Forside DH-Debat

6. Ti Rorchach Kort

8. Lüschers Farve Personlighedstest

Kunsten at Bestå en Personlighedstest

7. TAT og Test af Ambitionsniveau

1. Murray og Morgan 2. TAT test
3. Fortolkning 4. Testadfærd
5. Ambitionsniveau Test 6. Litteratur

1. Henry Murray og Christiana Morgan

Henry Murray studerede oprindeligt biokemi ved Harvard University i Massachusett med speciale i kyllinge-embryo. Men efter at han i 1923 læste Jungs "Psychological Types", som netop var udkommet på Engelsk, fattede han en dyb interesse i psykologi.

Henry Murray 1893-1988 Christiana Morgan 1897-1967

Til ventre: Henry Murray 1893-1988.
Til højre: Christiana Morgan 1897-1967.

Mindre end en måned efter skete et nyt vendepunkt i hans liv, da han ved et middags-selskab traf en smuk ung kvinde ved navn Christiana Morgan. Hun viste sig at være velbevandret i psykologi og spurgte ham, om han foretrak Freud eller Jung. Hun opfordrede ham til at rejse til Schweiz og møde Carl Jung ansigt til ansigt.

Under et ophold i England brugte han en påskeferie til at rejse til Zürichsee i Schweiz og møde Carl Jung personligt for at diskutere en mulig karriere indenfor psykologi. I tre uger mødtes Jung og Murray dagligt i byen Küsnacht ved bredden af Zürichsee. Murray huskede: "Vi talte i timevis, medens vi sejlede på søen, og røg foran pejsen i hans Faust-lignende tilflugts-sted."

Kort efter hans hjemkomst til Harvard University i Massachusetts i US lykkedes det ham at blive udnævnt til assisterende professor i psykologi. Han skabte sig hurtigt et navn som en karismatisk og dynamisk psykolog, og i 1928 blev han udnævnt til direktør for Universitetets psykologiske klinik.

Carl Jung i sit hjem i Küsnacht

Carl Jung i sit hjem i byen Küsnacht ved bredden af Zürichsee i Schweiz. Foto The Astrology Podcast.

Han ansatte Christiana Morgan og gav hende et kontor i klinikken.

Både Henry Murray og Christiana Morgan var gift, men ikke med hinanden. De plejede hele resten af deres liv et intenst elskovsforhold. Henry lejede en lille lejlighed over en tobaksforretning ganske nær klinikken, og næsten dagligt trak de sig diskret tilbage dertil.

"Akademisk psykologi har i praksis intet bidraget til viden om menneskets natur" skrev han i en kontroversiel artikel. Murrays mål var "at forstå mennesket og menneskets natur i alle dets faser" og derved adskilte han sig - i hvert fald tilsyneladende - fra for eksempel Freud, som var læge og ønskede at helbrede sine patienter, som led af neuroser eller andre psykiske problemer. Murray var derimod interesseret i normale personer. Hans plan var at studere 50 velbegavede Harvard studerede og kortlægge deres personligheder fuldstændigt.

Morgan og Murray prøvede at bruge Rorschach testen til dette formål, men fandt den uegnet.

TAT billede 2

TAT billede 2. En kvinde, der holder en bog i et landligt landskab. I baggrunden en mand, som arbejder i marken og en anden kvinde, som står passivt og ser mod horisonten.
Det siges at kortet repræsenterer en gruppescene og og skal udforske den individuelle udfordring ved at leve sammen med andre mennesker. Imidlertid falder det i øjnene at den unge kvinde i forgrunden er pænt klædt på og øjensynligt beskæftiget med boglige sysler. Manden udfører derimod fysisk hårdt landbrugsarbejde, og den anden kvinde står i en position som antyder graviditet. En fortælling om den unge ambitiøse kvinde, som vender ryggen til sin opvækst på landet og og udsigten til et tidligt ægteskab for at få en boglig uddannelse, ligger lige for.

Han citerede ofte filosoffen George Santayana: "I mennesket er forestillingsevnen mere grundlæggende end opfattelsesevnen". Han og Jung lod sig inspirere af Englænderen Francis Galton, som i 1879 skabte et "ord-associaterings eksperiment", som gik ud på at skrive halvfjerds ord ned på hvert sit stykke papir, og derpå trække en tilfældig seddel og notere de associationer, som dette ord skabte hos ham. Galton skrev: "Ingen kan blot få en ide før han omhyggeligt har eksperimenteret i sig selv med den mængde af uænsede og halvt gennemtænkte tanker og vage forestillinger, som flimrer rundt i hans hjerne og den virkning de har på hans bevidste liv".

Carl Jung videreudviklede Galtons ide med en liste af ord, som han fandt særligt velegnede til at fremkalde associationer, som for eksempel "moder", "at kysse", "døden" og "at synde".

Murray var overbevidst om at sandheden om menneskets personlighed skulle findes i fantasier og dagdrømme ladet med længsel og begær. Han skrev at "nøglen til forståelse af den menneskelige natur skal findes - ikke på legemets overflade eller i bevidsthedens fulde lys - men i psykens mørke og ubemærkede afkroge."

TAT billede 4.

TAT billede 4. En mand, der vender sig væk fra en kvinde, som griber ham om skuldrene.
Dette kort skal udforske test-persoenens følelser og holdninger til forholdet mellem mand og kvinde. Desuden lægger det specielt op til at undersøge test-personens forhold til andre mænd herunder rivalisering mellem mænd og jalousy, idet manden på billedet synes ophidset over noget og kvinden søger at berolige ham.

Ord-associatering testen bragte dem nærmere sandheden, mente de, men de afprøvede flere andre typer af associerings-test, som for eksempel en "musikalsk dagdrømme test" i hvilken testpersonen sad i en bekvem lænestol og lyttede til musik af Tchaikovskij og Mozart og samtidig skulle rapportere sine associationer derved, og "den literære komponerings-test" hvor testpersonen fik en synopsis af en ikke alt for kendt novelle og derefter skulle udvikle den til deres egen novelle. De prøvede en "lugt forestillings-test" hvor testpersonen med bind for øjnene blev udsat for forskellige lugte, herunder whisky, parfume, aftershave, pletfjerner og Worcester Sauce. Efter hver lugt blev han bedt om at skrive en kort anekdote eller episode om den.

Murray og Morgan opfandt mange andre tests, men efterhånden skilte en test sig ud som svaret på deres problemer. Den skulle få navnet "Thematic Apperception Test", TAT. Den gik simpelthen ud på at vise test-tagerne nogle udvalgte - forholdsvis tvetydige -billeder og bede dem om at fortælle en lille historie om hvert.

En TAT test situation

En TAT test situation. Foto Twitter.

Den er en projektiv test, hvilken betyder at test-tageren antages uvilkårligt at identificere sig med sin fortællings hovedpersonen og derved projektere sine egne ubevidste motiver, indre konflikter og længsler ind i ham eller hende. Fortolkningen af testmaterialet kan derefter sige noget om test-personens indre, ubevidste liv.

Modsat Rorschachs blækklatter er TAT billederne reale billeder, som forestiller noget - men dog ikke for meget.

Murray og Morgan fandt motiver til deres TAT test i magasiner og tidsskrifter såsom "Womens' Home Companion", "Life", "Time", "The Sportsman" med mange flere. De indsamlede omkring to tusind tegninger og fotografier. Snart var hele bygningen fyldt med gamle blade og magasiner. De viste billederne til kollegaer, studerende og familiemedlemmer for at bedømme motivernes evne til at fremkalde associationer.

Kravene til billederne var at de skulle indeholde en "helt", som test-personen kunne identificere sig med. De skulle berøre nogle genkendelige og universelle menneskelige dilemmaer. De skulle også være tilpas uklare og tvetydige for at give plads til en test-persons forestillinger.

TAT billede 5.

TAT billede 5. En kvinde, som kigger ind i et rum fra døren.
Dette kort skal udforske test-tagerens forhold til sin mor eller hustru. Han kan beskrive en kærlig mor eller hustru, som omsorgsfuldt ser efter sin søn eller ægtemand og fortæller at nu er middagen færdig. Måske bliver hun forbavset ved at se at han ikke er i rummet. Eller han kan beskrive en kontrollerende, dominerende kvinde, som detaljeret styrer hans liv. Eller han kan fortælle en historie om at han bliver hemmeligt iagttaget af fremmede personer. Hvilket sidste to historier vil pege på et martyr-kompleks - muligvis ængstelighed - eller paranoia.

Sammen med MMPI og Rorschach er TAT idag blevet en af de mest anvendte psykologiske tests.

2. TAT - Thematic Apperception Test

Testen er kun beregnet til at blive brugt på enkeltpersoner - ikke på grupper. Den består af 20 kort med billeder, der forestiller noget, men dog er tvetydige. De præsenteres for testpersonen et efter et i en forud fastlagt orden.

Kortene er nummereret fra 1 til 20. Mange af numrene er tilføjet bogstaver. Således betyder 3BM at kort nummer 3 er velegnet til "Boys" og "Males", 13MF betyder at kort nummer 13 er velegnet til "Males" og "Females" og 9GF betyder kort nummer 9, som er velegnet til "Girls" og "Females" og så videre.

TAT interview

TAT interview. Personerne sidder forkert. Psykologen skal sidde skråt bag test-tageren.

Alt efter om test-tageren er en "boy", "male", "female" eller "girl" er anbefalet forskellige rækkefølger, som kortene bør præsenteres i. En test-tager kan regne med at få præsenteret 9-10 kort udvalgt efter køn og alder.

Er testpersonen en mand, kan man måske få præsenteret kortene: 1, 2, 3BM, 4, 6BM, 7BM, 11, 12M, 13MF i denne rækkefølge.

Er test-tageren en kvinde, vil hun måske møde rækkefølgen: 1, 2, 3, 3BM, 4, 6GF, 7GF, 9GF, 11, 13GF.

Dog er det således at TAT administreres meget forskellig, der er tilføjet mange nye kort siden Murray og Morgan offentliggjorde deres test i 1935, desuden har mange individuelle psykologer deres egne ideer om hvilke og hvor mange kort, de vil bruge.

TAT billede 6 BM

TAT billede 6BM. En ældre kvinde står med ryggen mod en høj ung mand og ser ud ad vinduet. Han står med hatten i hånden og ser ned. Det siges at dette billede skal udforske test-tagerens forhold til sin moder og påvise skyld, afhængighed, uenighed og lignende. Imidlertid kan man mene at en søn ville ikke være så formelt klædt overfor sin moder. Dette at han står med hatten i hånden antyder at han kommer udefra for at overbringe kvinden et budskab. Hun ser væk hvilket antyder at det er dårligt nyt. Han kigger høfligt og forlegent ned i gulvet. Tegning af Christiana Morgan. Foto Psychestudy.

Test-tageren skal sidde lige ved siden af eksaminatoren med hans eller hendes stol vendt væk. Tiden måles særskilt for hvert billede. Den samlede tid for 10 billeder er 50 minutter, det vil sige 5 minutter for hvert billede.

Test-personen skal tage udgangspunkt i fire hovedpunkter for hvert billede:

- Nuværende situation?
- Personernes tanker og følelser?
- Hvad er der sket forud?
- Hvad vil der ske nu?

I løbet af testen er det kun tilladt psykologen at komme med de opmuntrende bemærkninger, som afspejler de ovenfor viste fire punkter. Han kan komme med spørgsmål såsom: "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?", Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; eller "Hvad vil der ske senere?". Han må ikke yde egentlig hjælp.

TAT billede 12F viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde

TAT billede 12F viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde. Det er sandsynligvis beregnet på at udforske testtagerens (en kvinde) forhold til sin moder. Den yngre kvinde ser mod horisonten med vidåbne øjne, måske har hun truffet en stor beslutning i sit liv, som hun tror indebærer virkeliggørelse af hendes drømme. Den ældre kvinde er klogere, men ønsker ikke at blande sig.

Testpersonens komplette svar for hvert kort vil blive registreret, formentlig som båndoptagelse. Men grundlæggende vil alt hvad testpersonen siger og gør blive registreret, herunder stammen, stemmetone, kropsholdning, håndbevægelser, udråb og så videre. Det vil blive noteret om testtageren søger øjenkontakt med psykologen. Det vil blive noteret, hvis han tøver med at sige noget ved specielle billeder.

Testen har til formål at afdække test tagerens personlighed og skjulte ubevidste motiver. Den vil også teste personens intellektuelle evne til at strukturere en fortælling med en indledning, en handling og en afslutning.

3. Fortolkning af Responser

Den personlighed, som test personen giver historiens hovedperson, vil blive fortolket som hans egen. De øvrige personer vil typisk blive fortolket som familie eller kolleger, og forholdet mellem personerne i historien vil blive betragtet som test personens typiske forhold til andre mennesker.

Der findes ikke noget formelt scorings-system for TAT - således som der findes i MMPI og Exners system i Rorschach - og derfor er analyse af TAT responser ofte subjektive.

Jeg vil bruge nogle tænkte responser på kort 1 som eksempel.

Et fotografi af den berømte violinist Menuhin som dreng TAT billedet med drengen, som betragter en violin

Til ventre: Et fotografi af den berømte violinist Menuhin som dreng.
Til højre: TAT-kort 1. En dreng, som betragter en violin.
Dette kort er beregnet til at give information om test-tagerens vilje til at koncentrere sig og opnå højere kompetence. En test-tagers fortælling, som beskriver drengens modvilje mod at blive tvungen til at lære at spille violin, vil score på mangel på ambitioner.

En test-tagers respons på TAT kort 1. kunne lyde: "Drengen fandt en gammel violin på loftet og kunne godt lide at lave lidt sjov med den. Det lød forfærdeligt, katten styrtede ud af huset, når han begyndte, naboerne buldrede på væggen. En dag drengen var ude at lege, smed hans mor den gamle ubrugelige violin i skraldespanden, og så blev der fred i huset."

Det er helt klart at test-tageren identificerer sig med drengen. Fortællingens tone er humoristisk og arrogant.

En dreng spiller violin

En dreng spiller violin.

Hvis test-tager havde øjenkontakt med psykologen og ikke udviste stammen eller nervøse bevægelser, og ikke kom med undskyldninger om at han ikke var en god historie-fortæller, vil det forstærke indtrykket af arrogance, det vil sige at test-personen har personlige resourcer, men nærer uvilje mod at yde en indsats og mangler på ambitioner.

En anden test-tagers respons på kort 1 kunne lyde: "Lige fra han var ganske lille, var drengen meget musikalsk. Allerede inden han kunne tale, lo han begejstret, hver gang han hørte musik og sad og hoppede i takt. Da han blev lidt større, købte hans bedstefar en violin til ham. Han øvede sig flittigt mange timer hver dag. I en tidlig alder var han allerede meget dygtig og blev optaget på et berømt musik konservatorium."

Det er også her klart at test-tageren identificerer sig med drengen. Denne fortællings tone er optimistisk og ligefrem. Sammen med fortællingens indhold giver det indtrykket af en seriøs og ambitiøs person.

4. Testadfærd

Sammenlignet med MMPI og Rorschach har TAT ikke de samme - forholdsvis objektive - faste og detaljerede regler for scoring. Fortolkning af test-personernes reponser er i langt højere grad overladt til psykologens subjektive skøn. Derfor er meget vigtigt at gøre et godt indtryk på psykologen og hans eventuelle assistenter eller sekretærer uden at det virker påtaget eller påfaldende.

Tal om trafikken eller vejret, sig at du synes at psykologi er utroligt spændende eller lignende, eller prøv at slå et smil af sekretæren.

Det er klogt at vise en positiv indstilling til testen - psykologi er trods alt umådelig interessant - og lad være med at kritisere den eller komme med morsomme bemærkninger. Psykologer har ingen humor, når det drejer sig om deres tests. Det vil blive opfattet som arrogance.

TAT billede 13MF viser en livløs nøgen kvinde i en seng

TAT billede 13MF viser en tilsyneladende livløs nøgen kvinde i en seng. En fuldt pålædt mand med slips tager sig til hovedet. Dette billede skal udforske test-personens seksuelle og aggressive følelser.
Det kan være hans elskede hustru, som brænder af feber, manden er bekymret, fordi lægen ikke kommer som lovet.
Psykologen vil opfordre test-personen til at digte en slags fiktion. Men der må helt klart advares mod at lave en spændende historie om, at manden netop har voldtaget og kvalt kvinden, og nu tager han sig til hovedet og tænker, hvad har jeg dog gjort. Husk at historiernes hovedpersoner altid bliver identificeret med test-tageren.

Hvis test personen går til testen i tavshed med tunge skridt, som var man på vej til guillotinen, vil han blot give indtrykket af at han har noget at skjule.

Det er helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test. TAT tests har til formål at grave ting frem af vor personlighed, som vi dårlig nok selv ved, at vi har. Virksomhederne har ikke noget ønske om at ansætte en ny H. C. Andersen eller Charles Dickens. Hvis ansøgeren fejlagtigt antager den for en kreativitets test og blot kører ud af tangenten, kan det gå helt galt.

Test-personens fortællinger skal være succeshistorier. Drengen eller dyret, eller hvad der nu er på kortet, skal tidligt sætte sig et stort mål. Gennem afsavn og lidelser skal de stræbe mod dette mål, indtil det til sidst lykkedes, og de bliver rige eller berømte eller begge dele. Mulige personlige konflikter skal i sidste ende løses.

Som det ses, kan det være vanskeligt at bevare optimismen; men husk at romanblads historier har altid happy end.

Fortællingernes hovedpersoner vil blive identificeret med test-tageren, og hovedpersonens relationer til andre figurer i historierne vil blive fortolket som hans typiske forhold til andre mennesker, specielt kollegaer. Derfor bør de personlige relationer mellem hovedpersonen og andre agenter i historierne være gode.

TAT billede 7BM med en yngre mand og en ældre mand.

TAT billede 7BM med en yngre mand, som ser frem for sig og en ældre mand, som ser på ham. Dette kort skal angiveligt fremkalde test-personens holdninger og følelser over for autoritetspersoner.
Man kan tro at det er to kollegaer, en ældre og erfaren og en lidt yngre og mindre erfaren. Den yngre mand ser forbløffet på et fænomen, som han ikke har oplevet før, medens hans mere erfarne kollega forklarer ham, hvad der ligger bag.

Det er imidlertid et helt urimeligt krav til en digter. I alle store historier er der helte og skurke, og det er intrigerne, som skabes af spændingen mellem dem, som får handlingen til at udfolde sig. De tre Musketerer kæmper imod Mylady og Kardinal Richelieu, og Kulsoen er Gøngehøvdingens ærkefjende. Kun Robinson Crusoe står over for naturen selv, og Josef K møder den anonyme og almægtige domstol.

Dårlige relationer mellem hovedpersonen og andre personer i test-personens historie bør være midlertidige og bero på fejltagelser.

Det er formentligt overflødigt at nævne at det er klogt at undgå kontroversielle emner som religion og politik - hvilket ikke gør digtningen nemmere.

5. McClelland's Ambitionsniveau Test

Den amerikanske Psykolog McClelland mente, at mennesker har et grundlæggende behov for at udrette noget, store bedrifter, heltedåd eller andre præstationer. Ganske som vi har behov for mad, drikke og husly, har vi også behov for at udføre præstationer.

TAT kort 13B - En dreng, der sidder i døren til en bjælkehytte.

TAT kort 13B - En dreng, der sidder i døren til en bjælkehytte. Angiveligt er formålet med dette kort at fremkalde test-personens følelser i forhold til ensomhed. Måske sidder drengen blot og drømmer om alle de bedrifter og opdagelser, som han vil gøre, når han bliver stor, eller han blot øver sig på sin mundharmonika.

Han påviste, at der var en enorm forskel på den samfundsmæssige økonomiske vækst i forskellige perioder i historien. I visse perioder tog udviklingen så at sige et tigerspring fremad. Det Elizabethanske England oplevede for eksempel en markant vækst, som kun delvist kunne tilskrives de nye søruter, som blev opdaget.

David McClelland studerede literaturen i årene op til de store boom. Han fandt, at 40 til 50 år før de samfundsøkonomiske tigerspring, indeholdt litteraturen mange succes historier. Folk drømte så at sige om at flytte grænser, finde nye lande, skabe nye ting, udrette noget og blive berømte. Psykologen konkluderede, at da Francis Drake og de andre store opdagere var børn, havde deres forældre været meget optaget af præstationer, og denne besættelse havde de kommunikeret ned til deres børn.

Derfor mente han, at hans tids økonomiske højkonjunktur skyldes, at for et halvt århundrede siden drømte børn og voksne om success.

David McClelland 1917-1998

David McClelland 1917 - 1998.

Den tids børnebøger indeholdt mange succes historier. For eksempel drog Tolkien's Bilbo Baggins frivilligt ud på en lang og farlig rejse for at søge efter skatte, og til sidst lykkedes det virkelig for ham.

For at sikre samfundets og de enkelte virksomheders fremtidige succes, er det derfor vigtigt at udpege sådanne personer som virksomhedernes nye ansatte, som har det største begær efter præstationer, at udrette noget, gøre en forskel og få anerkendelse for det.

Til dette formål udviklede McClelland en TAT-lignende test, et ambitionsniveau test, som han kaldte "nACH" test. Senere er testen er blevet udvidet til også at omfatte behov for magt (nPOW) og behov for tilknytning til andre (nAFF).

Ifølge McClelland må en god leder have et ønske om magt. Selve idéen om ledelse er, at lederen skal realisere sine planer gennem hans underordnedes handlinger, og for at dette kan ske, har han brug for magt. Personer med for lavt behov for magt kan mangle den selvtillid, som er nødvendigt for at tilrettelægge og lede sine underordnedes aktiviteter effektivt. McClelland skelner mellem "personlig magt" og "socialiseret magt".
personlig magt

Manager med personlig magt.

Personer med stort behov for personlig magt kan have få hæmninger og lille selvkontrol. De kan have en tendens til at være grove, og de kan udøve deres magt impulsivt. De er ofte kendetegnet ved overdreven brug af alkohol, forbundet med seksuelle chikanerier, og de samler ofte på symboler på magt (fx store kontorer, store skriveborde, dyre biler). Når de giver råd eller støtte, er det med den strategiske bagtanke yderligere at styrke deres egen status.

De kræver personlig loyalitet fra deres underordnede snarere end loyalitet til organisationen. Når lederen forlader sin stilling vil der sandsynligvis forekomme nedbrud i orden og holdmoral.

Behov for socialiseret magt er derimod forbundet med effektiv ledelse. Sådanne ledere bruger deres magt på socialt positive måder, der gavner andre og organisationen snarere end de bidrager til lederens status og personlige vinding. De er mindre narcissistisk og defensive og mere tilbageholdende med at bruge magt på manipulerende måder, de samler sig færre symboler på magt og status, arbejder med en længere tids-horisont, og er mere villige til at modtage råd. De ved at magt skal fordeles, og at alle bør have en følelse af indflydelse på eget job.

Affiliation

Venskabeligt forhold mellem managere.

McClelland tredje faktor er tilhørsforhold til andre, affiliation, som betegner evnen til at etablere og opretholde tætte og venskabelige relationer og deltage i behagelig sociale aktiviteter. Personer med stort behov for affiliation får stor tilfredsstillelse i at blive afholdt og accepteret af andre. McClelland mener, at en god leder skal have motivation nok og dermed tilstrækkelig energi til at veligeholde tætte personlige relationer med andre managere og ansatte og vedligeholde netværk og public relations. Men en leder kan ikke altid træffe kun populære beslutninger, der gør alle glade, derfor bør en god leders kun have et moderat behov for affiliation.

En person med lav score på affiliation vil have tendens til at være en enspænder, der føler sig utilpas ved socialt samvær med andre, bortset fra nogle få nære venner.

Mcclealands test er designet til at finde de kandidater, som er bedst egnet som ledere. Dens metode er meget lig TAT. Testpersonen præsenteres for fire til seks billeder, fotos, der viser nogle personer, som er ved at udføre nogle opgaver. Et billede kan for eksempel forestille to mænd, som arbejder ved en maskine.

Test personen ser hvert billede omkring tyve sekunder. Han vil derefter blive bedt om at skrive en historie om hvert billede.

Dette kan være et nAch billede - Hvad vil hun nu gøre? - skriv en historie

Dette kan være et nAch billede - Hvad vil hun nu gøre? - skriv en historie.

Ganske som ved TAT, skal historien tage udgangspunkt i spørgsmålene "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?"; Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; "Hvad vil der ske senere?".

Det er igen helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test, og det er heller ikke en intelligens test. Det er en test, som skal vise, om ansøgeren er ambitiøs eller ej.

En besvarelse, som kendetegner et højt ambitionsniveau, vil være karakteriseret ved, at hovedpersonen sætter sig et passende mål - ikke for højt og ikke for lavt. Han lægger en plan, der rækker ud i fremtiden, i den hensigt at nå dette mål.

Den ambitiøse ansøger sætter sig et realistisk mål, som det er muligt at nå, hvis han anstrenger sig.

En ansøger, som sætter sig et idealistisk højtflyvende mål, vil have afsløret sig selv som ikke-ambitiøs, idet han blot søger blot en undskyldning for den fiasko, han selv inderst inde forventer.

En ansøger, som sætter sig et meget nemt og overskueligt mål, vil have afsløret, at hans angst for fiasko overskygger hans ambitioner.

Test besvarelser, der er historier om at nå udfordrende mål, der sætter nye rekorder, vellykkekede gennemførelser af vanskelige opgaver, om at gøre noget, som ikke er gjort før, vil alle vil score på præstation.

Dette kan være et nAch billede - Hvad er der sket? - skriv en historie

Dette kan være et nAch billede - Hvad er der sket? - skriv en historie.

Ifølge teorien vil en besvarelse som afslører et lavt ambitionsniveau være karakteriseret ved, at hovedpersonen giver efter for pres, han søger at undgå ansvar og fejler derved i sine bestræbelser for at nå sit mål.

For at kvalificere sig som manager i en stor organisation, skal man have et moderat behov for præstation, et stærkt behov for magt og et moderat behov for affiliation. For at kvalificere sig som en manager i mindre organisationer, skal man have et stærkt behov for præstation, et stærkt behov for magt og et lavt behov for affiliation, mener McClelland.

Historier, der handler om at påvirke andre, besejre en modstander eller konkurrent, vinde en diskussion, eller opnå en position med større autoritet og ansvar vil alle afspejle behov for magt.

Historier om livslangt venskab, evig kærlighed, om at etablere eller genoprette tætte og venskabelige relationer, om at slutte sig til grupper eller deltage i hyggelige sociale aktiviteter med familie eller venner, vil alle score på affiliation.

Ricard Atkinson modererede McClelland ideer. Han påviste, at vi alle afvejer vores ambitioner med vor frygt for fiasko. Hvis vi ønsker at sætte et nyt motherboard i computeren eller bygge en ny carport, vil vi på forhånd overveje, om vi nu også har den rigtige viden, det rigtige værktøj og de rigtige materialer. Eventuelt kan vi beslutte at opgive projektet eller overlade det til en fagmand.

6. Litteratur

Department of Psychology University of Tennessee Nogle TAT billeders oprindelse.
Objectiv administration and scoring for the thematic apperception test Deparmento de Personalida Universidad de Salamanca.
The Thematic Apperception Test – Science or Pseudoscience? "Great Plains Sceptic
Thematic apperception test Wikipedia.
Detailed Procedure of Thematic Apperception test Psychestudy.
Projective Tests and Language Utpsyc.
Murray's system of needs Wikipedia.
Thematic apperception test Slideshare.
"The Cult of Personality Testing" af Annie Murphy Paul. "Free Press" New York 2004.

Denne artikel er et indlæg i debatten om personlighedstest og Dalum Hjallese Debatklub påtager sig intet ansvar for en anvendelse af artiklens indhold.
Til start

20200909
Passed W3C Validation