DH Debatklub Logo

Dalum Hjallese Debatklub

Menneskets natur

2. Determinisme eller frie valg

Kristendommens og eksistentialismens opfattelse af menneskets natur beskriver de enkeltes mulighed for at træffe bevidste frie valg. Marxismens, Freuds og frankfurtfilosoffernes opfattelse af menneskets natur repræsenterer derimod intellektuel ufrihed, determinisme. Marx' opfattelse af mennesket som et arbejdende væsen er også deterministisk.

1. En dybere forståelse af det sociale dyr, menneske.

Hvad er et menneske? Biologisk set er mennesket et dyr blandt andre dyr, som behøver mad, vand og et sted at bo. Det er hævet over enhver tvivl at vi er sociale dyr.

Men for at kunne leve sammen på en måde så vi opnår den størst mulige lykke eller nytte, vil det være en stor fordel at opnå en dybere forståelse af menneskets natur, end blot dette at vi er sociale dyr.

I flere tusinde år har filosofferne kæmpet med at forstå hvem vi er.

Legeme og sjæl. Foto X-Arkiv.

Platon skrev for tre tusinde år siden at mennesket er et dualt væsen, som er delt i legeme og sjæl. Siden har ideen om menneskets udødelige sjæl vundet indpas i kristendommen og er blevet vidt udbredt.

I følge sagens natur kan sjælens eksistens ikke bevises ved vejning, ultralyd eller anden videnskabelig metode. Men ideen forekommer os at være en rimelig forklaring på Verden, som vi oplever den.

Der findes forskellige opfattelser af menneskets natur, som ikke alle kan være sande, men som også supplerer hinanden ved at forklare forskellige sider af menneskets natur.

I kristendommen er mennesket skabt af en almægtig Gud med et bestemt formål for øje med menneskene. I Bibelens 1. Mosebog står at Gud sagde: "Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."

Keanu Reeves i The Matrix

Keanu Reeves i The Matrix. I matrix-filmserien er samfundet blevet fuldstændig opløst og atomiseret. Nationer, familier, menigheder, foreninger og venskaber findes ikke længere. Hvert individ er placeret i sin særlige celle i Matrix konstruktionen, fuldstændig isoleret fra andre individer. I deres celler bliver de alle - uafhængig af hverandre - fødet med en 3D-streaming af oplevelser, som de tror er deres liv. Den almægtige Matrix udvinder energi af deres passive legemer. Foto Business Insider.

Sartre benægtede lodret at en menneskelig natur, samfundet, kulturen, opdragelse, barndomsoplevelser - eller noget som helst andet - udgjorde begrænsninger for det enkelte menneskes muligheder for at træffe egne autentiske beslutninger vedrørende sit eget liv.

I følge marxismen er menneskets natur simpelt hen et nemt manipulerbart produkt af de for tiden herskende samfundsforhold. I Tese om Feuerbach skrev skrev Marx om menneskets natur, at "i sin virkelighed er det indbegrebet af sociale relationer".

Freud beskrev seksualdriften som helt grundlæggende i menneskets natur, den er motoren, som driver vores adfærd. Mænd higer efter kvinders kærlighed, og deres rastløse higen og søgen efter måder at gøre sig fortjente til den er et afgørende træk i den Vestlige civilisations psykodynamik. Den er en del af den "hvide mænds kultur", som har skabt vor rigdom, og som stærke kræfter nu er i gang med at kassere.
Holdningsmanipulation

Medierne og politikerne er frankfurterskolens villige redskaber som manipulerer de ensomme konsensus-søgende individer til de ønskede holdninger. Foto Renegadetribune.com.

Filosofferne i Frankfurterskolen angiver af de har fundet værker af Freud, som beskriver at det moderne vestlige industrisamfund, som vi kender det, hindrer individerne i at realisere deres ubevidste drifter, hvilket er årsag til udvikling af neuroser.

Derfor argumenterer de for et samfund, hvor alle juridiske og navnlig moralske regler og andre hindringer for at de enkelte kan udleve alle deres tilbøjeligheder, bliver fjernet - alt skal være muligt. På den måde håber de at nedbryde den vestlige civilisation og dermed dens greb om arbejderne, som så vil vælge det marxistiske paradis, næste gang de står i stemmeboksene.

Men der er en ting, som vi må give Marx ret i, nemlig at mennesket er et arbejdende væsen. Han skriver det ikke direkte, men han syntes at tage det som en selvfølge uden yderligere refelksioner, men det er en forudsætning for både hans fremmedgørelsesteori og hans visioner om det fremtidige kommunistiske samfund, som findes spredt rundt i alle hans værker.

Gennem hele historien og overalt i Verden har menneskene fundet sammen om at arbejde. At arbejde har uden tvivl altid været en nødvendighed, men Marx udleder deraf at det rette liv for et menneske, hvor det realiserer sig selv, er et liv i produktiv skabende aktivitet.

2. Menneskene, Guds skabninger

Den kristne Gud skabte mennesket i sit eget billede og lagde med det samme et tungt ansvar på dets skuldre, nemlig at herske over de øvrige af hans skabninger. Der står i 1. Mosebog. "Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden."

Gud skabte Verden ved at udtale ord. Første Mosebog: Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

Gud gav mennesket evnen til frit at elske eller synde, idet han efter syndefaldet sagde: "Nu er mennesket blevet som en af os og kan kende godt og ondt."

I kristendommen er mennesket således et moralsk væsen, et frit væsen, som kan vælge mellem onde og gode gerninger. Gud sagde til Kain: "Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den."

Derfor, i følge kristendommen er mennesket et frit væsen, som kan erkende sig selv og er ansvarlig for sig selv.

Jesus lovede sine tilhængere evigt liv. I Johannes Evangeliet sagde han til den samaritanske kvinde: "Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv." Men hvordan dette skal forme sig efter at det jordiske liv er afsluttet, er ikke ganske klart. Dog i henhold til Paulus i brevet til Korintherne skal alle genopstå, når den sidste basun lyder.

Men Kristendommen lægger ikke udelukkende vægt på et dydigt liv og moralsk rigtige handlinger. Evnen til kærlighed er helt afgørende. I Korintherbrevet siger Paulus: "Og hvis jeg har profetiens gave og forstår alle mysterier og al viden; hvis jeg har al tro til at flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet."

Russisk ikon som forestiller treenigheden

Typisk russisk ikon, som forestiller Treenigheden. Til venstre er Jesus og til højre er Gud Faderen afbildet som en gammel mand med langt skæg. Over dem er Helligånden i form af en due.

En meget vigtig påstand, som afgørende skiller kristendommen fra jødedommen og islam, er at Gud selv på enestående vis var til stede i et enkelt menneske, nemlig Jesus, og Gud brugte hans liv, død og opstandelse til at genoprette den rette forbindelse mellem menneskene og Gud. Ingen troende kan med rette kalde sig kristen, hvis han ikke accepterer dette. Det er ikke nok at sige at Jesus var et stort menneske, det perfekte menneske, et geni eller endog et religiøst geni, som overgår alle andre før og efter ham.

Den kristne doktrin udtrykkes som at Jesus var Guds søn, på en gang menneskelig og guddommelig, ordet, der blev til kød, treenigheden, som er tre enheder forenet i en Gud, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden.

For en kristen er troen på den kristne Guds eksistens helt afgørende. Der findes ingen naturvidenskabelige analyser af sedimenter, isotoper, gener eller lignende, som man kan støtte sig til. Han må granske sit eget sind og følelser og vælge at tro eller lade være.

I det hele taget indeholder kristendommen mange elementer, som er i fuldstændig modstrid med alle naturlove, såsom jomfrufødslen, genopstandelsen, treenigheden og utallige episoder i det ny og det gamle Testamente. Det er sandt, som det er sagt, at kristendommen er en mysterie religion. Men vi er jo blot mennesker, hvorledes kan vi gøre os håb om at forstå alting?

Den kristne må, som Søren Kirkegård udtrykte sig, springe ud på uvishedens 70.000 favne vand alene baseret på tro.

En meget alvorlig indvending mod kristendommen er "ondskabens problem": Da røgen med den karakteristiske sødlige lugt fra Auswitch steg op i Himlen til Gud, hvorfor standsede han da ikke disse onde gerninger. Han er jo både almægtig og god?

Det bliver forklaret med at menneskene ikke er Guds marionet dukker. Han har givet givet os det frie valg, og vi er selv ansvarlige for at standse sådanne ugerninger.

3. Mennesket er et frit væsen

Individets ultimative frihed er især behandlet af Sartre. Et menneske er selv ansvarligt for sit liv og sine handlinger. Selvom den enkelte bliver motiveret til sine handlinger af genetisk betingede drifter, har han fuldkommen frihed til at handle efter dem eller lade være.

Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Sartre 1905-1980.

En af Sartres uudgrundelige udtalelser er at "eksistensen går forud for essensen". Med "essensen" forstod han netop sådanne generelle teorier om medfødte drifter og dybtfølte holdninger grundlagt i barndommen, som vi kan kalde menneskets natur, og som vi behandler i andre afsnit. Medens "eksistensen" er de enkeltes personlige og autentiske valg og beslutninger i deres liv, baseret på deres virkelige følelser.

Eksistentialister afviser typisk alle generelle påstande om mennesket, herunder en "menneskelig natur". De fremhæver at hvert menneske er fuldstændig unikt. Men vi må dog sige at så kunne jeg ikke skrive et afsnit om eksistentialismen som dette. Hvis man tager dette udsagn helt seriøst, kunne eksistentialister ikke skrive filosofiske værker, men kun biografier.

Eksistentialismen har kun få positive værdier, sådan at forstå at en eksistentialist kan være dansker eller kineser, han kan være tilhænger af den ene eller anden politiske sag eller endog religion, når blot han vedkender sig at han selv er ansvarlig for sine valg i livet. Hvis han er mindre heldig med sine valg i livet, kan han aldrig sige at "det er samfundets skyld" eller det var på grund af hans forældres mangelfulde opdragelse af ham, for ansvaret er hans og hans alene.

Vi må også nødvendigvis sige at den eksistensialistiske livsopfattelse også er meget forskellig fra Freuds beskrivelse af mennesket som et kønnet væsen, et væsen som i høj grad bliver motiveret til sine beslutninger og handlinger af kønsdriften - i mange tilfælde ubevidst.

I eksistentialismen er vi også ansvarlige for vore mere permanente karaktertræk. Man kan ikke bare sige "jeg er genert", som udtrykte det et uforanderligt faktum i lighed med "jeg er neger". Generthed er en måde at opføre sig på, og man kan vælge at opføre sig på en anden måde, hvis det er mere hensigtsmæssigt.

Selv hvis man siger "jeg er grim" er der ikke tale om at fremsætte en kendsgerning, men kun tale om at man forventer og frygter at kvinder eller mænd vil reagere på bestemte måder ved ens tilstedeværelse eller optræden. Man kan vælge at føre sig frem på andre måder. Endog hvis man siger "jeg er dum" kan det blot være en undskyldning for at man ikke gider prøve at forstå tingene og ikke en beskrivelse af et permanent karaktertræk.

Vi er vore valg. Sartre. Foto Existentialism Research Video.

Således, i følge Sartres eksistentialisme kan en stofmisbruger ikke undskylde sine tilbøjeligheder ved at sige at han kan ikke gøre for det, fordi han "har en svag karakter" eller at han er blevet misbrugt som barn. Fordi enhver er ultimativt ansvarlig for sig selv. Han kan beslutte sig til at føre pillerne op til munden eller han kan beslutte sig til at lade være, det er helt op til ham selv.

Sartre illustrerer den enkeltes ansvarlighed for sine personlige valg ved at beskrive en ung franskmands situation under Anden Verdenskrig. Han stod over for valget mellem at flygte til England og der tilslutte sig de frie franske styrker eller at blive hjemme hos sin moder, som kun levede for ham. Det første valg repræsenterede et bidrag til den nationale lykke, men ville være af forsvindende betydning for krigens udfald. Det andet valg ville have en umiddelbar praktisk virkning, men kun for et enkelt individ.

Sartre hævdede nu at der findes ingen nationale eller etiske doktriner, som kan fordre at den unge mand skulle gøre hverken det ene eller andet. Han slipper ikke uden om at vælge og beslutte selv.

En eksistensialists ensomme valg

En eksistentialists ensomme valg. Foto Nietzche Eternal Recurrence explained.

Og selv om der eventuelt fandtes et nationalt æreskodeks, som krævede at mænd skal kæmpe mod folkets fjender, eller en kirkelig doktrin som fordrer at mænd skal ære og elske deres mødre, så ville det alligevel være op til den unge mand selv at beslutte om han ville følge det eller ej.

Der er kun få positive værdier i eksistentialismen, en eksistentialist kan være tilhænger af den ene eller anden politiske sag eller endog religion, når blot han tager ansvaret for sine valg i livet. Dog må det ligge naturligt for en sådan teori at samfundet bør være så frit som muligt.

Den eksistentialistiske opfattelse af menneskets natur er fuldstændig modsat marxismens. Hos Marx er mennesket overhovedet ikke frit; den enkelte er et produkt af samfundet og kan til hver en tid sige at han ikke kan gøre for det, "det er samfundets skyld", hvis konsekvenserne af hans personlige valg i livet falder uheldigt ud.

4. Menneskets natur er skabt af samfundet

Marxister accepterer ikke en uforanderlig, biologisk betinget, menneskelig natur.

Karl Marx opererede ikke noget steds med en uforanderlig eller blot nogenlunde defineret menneskets natur. Tværtimod er mennesket hos ham en slags bevidshedsmæssig kamæleon, der tilpasser sig de til enhver tid værende produktionsforhold. Han skriver i "Bidrag til kritikken af den politiske økonomi": "Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres væren, men omvendt deres samfundsmæssige væren, som bestemmer deres bevidsthed."

Russiske bolsjevikker ødelægger inventar fra en kirke i 1922. Foto Paul Gilbert 6. februar 2022 tsarnicholas.org

Og i "Teser om Feuerbach" om menneskets natur: "I sin virkelighed er den indbegrebet af sociale relationer."

Mod Proudhon rettede han i "Filosofiens Elendighed" denne bebrejdelse - som også rammer Freud: "Hr. Proudhon ved ikke, at historien blot er en fortsat forvandling af den menneskelige natur."

I sit hovedværk, Kapitalen, skriver Marx yderligere: "Samtidig med, at han gennem denne bevægelse indvirker på og ændrer naturen uden for ham selv, ændrer han sin egen natur." (Kapitalen, 1970, s. 302).

I "Louis Bonapartes 18. Brumaire" skrev han at samfundets basis er styrende i forhold til samfundets overbygning.

Der er nogen tvivl om, hvad han forstod ved samfundets basis, men vi må antage at det var produktionskræfterne, altså maskiner, bygninger, veje, jernbaner og så videre og måden, hvorpå arbejdet er organiseret, hvilket vil sige det økonomiske system, ejendomsret og lignende.

Med samfundets overbygning mente han antagelig kultur, litteratur, politiske ideer, filosofi og så videre. Med andre ord mente han at de tanker, som dukker op i individernes bevidsthed, er bestemte af samfundssystemet, altså feudalisme, kapitalisme eller socialisme for at blive i hans termer.

Marx' spredte beskrivelser af samfundet under fuld kommunisme viser klart at hans kommunismen er en rummelig social-konstruktivistisk ideologi, som taler til de enkeltes utopiske drømme om det perfekte samfund.

Kommunister har som mål at nedbryde alt gammelt og på en angivelig rationel måde opbygge et nyt og meget vagt defineret etisk overlegent samfund helt fra grunden - et samfund befolket af den nye kommunistiske menneske-type.

Deres mål er ikke at tilpasse samfundet til en given menneskelig natur. Det er langt mere ambitiøst; med terror, propaganda og hjernevask vil de ændre både samfundet og menneskets "natur" i overensstemmelse med deres uklare drømme.

Buddha statuer brændes under den kinesiske kulturrevolution 1966-77. Foto System of knowledge Wiki.

Den kinesiske kulturrevolution gik netop ud på at ødelægge alt gammelt og skabe det nye, mere fuldendte kommunistiske menneske ved hjælp af terror og propaganda. Den var ikke et beklageligt vildskud i udviklingen af kommunismen, men grundlæggende en simpel, pædagogisk illustration af marxismens basale væsen.

Den illustrerer virkelig hvorledes Marx forestiller sig at "masserne" vil overskære alle bånd til deres historie, bekæmpe det "primitive" historiske menneske og skabe det ny samfund og den nye kommunistiske menneske-type, som han påstår vil være etisk og intellektuel overlegent, alt hvad historien hidtil har set.

Men menneskets natur er grundlæggende bestemt af gener; den er medfødt og kan ikke varigt ændres, forsøg vil blot skabe depressioner, neuroser og økonomisk ineffektivitet.

5. Et kønnet væsen

Den langt overvejende del af Jordens skabninger formerer sig ved kønnet formering, hvilket vil sige at indenfor hver art findes to køn, som er forskellige af udseende og fysisk styrke og har forskellige medfødte anlæg for adfærd. Hos alle højerestående arter - mennesker såvel som menneskeaber, løver og tigre, heste og æsler, hvaler og hunde med flere - bliver individerne født som enten hanner eller hunner, og de vedbliver at være hanner eller hunner til deres dødsdag. Kun hos meget lavtstående organismer som snegle, regnorme og svampe kan individerne være enten hanner eller hunner alt efter omstændighederne.

Adam og Eva

Adam og Eva i Paradisets Have malet af Lucas Cranach den ældre. Foto Fine American Art.

I Bibelens 1. Mosebog 1.27 står:

"Gud skabte mennesket i sit billede;
i Guds billede skabte han det,
som mand og kvinde skabte han dem."


De enkelte mennesker er dybt fascinerede af det modsatte køn. En meget stor del af Verdens digte, film og fortællinger er interessante, fordi de handler om eller indeholder historier om kærlighed mellem kvinder og mænd. Køn fylder så at sige enormt meget i ethvert menneskes liv.

Forholdet mellem de to køn er meget grundigt bearbejdet af Sigmund Freud.

Freud mente at menneskets adfærd bliver motiveret af et lille antal medfødte - altså naturlige - drifter. Det drejer sig om selvopholdsdriften, seksualdriften og en dødsdrift, som han udviklede påvirket af Første Verdenskrigs katastrofale tab. Det er således en fejltagelse at tro at han mente at al adfærd kunne henføres til seksuelle motiver, men det er hævet over enhver tvivl at han mente at seksualdriften var langt den vigtigste.

Han udvidede begrebet seksualitet til at omfatte enhver form for tilfredsstillelse, som kan opnås ved dele af kroppen. Han hævdede at de seksuelle drifter findes hos barnet allerede fra fødslen, og han understregede den afgørende betydning som den seksuelle energi eller "libido" spiller i det voksne liv.

Han antog at den lille dreng føler et seksuelt begær efter sin moder og frygter at faderen skal kastrere ham, men begge dele fortrænges normalt. Omkring 1920 slog han selvopholdsdriften og seksualdriften sammen til en grundlæggende "livsdrift", "Eros".

Sigmund Freud

Sigmund Freud 1856-1939.

Neuroser opstår, når mennesker i deres omgivelser ikke kan finde lejlighed til udleve deres naturlige drifter på passende måder, mente han. Han tænkte først og fremmest på barndommen og familien. Men i nogle værker her i blandt "Das Unbehagen in der Kultur" skrev han at vore civiliserede normer gør det for vanskeligt for de fleste mennesker at udleve deres drifter i nødvendigt omfang.

Men det er den naturlige spænding mellem de to køn, som har været drivkraften i udviklingen af den vestlige civilisation.

Europæiske mænd higer efter at udrette præstationer - grundlæggende og ubevidst for at fremstå værdige til at vinde kvinders kærlighed. Mænd har et grundlæggende behov for at udrette noget, som kan give dem anerkendelse, udføre store bedrifter, opfinde nye metoder eller andre præstationer, blive rige eller berømte og derved vinde kvinders kærlighed; og vestlige mænd higer mere end andre, og dette er en af de vigtigste årsag til at den industrielle revolution først slog igennem i Europa.

Efter den Franske revolution og de gamle fællesskabers demise udviklede de økonomiske betingelser, som vi kalder kapitalismen, sig organisk med baggrund i menneskets natur og mænds naturlige behov for at stræbe efter status, anerkendelse og dermed kvinders kærlighed.

6. Et politisk korrekt væsen

Traditionelle marxister mente at det ville være en kamp mod vejrmøller at søge at ændre samfundet ved at ændre kulturen. Man skulle i stedet rette det politiske angreb mod samfundets basis, grundlæggende ejendomsretten, og når denne blev ændret, ville kulturen ændre sig helt af sig selv, fordi "samfundets basis er styrende i forhold til samfundets overbygning".

Ledende personer i Frankfurter Skolen: Herbert Marcuse, Max Horkheimer, Theodor W. Adorno og Jurgen Habermas. Foto IMGBIN.

Men omkring 1920-30 begyndte nogle marxistisk orienterede intellektuelle at føle skepsis over for denne teori - fordi arbejderklassen ikke var revolutionær. Selvom arbejderne var effektivt organiserede og havde mulighed for simpelthen at stemme sig ind i det socialistiske paradis, så syntes de at fortrække kapitalismen, når de stod i stemmeboksen.

Disse intellektuelle - som fik betegnelsen Frankfurterskolen - argumenterede, at kulturen er årsag til adfærd og holdninger. Især mente de at den traditionelle Europæiske kultur, som den træder frem fra historien, formede arbejdende mennesker til nationalister og reaktionære. Derfor besluttede de at ignorere den gamle marxistiske visdom og ændre kulturen uafhængigt af samfundets økonomiske basis. Resultatet af deres bestræbelser blev den "Politiske Korrekthed", som vi kender så godt.

Hovedpunkter i bogen "The Authoritarian Personality", som udkom i 1950. Selv om få husker den i dag, fik den umådelig stor betydning. Angiveligt udforskede bogen de psykologiske rødder til nazismen og fascismen, men i realiteten mistænkeliggjorde den alle hvide mænd og hårdt arbejdende familiefædre. Den fik unge mænd til at anlægge hestehale og beatles hår - for at signalere at de ikke var potentielle nazister. Heltene i de fleste efterfølgende film fra Hollywood var ensomme ulve, som ignorerede topledernes ordrer, og blev belønnet for det.
Men moderne organisationer har brug for mellemledere, som kan forstå og acceptere topledernes intentioner og omsætte dem til praktisk handling - ganske som det er tilfældet i militæret.
Foto Slide Player.

Deres argumentation for den nye strategi var at den vestlige kultur og den kristne religion havde "blindet" arbejderne for deres sande marxistiske klasseinteresser, og derfor var kommunisme umulig i Vesten før traditionel vestlig kultur og kristendom var blevet ødelagt.

Disse ideer blev det ideolopgiske grundlag for en marxistisk tænketank, som blev etableret i 1923 ved Frankfurt Universitet i Tyskland, Institut for Socialforskning, almindeligvis kendt som Frankfurterskolen.

For at opnå den ønskede kulturelle ødelæggelse, besluttede Frankfurter filosofferne at aktivere de menneskelige følelser og lidenskaber.

Theodor Adorno skrev bogen "The Authoritarian Personality", som udkom i 1950, fem år efter Anden Verdenskrigs afslutning. Den var angivelig en omfattende psykologisk undersøgelse, der skulle identificere de psykologiske rødder til nazismen og fascismen, men i realiteten virkede den som et angreb på faderen og bidrog dermed til den ønskede ødelæggelse af den vestlige civilisation.

Herbert Marcuse taler ved en demonstration mod kapitalismen på Operapladsen i Frankfurt juni 1972. Marcuses budskab om at man bør udleve alle sine lyster, fornemmelser og tilbøjeligheder blev enormt populært i 1970'erne. Foto Deutschlandfunk.

Bogen anførte at overdrevne hårde og straffende forældre får børn til at føle en enorm undertrykt vrede mod deres forældre hvilket får dem til at identificere sig med og idolisere autoritetsfigurer. Desuden antydedes at autoritarisme var rodfæstet i undertrykt homoseksualitet, som blev omdirigeret til fjendtlighed mod faderen, som til gengæld blev undertrykt af frygt for at blive infantiliseret og kastreret af faderen - hvilken meget komplicerede psykologiske processer forventeligt ikke kunne bekræftes af data. En anden væsentlig hypotese i bogen er at personer med det autoritære syndrom er disponeret for højreorienteret ideologi.

Alt i alt virkede "The Authoritarian Personality" som en fordømmelse af middelklassens fædre, som ofrede sig og arbejdede for familien. De arbejdede ofte som mellemledere i store organisationer, hvor det er vigtigt at følge angivne planer og retningslinjer og samtidig udøve nødvendig autoritet.

Herbert Marcuse aktiverede seksualdriften i kampen mod den vestlige civilisation.

Sigmund Freud var eksperten over alle i menneskers medfødte seksualdrift. Han har skrevet mere end tredive bøger, her i blandt "Das Unbehagen in der Kultur", som på engelsk hedder "Civilization and Its Discontents".

Som bekendt argumenterede Freud for at neuroser generelt opstår som et resultat af undertrykkelse eller forbud mod impulser i personens underbevidsthed, som afskæres fra at komme frem til bevidstheden, og i stedet transformeres til symptomer, såsom lammelser, spændinger og depressioner.

Jurgen Habermas er anden generation i Frankfurter skolen - født 1929. Han arbejder på at videreudvikle "den kritiske teori". Det skal forstås således at en videnskabsmand, som arbejder med "kritisk teori" allerede har fundet sandheden før han er startet, han er "kritisk" overfor det bestående, og ud fra denne platform vil han udføre sin forskning. Det er med rette blevet betegnet som en subjektiv metode. Habermas kalder selv sin metode for postrationalisme, hvilket indikerer at han har forladt den rationalistiske tradition i Europæisk filosofi. I virkeligheden søger Frankfurterfilosofferne ikke sandhed, men arbejder blot på at finde metoder og teorier, som kan ødelægge den vestlige civilisation. Foto Pinterest.

I "Das Unbehagen in der Kultur" analyserede han mulige begrænsninger i selve vores kultur, som kunne tænkes at være årsag til neuroser. Men han skrev også at det lystprincip, der får det lille barn til at søge umiddelbar behovstilfredsstillelse, gradvist begrænses af realitetsprincippet, der lærer os at tage bestik af virkeligheden og udskyde vore behov. Hvis vi ikke accepterer denne udvikling, kan vi ikke leve sammen.

Freud havde ingen ambitioner om at blive samfundsreformator og forfulgte aldrig sagen.

Men Herbert Marcuse fra Frankfurterskolen greb Freuds - i øvrigt sande - neurose teori og hævdede at de havde deres spekulative teorier fra både Marx og Freud.

Herbert Marcuse skrev bogen "Eros og Civilisation", som udkom i 1974, hvor han argumenterede for en afskaffelse af Freuds realitetsprincip, som han mente at den kapitalistiske civilisations repression påtvinger os. I et virkeligt frit samfund vil seksualitetens dæmninger bryde sammen, og vi vil opleve en "erotisering af hele personligheden".

En af Frankfurterskolens sejre er den kritiske pædagogik, som har trukket tæppet væk under lærernes autoritet ved at gøre lærere og elever lige. Foto Pinterest.

Det er nemt at indse at civilisation, i hvert fald den vestlige civilisation, er blevet formet op gennem historien og har fået den funktion - blandt mange andre funktioner - at regulere menneskets lidenskaber, herunder seksualiteten, og derved forhindre at samfundet bryder sammen i kaos.

Det ses også nemt at ubegrænset seksuel nydelse netop vil få den vestlige civilisation til at bryde sammen, hvilket formentligt var Marcuses hensigt med ideen om ubegrænset tilfredsstillelse af lystprincippet og dermed fri sex til hver en tid med hvem, man måtte ønske og hvilket køn man måtte foretrække.

Frankfurterskolen skabte "kritisk teori", som kræver konstant, destruktiv kritik af enhver traditionel social institution, begyndende med familien.

8. Mennesket er et arbejdende væsen

Overalt og til alle tider har mennesker spontant fundet sammen for i fællesskab at forbedre deres overlevelsesmuligheder ved at opdyrke jorden, bygge skibe, lave redskaber og grave malm ud af bjergene.

Karl Marx

Karl Marx 1818-1883. Foto John Jabez Edwin Mayal - International Institute of Social History - Wikipedia.

Faktisk er der en generalisation om menneskets natur, som med rimelig sikkerhed kan udledes af Marx' værker, nemlig at mennesket er et væsen, som instinktivt ønsker at arbejde, producere og skabe. Han skriver det ikke direkte, idet han antagelig anser det for en selvfølgelighed, men det er en forudsætning for både hans fremmedgørelsesteori og hans vision om det fremtidige kommunistiske samfund, som findes spredt rundt i alle hans værker.

Marx syntes at mene at arbejderen, mennesket, har en oprindelig naturlig længsel efter at skabe produkter efter sine egne ideer og følelser, at kæle for deres udformning og nyde tilfredsstillelsen ved at kunderne er glade for produkterne.

Men fordi arbejderen ikke ejer produktet, og han må indrette sit arbejde efter regler, standarder og termniner, som han ikke selv har bestemt, herunder arbejdsdelingen, bliver han fremmedgjort, hvilket vil sige at han kommer til at føle et distanceret og uengageret forhold til sit arbejde og de produkter, som han fremstiller, eller til sig selv.

Kudankulam Nuclear Power Plant i Indien under opførelse. Et atomkraftværk er et resultat af menneskers arbejde udført af mange i kompliceret og samvittighedsfuldt samarbejde. Foto Petr Pavlicek/IAEA - International Atomic Energy Agency - Wikipedia.

I Den Tyske Ideologi beskrev han hvorledes den menneskelige natur indeholder enorme skjulte intellektuelle ressourcer til at udføre forskellige former for arbejde, som de først kan realisere, når det kommunistiske samfund er blevet en kendsgerning: "I det kommunistiske samfund, hvor ingen har et eksklusivt aktivitetsområde, men enhver kan blive dygtig i enhver profession, han ønsker, regulerer samfundet den generelle produktion og gør det således muligt for mig at gøre en ting i dag og en anden i morgen, at jage om morgenen, fiske om eftermiddagen, opdrætte kvæg om aftenen, kritisere efter middagen, ganske som det behager mig uden nogensinde at blive jæger, fisker, hyrde eller kritiker."

Marx synes at have ment at alle helt naturligt har drømme om at arbejde og skabe. Et sted skrev han at enhver har skjulte evner til at blive en fremragende kunstmaler.

Links og Litteratur

"Seven Theories of Human Nature" by Leslie Stevenson - Oxford University Press 1987.
20231224

Passed W3C Validation