Forside DH-Debat 8. Lüschers Farve Personlighedstest 10. MMPI |
MBTI, Myers-Briggs Type Indikator, er en personlighedstest, som i sit udgangspunkt bygger på den Schweiziske psykiater Carl Jungs type-inddeling af personlighed.
Testen blev skabt omkring 1945 af Katharine Briggs og hendes datter Isabel Myers, som boede i Washington DC i USA og senere i Philadelphia. Den er karakteristisk ved at den inddeler personlighed ved hjælp af fire hoved-skalaer, nemlig:
- Extravert versus Introvert,
- Sansning versus Intuition,
- Tænkning versus Følelse og
- Vurderende versus Opfattende.
Katharine Briggs og hendes datter Isabel Myers. Foto Wikipedia
Den nuværendende Europæiske version af MBTI indeholder 88 tvangsvalg-spørgsmål, hvilket betyder at en person skal vælge et af to mulige svar på hvert spørgsmål. Valgene er en blanding af ordpar og korte udsagn. Test-tagerne kan springe spørgsmål over, hvis de føler, at de ikke er i stand til at vælge.
Test-konstruktørerne fremhæver at MBTI er beregnet til brug for normale mennesker og ikke for patienter med psykiske problemer. Desuden, alle deres personlighedstyper er lige gode, og ingen er hævet over andre, siger de. Enhver kan finde deres sande type og den dertil egnede plads i samfundet. Og således vil kassedamer og topledere alle blive lige lykkelige på deres rette hylder.
Moderen, Katharine Briggs, var en ambitiøs fiktion-forfatter, og det var i denne forbindelse at hendes interesse for personligheds-typer blev født. Hun ønskede at finde det grundlæggende i personlighed og adfærd, så hun kunne skabe bedre personbeskrivelser i sine noveller.
I 1923 udkom Carl Jungs bog "Psychological Types" på Engelsk og i den fandt Katharine det system, som hun ledte efter, og hun opgav derefter sine egne forsøg på at skabe en personlighedsteori til fordel for at studere Jungs arbejde.
Katharine kontaktede Jung personligt, korresponderede med ham gennem flere år og mødte ham, da han besøgte USA. Han gav hende yderligere noter om erfaringer fra sit arbejde i praksis, og hun rådførte sig med ham i anvendelsen af hans teorier.
Isabel Myers. Foto Wikipedia
Medens Katharine studerede personlighed, havde hendes datter Isabel Myers travlt som hustru og moder. Hun havde to børn med sin mand, og Isabel kastede sig entusiastisk ind i opgaven med at opdrage dem godt. Den tid, hun havde tilovers, brugte hun på sin egen interesse i at skrive. Hun vandt en litteratur pris med sin roman "Murder Yet to Come", i hvilken hun havde brugt typeteori til at beskrive sine personer.
Med USA's indtræden i WW2 følte Isabel at hun havde pligt til at bidrage til krigsindsatsen, men de sædvanlige frivillige aktiviteter udfordrede ikke hendes intellekt. Hun søgte og fik en stilling i en personaleafdeling, der brugte en psykologisk test kaldet Humm-Wadsworth Temperament Scale til at placere ansatte i en type arbejde, som passede med deres personlighed. Hun lærte at score og samlede empiriske data om dets effektivitet, men blev skuffet, da de viste, at testen ikke kunne forudsige jobpræstationer på en nyttig måde.
Hun diskuterede problemet med sin mor, Katharine, der foreslog et alternativ: at udvikle en ny test baseret på Jungs teori om personlighedstyper, som hun havde studeret i så mange år.
MBTI testens 16 personlighedstyper. De er let genkendelige på de karakteristiske fire bogstavs-koder for hver type. Typerne er alle beskrevet med positive egenskaber. Jungs personligheds-typer var Katharine Briggs inspiration, men bemærk nedenfor at der er alligevel forskelle mellem Jungs typeteori og MBTI.
Med sine børn nu på college kastede Isabel Myers sig nu ind i projektet med at skabe en sådan test. Hun valgte 172 spørgsmål til at være de mest effektive til at sortere test-tagere i de 16 personlighedstyper. Disse udgjorde form A af "Myers Briggs Type Indicator".
Hendes gennembrud kom omkring 1950 da MBTI blev valgt som test for nye studerende på medicin studiet ved George Washington University. I løbet af de næste par år blev testen brugt af flere tusinde medicinstuderende, hvilket skabte mulighed for yderligere forbedringer. I 1957 skrev Isabel kontrakt med det landsdækkende Educational Testing Service.
I 1980, samme år som hun døde i en alder af 82 år, udkom hendes bog "Gifts Differing", som betragtes som den endelige tekst om MBTI.
Den Schweitziske psykoanalytiker Carl Gustav Jung 1875 - 1961.
Carl Jung mente at personlighed kan inddeles i typer, hvilket han havde til fælles med oldtidens vismænd, der troede på at de tolv stjernetegn - arrangeret i fire sæt svarende til elementerne - definerer personlighed og skæbne. De antikke Grækere opererede også med fire temperamenter. Også Jungs typeindeling i hans bog "Psychologische Typen" fra 1921 er arrangeret i grupper af fire.
Han mener at den mest rodfæstede inddeling er baseret på to "holdninger", indadvendthed og udadventhed. Ordet "holdning" betyder i Jungs forstand noget meget dybere og mere rodfæstet end den almindelige daglige brug af ordet. Han omtaler den flere steder som "naturlig", hvilket indikerer at han mente at den var biologisk bestemt, selvom han dog ikke gik meget op i dette spørgsmål.
Han opfandt selv ordene extravert og introvert, som står for indadvendt og udadvendt. Han dannede dem af de latinske ord "ekstra" og "intro", som betyder henholdsvis udenfor og indenfor, samt "vertere", der betyder at vende.
Ud over de to "holdninger" introducerede Jung fire "funktioner", som er tænkning, følelse, sansning og intuition. "Funktionerne" er ikke funderet så dybt i personligheden som "holdningerne", men meget tidligt - måske allerede i barndommen - vil en person vænne sig til og perfektionere en af de fire funktioner og i større eller mindre grad fortrænge de andre tre - lidt på samme måde som en person meget tidligt vænner sig til at bruge enten højre eller venstre hånd.
Jung's 8 kombinationer af personligheds-typer med nogle forslag til typiske personlighedstræk, som man dog ikke skal anse for den eneste sandhed.
Jungs fire funktioner er igen underopdelt i to par:
- Tænkning
- Følelse
Som han kalder "rationelle" funktioner og:
- Sansning
- Intuition
Som han kalder "irrationelle" funktioner.
Hos Jung er det den "psykiske energi", som er drivkraften, der får tingene til at ske. I tidlige værker brugte han udtrykker "libido", som vi genkender fra Freud som en udvidet seksualdrift. Derfor kan vi mene at Jungs "psykiske energi" er Freuds libido, som er blevet yderligere de-seksualiseret.
Det er almindeligt at fremstille Jungs funktioner som en slags kompas-rose med pile, der peger mod de fire verdenshjørner. Vi må forestille os at indeni cirklen er selvet, subjektet, jeg'et eller ego'et - det ubekendte, som ser ud af vore øjne og lytter med vore øren. Det syder og bobler med psyskisk energi, som ønsker at komme ud og opleve objekterne i verden udenfor subjektet, at erfare, samle information, vurdere og beslutte. Subjektet kommer i kontakt med virkelighedens objekter ved at den psykiske energi aktiverer funktionerne.
Den øverste primære funktion er den dominerende og mest brugte funktion. Den giver navn til den aktuelle personlighedstype. Jung skriver at når - for eksempel - den primære funktion er rationel, så skal den anden rationelle funktion nødvendigvis effektivt fortrænges som underordnet, da personen ellers vil modtage forstyrrende signaler fra den ydre verden. Det efterlader de irrationelle funktioner som hjælpefunktioner.
Det samme gælder selvfølgelig hvis den primære funktion er irrationel, så bliver den underordnede funktion også irrationel og de rationelle funktioner henvist til hjælpefunktioner.
Her kommer en anden af Jungs teorier i spil, nemlig hans teori om det ubevidste, som han uden tvivl har fra sin tidligere mentor Sigmund Freud. Det ubevidste omfatter alle de egenskaber ønsker, impulser, erfaringer og oplevelser, som personen ikke kan acceptere, og som derfor udelukkes og fortrænges fra hans bevidsthed. Den underordnede funktion - og hjælpefunktionerne delvist - bliver fortrængt til det ubevidste. Foto Personality types af Daryl Sharp.
Det er helt uundgåligt at et individ vil udvikle en - og kun en - funktion som sin foretrukne måde at stå i forbindelse med den ydre verdens objekter på. Jung skriver: "Erfaringen viser at på grund af ugunstige omstændigheder er det praktisk talt umuligt for enhver generelt at udvikle alle sine psykologiske funktioner samtidigt. Kravene fra samfundet tvinger en mand til først og fremmest at bruge sig selv på differentieringen af den funktion, som han er bedst til, bedst udstyret af naturen, eller som vil sikre ham den største sociale succes. Meget ofte, faktisk som en hovedregel, vil en mand identificere sig mere eller mindre fuldstændigt med den mest begunstigede og dermed den mest udviklede funktion. Det er dette, der giver anledning til de forskellige psykologiske typer."
Lad os antage at den primære funktion hos en person er "tænkning". Så må den anden rationelle funktion, følelse, fortrænges dybt i det ubevidste og hjælpe-funktionerne vil derefter være sansning og intution.
I skemaet ovenfor er vist 8 Jung personlighedstyper. For henholdsvis introvert og extravert kan funktionerne tænkning, følelse, sansning og intution alle være primære funktioner, hvilket giver 2x4=8 Jung personlighedstyper. Imidlertid, selvom de to hjælpefunktioner er delvist fortrængte, vil de ikke være lige vigtige, den ene kan være mere udviklet end den anden, og hvis man medtager dette forhold vil der være 2x2x4=16 Jung personlighedstyper. Men Jung selv lagde ikke megen vægt på dette sidste forhold. Foto Personality types af Daryl Sharp.
"Som en konsekvens af denne ensidige udvikling forsinkes en eller flere funktioner nødvendigvis." For alle funktioner er altid til stede, selvom nogle er fortrængt til det ubevidste. Han fortsætter: "De forbliver i en mere eller mindre primitiv og infantil tilstand, ofte kun halvt bevidst eller endda ret ubevidst. De relativt uudviklede funktioner udgør et specifik mindreværd, som er karakteristisk for hver type og er en integreret del af hans samlede karakter. Den ensidige vægt på tænkning ledsages altid af et mindreværd i følelsen, og differentieret sansning er skadelig for intuition og omvendt". Med "differentieret" mente Jung "udviklet".
Derfor, hvis den primære funktion er rationel, vil den anden rationelle funktion altid blive effektivt fortrængt, og vice versa hvis den er irrationel. Jung skriver andetsteds: "Men, da det er en vigtigt betingelse for den bevidste tilpasningsproces altid at have klare og utvetydige mål, er tilstedeværelsen af en anden funktion med lige så megen magt naturligvis udelukket." Man kan tro at han mente at hvis to beslægtede funktioner kæmper om førstepladsen, vil der opstå en form for interferens, som virker forstyrrende.
Jung beskrev to af de fire funktioner som irrationelle og de to andre som rationelle. Men nogle gange kaldte han grupperne for henholdsvis opfattende (perceiving) og vurderende (judging). Imidlertid, Isabel Myers tog Jungs udtryk, Judging/Perceiving, og gjorde det til en af MBTI's personligheds-skalaer sideordnet med hendes tre andre. Det er der egentlig ikke noget forkert i, men det har skabt lidt forvirring. Foto Wikipedia.
Jungs typologi er ikke en test. Der er ingen udsagn eller spørgsmål, som man skal svare på, og der er intet scoringssystem. Den er heller ikke ment som en måde at sætte ettikker på de enkelte eller sætte dem i bås. Der er ikke tale om at en typebeskrivelse skal være den eneste og endelige diagnose for en klient eller anden person.
Typologien er essensen af tyve års erfaringer, som skal gøre det muligt for behandleren at identificere klientens problem mere sikkert og effektivt. Jung skriver: "Denne bog er frugten af næsten tyve års arbejde inden for praktisk psykologi. Det voksede gradvist i mine tanker, der tog form fra de utallige indtryk og oplevelser hos en psykiater i behandlingen af nervesygdomme, fra samvær med mænd og kvinder af alle sociale lag, fra mine personlige forhold til både venner og fjender, og endelig fra et kritisk blik på mine egne psykologiske særegenheder."
Isabel Myers og hendes moder Katharine Briggs tog udgangspunkt i Carl Gustav Jungs to "holdninger" og fire "funktioner", som er:
Holdning: E/I - Extravert versus Introvert
- Som er udadvendt og indadvendt.
I MBTI er de udadvendte i almindelighed bedre end de indadvendte. Modsat andre traditionelle psykologer kæder de udadvendthed sammen med selvbevidsthed. De udadvendte er udadvendte, fordi de har selvtillid. I megen Amerikansk litteratur kan man også godt få indtrykket af at de anser introversion for et psykisk problem, som man skal kureres for.
Funktion: S/N - Sansning versus Intuition
- Ved sansning skal forstås den information, som vi modtager via vore sanser, altså synet, hørelsen med videre. De sanseopfattende personer er sådan nogle som den ærlige, pedantiske bogholder, den loyale og jordbundne værkfører eller den excentriske tekniske specialist.
Ved intuition skal forstås mavefornemmelse, inspiration, instinkt, fornemmelse, sjette sans og lignende. De intuitivt opfattende personer er de fødte topledere, som naturligt kan inspirere og begejstre deres ansatte.
Funktion: T/F - Tænkning versus Følelse
- Ved tænkning skal forstås den information, som vi kommer frem til ved at tænke i logiske matematiske baner, som for eksempel "vinkelsummen i en trekant vil altid være 180 grader" eller "hvis alle løver er rovdyr" - "så er de tre specifikke løver i Odense Zoologiske Have også rovdyr" mv.
En person med en tænkende beslutningsmåde beskrives også som resultatorienteret. Ved hjælp af logik er han kommet til et resultat om hvilken beslutning, der er den objektivt bedste, og den viger han ikke fra. Utallige stillingsannoncer bruger ordet resultatorienteret.
Ved følelse skal forstås den information, som vi får ved at granske vore følelser, altså hvad er en ting, person eller løsning værd for os, eller om det er vigtigt eller ikke vigtigt. For eksempel: Vi har fået et tilbud om at købe et hus billigt, men hvad er det værd for os, vil vi kunne lide at bo der? En mand eller kvinde har erklæret os sin kærlighed, men hvad siger vore følelser, elsker vi ham eller hende?
Den følende type er den tænkendes fuldstændige modsætning, en indlevende - men blødhjertet type - som er opmærksom på andre menneskers følelser.
Udover disse tre Jung parametre tilføjede Katharine Briggs og Isabel Myers endnu en parameter:
Livsstil: J/P - Vurderende versus Opfattende
- Som i MBTI beskriver personens foretrukne livsstil. En vurderende person foretrækker en organiseret planlagt livsstil. Han vil gerne have arbejde af vejen før fornøjelser. Jung kunne have kaldt den for en rationel livsstil.
En opfattende personlighed foretrækker en "kreativ", rodet livsstil, han tager tingene som de kommer, han foretrækker fornøjelser forud for arbejde og afleverer alle opgaver i sidste øjeblik. Det kan ikke udelukkes, at nogle forbinder et element af arrogant overmenneske med denne livsstil. Måske nogle berømte kunstnere og opfindere har levet på denne måde.
("J" står for judging og "P" står for perceiving)
"Introversion", skriver Jung, "er normalt karakteriseret ved en tøvende, reflekterende, tilbagetrukken natur, der holder sig for sig selv, som viger tilbage fra objekter og er altid lidt i defensiven."
Introverte personligheder får i større grad end extraverte deres holdninger fra deres egne selvstændige observationer af den objektive virkelighed. De observerer, læser og tænker over tingene.
De kan forekomme lidt kolde. De er reserverede og viser ikke nemt deres følelser. De foretrækker at tænke sig om, før de siger noget.
Steve Jobs som ung. Han var efter sigende en INTJ type, altså en introverted intuitiv person. Han kommunikerede (når han ikke talte offentligt) i kolde, præcise vendinger, ofte bandede han lige op i ansigterne på folk uden hensyntagen til deres følelser. Han troede ikke på sukkercoating, men foretrak at bruge fuldstændig ærlighed i alle sine interaktioner. Hans hovedfokus var, om tingene fungerede eller ej, og han var ligeglad med at analysere, hvordan de fungerede. Når han var blandt sine medarbejdere, stoppede han ikke op for at spørge, hvordan det så ud eller for at analysere detaljerne. Han spurgte "Hvad skal det gøre? Og hvorfor gør det ikke det?" Steve Jobs var altid ekstremt frustreret over ineffektivitet og fyrede folk på stedet for ikke at følge instruktionerne nøjagtigt. Med hensyn til livsstil foretrak han enkelhed og minimalisme. Selv som millionær boede han i et simpelt hus. Foto: The Book Addicts Guide to MBTI.
Introverte personer vil gerne se situationen lidt an i udkanten af forsamlingen, før de gør sig bemærket. De præsenterer sig selv beskedent og blærer sig ikke hele tiden med deres slagfærdighed og stærke personlighed. De er mere de fascinerede tilskuere til det sociale skuespil. De er tilfredse med at le de rigtige steder, og de er ikke bange for at blive overset.
Meget introverte personer synes, det er udmattende at være sammen med mange mennesker. Selv en lang telefonsamtale kan gøre dem trætte i hovedet.
Introverte er i det væsentlige konservative og foretrækker de velkendte omgivelser i hjemmet. De føler sig bedst tilpas i små intime grupper af mennesker, som de kender godt. Allerhelst vil de møde deres få nære venner en ad gangen i fortrolig samtale.
Introverte kan synes at de extraverte er flygtige og forfaldne til overfladisk nydelse. De extraverte kan synes at de introverte er kedelige og forudsigelige.
Hos Jung har den introverte kvinde en extraverted "animus" - som er hendes idealbillede af en mand - som udspringer af hendes ubevidste maskuline personlighedstræk.
Jung skriver at extraverte "normalt er karakteriseret ved en udadvendt, oprigtig og imødekommende natur, der let tilpasser sig en given situation, hurtigt skaber bekendtskaber og - idet de ignorerer eventuelle betænkeligheder - ofte vil vove sig frem i ukendte situationer med skødesløs tillid og optimisme." Som en generel regel handler ekstraverte først og tænker bagefter.
Ekstravente kan lide at rejse, møde nye mennesker og se nye steder. De er åbne og venlige og typiske eventyrere. De kan synes at introverte er kedelige og forudsigelige.
De er nemme at komme i kontakt med. De giver hurtig respons på ethvert spørgsmål eller tilnærmelse. I MBTI er de også varmhjertede personer.
De extraverte er selvbevidste og viser spontant deres følelser. Jung skriver: "Han har ingen hemmeligheder, som han ikke for længe siden har delt med andre. Skulle noget unævneligt alligevel ramme ham, vil han foretrække at glemme det. Hvad som helst, der kan plette hans udstilling af optimisme og positivisme bliver
undgået. Uanset hvad han tænker, har til hensigt og gør bliver vist med overbevisning og varme."
Extraverte personligheds-typer. Foto hr-portal.
Fuldstændig extraverte personer er umådelig sociale, de ønsker konstant at være sammen med en stor gruppe mennesker, helst skal de være fuldt synlige i begivenhedernes centrum hele tiden. De har mange forskellige slags kontakter, som de dyrker med stor energi, venner, veninder, bekendte, naboer og kollegaer.
De elsker at tage initiativer i store forsamlinger. De må nødvendigvis gøre sig bemærket med at stille spørgsmål, holde små taler eller fortælle vittigheder. De kan simpelthen ikke holde ud ikke at være i centrum af forsamlingens opmærksomhed.
Extraverte personer får i hovedsagen deres holdninger og deres viden fra andre. De lytter og diskuterer. Egentlig nærkontakt med den grundlæggende materie er ikke deres speciale. Herskende moralske standarder dikterer deres personlige
synspunkter. Hvis normerne ændres, justerer ekstraverten sine synspunkter og adfærdsmønstre, der må og skal matche. Hans kapacitet og tilbøjelighed til at tilpasse sig til de eksisterende eksterne forhold, er både hans styrke og hans begrænsning.
Jung beskriver at extravertes holdninger, tanker, beslutninger, adfærdsmønstre og religion ikke blot er påvirket, men direkte bestemt, af de dominerende offentlige holdninger: "Den ekstravertes livsfilosofi og hans etik er som regel af meget kollektiv karakter med et stærkt stænk af altruisme, og hans samvittighed er i høj grad afhængig af den offentlige mening. Hans religiøse overbevisning bestemmes så at sige ved flertals-afstemning." Hvilket forklarer hvorfor skuespillere, sangere og lignende - som jo altid er meget extraverte personer - er særdeles ivrige tilhængere af den herskende klimareligion, multikultur og LGBT begejstring.
Extravert personligheds-type. Foto cinejournal.
Jung forklarer videre: "En mand finder et stykke moderne musik smuk, fordi alle andre foregiver, at det er smukt. En anden gifter sig for at behage sine forældre, men meget imod sine egne interesser. Der er mennesker, der stræber efter gøre sig latterlige for at underholde andre. Der er ikke få, der i alt, hvad de gør eller ikke gør kun har et motiv i tankerne: hvad vil andre tænke om dem?"
I MBTI synes extraversion at være forbundet med selvbevidsthed - de er udadvendte fordi de er selvbevidste. De extraverte er sociale initiativtagere, som sætter stemningen og skaber kontakt mellem andre.
Den form for neurose, som ekstraverten er mest udsat for, er hysteria. Hans største frygt er ensomhed.
Hos Jung har den extraverte mand en introverted "anima" - som er hans idealbillede af en kvinde - som udspringer af hans egen ubevidste feminine side.
Fuldstændige sanse opfattende personligheder bygger deres viden og holdninger op på direkte iagttagelser og konkrete informationer, som kan verificeres. De nærer dyb mistro til vage og usikre informationer, som de er tilbøjelige til at betragte som ønsketænkning og fri fantasi.
For de sanseopfattende personligheder er direkte observationer meget vigtige. De er dybt forankret i deres egne eller deres nærmeste kollegaers erfaringer. De vil kun modvilligt acceptere at generalisere udover direkte erfaringer.
Sanseopfattende specialist. Foto Vitbich.
Sanse opfattende personligheder er meget praktiske. Deres løsninger er jordbundne, gennemtænkte og detaljerede, gennemsyrede af erfaringer og sund fornuft.
De sanseopfattende personligheder kan godt lide praktisk arbejde som at arbejde med modelbiler, udføre reparationer i huset eller håndarbejde.
De sanseopfattende personligheder er pragmatiske. Når de bliver præsenteret for en ny ide, vil de spørge: "OK, hvis det virkeligt kan lade sig gennemføre, hvilken forskel vil det så gøre, hvad vil blive anderledes, hvad kan vi vinde?" De er ikke specielt interesseret i selve den nye ide.
De er gode observatører. Når de fortæller om noget, de har oplevet, kan de ofte huske en masse detaljer. Jung skriver: "Når nogen kommer ind i lokalet, bemærker en sådan type, hvordan personen kommer ind, håret, udtrykket i ansigtet, tøjet og den måde, personen går på - hver detalje bliver
absorberet."
Specialister på arbejde. Foto Ohranatryda.
Sanseopfattende personlighedstyper har tillid til alt, hvad der er velkendt, de støtter velkendte metoder og traditionelle grupperinger.
Deres kærlighed afhænger uigenkaldeligt af den elskedes fysiske attraktioner.
Jung skriver om forskellen mellem en sansende og en intuitiv type: "- når de sammen kommer ind i et tomt hus. Den sansende ser de nøgne vægge, de lurvede vinduesrammer, de beskidte gulve. Den intuitive ser snarere, hvad der kan gøres med rummet - væggene malet i bløde pasteller, billeder på plads, slebne og skinnende gulve, rene vinduer og gardiner, selv hvor møblerne skal stå."
Modsat de sansende personlighedstyper føler de intuitive personligheds-typer sig bedst tilpas med at manipulere med de allerede foreliggende informationer. De sammenligner data fra forskellige kilder. De uddrager det væsentlige, abstrahere fra mindre vigtig information og skabe helt nye teorier. De læser mellem linierne, og de mener at kunne hente en masse information fra deres sjette sans, deres fornemmelser og inspirationer.
Intuitiv personligheds-type. Foto Informatica.
De Intuitive typer elsker abstrakte teorier. De synes, det er kedeligt at beskæftige sig med hverdagens praktiske problemer.
Intuitive personligheder kan godt lide at fremkomme med originale, kreative og alternative løsninger - modsat de sansende, som er meget praktiske. Selv hvis situationen egentlig ikke kræver en ny og anderledes type løsning, elsker de det alternative.
De er intellektuelle. De vil elske den logiske struktur af en ny ide. De kan insistere at gennemføre den, blot fordi den er anderledes. De kan måske argumentere, at det nye princip kan skabe andre fordele i fremtiden indenfor helt andre områder.
De er teoretikere. Hvor de sansende typer bygger på deres egne eller nære kollegaers direkte erfaringer, søger de intuitive typer automatisk efter nye mønstre i de foreliggende kendsgerninger. De har ingen problemer med at lægge en teori til grund for deres beslutninger. De er opfindsomme.
Einstein siges at have været en Intuitiv INTP personligheds-type. Foto Pinterest.
En sansende type ser på et hus sammen med en intuitiv. Den sansende ser kun, hvad der er foran ham. Men den Intuitive ser den samme scene forvandlet som i en indre vision, som om huset var allerede møbleret og fuldstændig renoveret. Derfor kan det anbefales sansning-typen at medbringe en intuitiv, når han ser på nyt hus. Naturligvis er det modsatte også sandt, for medens det intuitive er tryllebunden af mulighederne, bemærker den sansende type, om der siver fugt ind i kælderen, VVS-tilstanden, antallet af elektriske stik, afstanden til nærmeste skole og så videre.
Modsat de sanseopfattende, som er gode observatører, lægger intuitive typer meget lidt mærke til, hvad der foregår i deres umiddelbare omgivelser. De kan fuldstændigt ignorere, hvad der foregår her og nu.
Hvor sansende typer støtter velkendte metoder og traditionelle grupperinger værdsætter de Intuitive personligheds-typer derimod initiativ, opfindsomhed og nye løsninger. De har ofte mistillid til konventionelle værdier.
De tænkende personlighedstyper går direkte efter deres mål. De er resultat-orienterede. De er beslutsomme og viger ikke tilbage for at bruge magtmidler for at overvinde modstand. De er objektive og ræsonnerende i deres daglige beslutninger, klarhjernede og upartiske.
Sådanne personligheds-typer bearbejder deres viden ved hjælp af uafhængig, objektiv og logisk analyse. De inddeler deres erfaringsdata i kategorier. De bliver ikke nemt påvirket af andres følelser. De vurderer køligt for og imod i valgsituationer.
Bill Gates siges at være en tænkende ENTJ personligheds-type. Foto Businessalligator.
Tænkende personlighedstyper er intellektuelt uafhængige. De går ikke på kompromis med de meninger, som de har skabt sig på grundlag af kendsgerninger og logik. Når først de har skabt sig en teori eller en mening, kan de kun rokkes fra denne ved hjælp af endnu bedre logik og nye kendsgerninger.
Ifølge Jung underordner ekstreme ekstraverte tænkningstyper både sig selv og andre til deres "formel", et system af regler, idealer og principper, som i sidste ende bliver en stiv moralsk kodex. Deres benchmarks er retfærdighed og sandhed,
baseret på hvad de anser for at være den reneste tænkelige formulering af den objektive virkelighed. "Bør" og "skal" er typiske fremtrædende aspekter af deres intellektuelle synspunkt. De, der er omkring dem, skal for alles bedste adlyde denne "universelle lov".
Men den tænkende type har ikke meget styr på sine følelser. Jung skriver: "For eksempel har tænknings-typer ingen ide om hvorvidt de har følelse eller hvilken slags følelse det er. De kan sidde en halv time og mediterer over om de har følelser for noget og i så fald hvilke. Hvis du spørger en tænknings-type, hvad han føler, svarer han generelt enten med en tanke eller giver en hurtig konventionel reaktion; og hvis du derefter insister på at vide, hvad han virkelig føler, ved han det ikke."
I modsætning til de tænkende personlighedstyper er de følende typer blødhjertede. De er tolerante overfor menneskelige fejl. De prøver at udnytte det positive hos andre og søger instinktivt problem-løsninger, som er til gensidig fordel.
Følende personlighedstyper søger at vinde andre for deres mål ved hjælp af overbevisning. De bruger ikke gerne magtmidler. De er tilbøjelige til at tage menneskelige hensyn i deres beslutninger. De har en god fornemmelse af andres følelser.
Mother Theresa på et hospice i Calcutta i Indien i 1969. Hun siges at have været en ISFJ følende personlighedstype.
De følende personlighedstyper kan tilpasse deres egne meninger til de andres. De søger harmoni og vil gerne gøre de andre tilpas. De er konfliktsky.
Medens tænkende type kun lader sig overbevise om en sag ved hjælp af kendserninger og logik, så kan de følende personlighedstyper lade sig overbevise af den lidenskab, som en mening bliver fremført med.
De er lidenskabelige i deres dag til dag beslutninger. Følende typer behøver ikke at tænke over, hvad nogen eller noget er værd for dem, de ved det bare. De bygger deres beslutninger på generelle indtryk, følelser og mønstre. Personlige sympatier og antipatier er vigtige for dem.
Logiske konklusioner og tankeprocesser der kan føre til en forstyrrelse af deres følelser, afvises på forhånd. "Alt, hvad der passer ind i objektive værdier," skriver Jung, "er godt og er elsket, og alt andet synes at -- eksisterer i en anden verden."
En personlighedstype med en vurderende livsstil vil gerne starte på en opgave så hurtigt som muligt. Han planlægger sin indsats så at han kan arbejde med et problem ad gangen og afslutte i henhold til sin termin.
Vurderende versus opfattende personlighedstype. Foto Pinterest - Semper Vita Institute.
Vurderende personlighedstyper vil gerne arbejde systematisk. De foretrækker orden og struktur i deres hverdag. De sætter pris på en fælles formel planlægning.
Personlighedstyper med en vurderende livsstil kan godt lide at opstille standardiserede rutiner. De har ingen problemer med at følge standardrutinerne selv.
Vurderende livsstilstyper sætter ofte langsigtede mål og opstiller planer for langt ud i fremtiden. De bruger disse mål og planer til at strukturere deres bestræbelser.
Personlighedstyper med en opfattende livsstil arbejder bedst under pres. De vil udskyde den truende opgave i så lang tid som muligt, og når de kommer tæt på afleverings fristen, kan de arbejde dag og nat. De foretrækker at arbejde med mange opgaver samtidigt, som de kan veksle imellem.
John Lennon og Yoko Ono i love-in for fred i Verden på Hilton Hotel i Amsterdam i 1969.
Det har ofte været diskuteret - siges det - hvilken personlighedstype man skal tillægge John Lennon. Der er tvivl om hvorvidt han var introvert eller extravert, INFP eller ENFP. På den ene side er scene-kunstnere oftest extraverte, og på den anden side røber mange af hans sange og digte tydelige introverte træk. Der er mange klare tegn på, at han var intuitiv, og at han foretrak at beslutte sig ud fra sine følelser. Man må også tro at kun en opfattende livs-stil type (P) kunne finde på at afholde love-in i en seng i flere uger for fred i Verden, som han og Yoko Ono gjorde i 1969 henholdsvis Amsterdam og Montreal. Foto Eric Koch Wikipedia.
Opfattende livsstilspersonligheder er fleksible og tilpasser sig ændrede situationer. Modsat de vurderende typer foretrækker de uformelle retningslinier frem for fælles formel planlægning.
Opfattende livsstilstyper kan godt lide spontanitet, og de bryder sig ikke om at følge de samme rutiner hele tiden. De søger afveksling og ændringer.
Opfattende livsstilstyper bryder sig ikke om at blive bundet af detaljerede langsigtede planer - heller ikke af planer, som de selv opstiller - der hæmmer deres frihed og fleksibilitet. De foretrækker at holde mulighederne åbne så lang tid som muligt.
Personer med en opfattende livsstil laver deres planer hen ad vejen. De går i aktion uden nævneværdig forberedelse eller detaljerede planer. De er ikke bange for risiko.
De 16 MBTI typer betegnes med en forkortelse på fire bogstaver. Hvert bogstav er det første bogstav i de grundlæggende typers navn, undtagen i intuition, som bruger forkortelsen "N" da "I" allerede er brugt i Introvert. Judging og perceiving må nødvendigvis staves på engelsk for at få de rigtige bogstaver:
Holdning: Extravert versus Introvert.
Funktion: Sansning versus iNtuition.
Funktion: Tænkning versus Følelse.
Livsstil: Judging versus Perceiving.
MBTI typen ISTJ vil således betyde en introvert, sansende, tænkende og vurderende personlighed. ENFP betyder en extravert, intuitive, følende og opfattende personlighed.
MBTI følger i Jungs fodspor. Han mente jo at extravert/introvert er den vigtigste personlighedsparameter, som han - og MBTI - kalder "holdninger", der er mere rodfæstede i personligheden end de to følgende skalaer, som han kaldte "funktioner". MBTI opdeler funktionerne efter den vigtigste parameter, extravert/introvert, dernæst efter den næstvigtigste, sansning/intuition, og så videre med den sidste livsstil-skala.
Men, under alle omstændigheder, det vigtigste for systemet er sammenhængen mellem et test-resultat, som udtrykkes ved en af de 16 kombinationer af bogstaver f. eks ISTJ eller ENFP, og de tilknyttede type-beskrivelser, som gerne skal være sande.
ISTJ
De er praktiske, jordbundne, realistiske, ansvarlige. stille og seriøse. De opnår succes ved grundighed og pålidelighed, beslutter logisk hvad der skal gøres, og arbejder frem mod det uafhængigt af distraktioner. De føler glæde ved at gøre alt ordentligt og organiseret - deres arbejde, deres hjem, deres liv. Værdi-traditioner og loyalitet. |
ISFJ
Personer af denne type er grundige og omhyggelige med detaljer. De er stille, venlige, ansvarlige og samvittighedsfulde samt engagerede og konstante i at opfylde deres forpligtelser. De er loyale og hensynsfulde, bemærker og husker detaljerne om mennesker, der er vigtige for dem. De bekymrer sig om hvordan andre har det, stræber efter at skabe et ordnet og harmonisk miljø på arbejdspladsen og derhjemme. |
INFJ
Denne type er samvittighedsfulde og engagerede i deres faste værdier. De søger mening og forbindelse i ideer, relationer og materiel ejendom, ønsker at forstå, hvad der motiverer mennesker og er indsigtsfulde omkring andre. De udvikler en klar vision om, hvordan man bedst kan tjene det fælles gode, organiserede og beslutsomme i implementeringen af deres vision. |
INTJ
Har originale sind og stor drivkraft for at implementere deres ideer og nå deres mål. Ser hurtigt mønstre i eksterne begivenheder, og udvikler forklarende perspektiver med lang horisont. Når de engang er engagerede, vil de organisere et job og gennemføre det. Skeptiske og uafhængige, har høje standarder for kompetence og ydeevne - for sig selv og andre. |
ISTP
De er stille observatører, tolerante og fleksible, men når der opstår et problem handler de hurtigt for at finde brugbare løsninger. De analyserer, hvad der får ting til at fungere og kommer let igennem store mængder data for at isolere kernen i praktiske problemer. De er interesserede i årsag og virkning, organiserer fakta ved hjælp af logiske principper - værdi-effektivitet. |
ISFP
De er loyale og engagerede i deres værdier og i mennesker, der er vigtige for dem. De er stille, venlige og følsomme, nyder i nuet hvad der foregår omkring dem, kan lide at have deres eget lokale og arbejde inden for deres egen tidsramme. De kan ikke lide uenigheder og konflikter, de presser ikke andre med deres meninger eller værdier. |
INFP
Idealistiske, loyale over for deres værdier og over for mennesker, der er vigtige for dem. Ønsker et eksternt liv, der er kongruent med deres værdier. Nysgerrige, hurtige til at se muligheder, kan være katalysatorer til implementering af ideer. Forsøger at forstå mennesker og hjælpe dem med at udnytte deres potentiale. Tilpasningsdygtige, fleksible og acceptable, medmindre en værdi er truet. |
INTP
Forsøger at udvikle logiske forklaringer på alt, hvad der interesserer dem. De er teoretiske og abstrakte, interesserede mere i ideer end i social interaktion, stille, tilbageholdende, fleksible og tilpasningsdygtige. Har usædvanlige evner til at fokusere i dybden for at løse problemer i deres interesseområde. Skeptiske, undertiden kritiske, altid analytiske. |
ESTP
De har fokus på her-og-nu, spontane, nyder hvert øjeblik, de kan være aktive sammen med andre. De er fleksible og tolerante. De tager en pragmatisk tilgang med fokus på øjeblikkelige resultater. Teorier og konceptuelle forklaringer keder dem - de ønsker at handle energisk for at løse problemet. Nyder materiel komfort og stil og lærer bedst ved at gøre det. |
ESFP
De nyder at arbejde med andre for at få tingene til at ske. De er udadvendte, venlige og accepterende, overstrømmende elskere af liv, mennesker og materiel komfort. De bringer sund fornuft og en realistisk tilgang til deres arbejde, og gør arbejdet sjovt. De er fleksible og spontane, tilpasser sig let til nye mennesker og miljøer, lærer bedst ved at prøve en ny færdighed sammen med andre mennesker. |
ENFP
De er spontane og fleksible, støtter sig ofte på deres evne til at improvisere og deres flydende verbale færdigheder. De er varme, entusiastiske og fantasifulde og ser livet som fuld af muligheder. Opretter forbindelser mellem begivenheder og information meget hurtigt, og fortsætter tillidsfuldt ud fra de mønstre, som de ser. De ønsker en masse bekræftelse fra andre, og giver let påskønnelse og støtte til andre. |
ENTP
De er opmærksomme og ligefremme, hurtige, opfindsomme og stimulerende. De er ressourcefulde i at løse nye og udfordrende problemer, dygtige til at skabe konceptuelle muligheder og derefter analysere dem strategisk. Gode til at læse andre mennesker. De keder sig ved rutine og vil sjældent gøre det samme på samme måde, tilbøjelige til at vende sig til den ene nye interesse efter den anden. |
ESTJ
De organiser projekter og mennesker for at få tingene gjort, fokuser på at få resultater på den mest effektive måde. De er praktiske, realistiske og jord-bundne, beslutsomme og kommer hurtigt frem til at træffe beslutninger. De passer på rutinemæssige detaljer, har et klart sæt af logiske standarder, følger dem systematisk og vil også have andre til at gøre det. Stærke i gennemførelsen af deres planer. |
ESFJ
De er samarbejdsvillige, varmhjertede, samvittighedsfulde. De ønsker harmoni i deres miljø og arbejder med beslutsomhed for at etablere det. Kan godt lide at arbejde med andre for at udføre opgaver perfekte og til tiden. Loyale, selv i små sager, lægger mærke til, hvad andre har brug for i deres daglige liv, og prøver at give dem det, ønsker at blive værdsat for hvem de er og for hvad de bidrager med. |
ENFJ
De er ansvarlige, empatiske, lydhøre og meget tilpasningsdygtige med hensyn til følelser, behov og motiver hos andre. De finder potentiale i alle og vil hjælpe andre med at udnytte deres potentiale. Kan fungere som katalysatorer for individuel og gruppe-vækst. Loyale, åbne for ros og kritik, omgængelige, hjælper andre i en gruppe og giver inspirerende lederskab. |
ENTJ
De tager let lederskab. De er ligefremme, beslutsomme, . ser hurtigt ulogiske og ineffektive procedurer og politikker, udvikler og implementerer omfattende systemer til at løse organisatoriske problemer. Nyder langsigtet planlægning og målsætning. De er stærke i præsentation af deres ideer og er normalt godt informeret, belæste, de nyder at udvide deres viden og videregive den til andre. |
The 16 MBTI Types - Uddrag fra introduktion til type.
Den nuværendende Europæiske version af MBTI indeholder 88 tvangsvalg-spørgsmål, hvilket betyder at en test-tager skal vælge et af to mulige svar på hvert udsagn. De er en blanding af ordpar og korte udsagn. Test-tagerne kan springe spørgsmål over, hvis de føler, at de ikke er i stand til at vælge.
Udsagn |
Scoring |
---|---|
Jeg får tit ny energi og nye tanker, når jeg er sammen med andre.
Jeg får bedst ny energi og nye tanker af at være sammen med mig selv, f. eks. når jeg læser en bog |
E/I
|
Andre opfatter mig ofte som en eftertænksom person.
Andre opfatter mig ofte som en spontan person. |
E/I
|
Jeg kan godt lide at gå i detaljer
Jeg holder mig helst til en overordnet plan. |
S/N
|
Når jeg skal træffe beslutninger, baserer jeg dem ofte på en logisk, objektiv analyse.
Når jeg skal træffe beslutninger, baserer jeg dem ofte på personlige værdianskuelser og holdninger. |
T/F
|
Jeg bliver som regel ikke så let påvirket af andre personers sindstilstand.
Jeg bliver som regel let påvirket af andre personers sindstilstand. |
T/F
|
Jeg arbejder bedst og mest effektivt under pres, og når jeg skal lave flere opgaver samtidigt
Jeg arbejder bedst og mest effektivt, når jeg kan planlægge og løse opgaverne i mit eget tempo, én ad gangen |
J/P
|
Jeg foretrækker ofte at kommunikere ansigt til ansigt
Jeg foretrækker ofte skriftlig kommunikation |
E/I
|
Jeg kan godt komme til at afbryde andre under en diskussion.
Jeg lader som regel altid andre tale færdigt, før jeg siger noget |
E/I
|
Jeg lægger tit konsekvenserne for andre mennesker til grund for min beslutning
Jeg lægger tit principper, kriterier og logik til grund for min beslutning. |
T/F
|
Jeg kommer som regel altid før det aftalte tidspunkt
Jeg kommer som regel lige til tiden eller lidt senere end det aftalte tidspunkt. |
J/P
|
Jeg har ofte brug for at tænke over tingene, før jeg udtaler mig
Jeg har ofte brug for at tale om tingene, før jeg kan tænke dem igennem |
E/I
|
Når jeg skal lære noget nyt, foretrækker jeg at forstå de enkelte delelementer først, inden jeg sætter dem sammen til en helhed
Når jeg skal lære noget nyt, foretrækker jeg at forstå helheden først, inden jeg sætter mig ind i de enkelte delelementer |
S/N
|
Jeg laver ofte skemaer og skriver lister som grundlag for mine handlinger
Jeg skriver lister og gule lapper for at gøre noget ved det senere (måske) |
J/P
|
Når jeg forklarer noget, refererer jeg ofte til konkrete eksempler
Når jeg forklarer noget, refererer jeg ofte til generelle begreber |
S/N
|
Når jeg skal lave en opgave, går jeg som regel i gang i sidste øjeblik, og laver den ofte først færdig, natten før den skal afleveres
Når jeg skal lave en opgave, går jeg som regel i gang i god tid og løser den hen ad vejen, så den er færdig i god tid, før den skal afleveres |
J/P
|
I store forsamlinger taler jeg helst kun, når jeg bliver spurgt
I store forsamlinger siger jeg ofte min mening eller stiller spørgsmål |
E/I
|
Jeg tager det mest, som det kommer
Jeg sætter pris på orden og klarhed |
J/P
|
Jeg vurderer ofte tingene ud fra, hvad der konkret kan lade sig gøre
Jeg kommer tit med originale indfald med mere abstrakte ideer. |
S/N
|
Jeg angriber ofte mine opgaver på en utraditionel måde
Jeg baserer min problemløsning på facts. |
S/N
|
Typiske spørgsmål i MBTI. Som det ses, er der ingen underfundige dybde-psykologiske spørgsmål. Alt er meget simpelt og gennemskueligt. Øjensynlig er testen meget afhængig af test-tagerens ærlighed og at han virkelig selv er interesseret i at få et bud på sin personligheds-type.
Vi får ofte at vide, at ledere og specialister, sagsbehandlere, sælgere og teknikere alle er lige. De udfylder forskellige funktioner, men ingen er hævet over de andre.
Det er en smuk tanke, men det er ikke sandt. Mænd rivaliserer om at opnå status og velstand for at opnå kvinders kærlighed. Ambitiøse kvinder ønsker at overgå mænd i deres karriere. Det kan ikke benægtes at en leder nyder højere status end en sagsbehandler.
Fordeling af MBTI typer i USA. Den største gruppe er ISFJ med 13,8% - dog med betydelig usikkerhed - den mindst gruppe er ENTJ.
The Myers & Briggs Foundation beskriver ISFJ personligheder som: "Stille, venlige, ansvarlige og samvittighedsfulde. Engagerede og konstante i at opfylde deres forpligtelser. Grundige, omhyggelige og nøjagtige. Loyale, hensynsfulde."
Og ENTJ personligheder beskrives som: "Ligefremme, beslutsomme, tager let lederskab. Ser hurtigt ulogiske og ineffektive procedurer og politikker, udvikler og implementerer omfattende systemer."
Det er ledernes opgave at nå organisationens mål ved hjælp af de ressourcer, som han har til rådighed, herunder hans underordnede, de ansatte. For at nå sine mål manipulerer han med sine sagsbehandlere og teknikere, på samme måde som en skakspiller flytter rundt på sine brikker for at vinde. Det er indlysende, at en Leder er mere end en af hans ansatte.
I dag må man være leder for at have mulighed for en egentlig karriere, altså egentlig social opstigning.
Hvis man foretrækker et arbejdsliv som specialist eller sagsbehandler, kan man også have et godt liv. Det er virkelig sandt, at penge er ikke alt. Specialister og sagsbehandlere har ikke den samme status som ledere. Men de kan gøre sig håb om at få en pæn løn og et regelmæssigt liv.
Det store spørgsmål er om personlighed er medfødt og dermed uforanderlig eller om den er tillært gennem opvæksten og påvirket af livets erfaringer og dermed muligvis foranderlig. "Nature or nurture", som det omkring 1900 blev formuleret af Darwins halvfætter Francis Galton. Er personlighed uforanderlig fra fødsel til død, eller kan den enkelte bevidst tilpasse sin personlighed - eller måske dele af den - til livets udfordringer?
Det herskende politisk korrekte synspunkt er uden tvivl at opvækst og opdragelse er alt-afgørende for dannelsen af intelligens og personlighed. Den almindelige mening er - for eksempel - at kvinder og mænd fra fødslen er ens bortset fra nogle mindre vigtige fysiske forskelle og den forskel, som man ofte kan erfare, skyldes kvinders opvækst med sexisme og forskelsbehandling. Man mener at afrikanere, arabere og europæere i virkeligheden er ens bortset fra hud- og hårfarve, og den forskel vi oplever skyldes de førstes ulykkelige opvækst med sult, krig, diskrimination og undertrykkelse.
En-æggede tvilinger. Foto Ok.ru.
Men moderne studier af tvilinger, som man jo må tro er genetisk ens, og som er blevet adskilt fra fødslen og ikke har set hinanden siden, har afsløret forbløffende ligheder i deres vaner, interesser og hele livsforløb, som må skyldes deres ens gener. Men
man har dog også påvist forskelle, som man kan tro skyldes at de voksede op i forskellige familier og forskellige miljøer.
De fleste psykologer tager ikke stilling til dette spørgsmål - altså om personlighed er medfødt, delvist medfødt eller overhovedet ikke. De tager blot udgangspunkt i de enkelte mennesker, som de møder dem i deres liv eller i deres klinik.
Kun Eisenck er mere specifik. Han støttede den Amerikanske psykolog Arthur Jensen's teori at intelligens er arvelig og at forskellen mellem sorte og hvide Amerikaneres resultater i IQ tests var forårsaget af genetiske forskelle, som ikke kan udlignes gennem undervisning.
Eysenck studerede spædbørns adfærd og påviste at der allerede fra fødslen er tydelige forskelle fra barn til barn med hensyn til for eksempel irritabilitet, tempo, omgængelighed, ængstelighed, tilbøjelighed til at græde og meget mere. Hvilket tydeligt indikerer at personlighed i stort omfang er medfødt. Han mente at forskellen mellem Extraverte og Introverte skyldes medfødte forhold i hjernen. Neurotisme skyldes medfødte forhold i det sympatiske nervesystem og psychoticisme kan tilskrives medfødte høje niveauer af blandt andet hormonet testoron.
Den Amerikanske psykolog Arthur Jensen argumenterede for fortsat raceopdeling i det amerikanske uddannelsessystem og derfor blev han fordømt som racist af forskere og borger-rettigheds-forkæmpere i de sene 1960'ere. Jensen mente dog selv at han var blevet misforstået. Foto artsandculture.google.com
Det er derfor vi kan frygte personlighedstest. Vi kan frygte at vi ved en fejl eller misforståelse kommer til at give nogle uheldige responser, som egentlig ikke beskriver os, og hvis personlighed anses for uforanderlig, vil vi derved være bleven sat i en forkert bås for livstid.
Imidlertid - selv Eysenck indrømmer at store dele af personligheden er tillært, hvilket formentlig åbner muligheden for ændringer, forbedringer, eller i hvert fald tilpasninger. Og dette er netop testkonstruktørernes hensigt med MBTI.
Man kan prøve at analysere sin egen adfærd. For eksempel: Hvorfor jeg ikke tog ordet ved et nyligt møde, selvom jeg havde et fuldstændig relevant og vigtigt budskab. Jeg kom til mødet besluttet på at tage ordet, men da det kom til stykket, slog jeg det hen og tænkte at det var nok ikke så vigtigt. I hvilke situationer gik jeg derfra med en vag fornemmelse af at det kunne jeg have klaret bedre, samtidig med at jeg for mig selv udtænkte forskellige undskyldninger. Hvorfor blev jeg så fuld forleden og gjorde mig selv lidt til grin? Hvorfor kunne jeg ikke blot slå mig løs og lave lidt sjov til fødselsdagen forleden, sådan som mange andre gjorde? Hvordan fungerede jeg i den og den situation, eller med den og den person? Hvad kom der ud af det? Hvorfor rodede jeg tingene sammen efter at have afleveret et helt klart budskab ved mødet forleden?
Selverkendelsen - og dermed muligheden for selvforbedring - kan endda gøre mere analystisk ved at indrage Jungs funktioner og MBTI's parametre. Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen til at studere, når jeg er alene? Var jeg for dominerende til det og det møde (Extravert versus Introvert) eller tillod jeg at det degenerede i en masse overflødig snak? Skulle jeg have givet mere plads til de andre? Har vi fået det hele med i det og det projekt (Sansning versus Intuition) eller var jeg for tilbøjelig til at fremskynde en beslutning? Hvorfor tog jeg ikke straks konsekvensen efter at nogle alvorlige fejl viste sig? (Tænkning versus Følelse). Hvad siger dette om min psykologi? Hvad kan jeg gøre ved det? Hvad vil jeg gøre ved det?
Det er sådan noget, som MBTI kan bruges til. Den er ikke et redskab til dybde-psykologiske afsløringer.
Similar Minds Personality tests Typeindikator test - Jobindex Jung Typology Test Humanmetric Myers–Briggs Type Indicator Wikipedia Katharine Briggs, Isabel Myers Truity The Story of Isabel Briggs Myers Capt Typologi – en kort introduktion Preben Grønkjær Jung's personality Theory DTU The 16 MBTI Types The Myers & Briggs Foundation Nature versus nurture Wikipedia Personality Types - Jungs Model of Typology by Daryl Sharp - Inner City Books. |
Til start |