hvor han gjorde sig til talsmand for en større grad af national selvforsyning, og - logisk set - dermed en mindre grad af international samhandel. Dette for en økonom så kætterske synpunkt betegnes oftest som protektionisme. Hans mål var at bringe de arbejdsløse i arbejde og nyttiggøre landets resourcer ved at fremstille produkter, som England ellers importerede fra udlandet.

Dette var et opsigtvækkende brud med hundrede års Engelsk frihandelstradition som introduceret af Adam Smith og David Ricardo.

De nedlagte Thomas B. Thriges fabrikker i Odense

De nedlagte Thomas B. Thriges fabrikker i Odense er nu omdannet til genbrugsbutikker, orientalsk marked, offentlige kontorer, mødelokaler og meget mere. Thomas B. Thrige producerede elektromotorer, elevatorer og udstyr til kraftværker.
De gamle Europæiske fabrikker, som producerede en bred vifte af produkter indenfor hver deres område er i stort omfang blevet lukket og kun delvist erstattet af meget mere specialiserede virksomheder, som passer bedre ind i nutidens globaliserede økonomi. Photo Google Maps.

Adam Smith skrev 1776 i "Wealth of Nations": "Hvis en fremmed nation kan forsyne os med en vare billigere, end vi selv kan fremstille den, så er det bedre at købe den med en del af vor egen produktion, i hvilken vi har nogen fordel."

David Ricardo fremførte i 1817 det berømte eksempel med klæde, som fremstilles billigst i England, og portvin, som fremstilles billigst i Portugal. Han beskrev at Portugal eksporterer portvin til England, og England sælger klæde til Portugal. Denne internationale samhandel er til gensidig fordel, idet begge nationer derved bliver rigere, end de ville have været, hvis portugiserne havde drukket al portvinen selv, og englænderne havde beholdt deres klæde.

Brandts Klædefabrik

Den nu for længst nedlagte Brandts Klædefabrik i Odense. Der er nu indrettet kulturcenter, biograf, cafeer, mødelokaler, kunstskole, filmværksted og meget mere i bygningen. Foto: Marco Kahlund Wikipedia.

Keynes havde også Englands rigdom for øje. Han vidste at værdien af arbejdskraft, som ikke blev nyttiggjort, er tabt for evigt, når dagen er omme. England burde i større udstrækning producere selv istedet for at importere fra fjerne lande. Han skrev: "Selv i dag bruger jeg min tid" - "til at forsøge at overtale mine landsmænd om at nationen som helhed vil blive rigere, hvis arbejdsløse mænd og maskiner bliver brugt til at bygge tiltrængte huse, end hvis de understøttes i ledighed."

"Hvis jeg havde magt i dag," skrev han, "ville jeg med overlæg starte med at udstyre vore store byer med alle opnåelige kunstværker og anordninger af højeste standard" - "For med, hvad vi har brugt på understøttelse i England siden krigen, kunne vi have gjort vores byer til verdens største værker skabt af mennesker."

Alt taget i betragtning mente han ikke at fordelene ved international arbejdsdeling var så store, som de havde været: "Men jeg er ikke overbevist om, at de økonomiske fordele ved den internationale arbejdsdeling i dag overhovedet er sammenlignelige med, hvad de var." - "Men taget i betragtning en stadig bredere vifte af industriprodukter og måske også landbrugsprodukter er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt det økonomiske tab ved national selvforsyning er stort nok til at opveje de andre fordele ved gradvist at bringe produktet og forbrugeren inden for rammerne af den samme nationale, økonomiske og finansielle organisation. Akkumulerede erfaringer viser, at de fleste moderne masseproduktion processer kan udføres i de fleste lande og klimaer med næsten lige stor effektivitet."

Officine Meccaniche Reggiane

Den Italienske flyproducent Officine Meccaniche Reggiane mellem Parma og Bologna er lukket og lokalerne omdannet til alternativt brug. Foto: The Architecture Insight.

Hans betænkelighed ved alt for omfattende international arbejdsdeling var helt i tråd med de bestræbelser, som samtidig blev udfoldet i USA og Tyskland for at komme arbejdsløsheden til livs. I disse lande kom de ikke ud af tredivernes krise ved øget international arbejdsdeling, men ved at forstærke den nationale efterspørgsel og produktion, ganske som Keynes havde i tankerne.

I hans tid, såvel som i nutiden, blev tanker om øget national selvforsyning mødt med standard-argumentet at det ville føre til krig og den internationale samhandel og den øgede sammenfiltring af de nationale økonomier var fredsbevarende. Til dette svarede han: "Men nu ser det ikke ud til at være indlysende at en stor koncentreret national indsats for at styrke udenrigshandelen, at indtrængen i et lands økonomiske struktur ved hjælp af udenlandske kapitalisters ressourcer og indflydelse, og at en tæt afhængighed af vores eget økonomiske liv af udsvingende i fremmede landes økonomiske politikker er garanter og forsikring for international fred. I lyset af erfaringer og fremsyn er det lettere at argumentere for det modsatte."

Soldatergrave i Normandiet

Soldatergrave i Normandiet. Det er minderne om så mange unge mænds død og de enorme ødelæggelser over alt i Europa - således om de er fortalt af historikere, forfattere og digtere - der forhindrer en ny krig mellem Europas nationer og ikke det internationale økonomiske system. Også uden EU ville disse minder stadig være levende. Foto: Pxhere.

I nutiden kan vi supplere ham ved at fremføre at internationalt samarbejde, for eksempel i EU - som unionen ser ud idag - ikke i sig selv er nogen garant for freden i Europa, tværtimod. Vi kan frygte at Bruxelles-ledelsens bestræbelser på underminere og ødelægge nationalstaterne ved at promovere og tillade uhæmmet indvandring fra Afrika og Mellemøsten vil føre - ikke til krig - men til borgerkrig og omfattende blodsudgydelser i en ikke særlig fjern fremtid.

Keynes var bekymret for at den økonomiske sammenfiltring nationerne imellem ville begrænse en regerings handlefrihed. Allerede i hans tid var mange virksomheder organiseret som aktieselskaber ejet af en hærskare af evigt skiftende aktionærer, som kun havde meget overfladiske ideer om firmaernes forretninger: "Tilrådeligt indenrigspolitik kan ofte være lettere at udføre, hvis fænomenet kendt som "kapitalflugt" kunne udelukkes. Adskillelsen af ejerskab fra det reelle ansvar for ledelsen er alvorlig inden for et land, når ejerskab som følge af joint stock-virksomhed er opdelt blandt utallige personer, der køber deres interesse i dag og sælger dem i morgen og mangler helt og holdent både viden og ansvar over for, hvad de i øjeblikket ejer. Men når det samme princip anvendes internationalt, er det i stressede perioder utåleligt - jeg er uansvarlig over for, hvad jeg ejer, og de, der opererer det, som jeg ejer, er uansvarlige over for mig. Der kan være nogle økonomiske beregninger, som viser, at det er fordelagtigt, at min opsparing skal investeres i hvilken som helst beboet del af kloden, der viser den største marginale kapital-effektivitet eller den højeste rente. Men erfaringer for at stor afstand mellem ejerskab og drift er et onde i forholdet mellem mennesker hober sig op, for at det sandsynligvis eller sikkert i det lange løb vil skabe spændinger og fjendskaber, der vil medføre at den økonomiske beregning bliver nytteløs."

Aktie handelsplatform

Aktie handelsplatform. Idag er nationernes økonomier sammenfiltret i en grad, som ville have fået Keynes til at rotere i sin grav, hvis han havde vidst det. Med nogle få klik kan enhver privat eller professionel investor købe aktier fra næsten over alt i verden. Kun Rusland og sikkert nogle få andre nationer tillader ikke at alle og enhver kan købe landets aktier. Foto: Nordea Invest Magasin.

Problemet med den økonomiske sammenfiltring, som Keynes dengang påpegede, har idag vokset sig langt større. Den øgede specialisering, som er en uundgåeligt følge af globaliseringen, har medført at de enkelte virksomheder i større omfang end før køber og sælger produkter og komponenter til andre internationale virksomheder.

Mange flere virksomheder er blevet sat på aktier, og disse er ejet af mange flere og mere hyppigt skiftende internationale investorer. Mange investorer søger at mindske deres risiko ved at sprede deres aktie-investeringer til mange forskellige nationer, verdensdele og markeder.

Formentlig vil en sådan intenational casino-økonomi ikke vare evigt. Men den kan vare længe, fordi den indebærer komplekse og næsten uoverskuelige sammenhænge.

Keynes ide om at en vis begrænset inflation er fordelagtig for nationernes økonomier har alle verdens centralbanker taget til sig. Almindelige mennesker sparer op til deres pension; de står overfor at hvis de blot sætter opsparingen på en konto, vil den hvert år blive reduceret i værdi med inflationsraten. Derfor er de tvunget til at gå på markedet for investeringsgoder, specielt aktier, enkeltvis eller sammen i foreninger eller lignende. For aktiemarkedet gælder det at det er et nul-sums spil: der bliver indbetalt lige så meget til markedet, som der bliver udbetalt. På dette marked vil de små private sparere møde store internationale investorer, investeringsbanker og lignende, som med den største selvfølgelighed vil tage deres "cut" - på bekostning af især små og uerfarne investor.

Men når millioner, ja milliarder, af mennesker sparer op til deres pension, repræsenter det astronomiske formuer, som nationerne ikke kan tillade at forblive passive.

14. Lighed

Keynes motiv til at ville fjerne overdreven ulighed og arbejdsløshed var i høj grad, at han betragtede disse fænomener som trusler mod kapitalismen. Efter hans opfattelse skabte disse "enestående fejl" i samfundssystemet fare for en revolutionær omvæltning. En regerings ekspansive finanspolitik - hvis situationen krævede det - var det "eneste praktiske middel" til at fjerne disse problemer og "undgå at ødelægge eksisterende økonomiske former i deres helhed."

Illustration in Rousseau's Discourse on Inequality

Rousseau introducerede ligheden i Europæisk politisk filosofi. Illustration i Rousseaus Diskurs om ulighed fra 1750. Gud giver en ung mand skønhed, mens en satyr protesterer vildt, fordi han mener, at det er uretfærdigt, at nogle er smukkere end andre. Photo SWAMP.

Han anså den Engelske rentier klasse som parasitisk - og derved en trussel mod kapitalismen - og foreslog en eliminering af renteindtægter fra "risikofrie" investeringer. Men han ville stadig give plads til investering i aktier ved at udvise "virksomhed og dygtighed" i at vælge blandt risikable investeringer.

Han argumenterede ikke for eliminering af al ulighed i indkomst eller formue, som han betragtede som incitamenter til "værdifulde menneskelige aktiviteter", og heller ikke eliminering af al indkomst fra ejendom. Han betragtede bestemt ikke virksomhedsejere som rentiers og brugte altid udtrykket "entrepenører" for virksomhedsejere og kaldte dem aldrig for kapitalister.

Keynes havde afgjort ingen sympati for de radikale demokratiske ideer om demokrati på arbejdspladsen, som nogle socialister og også John Stuart Mill havde foreslået - altså at de ansatte i en virksomhed skulle vælge deres virksomheds-ledere ved demokratiske valg.

I et kort blik på Rusland omtaler han almindelige arbejderes og bønders evne til at træffe politiske og økonomiske beslutninger med foragt, og en ide om at de skulle styre samfundet med demokratiske beslutninger må have været ham umådelig fjern: "Hvordan kan jeg godtage en trosbekendelse, som foretrækker mudderet fremfor fisken, ophøjer det bondske proletariat over de borgerlige og de intellektuelle, der, med alle deres fejl er kvaliteten i livet og med sikkerhed bærer kimen til al menneskelig udvikling?"

Engelske minearbejdere i demonstration

Engelske minearbejdere i demonstration. Photo alternathistory.com.

Han var mistroisk over for arbejder-baserede politiske partier, som han fordømte som "klasse-partier".

Man kan nemt sympatisere med et sådant synspunkt. Den oprindelige ide med demokrati må jo have været at "de mange" skulle erstatte for eksempel en enevældig konge i at træffe beslutninger til størst mulig gavn for hele nationen inklusive nationens fremtid. Men når de politiske partier repræsenterer forskellige gruppers særinteresser og betragter det som deres opgave at gavne disse specielle grupper mest muligt, får hele arrangementet karakter af begærlige arvinger, som strides om et dødsbo.

Som hans biograf Robert Skidelsky bemærker mente Keynes formentlig at samfundet kunne styres af en "samarbejdende elite af virksomhedsledere, bankfolk, embedsmænd, økonomer og forskere, der alle er uddannet i Oxford og Cambridge og gennemsyrede af hengivenhed for offentlig service."

Faktisk var han meget imod revolutioner og alle andre pludselige ændringer i samfundet, fordi han anså dem for at være kilder til social uro. Inflationen skulle begrænses til nogle ganske få procent, pengenes kursværdi skulle holdes konstant og den fulde beskæftigelse skulle fastholdes for næsten enhver pris. Han var meget imod rentierne, som levede af risikofrie renter og ellers ikke foretog sig noget produktivt, men han mente at de skulle afskaffes ved en stille og trinvis proces som en "rentiernes dødshjælp" - "intet pludseligt, blot en gradvis, men langvarig fortsættelse af det, vi for nylig har set i Storbritannien, der ikke kræver revolution" Den overordnede regeringsregulering af økonomisk aktivitet, mente han, kunne "indføres gradvist og uden afbrydelse af de generelle samfundstraditioner"

"Ingen i vores tidsalder var klogere end Keynes eller gjorde mindre forsøg på at skjule det", skrev økonomen F. Harrod i sin bog, "John Maynard Keynes' Liv".

Han følte sig i slægt med Newton, Darwin og Hume og han var overbevist om at de intellektuelle også i fremtiden ville vise vejen frem. Hvis han havde oplevet nutidens intellektuelles uansvarlighed i forhold til den islamiske indvandring, feminismen og klima religionen ville han sikkert have roteret i sin grav.

Den sociale kontrakt af Rousseau

Den sociale kontrakt af Jean-Jacques Rousseau. Foto: Term paper service.

I End of Laissez-Faire beskriver han hvorledes ideen om lighed voksede frem i Europæisk filosofi og blev den ny moralske standard, hvormed alting skulle blive målt: "Rousseau tog den sociale kontrakt fra Locke og fremstillede den som Almenviljen. Teoriernes forvandling blev i hvert tilfælde gennemført takket være lighedens nye moralske overlegenhed. Locke brugte sin Sociale Kontrakt til at ændre menneskehedens naturlige lighed så vidt som, at formuleringen indebærer lighed for ejendom og endog for privilegier, i betragtning af den almindelige sikkerhed. I Rousseaus version er lighed ikke blot udgangspunktet men selve målet."

Men hvorfor mener han at lighed i den politiske filosofi skulle være et problem? Han fortsætter: "- og fra Rousseau og Bentham udsprang både demokrati og nytte-socialismen". Han må mene - og det kan også udledes fra andre kilder - at overdreven demokrati vil føre til dårlige beslutninger og det ikke er nogen god ide at "det bondske proletariat" får for meget at skulle have sagt. Desuden vender han sig mod nyttefilosofien, som han kalder nytte-socialismen, og som han betragter som en overdreven individualistisk og navlebeskuende filosofi - fjendtlig imod den vestlige ånd, religion og kultur.

I "Social Consequences of Changes in the Value of Money" bekymrer han sig om ulighedens betydning for sammenhængskraften i samfundet: "Forretnings-manden bliver kun tolereret så længe som hans fortjeneste kan anses for at have nogen relation til - groft taget - hvad hans aktiviteter har bidraget til samfundet."

Hvis han havde kendt de enorme formuer, som globaliseringen har skabt i vor tid, ville han bestemt have haft endog større grund til bekymre sig for harmonien og sammenhængskraften i vort kapitalistiske samfund.

15. Religion og Kapitalisme

I "A Short view of Russia" skrev Keynes at Leninismen var absolut håbløs betragtet som økonomisk system. Den var: " - de røde boghandlers grumsede affald", men som religion betragtet var det en ganske anden sag. Her stod den nemlig over for et Vest Europa, som åndeligt og religiøst var praktisk talt afrustet og forsvarsløst. I stort omfang havde Europæerne nemlig smidt alle værdier fra sig undtagen "kærlighed til penge".

Marx, Engels, Lenin og Stalin

Marx, Engels, Lenin og Stalin på kommunistisk plakat fra trediverne. Keynes anså kommunismen som økonomisk teori for absolut ubrugelig, men som religion betragtet kunne den blive meget farlig for de Europæiske nationer, som i religiøs og åndelig henseende er fuldstændig afvæbnede og forsvarsløse. Foto: Fidelem Nuntium.

Han fortsatte i "A Short view": "I hvert tilfælde ser det for mig, klarere for hver dag, ud til, at det moralske problem i vores tidsalder drejer sig om kærlighed til penge, med den sædvanlige appel til penge motivet i ni tiendedele af aktiviteterne i livet, med den universelle stræben efter individuel økonomisk sikkerhed som vore bestræbelsers primære formål, med den sociale accept af penge som målestok for konstruktiv succes og med den sociale appel til hamster-instinktet som grundlaget for den nødvendige understøttelse af familien og for fremtiden. De hensygnende religioner omkring os, som har mindre og mindre interesse for de fleste mennesker, medmindre det skal være som en behagelig form for magisk ceremoni eller overholdelse af sociale pligter, har mistet deres moralske betydning, bare fordi - i modsætning til nogle af deres tidligere versioner - de overhovedet ikke berører disse væsenlige forhold. En revolution i vores måde at tænke og føle på om penge kan blive det voksende formål med nutidens udformninger af det ideelle. Derfor repræsenterer den russiske kommunisme de første forvirrede rørelser af en stor religion."

Og videre: "For den moderne kapitalisme er absolut irreligiøs uden interne bånd, uden meget offentlig ånd, ofte, men ikke altid, blot en uordentlig bunke af besiddere og efterspørgere. Et sådant system skal være umådeligt, ikke kun moderat, vellykket for at overleve." - "Hvis irreligiøs kapitalisme i sidste ende skal besejre religiøs kommunisme, er det ikke nok, at den skal være økonomisk mere effektiv - den skal være mange gange så effektiv."

Aktieselskab

Aktieselskaber er oftest, men ikke altid, ejet af tusinder af anonyme og evigt skiftende aktionærer, som kun har en interesse, nemlig at forøge deres formue. Ledelsens eneste opgave er at tilfredstille aktionærernes forventning om profit på langt sigt. Foto: Legalzoom.

Flere andre steder gentager han på forskellige måder at han mener at Europa behøver en ny religion som grundlag for nyt åndeligt sammenhold; Men siden hans tid er den kulturelle situation i Europa ikke blevet bedre. Moderne kulturliv består mest i at nedbryde kultur ved at provokere det bestående, frigøre individet fra den onde gamle kulturs jerngreb, bryde stive gamle mønstre, udfordre gammeldags normer og overskride grænser og så videre. Ingen bryder sig om skønhed og sandhed.

For de Europæiske folk ville det være en helt nærliggende værdi at begynde med at elske sine egne, sin egen nation og dens historie, religion, sprog, sange og litteratur. Det indebærer ikke at man dermed foragter alle de andre, men det er naturligt at elske sit eget.

Men selv om han mente at de vestlige nationer savnede en religion, var Keynes ikke i stand til at engagere sig personligt i religion. Han var muligvis konfirmeret, men ifølge Cambridge University var han helt klart en agnostiker, hvilket han forblev til sin død.

16. Keynes og Befolkningskontrol

Ganske som Keynes ikke mente at laissez-faire var forsvarlig i samfunds-økonomien nærede han den livslange overbevisning at også med hensyn til befolknings-udviklingen var ansvar og ledelse det rigtige.

Thomas Malthus

Økonomen Thomas Malthus 1766-1834. Mange mener at Keynes lod sig inspirere af Malthus mere end af andre økonomer. Skønt Malthus var en alsidig økonom, er han dog blevet mest kendt for hans teori om den uundgåelige og uendelige befolknings-tilvækst. Foto: John Linnell Wikipedia

Han studerede økonomen Thomas Malthus, som i 1798 påpegede at nationernes landbrugsareal så vel som Jorden som helhed har en bestemt begrænset størrelse, medens menneskene har evne og motivation til at mangfoldiggøre sig ubegrænset. Uanset hvor flekible og kreative vi er, vil befolkningsstørrelsen før eller senere nå en øvre grænse.

Allerede efter et besøg i Ægypten i 1914 advarede Keynes i en Oxford forelæsning om at koloni-regeringers bestræbelser på at hæve levestandarden i Egypten og Indien ville mislykkes på grund af befolkningsvækst; en stigning i reallønnen i Punjab skyldtes kun et "velgørende besøg" af pesten. Han fastholdt at "næsten alle foranstaltninger synes mig at være berettigede for at beskytte vores livsstandard mod skade i hænderne på mere produktive racer. Nogle bestemte parcelinger af verden kan muligvis blive nødvendigt, og jeg antager at dette ikke usandsynligt kan provokere til racemæssige krige." - "Lande som i British Columbia's position er helt berettigede til at beskytte sig mod Østens fertilitet ved meget strenge indvandringslove og andre restriktive foranstaltninger."

Videre i "The Economic Consequences of the Peace" i 1919 udtrykte han sin bekymring for befolkningsudviklingen: "Før det attende århundrede havde menneskeheden ingen falske forhåbninger. For at modvirke de illusioner, der voksede sig populære ved den sidste del af dette århundrede, afslørede Malthus en djævel. I et halvt århundrede holdt alle seriøse økonomiske skrifter denne djævel indenfor deres synsfelt. Men i det følgende halve århundrede var han lænket og ude af syne. Nu har vi måske løst ham igen."

Uddrag af artikel af Keynes om befolkning

Uddrag af artikel af Keynes om befolkning fra 1923 i New Republic Magazine.

Keynes slap aldrig befolknings-perspektivet af syne. Også i sin forelæsning, End of Laissez-Faire, i 1926 gjorde han sig til talsmand for at en regering bør regulere en befolknings størrelse og kvalitet. I forbindelse med sin forklaring om den filosofiske oprindelse af laissez-faire peger han på at modstand mod statens indgriben i markedet og dens mulige indgreb i forhold til befolkningsstørrelsen har samme oprindelse: "Disse argumenter og denne atmosfære er de forklaringer, vi kender det eller ikke - og de fleste af os i disse degenererede tider er i det store og hele uvidende om sagen - hvorfor vi føler sådan en stærk forkærlighed for laissez-faire, og hvorfor statens handlinger for at regulere pengenes værdi, eller investeringspolitik, eller befolkning, fremkalder en sådan lidenskabelig modstand i mange retfærdige hjerter."

Og videre i End of Laissez-Faire: "Mit tredje eksempel drejer sig om befolkningen. Den tid er kommet, hvor hvert land behøver en bevidst national politik, om hvorvidt en større eller en mindre befolkning end den nuværende eller den samme er mest hensigtsmæssigt. Og efter at vi har fastlagt denne politik, må der tages skridt til at bringe den til udførelse. Den tid kan komme inden længe, hvor et samfund som helhed må være opmærksom på kvaliteten såvel som antallet af dets fremtidige medlemmer."

Keynes foran sit bogskab

Keynes foran sit bogskab. Han nød at samle på bøger; han indsamlede og bevarede mange af Isaac Newtons papirer. Til dels på grundlag af disse papirer, skrev han om Newton som "den sidste af magikerne". Foto: economic-definition.com.

I en report af Margaret Sanger fra en konference i Genova om befolkning citerer hun Keynes: "Jeg er modløs, fordi de ikke lægger vægt på det fundamentale. De ønsker ikke at tænke på det grundlæggende spørgsmål, og det er befolknings-spørgsmålet. Der er ikke en by, ikke et land i Folkforbundet i dag, der vil acceptere det eller diskutere det, og indtil verdens nationer er villige til at sætte sig ned og tale om deres problemer ud fra et befolknings-synspunkt, dens vækstrater, dens fordeling og kvalitet, kan de lige så godt smide deres fredsforslag i papirkurven, fordi de vil aldrig få international fred, før de overvejer dette problem."

John Maynard Keynes var direktør for Eugenics Society fra 1937 til 1944. Så sent som 1946, kort før sin død, erklærede han Eugenics for at være "den vigtigste, mest betydningsfulde og jeg vil tilføje ægte gren af sociologi, der findes."

Keynes og Lydia Lopokova i 1944

Keynes med sin hustru Lydia Lopokova da han vender hjem til London fra Bretton Woods konferencen i 1944. Foto: pinterest.

Hans eugeniske bekymringer fordømmes ofte som dybt forkastelige efter moderne politisk korrekte standarder, selv som de var almindelige blandt intellektuelle i hans tid. Moderne politikere anerkender ikke befolknings-problemer. De har ingen betænkeligheder ved at invitere tusinder, ja millioner, af primitive og ikke specielt godt begavede Afrikanere og Muslimer til at bosætte sig i de Europæiske nationer.

Dygtige landmænd jagede Malthus' djævel ned i et upåagtet hul et sted i Verden ved at skabe Den Grønne Revolution og gøre overvægt til et mindst lige så stort problem som sult, ihvertfald i nogle dele af Verden. Men i moderne tid har djævelen sprængt sine lænker og igen vist sit grimme ansigt i Afrika og Mellemøsten.

17. Bretton Woods

I 1944 - medens krigen stadig rasede - indkaldtes til international konference med det formål at skabe rammerne for international handel efter krigen. Den afholdtes i den lille by Bretton Woods i USA. Der var 730 delegerede fra 44 nationer til stede. John Maynard Keynes var leder af den Britiske delegation og John Dexter White ledede delegationen fra USA.

Mount Washington Hotel i Bretton Woods

Mount Washington Hotel i White Mountains i Bretton Woods, New Hampshire USA. Foto Library of Congress.

Verdensbanken og IMF, "International Monetary Fund" blev besluttet. Dog kaldtes IMF i begyndelsen "The International Stabilisation Fund" og Verdensbanken blev først endelig skabt i 1947.

På denne konference foreslog Keynes på den Britiske delegations vegne at etablere en international afregning-valuta, en slags reservevaluta. På grund af modstand fra USA fik han imidlertid ikke sit forslag igennem. Efter krigen blev dollar i praksis den internationale reservevaluta, til stor gavn for den amerikanske økonomi.

Keynes' og den Britiske delegations forslag til et nyt system for verdenshandelen i 1944 så i store træk således ud:

- Der oprettes en "International Clearing Union" (ICU), som er en Verdens centralbank.

- Medlemsstater overfører guld til ICU.

- Med sikkerhed i dette guld skaber banken en virtuel international afregnings-valuta kaldet "bancor", som kun skal bruges af ICU og de nationale centralbanker indbyrdes. Private personer skulle ikke kunne eje eller handle i bancor.

- Hvert medlemsland tildeles en konto med en bancor-kredit - størrelsen er afhængig af deres relative andel af verdenshandelen.

- Der bestemmes en fast valutakurs mellem bancor og medlemslandenes respektive valutaer. (fast - for at modvirke valutaspekulation)

- Afregninger for eksport/import medlemslande indbyrdes skal ske i bancor.

- Med regelmæssige mellemrum skal medlemslandene motiveres til at cleare (udligne) deres indbyrdes tilgodehavender, således at der blot vil stå nettobeløb tilbage på deres konti.

- Et årligt overskud på handelbalancen udover 25% vil blive opkrævet 1% i rente.

- Medlemsstater med vedvarende handelsunderskud større end 25% skal devaluere deres nationale valuta overfor bancor, dog ikke mere end 5% per år.

- Medlemsstater med vedvarende overskud på deres bancor konti på mere end 50% skal betale 10%, opskrive deres valuta eller øge lønningerne, reducere import toldsatser eller give lån til udviklingslande.



Det forekommer også begrænsende at kun centralbanker skulle kunne bruge bancor-valuta. Men man kan forestille sig at praksis med tiden ville have udviklet sig til at virksomheder kunne købe bancor af deres centralbank til betaling af planlagt import, sådan som man idag køber dollars.

Keynes taler på Bretton Woods konferencen i 1944

Keynes taler på Bretton Woods. Foto: economic-definition.com.

Imidlertid, Keynes, Storbritanien og alle andre Europæiske lande var i en meget dårlig forhandlings-situation. Anden Verdenskrig var stadig i gang og de var dybt afhængige af USA's leverancer af våben, ammunition, olie, skibe, mad og ikke mindst soldater. De fleste af Verdens guldreserver - omkring 70% - var allerede ophobet i USA, idet de Europæiske nationer gennem to verdenskrige havde brugt deres guld til at købe våben og andre forsyninger for i USA.

Det lykkedes den Amerikanske delegation at få afvist det Britiske forslag om en overnational reserve valuta til fordel for et system af faste valutakurser, der i sidste ende var bundet til den amerikanske dollar, som i praksis blev Verdens reservevaluta. Andre regeringer kunne indløse dollars til guld til en fast kurs.

Nixon afslutter dollars indløselighed med guld

Nixon afslutter dollars indløselighed med guld i august 1971. Foto Richard Nixon Library.

Dette sidste system - som betegnes som Bretton Woods systemet - var meget velegnet i forhold til den formidable Amerikanske eksport under krigen og i årene umiddelbart efter, hvor USA nød godt af meget store overskud på deres handelsbalance. Især efter at Marshall hjælpen blev introduceret i 1947, oplevede man meget store amerikanske handelsoverskud, idet nationen opsugede de enorme mængder af dollars, der var blevet sendt som støtte til Europa, idet en god del af pengene blev brugt til at købe amerikansk-producerede eksport-varer.

Men efterhånden som de Europæiske nationer kom på fode igen efter krigen mindskedes deres behov for import fra USA, og flere lande - især Frankrig - krævede deres dollars indløst med guld, således som det var blevet dem lovet.

Derfor besluttede Nixon at "gå fra guldet" i 1971 - og dette fik Bretton Woods-systemet - med dets faste kurser og dollarens indløselighed med guld - til at bryde sammen. Siden har verdens valutakurser f.eks. mellem dollar og de største vesteuropæiske valutaer været flydende, hvilket vil sige markedsbestemt fra dag til dag.

Der har været røster fremme om at etablere en verdens reservevaluta som skitseret af Keynes. Zhou Xiaochuan, guvernøren for Kinas centralbank, foreslog det i begyndelsen af 2009 og beklagede, at Bretton Woods ikke havde taget Keynes forslag til sig.

Stuepigen Nafissatou Diallo

Stuepige på luksushotellet Sofitel New York Hotel, Nafissatou Diallo 32 år. Foto Mailonline.

I 2011 blev Dominique Strauss-Kahn, daværende administrerende direktør for IMF, spurgt, hvad han mente at IMF's rolle efter 2008 burde være. Han svarede: "Keynes! For 60 år siden, forudså man allerede, hvad der var nødvendigt; men det var for tidligt. Nu er det tid til at gøre det. Og jeg tror, vi er klar til at gøre det!"

Imidlertid, inden for få uger blev Strauss-Kahn effektivt skandaliseret på et hotel i New York uden nogensinde at få lejlighed til at forklare, hvad han mente med "det".

Den 62-årige Strauss-Kahn blev anklaget for i sit hotelværelse at have voldtaget en muskuløs 32-årig farvet stuepige ved navn Nafissatou Diallo. Anklage-myndigheden lod dog senere sagen falde, idet de vurderede, at hun var utroværdig. Men så trådte den Franske stat til og anklagede ham for utilbørlig adfærd ved fester, hvor der også deltog prostituerede, hvad han dog også blev frikendt for. Men da havde han allerede mistet posten som leder af IMF.

Det er meget sandsynligt at "det" betød SDR, som står for Special Drawing Rights, der er betegnelsen for et værdipapir, et aktiv, som indeholder et krav på IMF defineret som en kurv af valutaer, som er i IMF's besiddelse - analogt med guldfodens pengesedler, som indeholdt et krav på guld, som var i centralbankens besiddelse. SDR er sammensat af U.S. dollar, euro, Kinesiske RMB, Japanese yen, og pund sterling. SDR kan kun ejes af nationer og ikke af privatpersoner. I oktober 2014 var antallet af SDR i omløb 204 milliarder.

18. Links og Litteratur

John Maynard Keynes Wikiquote
John M. Keynes af Gregers Friisberg
The Economic Consequences of the Peace by John Maynard Keynes Gutenberg
The General Theory of Employment, Interest and Money Wikipedia
Keynes's Remarks in the German Edition of the General Theory Social Democracy
Economic Possibilities for our Grandchildren Marxist.org
On Keynes and Eugenics Phillip W. Magness
Essays in Persuasion 1931 by John Maynard Keynes A Project Gutenberg Canada Ebook
The General Theory of Employment, Interest and Money US archive.org
ramme
Til start

20200813
Passed W3C Validation