DH-Debat Forside

Menneskets Natur

1. Indledning 2. Marx
3. Frankfurt Filosoffer 4. Fysisk Væsen
5. Socialt Dyr 6. Kønnet Væsen
7. Frit Væsen 8. Arbejdende Væsen
9. Litteratur

1. Indledning

Først, hvad mener vi egentlig med: "menneskets natur"? Det må være medfødte egenskaber, instinkter og behov, anlæg for følelser, som er fælles for alle, som kaldes mennesker.

Når vi køber æg, kan vi foretrække skrabeæg, fordi vi tror at fritgående høns lever et lykkeligere liv end burhøns, da det er høns' natur at gå frit omkring og skrabe og pille. Vi kan foretrække kød fra fritgående svin, fordi vi mener at det er svinets natur frit at gå og rode i jorden, og de svin, som således har mulighed for at realisere deres natur, lever derfor et lykkeligere liv end andre - så længe det varer.

En gruppe Cro Magnon jægere

En gruppe Cro Magnon jægere i færd med at fremstille våben og redskaber. De fleste træk af menneskets natur er aspekter af den sociale natur. Foto 6th Grade Social Studies.

En ting er høns og svin, men hvad så med mennesker? De må også have en natur. Vi må tro at også denne højt udviklede dyreart har medfødte drifter og instinkter, som det er naturligt for dem at søge at udleve. Der må være livsbetingelser, som er mere egnede end andre til at skabe lykke, fordi de i større omfang tillader mennesket at udleve sin natur.

Det filosofiske emne om menneskets natur er en hjørnesten i kritikken af marxismen og den politiske korrekthed. Hvis der findes en medfødt uforanderlig menneskelig natur, er marxisternes plan om med alle midler at skabe den ny kommunistiske mennesketype, dømt til at fejle. Vi kan sammenholde den politiske korrektheds mangeartede oprør mod de hvide mænd med en uforanderlig menneskelig natur og sandsynligvis påvise at de er unaturlige og dermed forbigående fænomener.

Gennem tiderne er den menneskelige natur blevet behandlet af mange berømte filosoffer heriblandt Aristoteles, Platon, Hume, Rousseau, John Stuart Mill, Marx, Sartre, Freud, Lorenz for ikke at tale om Bibelen og hele Verdensliteraturen.

Vi behøver ikke at gennemlæse alt dette, selvom det kunne være interessant, for det er muligt - som jeg har gjort nedenfor - at opstille en plausibel model af den menneskelige natur i hovedtræk - med egenskaber som ikke udelukker hinanden - understøttet af sund fornuft og de fleste filosoffer og forfattere, men dog ikke dem alle - idet jeg støtter mig tungt til "Seven Theories of Human Nature" af Stevenson.

2. Menneskets Natur hos Marx

Hos Marx findes der kun fragmentarisk en uforanderlig menneskelig natur. I Teser om Feuerbach siger han om denne: "I sin virkelighed er det indbegrebet af sociale relationer".

Selve den gennemgribende og grundlæggende kommunistiske ide er at ændre samfundet radikalt fra det samfund, som vi har fået overleveret fra historien, til en spekulativ social konstruktion, som kaldes kommunisme. Det er ikke sådan at kommunisterne vil ændre samfundet for at tilpasse det bedre til en uforanderlig menneskelig natur og derved at gøre menneskene mere lykkelige. Nej! De vil ændre samfundssystemet og samtidig ændre menneskets - efter deres mening fleksible og formbare - natur til den ny enestående kommunistiske mennesketype, som passer perfekt til det nye system - ved hjælp af propaganda, hjernevask og terror.

Men menneskets natur er bestemt af gener; den er medfødt og kan ikke varigt ændres, forsøg vil blot skabe depressioner, neuroser og ineffektivitet.

Svin lever sammen i en social struktur baseret på rangorden

Svin lever sammen i en social struktur baseret på rangorden. I naturen lever de sammen i flokke. En stærk social organisation sikrer sammenhold og beskyttelse af flokken i deres søgen efter føde, vand og hvilesteder. Rangordenen er et resultat af, at hvert dyr i en gruppe kender sin egen og de øvrige dyrs styrke. Alle andre sociale dyr har en lignende organisation. Mennesker er ingen undtagelse. Foto Seges.

En fleksibel og formbar "menneskets natur" - som jo virkelig ikke er en uforanderlig menneskets natur - findes mange steder i Marx' værker. Mod Proudhon rettede han i Filosofiens Elendighed denne bebrejdelse - som også rammer Freud: "Hr. Proudhon ved ikke, at historien blot er en fortsat forvandling af den menneskelige natur." I sit hovedværk Kapitalen skriver Marx yderligere: "Samtidig med, at han gennem denne bevægelse indvirker på og ændrer naturen uden for ham selv, ændrer han sin egen natur." (Kapitalen, 1970, s. 302).

Han skrev i "Louis Bonapartes 18. Brumaire" at samfundets basis er styrende i forhold til samfundets overbygning. Ved samfundets basis forstod han produktionskræfterne, altså maskiner, bygninger, veje, jernbaner og så videre og måden, hvorpå arbejdet er organiseret, hvilket vil sige det økonomiske system, ejendomsret og lignende. Med samfundets overbygning mente han kultur, litteratur, politiske ideer, filosofi og så videre. Med andre ord mente han at de tanker, som dukker op i individernes bevidsthed, er bestemt af samfundssystemet, altså feudalisme, kapitalisme eller socialisme for at blive i hans termer. Som han også skrev i "Et bidrag til Kritikken af Politisk Økonomi": "Det er ikke menneskers bevidsthed, der bestemmer deres væren, men tværtimod deres sociale væren, der bestemmer deres bevidsthed."

Derfor mente traditionelle marxister at det ville være en kamp mod vejrmøller at søge at ændre samfundet ved at ændre kulturen. Man skulle i stedet rette det politiske angreb mod samfundets basis, grundlæggende ejendomsretten, og når denne blev ændret, ville kulturen ændre sig helt af sig selv.

3. Menneskets Natur hos Frankfurter Filosofferne

Men omkring 1920-30 begyndte nogle marxistisk orienterede intellektuelle at føle skeptis over for denne teori - fordi arbejderklassen ikke var revolutionær. Selvom arbejderne var effektivt organiserede og havde mulighed for simpelthen at stemme sig ind i det socialistiske paradis, så syntes de at fortrække kapitalismen, når de stod i stemmeboksen.

Disse intellektuelle - som fik betegnelsen Frankfurterskolen - argumenterede, at kulturen er årsag til adfærd og holdninger. Især mente de at den traditionelle Europæiske kultur, som den er blevet skabt i løbet af historien, formede arbejdende mennesker til nationalister og reaktionære. Derfor beluttede de at ændre kulturen uafhængigt af samfundets økonomiske basis.

Herbert Marcuse, Max Horkheimer, Theodor W. Adorno og Jurgen Habermas

Ledende personer i Frankfurter Skolen: Herbert Marcuse, Max Horkheimer, Theodor W. Adorno og Jurgen Habermas. Foto IMGBIN.

Traditionel Europæisk filosofi - som den har udviklet sig gennem flere tusind år - er overvejende karakteriseret ved metafysik, som er en en søgen efter sandheden om hvad der virkelig er bag fænomenerne, som vi umiddelbart oplever dem. For eksempel kan vi søge efter menneskets natur.

Frankfurter Skolen afviser metafysik. Habermas betegner for eksempel sin filosofi som post-metafysisk. Generelt kalder de deres filosofi for "kritisk teori. Den har ikke til hensigt at finde objektive sandheder, men til formål at udvikle redskaber, som kan undergrave og tilintetgøre den traditionelle Europæiske kultur, og derved frigøre Europas arbejdende mennesker fra denne kulturs greb, således at de vil vælge det socialistiske paradis, når de derefter står i stemmeboksen.

Den kritiske politiske strategi kan beskrives i korthed:

Udgangspunktet er at moderne unge mennesker er blevet beskyttet og båret frem hele deres liv, de har sjældent haft alvorlig modgang. De fleste af dem føler dybt i deres sind at de mangler personlighed, identitet. Det ses af antallet af tatoveringer, T-shirts med budskaber, ekstreme veganere, stål i ansigtet og f.eks. kvindelige rygere.

Den kritiske filosofi udbyder et supermarked af forskellige identiteter såsom cis-, trans-, bi-kønnet, sort, brun, vega og mange flere. De enkelte ønsker at identificere sig med en af disse for at opnå den eftertragtede personlighed.

Dernæst er budskabet at enhver af disse identiteter, minoriteter, som de kaldes, er krænkede, misforståede og undertrykte, og dette er årsagen til at personer, som bekender sig til dem, ikke har haft den success i livet, som de oprindelig drømte om. De får mulighed for at føle at de ikke kan gøre for det, det er samfundets skyld.

Dernæst opfordres mangfoldigheden af krænkede og undertrykte minoriteter til at stemme på venstre-orienterede politiske partier, som lover frigørelse for denne mangfoldighed af undertrykte og misforståede minoriteter. Derved håber de kritiske filosoffer, som de vover at kalder sig, at omstyrte det kendte samfund, som vi har arvet fra vore forfædre, og indføre det kommunistiske paradis.

Det hævdes at Frankfurter filosofferne er de egentlige ophavsmænd til den politiske korrekthed, som idag hærger den vestlige Verden, herunder feminismen opblomstring, glorificeringen af homoseksualitet, kønsforvirringen, hadet mod hvide mænd, den massive islamiske invasion af Europa og så videre. Det kan dog ikke være fordi mange mennesker direkte har læst og forstået Frankfurter filosoffernes værker; de er i almindelighed meget svært tilgængelige, idet de i stort omfang består af ekvilibristiske manipulationer med egne definitioner. Det er mere sandsynligt at den politiske korrektheds sejrsgang skyldes en mere indirekte virkning. Den Europæiske kulturs traditionelle forsvarere, præster, lærere, professorer, politikere, videnskabsmænd og embedsmænd med videre, har givet op, sænket deres våben og koncentreret sig om at blive populære.

Jurgen Habermas

Jurgen Habermas er anden generation i Frankfurter skolen - født 1929. Foto Pinterest.

Frankfurter filosoffernes største sejr indtil nu må være den kritiske pædagogik, som gør elever og lærere lige og derved trækker tæppet væk under læreres autoritet.

Habermas kalder sin moderne filosofi "postmetafysisk", hvilket betegner en afvisning og ignorering af metafysiske ideer, herunder ideen om den Kristne Gud. Som de fleste andre Frankfurter filosoffer anser han næsten alle sociale fænomener for sociale konstruktioner, som intet har at gøre med en menneskelig natur.

Han har dog - formentlig hårdt presset - givet en mindre indrømmelse til en menneskelig natur. I sin bog "The Future of Human Nature" advarer han mod følgerne af at manipulere de menneskelige gener for at skabe en mere intelligent og sygdomsresistent mennesketype. Han fremfører at mennesket er født med en minimal genetisk betinget etisk selvforståelse, en slags naturlig etik, som danner grundlag for samfundets moral, lighed og retfærdighed. Han udleder således frihed og lighed fra generne og ikke fra Gud. Men mere metafysiske kritikere kan argumentere at Gud skabte generne.

Homoseksuelle kysser hinanden

Den politiske korrekthed betragter homoseksualitet som en slags frihedskamp. Foto Bustle.com.

Hans ide om mennesker som genetisk betingede lige væsener er noget i modstrid med etologernes rapporter om at alle grupper af højerestående sociale dyr er karakteriseret ved en rangorden eller ligefrem hakkeorden, som er en helt nødvendig organisatorisk betingelse for at gruppen kan fungere.

Den politiske korrekthed har et indbygget logisk problem. De fremhæver igen og igen at alt vedrørende mennesker og samfundet er sociale konstruktioner og intet har at gøre med en menneskets natur. Men samtidig taler de meget om frihed og kamp mod undertrykkelse, hvilket sidste må betyde at de mener at der er undertrykte drifter og instinkter, som under de herskende kulturelle og samfundsmæssige forhold ikke kan komme til udfoldelse. Da de afviser at disse drifter og instinkter har rod i en fælles menneskelig natur, kan oprørerne ikke tale på hele menneskehedens vegne og kræve at deres ideer skal gælde for alle. De kan kun tale på deres egen gruppes vegne, og sige at nogle sociale konstruktioner, som de har lavet indenfor denne gruppes - noget mindre - rammer skal gælde - men kun for dem selv.

4. Mennesket er et Fysisk Væsen i en Objektiv Virkelighed

Nogle filosoffer, for eksempel Berkerly, mente at den enkelte ikke oplever en objektiv virkelighed, og hans livs begivenheder blot er en slags individuel 3D-film, som viser sig for ham.

Illustration af Berkelys solipsisme

Illustration af Berkelys solipsisme. Foto Contemporary Art Gallery.

Han blev fulgt op af Husserl, som mente at det eneste, som vi med sikkerhed kan vide noget om, er "det, som viser sig for os", fænomenerne, og vi kan ikke vide hvorvidt disse fænomener repræsenterer en objektiv virkelighed.

De kan aldrig fuldstændig afvises. Vi må vælge at tro at vi deler en objektiv virkelighed med andre mennesker og dyr.

Men når vi tror at den virkelighed, som vi ser foran os, er objektiv eksisterende - uafhængig af menneskelig forestillingsevne - så kan mennesker ikke ændre den blot ved at udtale ord. Virkeligheden kom først og dernæst satte vi ord på dens fænomener. Det er ikke således at når blot et menneske kan påvise at der findes et ord og udtale det, så vil det tilsvarende fænomen også eksistere. Mennesker kan således udtale ord for mange forskellige køn ud over mand og kvinde, men det er ikke ensbetydende med at de også er kommet til eksistens.

Første Mosebog

Gud skabte Verden ved at udtale ord. Første Mosebog: Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

Mennesket er et dyr blandt andre dyr, som behøver mad, vand og et sted at bo. Freud introducerede selvopholdsdriften, som en medfødt drift, som er med til at regulere menneskets adfærd og motiverer til overlevelse i farlige situationer.

Platon skrev for tre tusinde år siden at mennesket er et dualt væsen, som er delt i legeme og sjæl. Siden har ideen om menneskets udødelige sjæl vundet indpas i kristendommen og er blevet vidt udbredt. Ifølge sagens natur kan sjælens eksistens ikke bevises ved vejning, ultralyd eller anden videnskabelig metode.

5. Mennesket er et Socialt Dyr

Der er mange vidnesbyrd om at menneskene har fælles afstamning med andre dyr. Vi har den samme generelle opbygning som andre hvirveldyr, fire lemmer med fem fingre på hver og så videre. Det menneskelige foster gennemgår en række udviklingsstadier, hvor det ligner de forskellige lavere former for liv. De grundlæggende kemiske forhold ved vore legemer, heriblandt fordøjelsen, blodet og generne er af ganske samme art som hos andre pattedyr. Man har fundet fossile rester af skabninger, som nok er abelignende, men ligner mennesket mere end nogen eksisterende abe-art.

En gruppe af forhistoriske mennesker jager et dådyr

En gruppe af forhistoriske mennesker jager et dådyr. Lige siden de første mennesker svang sig ned fra træerne i Øst Afrika - ja endog før - har mennesket været et socialt væsen. Foto Mail Online.

Konrad Lorenz har beskrevet mennesket som et socialt dyr - dog mest med eksempler fra dyreverdenen, men ikke desto mindre overbevisende. Som etolog fremfører han at ikke al adfærd er betinget af omgivelserne, men medfødte adfærdsmønstre kan starte spontant, som var den sat igang af noget i dyret selv. En handue, som er blevet frataget sin mage, kan begynde at udføre sin parringsdans for en udstoppet due, et stykke klæde eller blot et tomt hjørne af buret. Og en tam stær, der aldrig har fanget fluer eller set andre stære gøre det, kan begynde at udføre fluefanger-bevægelser, selvom der ikke er nogen fluer til stede. Det er nærliggende at lede efter sådanne faste naturlige handlingsmønstre også hos mennesker.

Den Tyske etolog I. Eibl Eibesfeldt har påvist at mennesker af alle racer ler, når de er glade, og græder, når de føler sorg. Spædbørn smiler allerede efter få måneder ved kontakt med moderen. Eibersfeldt viste at selv døvblinde thalidomidbørn, der aldrig har set et smil eller hørt en latter, ler og smiler, når man leger med dem. Han påviste også at hos alle racer udveksles kys mellem elskende par. Det viser at latter og gråd er vores medfødte følelsesmæssige kommunikations-software. Det er vidnesbyrd om, at mennesket har en social natur. Fra naturens side er vi skabt til at fungere i en overskuelig gruppe af kendte ansigter.

Ulve kobbel

Ulve kobbelet er en af de mest sammenhængende sociale organisationer i dyreriget; den sociale rang for hvert individ signaleres af en detaljeret visning af kropsholdning, ansigtsudtryk, bevægelse, intimidering og chikane. Denne adfærd er blevet studeret intenst af ulvebiologer, både i naturen og i fangenskab. Foto footballscoop.com.

Hunde er også sociale dyr. De kan genkende hinanden på lugten, de er i stand til at skelne mellem hundreder af forskellige individer blot ved at snuse til dem. Mennesker har en enestående evne til at huske og genkende ansigtstræk. Vi kan møde en på gaden, som vi ikke har set i årtier, og pludselig huske at der er jo den og den, som vi engang gik i tiende klasse med.

Et menneske finder hele sit livs indhold i samvær med og i forhold til andre mennesker. Hvilket kan bekræftes af Verdensliteraturen, som overalt - næsten uden undtagelser - handler om forhold mellem mennesker.

Allerede Platon skrev at det individuelle menneske har mange behov, som det ikke selv kan tilfredsstille. End ikke de materielle behov for føde, husly og klæder kan den enkelte selv tilfredsstille, da det er umuligt at fremskaffe disse ting uden nogen som helst forbindelse med andre. Samarbejde og arbejdsdeling er naturligt for mennesker, mente han.

Der findes mange beretninger om militærafdelinger, skibsbesætninger, polarekspeditioner og andre grupper, som under ubeskrivelige vanskeligheder har overlevet takket være deres sammenhold. Utallige soldater og sømænd har ofret sig for deres kammerater for at gruppen kunne overleve. Vi ved at det er sandt, og det beviser at mennesket virkelig er et socialt væsen.

Shackleton's nødstedte besætning, som overvintrede på en øde strand på den antarktiske ø Elephant Island

Shackleton's nødstedte besætning, som i 1916 overvintrede på en øde strand på den antarktiske ø Elephant Island, medens Shackleton selv og fem andre sømænd takket være formidabelt sømandsskab sejlede til den fjerne ø South Georgia i en redningbåd efter hjælp. Hele besætningen overlevede uden et eneste tab. Foto Century Ireland.

En gruppe af sociale dyr, mennesker, menneskeaber, ulve eller hunde kan kun fungere når organisationen er på plads. I alle sociale grupper hos højerestående dyr er der en rangorden - officiel eller uofficiel. Der er en leder, en næstkommanderende og derefter følger gruppens medlemmer i faldende rang indtil den lavest rangerende, som kun lige får lov at være med.

Rivalisering og konkurrence er en naturlig del af det sociale liv. Det er menneskets natur at "søge sin lykke", hvilket vil sige at søge at forbedre sin rang i samfundet. Høj rang giver adgang til kvinders kærlighed. Kvinder måler sig mod hinanden på deres evne til at forføre og manipulere mænd. Hele livet igennem fantaserer mænd om kvinder og sex, medens kvinder drømmer om et spændende liv i status og rigdom, elsket og eftertragtet af høj-status mænd.

6. Mennesket er et Kønnet Væsen

Den langt overvejende del af Jordens skabninger formerer sig ved kønnet formering, hvilket vil sige at indenfor hver art findes to køn, som er forskellige af udseende og fysisk styrke og har forskellige medfødte anlæg for adfærd. Hos alle højere-stående arter - mennesker såvel som menneskeaber, løver og tigre, heste og æsler, hvaler og hunde med flere - bliver individerne født som enten hanner eller hunner, og de vedbliver med at være hanner eller hunner til deres dødsdag. Kun hos meget lavt-stående organismer som snegle, regnorme og svampe kan individerne være enten hanner eller hunner alt efter omstændighederne.

Adam og Eva

Adam og Eva i Paradisets Have malet af Lucas Cranach den ældre. Foto Fine American Art.

I Bibelens 1. Mosebog 1.27 står:

"Gud skabte mennesket i sit billede;
i Guds billede skabte han det,
som mand og kvinde skabte han dem."


De enkelte mennesker er dybt facinerede af det modsatte køn. En meget stor del af Verdens digte, film og fortællinger er interessante, fordi de handler om eller indeholder historier om kærlighed mellem mænd og kvinder. Forholdet mellem kønnene er meget grundigt bearbejdet af Freud.

Freud mente at menneskets adfærd bliver motiveret af et lille antal medfødte - altså naturlige - drifter. Det drejer sig om selvopholdsdriften, seksual-driften og en dødsdrift, som han udviklede påvirket af Første Verdenskrigs katastrofale tab. Det er således en fejltagelse at tro at han mente at al adfærd kunne henføres til seksuelle motiver, men det er hævet over enhver tvivl at han mente at seksual-driften var langt den vigtigste.

Han udvidede begrebet seksualitet til at omfatte enhver form for tilfredsstillelse, som kan opnås ved dele af kroppen. Han hævdede at de seksuelle drifter findes hos barnet allerede fra fødslen, og han understregede den afgørende betydning som den seksuelle energi eller "libido" spiller i det voksne liv. Han antog at den lille dreng føler et seksuelt begær efter sin moder og frygter at faderen skal kastrere ham, men begge dele fortrænges normalt. Omkring 1920 slog han selvopholdsdriften og seksual-driften sammen til en grundlæggende "livsdrift", "Eros".

Sigmund Freud

Sigmund Frud 1856-2939.

Freud mener at neuroser opstår, når mennesker i deres omgivelser ikke kan finde lejlighed til udleve deres naturlige drifter på passende måder. Han tænkte først og fremmest på barndommen og familien. Men i nogle værker, "Kulturens Byrde" og "Om Psykoanalysen" hævdede han at vore civiliserede normer gør det alt for vanskeligt for de fleste mennesker at udleve deres drifter i nødvendigt omfang.

Men et naturligt, oprindeligt liv - tilbage til naturen - er en ting, og civilisation og kultur er noget andet. Det kan give tilfredstillelse at leve et enkelt liv i pagt med naturen, og derved undgå nogle få neuroser, men hvis alle gør det hele tiden, vil det blive på bekostning af fysisk sikkerhed, fødevareforsyning, sundhed, uddannelse og fordelene ved avancerede tekniske hjælpemidler, som altsammen er skabt og understøttet af et samfund baseret på den Vestlige kultur og civilisation. Et enkelt, primitivt samfund ville sandsynligvis skabe endnu flere psykiske problemer end de få neuroser, som Freud formentligt havde i tankerne.

7. Mennesket er et Frit Væsen

Individets frihed er især behandlet af Sartre: Et menneske er selv ansvarligt for sit liv og sine handlinger. Selvom det bliver motiveret til sine handlinger af genetisk betingede drifter, har hver enkelt fuldkommen frihed til at handle efter dem eller lade være. En tyv kan således ikke undskylde sin handling med sin medfødte tyvagtige natur. En voldtægtsforbryder kan ikke sige at han ikke kunne gøre for det, fordi offeret havde så store bryster, som hans genetisk betingede sex-drift ikke kunne modstå.

Da vi træffer alle vore beslutninger og valg fuldstændig frit, har vi selv ansvaret, og vi skal ikke forvente at få automatisk tilgivelse og forståelse, hvis konsekvenserne af vore valg ikke falder så godt ud, og vi kan slet ikke komme med at det er samfundets skyld.

Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Sartre 1905-1980.

Eksistensialismen har kun få positive værdier, sådan at forstå at en eksistensialist kan være tilhænger af den ene eller anden politiske sag eller endog religion, når blot han vedkender sig at han selv er ansvarlig for sine valg i livet. Dog må det ligge naturligt for en sådan teori at samfundet bør være så frit som muligt.

Eksistensialister afviser typisk alle generelle påstande om mennesket, herunder en "menneskelig natur". De fremhæver at hvert menneske er fuldstændig unikt. Men hvis de tager dette helt seriøst, kunne eksistensialister ikke skrive filosofiske værker, men kun biografier. Sartre accepterede overlevelsesdriften og seksualdriften, idet han i sine romaner - fuld af handlinger motiveret af overlevelse - også beskriver kærlighed mellem kvinder og mænd.

Den eksistensialistiske opfattelse af menneskets natur er diamentralt modsat marxismens. Hos Marx er mennesket overhovedet ikke frit; den enkelte er et produkt af samfundet. I "Teser om Feuerbach" siger han om menneskets natur: "I sin virkelighed er det indbegrebet af sociale relationer" og i "Bidrag til kritikken af den politiske økonomi" siger han: "Det er ikke menneskenes bevidshed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed". Derfor er det fuldstændig muligt - indenfor marxismen - for den enkelte at sige "Det er samfundets skyld", hvis konsekvenserne af hans personlige valg i livet falder uheldigt ud.

En anden teori om menneskelig adfærd, som læner sig tæt op ad marxismen, er den Amerikanske professor Skinners påstand om at al adfærd er en funktion af faktorer i omgivelserne, og medfødte anlæg og drifter overhovedet ikke findes. Ifølge denne teori skulle man kunne tage ethvert sundt spædbarn og opdrage det til elite-sportsmand, atomfysiker eller hjernekirurg alene ved omhyggelig planlægning af dets opdragelse.

8. Mennesket er et Arbejdende Væsen

Overalt og til alle tider har mennesker spontant fundet sammen for i fællesskab at forbedre deres overlevelsesmuligheder ved at opdyrke jorden, bygge skibe, lave redskaber og grave malm ud af bjergene.

Karl Marx

Karl Marx 1818-1883. Foto John Jabez Edwin Mayal - International Institute of Social History - Wikipedia.

Faktisk er der en generalisation om menneskets natur, som med rimelig sikkerhed kan udledes af Marx' værker, nemlig at mennesket er et væsen, som instinktivt ønsker at arbejde, producere og skabe. Selvom han ikke skriver det direkte, er det en forudsætning for både hans fremmedgørelsesteori og hans vision om det fremtidige kommunistiske samfund, som findes spredt rundt i alle hans værker.

Marx synes at mene at arbejderen, mennesket, har en oprindelig naturlig længsel efter at skabe produkter efter sine egne ideer og følelser, at kæle for deres udformning og nyde tilfredsstillesen ved at kunderne er glade for produkterne. Men fordi arbejderen ikke ejer produktet, og han må indrette sit arbejde efter regler, standarder og tidstermniner, som han ikke selv har bestemt, herunder arbejdsdelingen, bliver han fremmedgjort, hvilket vil sige at han kommer til at føle et et distanceret og uengageret forhold til sit arbejde og de produkter, som han fremstiller, eller til sig selv.

Han giver ingen steder en samlet beskrivelse af historiens endemål, det kommunistiske samfund. Den skal uddrages fra mange steder i hans værker. I Den Tyske Ideologi beskrev han hvorledes den menneskelige natur indeholder enorme skjulte intellektuelle resourcer, som først kan frigøres, når det kommunistiske samfund er realiseret: "I det kommunistiske samfund, hvor ingen har et eksklusivt aktivitetsområde, men enhver kan blive dygtig i enhver profession, han ønsker, regulerer samfundet den generelle produktion og gør det således muligt for mig at gøre en ting i dag og en anden i morgen, at jage om morgenen, fiske om eftermiddagen, opdrætte kvæg om aftenen, kritisere efter middagen, ganske som det behager mig uden nogensinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker." Et andet sted skriver han at enhver har skjulte evner til at blive en fremragende kunstmaler.

Kudankulam Nuclear Power Plant i Indien

Kudankulam Nuclear Power Plant i Indien under opførelse. Et atomkraftværk er et resultat af menneskers arbejde udført af mange i kompliceret og samvittighedsfuldt samarbejde. Foto Petr Pavlicek/IAEA - International Atomic Energy Agency - Wikipedia.

Der er ingen tvivl om at mange talenter på hans tid gik til spilde i kulminer og tekstilfabrikker, men at påstå at alle har sådan et enormt naturligt intelligens-potentiale er plat propaganda, som skulle få den enkelte arbejder i kulminer og tekstil-fabrikker til at føle at han i virkeligheden var enormt intelligent og talentfuld og let kunne være bleven læge eller kunstmaler, og når han ikke var blevet det, var det samfundets skyld.

Marx havde måske en mening med at beskrivelsen af det fremtidige kommunistiske samfund og det fantastiske kommunistiske menneske blev spredt ud over hele hans enorme produktion. Havde den fra begyndelsen været samlet i et dokument, ville det sandsynligvis have udløst massiv kritik og latterliggørelse.

Links og Litteratur

"Marx's Vision of Communism Bertell Ollman
"Seven Theories of Human Nature" by Leslie Stevenson - Oxford University Press 1987.

Til start

20191025

Passed W3C Validation