Forside DH-Debat
5a. De ti Rorchach Kort
7. Lüschers Farve Personlighedstest

6. TAT og Test af Ambitionsniveau

Murray og Morgans TAT test

Henry A. Murray og Christina D. Morgan udviklede i 1935 en helt ny type psykologisk test, som de kaldte "Thematic Appreciation Test" (TAT). Testen består i at vise test personen en række billeder og bede ham eller hende om at digte en lille historie om hvert.

Modsat blækklatterne er TAT billederne reale billeder, som forestiller noget.

Henry Murray 1893-1988 Christiana Morgan 1897-1967
Til ventre: Henry Murray 1893-1988.
Til højre: Christiana Morgan 1897-1967.

Billederne kan være fotografier eller tegninger, somme tider lidt utydelige for at overlade noget til test personens forestillingsevne.

Der er 31 billeder, og hver testperson får vist 20 udvalgt efter personens alder og køn. Med udgangspunkt i de afbildede personer skal testpersonen digte en lille historie om hvert billede. Han får måske fem minutter til hver historie.

Testen har til formål at afdække test tagerens personlighed og skjulte ubevidste motiver. Den vil også teste personens evne til at strukturere en fortælling med en indledning, en handling og en afslutning.

Under forløbet kan psykologen komme med spørgsmål såsom: "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?", Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; eller "Hvad vil der ske senere?".

TAT interview
TAT interview.

Den personlighed, som test personen giver historiens hovedperson, vil blive fortolket som hans egen. De øvrige personer vil typisk blive fortolket som familie eller kolleger, og forholdet mellem personerne i historien vil blive betragtet som test personens typiske forhold til sine nærmeste.

Murray selv bemærkede om sine test personer: "Sædvanligvis kommer han ind, taler om nogle få billeder, og går igen uden den mindste erkendelse af, at han har forsynet ekperimentatoren med en flurocerende skærm til forståelse af hans følelsesmæssige skelet." Han insisterede på, at hver test deltager "skulle bestemt ikke fortælles om det virkelige formål med testen"; men han skulle oplyses om "et plausibel men fiktivt formål", sædvanligvis at testen skulle måle kreativitet eller intelligens." (The Cult of - side 89)

En illustration i Womans Home Companion September 1931 af Pruet Carter for en historie af Magaret Deland Et TAT kort tegnet efter romanblad illustrationen
Til venstre: En illustration i Womans Home Companion September 1931 af Pruet Carter for en historie af Magaret Deland.
Til højre: Et TAT kort tegnet efter romanblad illustrationen.

Murray og Morgan hentede megen af deres inspiration hos illustrationer i datidens romanblade. Dengang blev copyrights ikke taget så højtideligt.

Som det ses, kan det være vanskeligt at bevare optimismen; men husk at romanblads historier har altid happy end.

Det er igen helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test. TAT tests har til formål at grave ting frem af vor personlighed, som vi dårlig nok selv ved, at vi har. Virksomhederne har ikke noget ønske om at ansætte en ny H. C. Andersen eller Charles Dickens. Hvis ansøgeren fejlagtigt antager den for en kreativitets test og blot kører ud af tangenten, kan det gå helt galt.

Et kort kan for eksempel vise en dreng, som spiller violin. Ansøgeren bliver bedt om at lave en kort historie om dette tema.

Et TAT kort - en slags græskarmand med en stor kølle En dreng spiller violin
Til ventre: Et TAT kort - en slags græskarmand med en stor kølle.
Til højre: En dreng spiller violin.

Besvarelse kan blandt andet vise, om ansøgeren er ambitiøs eller ej.

En ikke ambitiøs ansøgers besvarelse kan for eksempel lyde : "Drengen fandt en gammel violin på loftet og kunne godt lide at lave lidt sjov med den. Det lød forfærdeligt, katten styrtede ud af huset, når han begyndte, naboerne buldrede på væggen. En dag drengen var ude at lege, smed hans mor den gamle ubrugelige violin i skraldespanden, og så blev der fred i huset."

En ambitiøs ansøgers besvarelse kan derimod lyde : "Lige fra han var ganske lille, var drengen meget musikalsk. Allerede inden han kunne tale, lo han begejstret, hver gang han hørte musik og sad og hoppede i takt. Da han blev lidt større, købte hans bedstefar en violin til ham. Han øvede sig flittigt mange timer hver dag. I en tidlig alder var han allerede meget dygtig og blev optaget på et berømt musik konservatorium."

Så pointen er, at det skal være en succeshistorie. Drengen eller dyret, eller hvad der nu er på kortet, skal tidligt sætte sig et stort mål. Gennem afsavn og lidelser skal de stræbe mod dette mål, indtil det til sidst lykkedes, og de bliver rige eller berømte eller begge dele.

Et fotografi af den berømte violinist Menuhin som dreng TAT billedet med drengen, som betragter en violin
Til ventre: Et fotografi af den berømte violinist Menuhin som dreng.
Til højre: TAT billedet med drengen, som betragter en violin.

Et TAT-kort forestiller en slags græskarmand med en stor kølle. Uanset om man siger, at det er slags græskar-mand, vil det ligge i kortene, at det er en faderskikkelse, og hvis man fortolker køllen som en stor penis, vil man have indikeret et problematisk forhold til sin fader og dermed til autoriteter og managere iøvrigt. Det vil virke diskvalificerende i forhold til en karriere i en stor organisation.

Nogle generelle retningslinier vedrørende TAT tests:

Al tale om vold bør udelukkes fra historien.

Den personlighed, som man giver hovedpersonen, må være nyttig i forhold til det job, som man har søgt. Men det skal også være rimeligt tæt på dit virkelige personlighed, da det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at fake en helt anden personlighed. Nøjregnende, hvis det er en regnskabsstilling. Ihærdig og udholdende, hvis det er en ledende stilling og så videre.

Et TAT billede viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde Et TAT billede med en livløs nøgen kvinde i en seng
Til venstre: Et TAT billede viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde.
Til højre: Et TAT billede med en tilsyneladende livløs nøgen kvinde i en seng. En fuldt pålædt mand tager sig til hovedet.

Det kan være svært - men man må søge at fortælle en positiv historie med gode relationer mellem hovedpersonerne og happy end. Et TAT billede, hyppigt offentliggjort som eksempel, viser en kvinde som iagttages bagfra af en ældre kvinde. Det kan fortolkes som en kvinde, der har taget en stor beslutning, hendes moder ser bekymret til.

Et andet billede viser en mand, som tager sig til hovedet; i bagrunden ligger en livløs nøgen kvinde på en seng. Det kan være hans elskede hustru, som brænder af feber, manden er bekymret, fordi lægen ikke kommer som lovet.

Psykologen vil opfordre dig til at digte en slags fiktion. Men vi må helt klart advare mod at lave en historie om, at manden netop har voldtaget og kvalt kvinden, og nu tager han sig til hovedet og tænker, hvad har jeg gjort? Sådan en historie vil have meget alvorlige konsekvenser for testpersonen.

De personlige relationer mellem personerne, som er vist på billedet, skal være gode.

Et TAT billede - inspireret af mellemkrigstidens romanblade Et TAT billede - også inspireret af mellemkrigstidens romanblade
Til venstre: Et TAT billede - inspireret af mellemkrigstidens romanblade.
Til højre: Et TAT billede - også inspireret af illustrationerne i mellemkrigstidens romanblade.

Hvis sådanne gode relationer ikke synes at være mulige, bør det være noget meget midlertidigt.

Det bør være en success historie med happy end.

Undgå kontroversielle emner som religion og politik.

Vis en positiv indstilling til testen og lad være med at kritisere den eller komme med morsomme bemærkninger. Psykologer har ingen humor, når det drejer sig om deres tests.

McClelland's Ambitionsniveau Test

Den amerikanske Psykolog McClelland mente, at mennesker har et grundlæggende behov for at udrette noget, store bedrifter, heltedåd eller andre præstationer. Ganske som vi har behov for mad, drikke og husly, har vi også behov for at udføre præstationer.

Et typisk TAT kort - er han i skammekrogen eller drømmer han om fremtidens succes
Et typisk TAT kort - er han i skammekrogen eller drømmer han om fremtidens succes.

Han påviste, at der var en enorm forskel på den samfundsmæssige økonomiske vækst i forskellige perioder i historien. I visse perioder tog udviklingen så at sige et tigerspring fremad. Det Elizabethanske England oplevede for eksempel en markant vækst, som kun delvist kunne tilskrives de nye søruter, som blev opdaget.

David McClelland studerede literaturen i årene op til de store boom. Han fandt, at 40 til 50 år før de samfundsøkonomiske tigerspring, indeholdt litteraturen mange succes historier. Folk drømte så at sige om at flytte grænser, finde nye lande, skabe nye ting, udrette noget og blive berømte. Psykologen konkluderede, at da Francis Drake og de andre store opdagere var børn, havde deres forældre været meget optaget af præstationer, og denne besættelse havde de kommunikeret ned til deres børn.

Derfor mente han, at hans tids økonomiske højkonjunktur skyldes, at for et halvt århundrede siden drømte børn og voksne om success.

David McClelland 1917 - 1998
David McClelland 1917 - 1998.

Den tids børnebøger indeholdt mange succes historier. For eksempel drog Tolkien's Bilbo Baggins frivilligt ud på en lang og farlig rejse for at søge efter skatte, og til sidst lykkedes det virkelig for ham.

For at sikre samfundets og de enkelte virksomheders fremtidige succes, er det derfor vigtigt at udpege sådanne personer som virksomhedernes nye ansatte, som har det største begær efter præstationer, at udrette noget, gøre en forskel og få anerkendelse for det.

Til dette formål udviklede McClelland en TAT-lignende test, et ambitionsniveau test, som han kaldte "nACH" test. Senere er testen er blevet udvidet til også at omfatte behov for magt (nPOW) og behov for tilknytning til andre (nAFF).

Ifølge McClelland må en god leder have et ønske om magt. Selve idéen om ledelse er, at lederen skal realisere sine planer gennem hans underordnedes handlinger, og for at dette kan ske, har han brug for magt. Personer med for lavt behov for magt kan mangle den selvtillid, som er nødvendigt for at tilrettelægge og lede sine underordnedes aktiviteter effektivt. McClelland skelner mellem "personlig magt" og "socialiseret magt".

personlig magt
Manager med personlig magt.

Personer med stort behov for personlig magt kan have få hæmninger og lille selvkontrol. De kan have en tendens til at være grove, og de kan udøve deres magt impulsivt. De er ofte kendetegnet ved overdreven brug af alkohol, forbundet med seksuelle chikanerier, og de samler ofte på symboler på magt (fx store kontorer, store skriveborde, dyre biler). Når de giver råd eller støtte, er det med den strategiske bagtanke yderligere at styrke deres egen status.

De kræver personlig loyalitet fra deres underordnede snarere end loyalitet til organisationen. Når lederen forlader sin stilling vil der sandsynligvis forekomme nedbrud i orden og holdmoral.

Behov for socialiseret magt er derimod forbundet med effektiv ledelse. Sådanne ledere bruger deres magt på socialt positive måder, der gavner andre og organisationen snarere end de bidrager til lederens status og personlige vinding. De er mindre narcissistisk og defensive og mere tilbageholdende med at bruge magt på manipulerende måder, de samler sig færre symboler på magt og status, arbejder med en længere tids-horisont, og er mere villige til at modtage råd. De ved at magt skal fordeles, og at alle bør have en følelse af indflydelse på eget job.

Affiliation
Venskabeligt forhold mellem managere.

McClelland tredje faktor er tilhørsforhold til andre, affiliation, som betegner evnen til at etablere og opretholde tætte og venskabelige relationer og deltage i behagelig sociale aktiviteter. Personer med stort behov for affiliation får stor tilfredsstillelse i at blive afholdt og accepteret af andre. McClelland mener, at en god leder skal have motivation nok og dermed tilstrækkelig energi til at veligeholde tætte personlige relationer med andre managere og ansatte og vedligeholde netværk og public relations. Men en leder kan ikke altid træffe kun populære beslutninger, der gør alle glade, derfor bør en god leders kun have et moderat behov for affiliation.

En person med lav score på affiliation vil have tendens til at være en enspænder, der føler sig utilpas ved socialt samvær med andre, bortset fra nogle få nære venner.

Mcclealands test er designet til at finde de kandidater, som er bedst egnet som ledere. Dens metode er meget lig TAT. Testpersonen præsenteres for fire til seks billeder, fotos, der viser nogle personer, som er ved at udføre nogle opgaver. Et billede kan for eksempel forestille to mænd, som arbejder ved en maskine.

Test personen ser hvert billede omkring tyve sekunder. Han vil derefter blive bedt om at skrive en historie om hvert billede.

Dette kan være et nAch billede - Hvad vil hun nu gøre? - skriv en historie
Dette kan være et nAch billede - Hvad vil hun nu gøre? - skriv en historie.

Ganske som ved TAT, skal historien tage udgangspunkt i spørgsmålene "Hvad er der sket?"; "Hvilke begivenheder har udspillet sig forud for dette?"; Hvad vil der ske med ham (hovedpersonen) nu?"; "Hvad vil der ske senere?".

Det er igen helt afgørende at gøre sig klart, at det er ikke en kreativitets test, og det er heller ikke en intelligens test. Det er en test, som skal vise, om ansøgeren er ambitiøs eller ej.

En besvarelse, som kendetegner et højt ambitionsniveau, vil være karakteriseret ved, at hovedpersonen sætter sig et passende mål - ikke for højt og ikke for lavt. Han lægger en plan, der rækker ud i fremtiden, i den hensigt at nå dette mål.

Den ambitiøse ansøger sætter sig et realistisk mål, som det er muligt at nå, hvis han anstrenger sig.

En ansøger, som sætter sig et idealistisk højtflyvende mål, vil have afsløret sig selv som ikke-ambitiøs, han søger blot en undskyldning for den fiasko, han selv inderst inde forventer.

En ansøger, som sætter sig et meget nemt og overskueligt mål, vil have afsløret, at hans angst for fiasko overskygger hans ambitioner.

Test besvarelser, der er historier om at nå udfordrende mål, der sætter nye rekorder, vellykkekede gennemførelser af vanskelige opgaver om at gøre noget, som ikke er gjort før, vil alle vil score på præstation.

Dette kan være et nAch billede - Hvad er der sket? - skriv en historie
Dette kan være et nAch billede - Hvad er der sket? - skriv en historie.

Ifølge teorien vil en besvarelse som afslører et lavt ambitionsniveau være karakteriseret ved, at hovedpersonen giver efter for pres, han søger at undgå ansvar og fejler derved i sine bestræbelser for at nå sit mål.

For at kvalificere sig som manager i en stor organisation, skal man have et moderat behov for præstation, et stærkt behov for magt og et moderat behov for præstation. For at kvalificere sig som en manager i mindre organisationer, skal man have et moderat behov for præstation, et stærkt behov for magt og et lavt behov for affiliation.

Historier, der handler om at påvirke andre, besejre en modstander eller konkurrent, vinde og argumentation, eller opnå en position med større autoritet vil alle afspejle behov for magt.

Historier om livslangt venskab, evig kærlighed, om at etablere eller genoprette tætte og venskabelige relationer, om at slutte sig til grupper eller deltage i hyggelige sociale aktiviteter med familie eller venner, vil alle score på affiliation.

Ricard Atkinson modererede McClelland ideer. Han påviste, at vi alle afvejer vores ambitioner med vor frygt for fiasko. Hvis vi ønsker at sætte et nyt motherboard i computeren eller bygge en ny carport, vil vi på forhånd overveje, om vi nu også har den rigtige viden, det rigtige værktøj og de rigtige materialer. Eventuelt kan vi beslutte at opgive projektet eller overlade det til en fagmand.

Vi kan kun frygte, at en virkelig ambitiøs person, som brænder for sin sag, vil få et vanskeligt arbejdsliv i nutidens store erhversorganisationer. Han kan hurtigt blive stemplet som kværulant og ballademager. I de store internationale virksomheder drejer det sig om at se opad i organisationen og prøve at udspejde, hvilke løsningstyper topcheferne inderst inde foretrækker. Når man så beslutter sig for disse løsninger, vil man få ry for lederegenskaber og stor dømmekraft.
Department of Psychology University of Tennessee findes en diskussion vedrørende oprindelsen til Murray og Morgans TAT billeder.

Deparmento de Personalida Universidad de Salamanca findes en "Objective administration and scoring for the Tematic Apperception Test (pdf)"

The highlights findes eksempler på referater af TAT historier samt verbale beskrivelser af billederne.

Hos Boston University, Harvard, findes en ganske oplysende power point præsentation "Achievement Motivation". (kopieres til browser).
"www.psychology.ccsu.edu/engwall/Achievement%20Motivation.ppt"

Gps skriver på "Great Plains Sceptic": The Thematic Apperception Test – Science or Pseudoscience?

Literatur: "The Cult of Personality Testing" af Annie Murphy Paul. "Free Press" New York 2004.

Denne artikel er et indlæg i debatten om personlighedstest og Dalum Hjallese Debatklub påtager sig intet ansvar for en anvendelse af artiklens indhold.
Tilbage til start af artikel

20140429
Passed W3C Validation